Huset for Europæisk Historie 

Huset for Europæisk Historie

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie

Huset for Europæisk Historie inviterer de besøgende med på en rejse gennem den europæiske historie fra myter og opdagelser til kaos og samhørighed i det 20. århundrede og udfordrer de besøgende til at tænke over Europas fremtid.

90'
10-150
24

Huset for Europæisk Historie

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie

Der er gratis adgang, og et besøg tager ca. 90 minutter. Udstillingerne er tilgængelige på alle 24 officielle EU-sprog. Der er også skræddersyede materialer og oplevelser for skoler, familier og grupper.

Åbningstider

Mandag Tirsdag-fredag Lørdag-søndag
kl. 13:00-21:00 kl. 9.00-18.00 kl. 10.00-18.00
Mandag
kl. 13:00-21:00
Tirsdag-fredag
kl. 9.00-18.00
Lørdag-søndag
kl. 10.00-18.00

Museet er lukket: 1. januar / 1. maj / 1. november / 24., 25. og 31. december.

Individuelle besøgende

Individuelle besøgende og grupper på under ti personer behøver ingen forudgående reservation for at besøge museet. De besøgende kan nyde udstillingen i deres eget tempo, og der udleveres en multimedieguide, som er til rådighed på alle EU's 24 sprog.

Guidede rundvisninger på engelsk finder sted hver tirsdag fra kl. 12.15 til 13.00 uden forudgående reservation.

Grupper

Grupper på over ti personer skal reservere tid online mindst to uger i forvejen, hvis de vil besøge museet med en multimedieguide, eller fire uger i forvejen, hvis de ønsker en rundvisning med en personlig guide. Multimedieguiden er til rådighed på alle 24 EU-sprog, og der tilbydes guidede rundvisninger på engelsk, nederlandsk, fransk og tysk.

Hvad kan man opleve

Den permanente udstilling
I den permanente udstilling føres de besøgende gennem europæisk historie – fra Europas oprindelse og udvikling gennem et Europa nedsunket i krig og til en søgen efter et bedre liv.

Midlertidig udstilling: Ungdom i opbrud
Ungdom i opbrud fortæller historien om fire generationer af unge, der voksede op på vigtige tidspunkter i det forrige århundrede.

Uddannelse og læring
workshopper og gennem undervisningsmateriale kommer eleverne i kontakt med Europas historie og dens betydning for vores moderne verden. 

Familier
Besøgende i alle aldre kan deltage i praktiske aktiviteter og arrangementer, og familier kan i fællesskab udforske Europas historie.

Et hus med historie

Huset for Europæisk Historie ligger i Parc Léopold, midt i det grønne, i den smukt renoverede Eastman-Bygning. Den 25 hektar store park ligger på det område, hvor den kongelige zoologiske have tidligere lå, og blev åbnet for offentligheden i 1880. Parken rummer en smuk sø med dyreliv og et udendørs picnic- og siddeområde. Selve bygningen er blevet omhyggeligt renoveret med respekt for den oprindelige stil fra 1930'erne, da den var tandklinik for dårligt stillede børn. Gå ikke glip af de nænsomt restaurerede art deco-malerier af dyr baseret på den franske forfatter Jean de La Fontaines fabler.

Sikkerhed

Et gyldigt identitetsdokument (ID-kort eller pas) er påkrævet for at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger.

Alle besøgende skal igennem sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavne, inden de kan komme ind. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med belgisk national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.

Adgang

Under besøg samarbejder vores personale gerne med tegnsprogstolke. Gruppeledere skal selv arrangere sådanne tolketjenester.

Faciliteter

I Huset for Europæisk Historie er der garderobebokse, puslerum, en garderobe, en butik og en café (med plads til 60) med et udvalg af forfriskende drikkevarer og lækre snacks.

Huset for Europæisk Historie

Rue Belliard / Belliardstraat 135
1000 Bruxelles
Belgien

Find vej

Besøgende i Europa-Parlamentet i Bruxelles kan nu stille deres bil i parkeringskælderen. Med henblik herpå skal de indsende en reservationsanmodning senest en arbejdsdag forud for et besøg.

rullestol
Wi-fi

Praktiske oplysninger

Fortsæt dit besøg

  

Parlamentarium

Bruxelles
Parlamentarium
90'
10
24

Ungdom I Opbrud

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie
EN, FR, DE, NL

Arbejdsark

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie
12
18
år
90'
10-60
EN, FR, NL, DE

Opdagelsesrejse

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie
6
10
år
10-30
EN, FR, NL, DE