Borgernes have 

Borgernes have

Bruxelles
Borgernes have

Træd ind i en fredelig grøn have midt i det travle europæiske kvarter. I Borgernes have finder du bænke, græsplæner og skulpturer, der alle befinder sig, hvor den tidligere belgiske kunstner Antoine Wiertz havde sin bopæl.

Borgernes have

Bruxelles
Borgernes have

Lad dit ophold omfatte en tur forbi Borgernes have og nyd en stund i en fredelig grøn have midt i det travle europæiske kvarter. Kun 100 m fra Europa-Parlamentets officielle indgang kan du finde haven, hvor den tidligere kunstner fra det 19. århundrede Antoine Wiertz havde sin bopæl.

Træer, bænke og græsplæner indbyder til en spadseretur eller et lille hvil. Haven har nogle originale træk, som f.eks. en kopi af ruinen af Paestum-templet i Italien. Skulpturer af historiske europæiske filosoffer og kunstnere fremhæver stedets historiske karakter. Haven har også en musikpavillon og er undertiden vært for arrangementer.

Haven åbnede for offentligheden for første gang i september 2020 takket være Europa-Parlamentets investeringer og renoveringsarbejde.

Oplev Borgernes have med en række gratis frokostkoncerter, hverdage kl. 13.00 i september og oktober 2020.

Kunstnerens enorme atelier er nu blevet til Wiertz-museet og kan besøges. Det hører til de kongelige museer og huser mere end 200 af kunstnerens værker.

Åbningstider

Efterår – vinter September Oktober – marts
8:00 – 19:50 8:00 – 17:50
Efterår – vinter
 
September
8:00 – 19:50
Oktober – marts
8:00 – 17:50
Forår – sommer April Maj – august
8:00 – 18:50 8:00 – 20:50
Forår – sommer
 
April
8:00 – 18:50
Maj – august
8:00 – 20:50

Historie

Antoine Wiertz flyttede til stedet i Ixelles i 1850 og udviklede selv idéen om atelieret, huset og haven. Store dele af huset og atelieret blev opført i 1850-1852, selv om byggeriet først blev færdiggjort nogle år senere.

Atelieret har altid været åben for offentligheden og var udformet til at være iøjnefaldende. Kopien af ruinen af Paestum-templet i Italien var synlig for de passagerer, der ankom til togstationen Luxembourg, og den svarede til datidens romantiske ånd.

Ved sin død gav Wiertz sine kunstværker, atelieret og haven til den belgiske stat, som åbnede atelieret som museum i 1866. Atelieret, huset og haven blev i 1997 fredet på grund af deres historiske og kunstneriske værdi.

Haven forblev lukket for offentligheden indtil september 2020, efter at den var blevet renoveret af Europa-Parlamentet.

Antoine Wiertz

Antoine Wiertz (1806-1865) var en belgisk romantisk maler og billedhugger. Han var berømt for sine store malerier og kunstværker, der kunne være mere end 11 m lange og indeholde sociale eller filosofiske budskaber. Wiertz er en af de vigtigste repræsentanter for den belgiske romantisme og monumentale kunst.

I 1839 opfordrede Wiertz til, at Bruxelles blev anerkendt som Europas hovedstad. I dag bærer Europa-Parlamentets officielle adresse hans navn: Rue Wiertz 60.

Pleje af dette historiske sted

Arbejdet med at ombygge huset og haven begyndte i 2016 og er et offentlig-offentligt partnerskab mellem Europa-Parlamentet og den belgiske stat. Der blev indgået en 50-årig lejekontrakt for 1 EUR på betingelse af, at Europa-Parlamentet renoverer både haven og huset og åbner haven for offentligheden.

Huset er i øjeblikket ved at blive ombygget og vil åbne om et par år.

Borgernes have

Rue Vautier / Vautierstraat 62
B-1050 Bruxelles
Belgien

Find vej

Bruxelles-Luxembourg-stationen ligger ved Europa-Parlamentet.

Praktiske oplysninger