DET EUROPÆISKE RÅD
SAMLINGEN I ESSEN DEN 9.-10. DECEMBER 1994
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

Top of page

Indledning

Den Europæiske Union er trådt ind i en ny fase, som er kendetegnet ved flere betydelige forandringer: Europa-Parlamentet, som ved Maastricht-traktaten har fået tillagt øgede beføjelser, har konstitueret sig efter det fjerde direkte valg i juni 1994. Om kort tid vil den nye Europa-Kommission indlede sit arbejde. Den 1. januar 1995 tiltræder de nye medlemsstater Østrig, Finland og Sverige Unionen, hvilket Det Europæiske Råd noterer sig med stor glæde. Med deres erfaringer og traditioner betyder de nye medlemsstater en værdifuld berigelse af Unionen. Det Europæiske Råd forventer helt klart, at alle de forudsætninger, der endnu mangler for, at tiltrædelserne kan få virkning til det fastsatte tidspunkt, vil blive tilvejebragt til tiden.

Efter afslutningen af den verdensomspændende recession har vore økonomier på ny vundet fodfæste. Bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevnen og beskæftigelsessituationen samt på at reducere de offentlige underskud og gøre den offentlige sektor mere effektiv bør beslutsomt føres videre. Med henblik på en yderligere stimulering af det økonomiske opsving er det bydende nødvendigt, at resultaterne af Uruguay-runden under GATT også ratificeres i Den Europæiske Union inden årets udgang, samt at der vedtages de nødvendige interne foranstaltninger til gennemførelse heraf, herunder de handelspolitiske instrumenter, således at de som planlagt kan træde i kraft den 1. januar 1995. I denne forbindelse bekræfter Det Europæiske Råd, at det støtter den europæiske kandidatur til stillingen som generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen, og det noterer sig, at udviklingslandene ligeledes støtter denne kandidatur.

Det Europæiske Råd i Essen er det sidste topmøde, hvor Jacques Delors deltager som formand for Kommissionen. Hans navn er forbundet med de ti mest succesrige år i den europæiske integrationsproces. Den Europæiske Fælles Akt skyldes først og fremmest hans initiativ. Han har hjulpet Fællesskabet med at virkeliggøre det visionære mål at etablere det indre marked (Europa 92) og har dermed bidraget afgørende til at overvinde stagnationen i begyndelsen af 80'erne og tilføre integrationsprocessen fornyet dynamik. Den anden store præstation, som vi i høj grad kan takke Jacques Delors for, er Den Økonomiske og Monetære Union, som han har udført det afgørende forarbejde til. For dette og for de høje normer, han har indført, vil stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, gerne udtrykke deres tak og anerkendelse. Hans indsats for Europa vil ikke blive glemt. I sin indsats for den europæiske integration har Jacques Delors indlagt sig stor fortjeneste.

På baggrund af det historiske værk, der er blevet fuldført siden Fællesskabets begyndelse, skal Unionen i dag bevise, at den er i stand til også at forme fremtiden under hensyntagen til borgernes politiske og økonomiske interesser.

Den står over for en lang række nye udfordringer: på det politiske område 1996-konferencen om revision af unionstraktaten samt den kommende udvidelse, på det økonomiske område gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og et bidrag til løsning af beskæftigelsesproblemerne, på det teknologiske område kontrol med udviklingen af informationssamfundet og endelig udformningen af den ydre og indre sikkerhed. Vigtige forudsætninger for løsningen af disse opgaver udgøres af Maastricht-traktatens nye instrumenter, Unionens større vægt som følge af nye landes tiltrædelse og budgetmidler, der takket være den nye afgørelse om Fællesskabets egne indtægter er på højde med disse mål.

Medlemmerne af Det Europæiske Råd havde endvidere en drøftelse med formanden for Europa-Parlamentet, Klaus Hänsch, om de væsentlige emner på samlingen.

Deltagerne i Det Europæiske Råd mødtes med stats- eller regeringscheferne samt udenrigsministrene for de central- og østeuropæiske stater, der allerede er knyttet til Den Europæiske Union gennem Europaaftaler, og havde en drøftelse med dem om strategien for disse staters nærmere tilknytning til Den Europæiske Union.

På denne baggrund behandlede stats- og regeringscheferne de vigtigste aktuelle spørgsmål og fastlagde en række hovedlinjer for foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på følgende fire prioriterede områder:

  • Fortsættelse og udbygning af hvidbogens strategi for at konsolidere væksten, forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne samt miljøkvaliteten i Den Europæiske Union og på baggrund af den stadig uacceptabelt høje arbejdsløshed skabe mere beskæftigelse;
  • sikring af varig stabilitet og varig fred på det europæiske kontinent og i de tilgrænsende regioner, samtidig med at de associerede central- og østeuropæiske landes kommende tiltrædelse forberedes, idet de privilegerede forbindelser mellem Unionen og de andre nabostater, herunder navnlig også Middelhavslandene, uddybes sideløbende hermed;
  • styrkelse af Unionens aktiviteter i forbindelse med den indre sikkerhed, idet de retlige og operationelle midler, der er nødvendige for samarbejdet på området retlige og indre anliggender, tilvejebringes, især ved indgåelsen af Europol-konventionen under det franske formandskab;
  • styrkelse af Unionens demokratiske legitimitet, konsekvent iagttagelse af subsidiaritetsprincippet samt udvikling af de forskellige aspekter af unionsborgerskabet, for at organernes arbejdsmetoder kan blive mere gennemsigtige, og fordelene ved tilhørsforholdet til Unionen bliver tydeligere for offentligheden, således at borgerne i højere grad accepterer Unionen.

Top of page

Økonomiske spørgsmål

Top of page

1. Forbedring af beskæftigelsessituationen

Bekæmpelse af arbejdsløsheden samt lige chancer for mænd og kvinder vil også i fremtiden være en vigtig opgave for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Det nuværende konjunkturopsving gør det lettere at løse denne opgave. Men opsvinget alene kan ikke løse beskæftigelses- og arbejdsløshedsproblemet i Europa. Derfor må vi anstrenge os yderligere for at løse strukturproblemerne. I denne forbindelse spiller samspillet mellem arbejdsmarkedets parter og politik en vigtig rolle, hvor hver enkelt må være sig sit fulde ansvar bevidst.

De foranstaltninger, der skal træffes, bør omfatte følgende hovedområder:

1) Forbedring af arbejdsstyrkens chancer for at få beskæftigelse gennem fremme af investeringer i erhvervsuddannelse. I denne forbindelse spiller navnlig erhvervsuddannelse af unge en central rolle. Så mange mennesker som muligt skal have en uddannelse og videreuddannelse, som sætter dem i stand til gennem livslang uddannelse at tilpasse sig de forandringer, som den teknologiske udvikling medfører, for at mindske risikoen for, at de mister deres arbejde.

2) Fremme af vækstens evne til at øge beskæftigelsen gennem

  • en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, således at der både tages hensyn til arbejdstagernes ønsker og de konkurrencemæssige krav;
  • en lønpolitik, der fremmer jobskabende investeringer, idet der i den nuværende situation er behov for moderate lønoverenskomster, der ligger under produktivitetsstigningen;
  • og endelig gennem fremme af initiativer, navnlig på regionalt og lokalt plan, som kan medvirke til at skabe arbejdspladser, der imødekommer nye behov f.eks. i forbindelse med miljø og sociale tjenesteydelser.

3) En så stor reduktion af de ikke-lønmæssige omkostninger, at det får en mærkbar virkning på ansættelsen af arbejdskraft, navnlig ukvalificeret arbejdskraft. Problemet med de ikke-lønmæssige omkostninger kan kun løses, hvis erhvervslivet, fagforeningerne og politikerne i fællesskab gør en indsats herfor.

4 Styrkelse af arbejdsmarkedspolitikkens effektivitet: Beskæftigelsespolitikken må gøres mere effektiv ved at undgå fremgangsmåder, der har en negativ virkning på viljen til at søge beskæftigelse og ved at gå over fra en passiv til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den enkelte skal dog fortsat anspores til hele tiden at søge beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Der skal navnlig tages hensyn hertil ved udformningen af forskellige former for indkomststøtte.

Det skal med regelmæssige mellemrum kontrolleres, om arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter er påkrævede og effektive.

5) Styrkelse af foranstaltningerne til fordel for de grupper, der er særlig ramt af ledigheden:

Der er behov for en særlig indsats over for unge, navnlig afgangselever, der næsten ikke råder over kvalifikationer, idet de enten skal tilbydes beskæftigelse eller en uddannelse.

Der skal inden for arbejdsmarkedspolitikken lægges stor vægt på bekæmpelse af langtidsledighed. Det er i den forbindelse nødvendigt at træffe forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for at tilgodese de forskellige grupper af langtidsledige og disses behov.

Den vanskelige situation, som arbejdsløse kvinder og ældre arbejdstagere befinder sig i, fortjener også særlig opmærksomhed.

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at omsætte disse henstillinger i deres nationale politikker til et flerårigt program under hensyn til de særlige forhold, som kendetegner deres økonomiske og sociale situation. Det anmoder Rådet (social- og arbejdsmarkedsspørgsmål)(økonomi og finans) samt Kommissionen om at følge udviklingen i beskæftigelsessituationen nøje, at gennemgå medlemsstaternes politikker på området og at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de videre fremskridt på arbejdsmarkedet, første gang i december 1995.

Ved hjælp af de første rapporter undersøges dels skatte- og understøttelsesordningernes indvirkning på, i hvilken grad arbejdstagerne anspores til at tage arbejde og arbejdsgiverne til at opslå stillinger, dels sammenhængene mellem økonomisk vækst og miljøet, og konsekvenserne heraf for den økonomiske politik. Det Europæiske Råd noterer sig med interesse formand Delors' indlæg om ændringen i den nuværende model for økonomisk vækst og i de økonomiske mål, set i relation til miljø og fordelingen mellem arbejdstid og fritid.

Det Europæiske Råd noterede sig ligeledes Danmarks, Irlands og Portugals erfaringer i forbindelse med udviklingen af en ramme på nationalt plan og strukturer og procedurer på lokalt plan for derigennem at støtte en integreret fremgangsmåde på lokalt plan.

Top of page

2. Den økonomiske og monetære union - principperne i den økonomiske politik

Den Europæiske Union er for knap et år siden trådt ind i den anden fase af den økonomiske og monetære union. De nye instrumenter i traktaten til at skabe større konvergens mellem de nationale økonomier udnyttes konsekvent med henblik på energisk at fremme den europæiske integrationsproces også på det økonomiske og monetære område. De nye metoder har i medlemsstaterne styrket bestræbelserne på at føre en stabilitetspolitik på varig basis og har fremmet streng budgetdisciplin. Allerede i den anden fase har traktaten en stabiliserende indvirkning. Målsætningen for den anden fase - forberedelse af den økonomiske og monetære union på et stabilt grundlag - vil blive opfyldt.

Siden Det Europæiske Råds samling på Korfu er der gjort betydelige fremskridt i forbindelse med bestræbelserne på at nå frem til pålidelig konvergens. Der er også gjort store fremskridt med hensyn til pris- og valutakursstabilitet. Også de offentlige budgetunderskud er efterhånden i aftagende i de fleste medlemsstater. Der er derved tilvejebragt en mere dynamisk økonomisk vækst i Fællesskabet. Denne udvikling skal med henblik på en yderligere konvergensforbedring udnyttes som den nødvendige forudsætning for overgangen til den sidste fase af den økonomiske og monetære union. Det er i den forbindelse absolut nødvendigt, at konvergenskriterierne som omhandlet i Maastricht-traktaten fortolkes snævert med henblik på at skabe et pålideligt grundlag for en problemfri økonomisk og monetær union.

Gennemførelsen af de konsolideringsmål, der er anført i de nationale konvergensprogrammer, kommer i første række. Frem for alt skal de strukturelle underskud reduceres i betydeligt omfang for at forhindre, at gældsbyrden vokser yderligere. Pengepolitikken skal anvendes til i rette tid at forebygge nye inflationstendenser. I lande, hvor der endnu er høj inflation, er det nødvendigt at intensivere stabiliseringsbestræbelserne.

Det Europæiske Råd tilslutter sig den rapport, som Rådet (økonomi og finans) har forelagt om den praktiske gennemførelse af principperne bag den økonomiske politik, der har bidraget til en gunstigere økonomisk udvikling.

Top of page

3. Afgift på energi og CO2-emissioner

Det Europæiske Råd har noteret sig, at Kommissionen vil forelægge retningslinjer, på grundlag af hvilke medlemsstaterne skal kunne indføre en afgift på energi og CO2-emissioner baseret på fælles parametre, hvis de ønsker det. Rådet (økonomi og finans) får til opgave at undersøge, hvilke parametre der skal anvendes.

Top of page

4. Transeuropæiske net inden for transport, energi og miljø

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter. Det bekræfter, at gennemførelsen af de elleve transportprojekter, der blev fastlagt på Korfu, og de tre nye transportprojekter, der vedrører de nordiske medlemsstater og Irland, allerede er påbegyndt eller vil blive påbegyndt i nær fremtid. Listen over prioriterede transport- og energiprojekter findes i BILAG I. I øvrigt tilslutter Det Europæiske Råd sig de vigtigste anbefalinger i rapporten fra Christophersen-gruppen (jf. BILAG II).

Det udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort ved udvælgelsen af vigtige grænseoverskridende projekter især med Central- og Østeuropa og i Middelhavsområdet. Det Europæiske Råd understreger betydningen af trafikmanagementsystemer, især på luftfartsområdet.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at der er oprettet en særlig konto i Den Europæiske Investeringsbank til finansiering af transeuropæiske net, således som det beskrives i BILAG III til disse konklusioner. Medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank vil også fremover følge fremskridtene i forbindelse med finansiering af højt prioriterede projekter. Det mener ligesom gruppen, at finansieringskravene for hvert projekt må behandles individuelt.

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at de vigtigste projekter på trafikinfrastrukturområdet, navnlig i jernbanesektoren, vil blive påbegyndt i 1995.

Det Europæiske Råd anmoder Rådet (økonomi og finans) om på forslag af Kommissionen at træffe de nødvendige beslutninger med henblik på at supplere de midler, der til den tid står til rådighed for de transeuropæiske net.

Det Europæiske Råd understreger det, som gruppen har fastslået, nemlig at vanskelighederne for det meste er af retlig og administrativ art, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at overvinde disse vanskeligheder.

Det Europæiske Råd anmoder Europa-Parlamentet og Rådet om snart at vedtage de nødvendige beslutninger om strategiplanerne for transport og energi med henblik på at etablere et permanent grundlag for Unionens virksomhed på dette område.

Top of page

5. Informationssamfundet

Det Europæiske Råd fremhæver, at Kommissionens handlingsplan "Europa på vej mod informationssamfundet" og konklusionerne vedtaget af industriministrene og ministrene med ansvar for telekommunikation har opstillet retningslinjerne for opbygningen af informationssamfundet. Det Europæiske Råd betragter principafgørelsen om liberalisering af teleinfrastrukturen pr. 1. januar 1998 som et afgørende skridt hen imod skabelsen af fremtidsorienterede informationsinfrastrukturer. Det understreger i den forbindelse betydningen af nye tjenester og informationsindhold samt den rolle, den audiovisuelle sektor spiller på grund af sin kulturelle dimension. I denne sammenhæng anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om inden det næste Europæiske Råd at udarbejde forslag til en revision af direktivet om grænseoverskridende tv og til et nyt MEDIA-program.

Det Europæiske Råd understreger det private erhvervslivs rolle ved opbygningen og finansieringen af informationsinfrastrukturer. Det anmoder medlemsstaterne om at skabe en passende grobund for sådanne initiativer. Det internationale samarbejde skal styrkes yderligere, navnlig med henblik på Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag herom.

Det Europæiske Råd anmoder industriministrene og ministrene med ansvar for telekommunikation om at koordinere de videre foranstaltninger. Det anmoder Rådet om hurtigst muligt at skabe de resterende nødvendige retlige rammer inden for databeskyttelse og intellektuel ejendomsret.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at der i februar 1995 i Bruxelles vil blive afholdt en G7-ministerkonference om det globale informationssamfund.

Top of page

6. Det indre marked og konkurrenceevnen

Det Europæiske Råd understreger i overensstemmelse med Kommissionens rapport det indre markeds betydning. Det drejer sig nu om at sørge for en ensartet og effektiv anvendelse af bestemmelserne for det indre marked.

Det Europæiske Råd agter også fremover at være særligt opmærksom på spørgsmål, der vedrører det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, som beskrevet i Kommissionens dokument. I denne forbindelse noterer det sig med tilfredshed, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte en gruppe på højt plan, der skal beskæftige sig med disse spørgsmål og forelægge rapporter herom.

Det Europæiske Råd noterer sig endvidere, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Forenkling af Lovgivning og Administration (Dereguleringsgruppen) har indledt sit arbejde. Det understreger behovet for at gennemgå fællesskabsbestemmelserne og de nationale bestemmelser med henblik på at konstatere, om der forekommer overdreven regelfastsættelse. Det anmoder Gruppen om at forelægge en rapport herom inden juni 1995.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed Rådets resolution af 10. oktober 1994, der især har til formål at befri små og mellemstore virksomheder for retlige og bureaukratiske hindringer.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte arbejdet med retsforskrifterne vedrørende bioteknologi. Resultaterne skal tage fuldt hensyn både til behovet for beskyttelse af sundheden og miljøet og til den europæiske industris konkurrenceevne.

Top of page

7. Fiskeri - Spaniens og Portugals integration i den fælles politik

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til inden årets udgang under fuld hensyntagen til den fiskerierklæring, der blev godkendt under tiltrædelsesforhandlingerne, og til Fællesskabets fiskebestande på ubureaukratisk vis at træffe fællesskabsforanstaltninger for alle Fællesskabets fiskerfartøjer, og i den forbindelse at fastlægge betingelserne for adgang til de områder og ressourcer, for hvilke der i henhold til akten om Spaniens og Portugals tiltrædelse gælder særlige bestemmelser, under hensyn til det forhold, at udgifterne på fiskeriområdet ikke må forhøjes.

Top of page

8. Nordirland

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed rapporterne fra Det Forenede Kongeriges og Irlands premierministre om fremskridtene i fredsprocessen.

Det Europæiske Råd tager med stor tilfredshed den seneste, historisk vigtige udvikling i Nordirland til efterretning og bekræfter på ny, at det må sikres, at der ikke kan gøres tilbageskridt i fredsprocessen. Det Europæiske Råd bekræfter tilsagnet fra Den Europæiske Union om at støtte denne enestående chance for at skabe forsoning og genoprette økonomien.

Det Europæiske Råd er nået til principiel enighed om et flerårigt program og om at afsætte yderligere midler i størrelsesorden 300 mio. ecu til støtte til bysanering og sanering i landdistrikterne, beskæftigelse, grænseoverskridende udvikling, samfundsmæssig integration og investeringsfremme.

Programmet finder anvendelse på Nordirland og grænseområderne i Irland, er tænkt som et supplement, har som hovedmål at skabe forsoning og tilgodeser på retfærdig og velafvejet vis begge samfund, først og fremmest de områder og befolkningsgrupper, der er hårdest ramt.

Det Europæiske Råd har noteret sig tilsagnet fra Det Forenede Kongeriges og Irlands regeringer om at tilpasse de eksisterende fællesskabsprogrammer som led i de aktuelle planer med henblik på at opfylde de nye krav og udnytte de nye muligheder, som fredsprocessen indebærer.

Top of page

Subsidiaritet

Det Europæiske Råd har taget Kommissionens første årsberetning om anvendelse af subsidiaritetsprincippet til efterretning. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen omgående vil gennemføre sit program fra 1993 om revision af den gældende fællesskabsret. Det anmoder Kommissionen om snarest muligt og senest inden juni 1995 at forelægge de nødvendige forslag herom. Det anmoder Rådet om at behandle Kommissionens forslag hurtigt og i en konstruktiv ånd.

Det Europæiske Råd bekræfter subsidiaritetsprincippets store betydning som Unionens grundlæggende princip, således som det er fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Edinburgh. Det opfordrer alle fællesskabsinstitutionerne til konsekvent at anvende subsidiaritetsprincippet i overensstemmelse med disse konklusioner. I den forbindelse understreger Det Europæiske Råd, at den administrative gennemførelse af fællesskabsretten principielt fortsat skal høre under medlemsstaterne, uanset Kommissionens tilsyns- og kontrolbeføjelser.

Top of page

Den Europæiske Unions forbindelser udadtil

Den Europæiske Union bidrager i væsentlig grad til at overvinde eftervirkningerne af tidligere tiders splittelse og til at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i Europa og i de omkringliggende områder. I forbindelse med Unionens udvidelse til 15 medlemsstater den 1. januar 1995 vil Den Europæiske Union indlede gennemførelsen af et program, som har til formål at forberede tiltrædelsen af alle de europæiske lande, Unionen har indgået Europaaftaler med. Den Europæiske Union, som erkender, at det bør have afbalancerede forbindelser med alle sine nabostater, er desuden ved at udarbejde et program med henblik på etablering af et partnerskab mellem Europa og landene i Middelhavsområdet med det formål at fremme fred, stabilitet, velfærd og samarbejde i området. Unionen vil endvidere fortsat samarbejde med EFTA-landene og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt med Schweiz og forsøge at udvikle et nærmere politisk og økonomisk samarbejde med dem.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af Den Europæiske Unions transatlantiske forbindelser med USA og Canada på grundlag af de transatlantiske erklæringer fra november 1990. Det noterer sig med tilfredshed, at der på topmøderne mellem EU og Canada den 6. juli 1994 i Bonn og mellem EU og USA den 12. juli 1994 i Berlin var enighed om at styrke forbindelserne yderligere. Det noterer sig ligeledes med tilfredshed, at der på topmødet mellem EU og USA blev nedsat ad hoc-studiegrupper. Det går ud fra, at nogle af studiegrupperne vil forelægge forslag til et snævrere samarbejde på det kommende topmøde.

Udviklingen af Den Europæiske Unions forbindelser med Rusland er et væsentligt element i bevarelsen af fred, sikkerhed og stabilitet i Europa. Det Europæiske Råd søger at opnå en snarlig ratificering af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og er besluttet på at udnytte dens muligheder fuldt ud. Det ser frem til en fortsat konstruktiv dialog og partnerskab med Rusland om politiske og økonomiske spørgsmål.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Ukraine blev undertegnet den 18. juli, og at der er blevet fastlagt en fælles holdning til Den Europæiske Unions mål og prioriteter med hensyn til Ukraine. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed de påbegyndte økonomiske reformer i Ukraine, det tilpasningsprogram, som er aftalt med Den Internationale Valutafond, samt den politiske principbeslutning, som Rådet (økonomi og finans) traf den 5. december 1994 om at bevilge en betalingsbalancestøtte fra Fællesskabet, og som nu hurtigt må omsættes i praksis. Det opfordrer Ukraine til energisk at videreføre de indledte reformer og forventer et konstruktivt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af den aktionsplan, der blev vedtaget på Korfu om en snarlig nedlukning af Tjernobyl. Den Europæiske Union vil også i fremtiden støtte de demokratiske og økonomiske reformer i Ukraine. Det glæder sig over, at Ukraine har ratificeret ikke-spredningsaftalen som en kernevåbenfri stat.

1. Forbindelserne til landene i Central- og Østeuropa

Det Europæiske Råd bekræfter konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København og på Korfu, hvorefter de associerede stater i Central- og Østeuropa kan blive medlemmer af Den Europæiske Union, såfremt de ønsker det, og så snart de er i stand til at opfylde forudsætningerne herfor.

Det Europæiske Råd har besluttet at gøre processen for en yderligere tilnærmelse af de associerede lande i Central- og Østeuropa mere dynamisk og at højne den rent kvalitativt. Det gør dette i bevidstheden om, at regeringskonferencen i 1996 bør skabe de institutionelle forudsætninger for, at Unionen kan fungere gnidningsløst, og at regeringskonferencen derfor må finde sted, inden tiltrædelsesforhandlingerne indledes. Det Europæiske Råd har i overensstemmelse med det ønske, Det Europæiske Råd gav udtryk for på Korfu, vedtaget en samlet strategi for disse landes yderligere tilnærmelse til Den Europæiske Union, som Rådet og Kommissionen har forelagt (se BILAG IV).

Denne strategi er tilpasset behovene i de lande, der er indgået Europaaftaler med, og vil blive anvendt på andre lande, med hvilke der i fremtiden indgås lignende aftaler.

Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen og Rådet om at gøre det fornødne for, at der under det franske formandskab kan indgås Europaaftaler med de baltiske stater og Slovenien for på denne måde at kunne inddrage disse lande i tilnærmelsesstrategien.

Den strategi, som Det Europæiske Råd har vedtaget, udmøntes politisk i oprettelsen af "strukturerede forbindelser" mellem de associerede lande og Den Europæiske Unions institutioner, hvorved den gensidige tillid fremmes, og der skabes en ramme for behandling af emner af fælles interesse.

Det væsentligste element i tilnærmelsesstrategien går ud på at forberede de associerede stater på at blive integreret i Unionens indre marked.

Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om i god tid inden dets næste samling at forelægge en hvidbog om dette spørgsmål samt en gang om året at aflægge rapport for Rådet (almindelige anliggender) om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af den vedtagne tilnærmelsesstrategi, navnlig om den gradvise overtagelse af det indre markeds bestemmelser.

Endvidere beder Det Europæiske Råd Kommissionen om hurtigst muligt at forelægge den af Rådet ønskede dybtgående analyse af virkningerne af udvidelsen set i sammenhæng med Unionens nuværende politikker og videreudviklingen deraf.

Endvidere anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om i løbet af 1995 at forelægge en undersøgelse af midlerne til udvikling af forbindelserne mellem EU og de associerede lande i Central- og Østeuropa på landbrugsområdet med henblik på den fremtidige tiltrædelse.

Tilnærmelsen til det indre marked vil blive suppleret med en lang række foranstaltninger, der har til formål at fremme integrationen gennem udvikling af infrastrukturen og samarbejdet på områder, der frem for alt rummer en transeuropæisk dimension (herunder energi, miljø, transport, videnskab og teknik osv.) samt inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og retlige og indre anliggender. PHARE-programmet, som i overensstemmelse med den vedtagne tilnærmelsesstrategi vil få tildelt passende midler inden for en flerårig finansieringsramme, vil yde finansiel bistand hertil.

Stats- og regeringscheferne, som er opmærksomme på det regionale samarbejdes rolle inden for Unionen, understreger betydningen af et lignende samarbejde mellem de associerede lande med henblik på at fremme den økonomiske udvikling og godt naboskab. Rådet har derfor vedtaget et program til fremme af dette samarbejde. Dette program vil også bidrage til gennemførelsen af stabilitetspagtens mål.

Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at denne strategi vil kunne hjælpe Unionen og de associerede lande med at forberede tiltrædelsen og forbedre de associerede landes muligheder for at påtage sig ansvaret som kommende medlemsstater.

Det Europæiske Råd ser de central- og østeuropæiske landes tilnærmelse til EU og WEU som et bidrag til sikkerheden og stabiliteten i Europa. Det Europæiske Råd noterer sig i denne sammenhæng med tilfredshed, at WEU har til hensigt at anstille overvejelser over den nye sikkerhedssituation i Europa og om forslaget om at udarbejde en hvidbog om sikkerheden i Europa.

2. Middelhavspolitikken

Middelhavsområdet er et område af største strategiske betydning for Den Europæiske Union.

Det Europæiske Råd noterer sig derfor med tilfredshed den rapport (se BILAG V), som Rådet efter anmodning fra Det Europæiske Råd på Korfu har udarbejdet på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen; det bekræfter i den forbindelse Den Europæiske Unions vilje til at støtte Middelhavslandene i deres bestræbelser på gradvis at omdanne deres område til en zone med fred, stabilitet, velstand og samarbejde ved med henblik herpå at indgå et "Europa-Middelhavs"-partnerskab, udarbejde passende aftaler, ved gradvis at styrke handelsforbindelserne mellem parterne bl.a. på grundlag af Uruguay-rundens resultater, samt at bevare en passende balance i den geografiske opdeling af tildelingen af Fællesskabets midler, der tager hensyn til, at Fællesskabets prioriteter er under stadig forandring.

Det Europæiske Råd minder om den beslutning, det traf på Korfu om at afslutte forhandlingerne med Marokko, Tunesien og Israel inden årets udgang.

  • Det opfordrer med hensyn til de supplerende midler, der skal anvendes til støtte for den fremtidige middelhavspolitik, Rådet og Kommissionen til at gennemføre de principper, der er omhandlet i pkt. 6 i Rådets beretning (BILAG V),
  • det bekræfter den store vægt, det lægger på

at der i nær fremtid indledes lignende forhandlinger med Egypten og andre Middelhavslande, der kan komme i betragtning, og som måtte ønske det;

at der fortsat ydes økonomisk støtte til Algeriet, som overvejet af Det Europæiske Råd på Korfu, idet der dog samtidig opfordres til en dialog mellem alle de parter, der afviser vold;

at forhandlingerne med Tyrkiet om fuldendelse og ubegrænset gennemførelse af toldunionen afsluttes hurtigst muligt, og at forbindelserne med Tyrkiet styrkes;

-bekræfter, at næste fase i Unionens udvidelse vil omfatte Cypern og Malta, og opfordrer Rådet til i begyndelsen af 1995 at behandle yderligere rapporter, som Kommissionen skal forelægge.

Endvidere noterer Det Europæiske Råd sig med tilfredshed, at det fremtidige spanske formandskab har til hensigt at indkalde til en Europa-Middelhavs-ministerkonference i andet halvår af 1995 med deltagelse af alle berørte Middelhavslande, samt at det franske formandskab har til hensigt at give høj prioritet til en omhyggelig forberedelse af denne konference. Konferencen skal gøre det muligt at foretage en indgående drøftelse af de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Middelhavslandene, hvor alle vigtige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål bør tages op.

På konferencen skal der opnås enighed om en række økonomiske og politiske retningslinjer for samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Middelhavslandene ind i det næste århundrede; konferencen skal være indledningen til en permanent og regelmæssig dialog om alle emner af fælles interesse.

Det Europæiske Råd udtrykte alvorlig bekymring over ekstremistiske og fundamentalistiske kræfters fremtrængen i nogle stater i Nordafrika. Der må tages hensyn hertil i Den Europæiske Unions politik.

Det Europæiske Råd går ud fra, at Israel på grund af sit høje udviklingstrin får en privilegeret status i forholdet til Den Europæiske Union, der skal bygge på gensidighed og fælles interesser. Derved vil også den regionale økonomiske udvikling i Mellemøsten, herunder også i de palæstinensiske områder, blive styrket. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om at aflægge rapport om de trufne foranstaltninger på næste samling.

Det Europæiske Råd var enigt om, at Den Europæiske Union som den største internationale bidragsyder i fremtiden skal yde et betydeligt politisk og økonomisk bidrag til støtte for fredsprocessen i Mellemøsten, navnlig til opbygningen i de palæstinensiske områder.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på indgåelsen af fredstraktaten mellem Israel og Jordan, der konsoliderer og befæster den positive udvikling i forbindelserne mellem de to lande.

3. Situationen i det tidligere Jugoslavien

Det Europæiske Råd har vedtaget en særskilt erklæring herom.

4. Menneskerettigheder

Det Europæiske Råd har i en pressemeddelelse givet udtryk for sin bekymring over de domme, der er blevet afsagt over en række frit valgte parlamentsmedlemmer i Tyrkiet og insisteret på, at menneskerettighederne respekteres.

5. Konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa

Det Europæiske Råd beklager, at der ved stats- og regeringschefernes CSCE-topmøde den 5. og 6. december 1994 i Budapest ikke kunne opnås enighed om situationen i det tidligere Jugoslavien. Det ønsker at udtrykke sin påskønnelse af den appel om humanitær bistand især til Bihac-regionen, som kom i stand på initiativ af formanden for Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd udtrykker i øvrigt tilfredshed med resultatet af CSCE-topmødet. Navnlig hensigten om, hvis forholdene tillader det, at stille en multinational fredsbevarende styrke til rådighed for Nagorno-Karabakh i overensstemmelse med den påtænkte FN-sikkerhedsrådsresolution og beslutningen om at diskutere alle aspekter af en fremtidig sikkerhedsmodel for Europa vidner om den vigtige rolle, som den fremtidige OSCE skal spille som del af en fælleseuropæisk sikkerhedsstruktur.

Det Europæiske Råd bekræfter endvidere den store betydning, det tillægger en vellykket gennemførelse af den fælles aktion om indgåelse af stabilitetspagten for Europa. Det ser med tilfredshed på de resultater, som dette initiativ hidtil konkret har ført til.

6. Asien

Det Europæiske Råd understreger de asiatiske landes og Stillehavslandenes økonomiske og politiske betydning og bekræfter, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater vil intensivere samarbejdet og dialogen med de pågældende lande og de regionale grupperinger i området, navnlig ASEAN, på alle niveauer.

Det ser med tilfredshed på Rådets rapport om Den Europæiske Unions Asien-strategi og opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest muligt at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de konkrete foranstaltninger, der træffes i den forbindelse.

7. Latinamerika

Det Europæiske Råd bekræfter den beredvillighed, det har givet udtryk for i Den Europæiske Unions "baggrundsdokument" om forbindelserne med staterne i Latinamerika og Vestindien, til at oprette et nyt og omfattende partnerskab mellem disse to regioner. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til på grundlag af Rådets rapport hurtigst muligt at skabe forudsætningerne for en snarlig indledning af forhandlinger med Mercosur-staterne om en tværregional rammeaftale, herunder også et aftalememorandum, og til at konkretisere overvejelserne om en fremtidig aftalemæssig ramme for forbindelserne med Mexico og en yderligere uddybning af forbindelserne med Chile.

8. Afrika

Det Europæiske Råd bekræfter Den Europæiske Unions samhørighed med AVS-staterne, som kommer til udtryk i Lomé-konventionerne. Det bekræfter, at den videre udvikling af forbindelserne også fremover vil blive prioriteret højt. I denne sammenhæng er forhandlingerne om halvvejsrevisionen af Lomé IV af særlig betydning.

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed den angolanske fredsaftale, der for kort tid siden blev undertegnet i Lusaka, og opfordrer på det kraftigste parterne til at efterleve aftalen i fuldt omfang.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det intensiverede samarbejde med det sydlige Afrika efter det første møde mellem Den Europæiske Unions udenrigsministre og "Southern African Development Community" (SADC) og går ind for, at dette samarbejde fortsættes på alle områder. Det går endvidere ind for en intensiv politisk dialog mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU), navnlig med henblik på forebyggelsen af konflikter i Afrika.

Det Europæiske Råd udtrykker bekymring over den forværrede situation, flygtningene ved Rwandas grænser befinder sig i, og den dermed forbundne risiko for regional destabilisering. Det hilser med tilfredshed det internationale samfunds igangværende initiativer og betoner, hvor vigtige de er, da hensigten med dem er at gøre det lettere for flygtningene at vende tilbage, bistå Rwandas regering med at genoprette retsstaten og fremme den nationale forsoning.

9. Traktaten om ikke-spredning af kernevåben

Det Europæiske Råd bekræfter, som det allerede kom til udtryk på mødet på Korfu, at Den Europæiske Union fuldt og helt går ind for, at traktaten om ikke-spredning af kernevåben skal finde universel anvendelse, og at den skal forlænges betingelsesløst og på ubestemt tid. Den Europæiske Union vil inden for rammerne af den fælles aktion til forberedelse af konferencen om traktaten om ikke-spredning af kernevåben i 1995 fortsætte sine bestræbelser på at fremme dette mål.

10. Smugleri af nukleart materiale

Det Europæiske Råd udtrykte sin bekymring over smugleriet af nukleart materiale og godkendte en række foranstaltninger med henblik på bekæmpelse heraf. Det opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde på dette område og yde oprindelses- og transitlandene en effektiv støtte til den praktiske bekæmpelse på stedet. Det opfordrer endvidere alle de stater, der endnu ikke har gjort det, til at underkaste deres civile følsomme materialer (plutonium og højtberiget uran) international kontrol.

11. Verdenstopmøde om social udvikling i København

Det Europæiske Råd følger med særlig opmærksomhed forberedelserne til verdenstopmødet om social udvikling den 6.-12. marts 1995 i København. Den Europæiske Union deltager aktivt i forberedelserne og arbejder engageret for, at topmødet får et positivt resultat.

12. Konferencen om klimarammekonventionen i Berlin

Det Europæiske Råd bekræfter viljen til på 1. konference mellem de kontraherende parter i klimarammekonventionen om beskyttelse af klimaet mod skadelige ændringer, der holdes i marts 1995 i Berlin, inden år 2000 at vedtage en stabilisering af CO2-emissionerne på 1990-niveauet og undersøge, hvorledes der kan skabes en tilsvarende forpligtelse for tiden efter år 2000.

Top of page

Samarbejdet om retlige og indre anliggender

Det Europæiske Råd glæder sig over de fremskridt, der hidtil er gjort i forbindelse med gennemførelsen af aktionsplanen fra december 1993.

Dette gælder navnlig harmoniseringen af den formelle asylret og betingelserne for modtagelse af studerende og selvstændigt erhvervsdrivende samt harmoniseringen af visumpolitikken. Det konstaterer med tilfredshed, at der på tysk initiativ er opnået lettelser i rejsebestemmelserne med hensyn til skolerejser.

Det opfordrer Rådet til så vidt muligt inden næste Europæiske Råd at afslutte arbejdet med forordningerne vedrørende listen over tredjelande, for hvilke der kræves visum, og om ensartet udformning af visa.

Europol

Det Europæiske Råd har fremhævet den overordentlig store betydning, der tilkommer den fælles bekæmpelse af den internationalt organiserede kriminalitet, terrorisme og narkotikatruslen og har derfor besluttet, at konventionen om oprettelse af Europol senest skal være færdig til Det Europæiske Råd i Cannes.

Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort under det tyske formandskab med udarbejdelsen af Europol-konventionen. Det beklager dog, at drøftelserne til trods for disse fremskridt endnu ikke har kunnet afsluttes.

Det pålagde Rådet (retlige og indre anliggender) på grundlag af de allerede opnåede resultater og det nuværende udkast at nå frem til en afbalanceret løsning på spørgsmålene vedrørende systemets opbygning, forbindelsesofficerernes rolle, medtagelsen af terrorisme blandt Europols opgaver samt de institutionelle aspekter.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at Europols Narkotikaenhed, der er en forløber for Europol, allerede kan fremvise de første positive resultater inden for bekæmpelse af narkotikakriminalitet og den dermed forbundne hvidvaskning af penge. Det besluttede at udvide denne institutions mandat til at omfatte bekæmpelse af handelen med radioaktive og nukleare materialer, sluserkriminalitet, ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer samt hvidvaskning af penge i tilknytning til disse former for kriminalitet, og opfordrer Rådet til snarest muligt at gennemføre dette med en passende retsakt.

Narkotika

Det Europæiske Råd erindrer om den betydning, det tillægger de kompetente ministres fortsatte drøftelser om Unionens handlingsplan for narkotikabekæmpelse, som Kommissionen har forelagt. Det konstaterer, at arbejdet i de relevante instanser er begyndt, og anmoder om, at det afsluttes så betids, at der kan forelægges konklusioner på Det Europæiske Råds næste samling i juni 1995.

Startspærre for motorkøretøjer

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på udviklingen af strategier til bekæmpelse af den internationale organiserede kriminalitet med motorkøretøjer, herunder især Kommissionens planer om at undersøge, om der kan indføres elektroniske startspærrer for alle nye køretøjer.

Bekæmpelse af svig

Europas borgere forventer som skatteydere med rette, at svig, spild og dårlig forvaltning af midlerne bekæmpes med stor fasthed. Derfor giver traktaten om Den Europæiske Union Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret nye beføjelser, der skal anvendes helt og fuldt. Det Europæiske Råd opfordrer derfor til en samordnet aktion mellem organerne og medlemmerne.

Det Europæiske Råd noterer sig i denne forbindelse den rapport om beskyttelse af Fællesskabets økonomiske interesser og den resolution om strafferetlige sanktioner, som Rådet (retlige og indre anliggender) nåede til enighed om den 1. december 1994. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (retlige og indre anliggender) til at gå aktivt videre med drøftelserne, således at der i første halvår af 1995 kan træffes beslutning om en fælles foranstaltning eller en konvention på dette område. Det anmoder derudover Rådet (økonomi og finans) til hurtigst muligt at godkende forordningen om beskyttelse af Fællesskabets økonomiske interesser.

Det Europæiske Råd anmoder medlemsstaterne om at forelægge rapporter om de foranstaltninger, som de gennemfører internt med henblik på bekæmpelse af spild og dårlig forvaltning af fællesskabsmidlerne; disse rapporter skal behandles på samlingen i rådet (økonomi og finans) i juni 1995, således at de kan forelægges for Det Europæiske Råd i december 1995. Endvidere bør Rådet, de øvrige organer og medlemsstaterne iværksætte mere gennemgribende følgeforanstaltninger til opfølgning af Den Europæiske Revisionsrets særrapporter.

Modtagelse af krigs- og borgerkrigsflygtninge

Det Europæiske Råd påskønner den vilje, som de enkelte medlemsstater har vist til midlertidigt at modtage et større antal krigs- og borgerkrigsflygtninge, og opfordrer Rådet (retlige og indre anliggender) til at drøfte de problemer, der er opstået som følge af flygtningestrømmen, for hurtigst muligt at nå til en effektiv løsning på spørgsmålet om den fremtidige byrdefordeling for så vidt angår den humanitære bistand.

Europa og dets borgere

Det Europæiske Råd mener, at der under hensyn til de nationale særegenheder og de enkelte medlemsstaters forfatningsprincipper må gives begrebet Europaborgerskab et konkret indhold. Det Europæiske Råd noterer derfor med tilfredshed den politiske enighed, der er opnået om de nærmere regler for aktiv og passiv valgret ved kommunalvalg, der supplerer den valgret, som unionsborgerne allerede har ved valg af Europa-Parlamentet. Det går ud fra, at Rådet vil vedtage direktivet endnu inden årets udgang.

Det Europæiske Råd er enigt om, at Unionen skal nærme sig borgerne yderligere og gøres mere gennemsigtig. Tiltrædelsen af nye medlemsstater bør være en anledning til at fortsætte i denne retning.

Fri bevægelighed i Europa

Det Europæiske Råd er bekymret over, at traktaten om personkontrol ved passage af de ydre grænser med henblik på oprettelse af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer som fastsat i traktaten endnu ikke afsluttet. Det opfordrer Rådet (retlige og indre anliggender) til at forelægge konventionsudkastet til undertegnelse inden Det Europæiske Råds næste samling med forbehold af, at det sidste udestående problem løses.

I denne sammenhæng tager Det Europæiske Råd med tilfredshed til efterretning, at personkontrollen ved Schengen-staternes indre grænser afskaffes fra marts 1995, og at borgernes sikkerhed i Schengen-området vil blive forøget ved anvendelsen af Schengen-aftalens kompenserende foranstaltninger.

Fremme af tolerance og forståelse

Det Europæiske Råd understreger, at bekæmpelsen på EU-niveau af racisme og fremmedhad har stor betydning for, at alle borgere i Den Europæiske Union kan leve fredeligt og menneskeværdigt sammen.

Det Europæiske Råd tilslutter sig retningslinjerne i den rådgivende kommissions interimsrapport og anmoder den rådgivende kommission om at uddybe resultaterne navnlig på de forskellige områder inden for uddannelse, information og medier samt politi og retlige anliggender.

Interimsrapporten fra den rådgivende kommission og rapporten fra justits- og indenrigsministrene samt bidragene fra Rådet (uddannelse og ungdomsanliggender) vedrørende dette spørgsmål er et godt grundlag for videre skridt i retning af en samlet Unions-strategi for bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Dette arbejde følges effektivt op gennem en indsats i Europarådets regi.

Det Europæiske Råd opfordrer den rådgivende kommission og Rådet (retlige og indre anliggender samt uddannelse og ungdom) til at fortsætte arbejdet med dette for øje. Det Europæiske Råd ønsker på grundlag af disse drøftelser at fastlægge en samlet strategi på samlingen i juni 1995 i Cannes.

"Estonia"-skibskatastrofen og naturkatastrofer

Det Europæiske Råd stiller sig fuldt ud solidarisk med de efterladte til ofrene for "Estonia"-skibskatastrofen og med befolkningen i de områder i Italien, Frankrig og Grækenland, der for nylig blev ramt af naturkatastrofer.


© Europa-Parlamentet: 1998