DEL A
INDHOLD
DEL B
INDLEDNING
Det Europæiske Råd i Madrid den 15. og 16. december 1995 har truffet en række beslutninger om beskæftigelsen, den fælles valuta, regeringskonferencen og udvidelsen med landene i Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet.
Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at jobskabelse er Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vigtigste sociale, økonomiske og politiske mål, og erklærer sig fast besluttet på fortsat at sætte alle nødvendige kræfter ind på at reducere arbejdsløsheden.
Det Europæiske Råd har vedtaget scenariet for indførelsen af den fælles valuta og har utvetydigt bekræftet, at denne fase begynder den 1. januar 1999.
Det Europæiske Råd har besluttet at benævne den valuta, der skal anvendes fra den 1. januar 1999, "euro".
Det Europæiske Råd har fortsat de overvejelser vedrørende Europas fremtid, der blev indledt i Essen og fortsat i Cannes og Formentor.
Det Europæiske Råd har i den forbindelse, efter at det med tilfredshed har noteret sig Refleksionsgruppens rapport, truffet beslutning om at begynde regeringskonferencen den 29. marts 1996 for dermed at skabe de nødvendige politiske og institutionelle forudsætninger for at tilpasse Den Europæiske Union til de nutidige og fremtidige krav, specielt med henblik på den kommende udvidelse.
Det er absolut nødvendigt, at man på denne konference opnår resultater, der er tilstrækkelige til, at EU kan være til gavn for alle borgerne, og til at den på tilfredsstillende måde kan opfylde sit ansvar både indadtil og udadtil.
Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed en række vigtige begivenheder, der har fundet sted siden det sidste møde med hensyn til forbindelserne med tredjelande, og hvor Den Europæiske Union har spillet en afgørende rolle:
- undertegnelsen i Paris af Dayton-aftalen, som afslutter den katastrofale krig i det tidligere Jugoslavien, og som er et resultat af den betydelige indsats, som de europæiske lande har gjort de sidste måneder på det militære og humanitære område samt i de forhandlinger, der har fundet sted. Det Europæiske Råd erkender, at USA i et kritisk øjeblik har ydet et afgørende bidrag hertil;
- den nye transatlantiske dagsorden og den fælles handlingsplan for EU og USA, der blev undertegnet den 3. december på topmødet i Madrid, og som udgør vigtige fælles aftaler med USA, der kan give vore forbindelser fornyet liv og styrke;
- undertegnelsen i Madrid af den interregionale rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Mercosur, der er den første aftale af denne art indgået af EU;
- Barcelona-erklæringen, der er begyndelsen til en ny global associering mellem Europa og Middelhavslandene, der skal fremme fred, stabilitet og velstand i Middelhavsområdet gennem en løbende dialog og samarbejdsproces;
- undertegnelsen i Mauritius af den reviderede Lomé IV-konvention mellem Den Europæiske Union og AVS-staterne, der vil styrke forbindelserne mellem de to parter;
- Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse om toldunionen mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet, der åbner vejen for en konsolidering og styrkelse af de politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser, som er altafgørende for stabiliteten i dette område.
Det Europæiske Råd indledte sine drøftelser med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, Klaus HÄNSCH, om de vigtigste af emnerne på dagsordenen for mødet.
Endelig er der i dag blevet afholdt et møde mellem stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene for de associerede lande i Central- og Østeuropa, herunder de baltiske lande (i det følgende benævnt "de associerede lande i Central- og Østeuropa") samt Cypern og Malta. Der fandt en indgående drøftelse sted af nærværende konklusioner og af spørgsmålene vedrørende den strategi, der skal følges ved forberedelsen af tiltrædelsen, samt forskellige spørgsmål vedrørende international politik.
I. EN FORNYET INDSATS FOR ØKONOMISK OPSVING I EUROPA INDEN FOR SOCIALT INTEGREREDE RAMMER
A. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION.
I. Scenario for indførelsen af den fælles valuta
1. Det Europæiske Råd bekræfter, at tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledes den 1. januar 1999 på grundlag af de konvergenskriterier og den tidsplan samt de protokoller og procedurer, der er fastsat i traktaten.
Det bekræfter ligeledes, at traktatens mål om indførelse af en stabil fælles valuta kun kan opfyldes, hvis der er en høj grad af økonomisk konvergens.
2. Navnet på den nye valuta spiller en vigtig rolle i forberedelsen af overgangen til den fælles valuta, idet navnet i en vis grad er afgørende for befolkningernes accept af Den Økonomiske og Monetære Union. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at navnet på den fælles valuta skal være det samme på alle fællesskabssprog, idet der dog tages hensyn til de forskellige alfabeter; det skal være enkelt og skal symbolisere Europa.
Det Europæiske Råd beslutter derfor, at navnet på den fælles europæiske valuta skal være "euro" straks fra overgangen til tredje fase. Euro skal være det fulde navn, ikke en forstavelse, der foranstilles navnet på den nationale valuta.
Det specifikke navn euro skal anvendes i stedet for den generiske betegnelse ecu, som i traktaten anvendes om den europæiske valutaenhed.
De femten medlemsstaters regeringer har besluttet, at denne afgørelse er den godkendte og endelige fortolkning af de relevante bestemmelser i traktaten.
3. Som et afgørende skridt i retning af at få præciseret, hvordan den fælles valuta skal indføres, vedtager Det Europæiske Råd scenariet for indførelsen af den fælles valuta i bilag 1, som er baseret på den rapport, der blev udarbejdet af Rådet efter Det Europæiske Råds anmodning i samråd med Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut. Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at scenariet er foreneligt med rapporten fra Det Europæiske Monetære Institut om indførelsen af den fælles valuta.
4. Scenariet sikrer en gennemskuelig og brugervenlig proces; det styrker processens troværdighed og understreger, at den er uigenkaldelig. Det er teknisk gennemførligt og tilstræber at tilvejebringe den nødvendige lovmæssige sikkerhed, begrænse tilpasningsomkostningerne mest muligt og undgå konkurrencefordrejninger. I overensstemmelse med scenariet for indførelsen bekræfter Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringscheferne på så tidligt et tidspunkt som muligt i 1998, hvilke medlemsstater der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal oprettes i så god tid, at den kan afslutte det forberedende arbejde og starte sin virksomhed fuldt ud den 1. januar 1999.
5. Tredje fase begynder den 1. januar 1999 med en uigenkaldelig fastlåsning af omregningskurserne mellem de deltagende medlemsstaters valutakurser indbyrdes og mellem disse og euroen. Fra denne dato skal pengepolitikken og valutakurspolitikken føres i euro, anvendelsen af euroen skal fremmes på valutamarkederne, ligesom de deltagende medlemsstater skal udstede nye omsættelige gældsbeviser i euro.
6. Senest ved udgangen af 1996 skal det tekniske forarbejde være afsluttet til en rådsforordning, som skal træde i kraft den 1. januar 1999, og som skal udstikke rammerne for anvendelsen af euroen, som fra nævnte dato bliver en valuta i egentlig forstand, hvorefter ecu-kurven ikke længere eksisterer. Forordningen skal, så længe der fortsat findes forskellige valutaer, indeholde en juridisk bindende ligestilling mellem euroen og de forskellige nationale valutaer. De nationale valutaers udskiftning med euroen vil ikke i sig selv få indvirkning på eksisterende aftaler, medmindre andet er fastsat deri. I forbindelse med aftaler formuleret i henhold til Det Europæiske Fællesskabs officielle ecu-kurv, i overensstemmelse med traktaten, foretages udskiftningen med euro til en 1 til 1-kurs, medmindre andet er fastsat i aftalen.
7. Senest den 1. januar 2002 skal euro-pengesedler og -mønter sættes i omløb sideløbende med nationale pengesedler og mønter. Senest et halvt år efter skal de nationale valutaer være fuldstændigt erstattet af euroen i alle deltagende medlemsstater, og indførelsen betragtes som tilendebragt. Nationale pengesedler og mønter vil imidlertid fortsat kunne omveksles i de nationale centralbanker.
8. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at fremskynde det yderligere tekniske arbejde, der er nødvendigt for at gennemføre det scenario for indførelsen, der er vedtaget i dag. Udformningen af euro-pengesedler og -mønter på de forskellige alfabeter i EU vil også blive fastlagt.
II. Andre foranstaltninger til forberedelse af ØMU's tredje fase
Varig økonomisk konvergens
Budgetdisciplin er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union og for befolkningernes accept af den fælles valuta. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de offentlige finanser efter overgangen til tredje fase fastholdes på en sund kurs i overensstemmelse med traktatens forpligtelser.
Det Europæiske Råd noterer sig med interesse, at Kommissionen i 1996 agter at forelægge sine konklusioner om, hvorledes man kan sikre budgetdisciplin og samarbejde i Den Monetære Union i overensstemmelse med procedurerne og principperne i traktaten.
Forbindelserne mellem medlemsstater, der deltager i euro-valutaen, og medlemsstater, der ikke deltager
De fremtidige forbindelser mellem medlemsstater, der deltager i euro-valutaen, og medlemsstater, der ikke deltager i valutaen fra begyndelsen, skal defineres inden overgangen til tredje fase.
Det Europæiske Råd anmoder om, at Rådet (økonomi og finans) sammen med Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut inden for deres respektive kompetenceområder undersøger den række spørgsmål, der opstår, fordi nogle lande eventuelt ikke deltager i euro-valutaen fra begyndelsen, samt specielt, men ikke udelukkende, problemerne i forbindelse med valutastabiliteten.
Fremtidigt arbejde
Det Europæiske Råd anmoder Rådet (økonomi og finans) om at aflægge beretning om de foregående to spørgsmål så hurtigt som muligt.
Arbejdet med begge spørgsmål bør respektere traktatens krav om, at medlemsstater, der går over til euro-valutaen efter 1999, skal kunne gøre det på samme vilkår og betingelser som dem, der anvendes i 1998 for de oprindelige deltagende medlemsstater.
B. OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK
Det Europæiske Råd erindrer om, at det er nødvendigt varigt at opretholde en høj grad af konvergens mellem medlemsstaternes økonomier for at skabe de stabile betingelser, der gør det muligt at gå over til den fælles valuta, og for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Det har i den forbindelse godkendt Rådets rapport om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der blev fastlagt i juli 1995.
C. BESKÆFTIGELSE
1. Det Europæiske Råd bekræfter, at bekæmpelsen af arbejdsløsheden og fremme af lige muligheder betragtes som Fællesskabets og dets medlemsstaters hovedopgave.
Den strategi på mellemlang sigt, der blev skitseret i Essen og bekræftet i Cannes, udgør en passende ramme for udviklingen af de vedtagne foranstaltninger. Foranstaltningerne er nu ved at blive gennemført i medlemsstaterne med stort set positive resultater, især takket være en passende kombination af de strukturelle og politiske foranstaltninger, der fremmer en vedvarende økonomisk vækst.
Det Europæiske Råd ser positivt på Kommissionens interimsrapport og analysen af de gensidigt gunstige virkninger af en styrket samordning mellem de økonomiske politikker og strukturpolitikkerne i Den Europæiske Union. Det anmoder Kommissionen om at forelægge sin endelige rapport på Det Europæiske Råds møde i december 1996.
2. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den måde, hvorpå man for første gang har udformet og iværksat opfølgningen af den beskæftigelsespolitik, der blev fastlagt i Essen. Den bygger på en samarbejdsstrategi, som alle de implicerede aktører står sammen om. Således:
- har medlemsstaterne omsat henstillingerne fra Essen i flerårige beskæftigelsesprogrammer, som omfatter fornyende foranstaltninger, som allerede er begyndt at give resultater, og som udgør et relevant instrument for virkeliggørelsen af de henstillinger, som Rådet løbende vedtager på det socioøkonomiske område;
- tilføres Den Europæiske Unions beskæftigelsesskabende strategi ny styrke ved Det Europæiske Råds vedtagelse af den fælles rapport, der blev forelagt af Rådet (økonomi og finans/arbejds- og socialministrene) og Kommissionen (bilag 2). For første gang har analyserne været samstemmende med hensyn til den fremgangsmåde, der skal følges, for at det nuværende økonomiske opsving kan ledsages af en mere dybtgående forbedring af beskæftigelsessituationen.
Med godkendelsen af denne rapport er mandatet fra Essen om opfølgningen af beskæftigelsessituationen blevet opfyldt, og der er sket en konsolidering af den beskæftigelsespolitik, der allerede er truffet beslutning om på tidligere europæiske råd. I kraft af samarbejdet mellem alle de implicerede parter er der sket nye fremskridt, som ikke alene gør det muligt at se, hvad der hæmmer nedbringelsen af ledigheden, men også forbindelsen mellem de makro-økonomiske og strukturelle aspekter, der er de væsentlige forudsætninger for oprettelsen af nye arbejdspladser;
- hilser Det Europæiske Råd med tilfredshed, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i erklæringen fra topmødet om den sociale dialog i Firenze blev enige om fælles kriterier for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det ser ligeledes med tilfredshed på den brede overensstemmelse mellem arbejdsmarkedsparternes aftale og kriterierne i den fælles rapport.
- har Det Europæiske Råd i lighed med EU's forskellige instanser og institutioner med stor interesse drøftet Europa-Parlamentets beslutning vedrørende beskæftigelse og har ligeledes konstateret bred overensstemmelse mellem denne og den fælles rapport.
3. Det Europæiske Råd opfordrer på baggrund af henstillingerne i den fælles rapport medlemsstaterne til at prioritere følgende handlingsområder i deres flerårige beskæftigelsesprogrammer:
- styrke uddannelsesprogrammerne, især for de arbejdsløse;
- mere fleksible strategier på virksomhedsniveau, bl.a. med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstiden;
- sikre, at udviklingen af de indirekte lønomkostninger tilpasses målene for reduktionen af arbejdsløsheden;
- fortsat løntilbageholdenhed, der står i forhold til produktiviteten som et uomgængeligt element med henblik på at fremme en intensiv anvendelse af arbejdskraften;
- opnå det højest mulige effektivitetsniveau for de sociale beskyttelsesordninger, samtidig med at man så vidt mulig fastholder det nuværende niveau, og uden at det på noget tidspunkt gøres mindre attraktivt at søge beskæftigelse;
- lægge vægt på, at den passive politik vedrørende beskyttelse af arbejdsløse i højere grad ændres til aktive beskæftigelsesskabende foranstaltninger;
- betydelig forbedring af informationsformidlingen mellem dem, der tilbyder, og dem, der søger beskæftigelse;
- fremme lokale beskæftigelsesinitiativer.
Disse foranstaltninger iværksættes med særlig sigte på grupper, der kræver særlig bevågenhed, såsom unge, som søger beskæftigelse for første gang, langtidsledige og arbejdsløse kvinder.
Hvad angår foranstaltningerne vedrørende løntilbageholdenhed, minder Det Europæiske Råd om, at disse aktioner er arbejdsmarkedsparternes domæne. Udviklingen i de sociale bidrag gør det tilrådeligt, at man holder sig inden for en handlingsmargen, der gør det muligt at bevare de sociale beskyttelsesordningers stabilitet.
Gennemførelsesgraden af de flerårige beskæftigelsesprogrammer og de henstillinger, der vedtages i Madrid, skal tages op til fornyet overvejelse på Det Europæiske Råd i december 1996, med det formål at styrke beskæftigelsesstrategien og vedtage yderligere henstillinger.
4. Det Europæiske Råd gentager, at det er nødvendigt at sikre en økonomisk vækst, der i højere grad lægger vægt på jobskabelse, og tilskynder medlemsstaterne til fortsat at anvende politikker, der er i overensstemmelse med de brede retningslinjer, der er afstukket for den økonomiske politik, idet de suppleres med de strukturreformer, der allerede er iværksat eller skal iværksættes, idet formålet er at nedbryde den nuværende stivhed og opnå, at arbejdsmarkederne for produkter og tjenesteydelser fungerer bedre.
Der skal drages størst mulig nytte af de muligheder, som det nuværende økonomiske opsving giver for at komme videre med de igangværende strukturreformer.
5. Det Europæiske Råd understreger endelig den betydelige rolle, som de nationale politikker og navnlig det indre marked, miljøpolitikken, de små og mellemstore virksomheder og de transeuropæiske net spiller for jobskabelsen.
6. Medlemmerne af Det Europæiske Råd, hvis stater er del i den aftale, der er føjet som bilag til traktatens protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken hilser med tilfredshed, at der for første gang er opnået enighed med arbejdsmarkedsparterne inden for rammerne af denne aftale. For så vidt angår udkastet til direktiv om arbejdslivets forenelighed med familielivet (forældreorlov). Rådet er overbevist om, at dette vil skabe præcedens for senere aftaler på andre vigtige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken.
7. For fortsat at garantere et heldigt udfald af denne strategi opfordres Rådet (økonomi og finans/arbejds- og socialministrene) og Kommissionen til løbende at opfølge gennemførelsen af disse programmer, og til at forelægge en ny fælles årsrapport på mødet i december 1996. Med henblik på at lette den praktiske gennemførelse af den opfølgningsprocedure med hensyn til beskæftigelsen, der blev besluttet i Essen, må man snarest indføre de mekanismer, der omhandles i den fælles rapport (en stabil struktur og fælles indikatorer). Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på fortsat at gøre jobskabelsen til Den Europæiske Unions hovedprioritet i de kommende år.
D. ANDRE POLITIKKER
Det indre marked
Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens rapport om det indre marked og konstaterer med tilfredshed, at der er opnået enighed om en lang række forslag, og at der er vedtaget en ny procedure for underretning om nationale foranstaltninger, som kan hindre de frie varebevægelser, hvilket vil kunne sikre gensidig anerkendelse.
Det Europæiske Råd har noteret sig CIAMPI-rapporten om konkurrenceevne og har pålagt Rådet at gennemgå den.
Det indre marked skal komme borgerne til gode og inddrage dem fuldt ud, hvilket skal ske ved anvendelse af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, bedre forbrugerbeskyttelse, en forbedring af den sociale dimension og udvikling af mekanismer, der gør det muligt at informere borgerne om de fordele, de kan opnå i kraft af det indre marked, og at opnå bedre kendskab til borgernes behov.
Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt at afslutte gennemførelsen af det indre marked ved indførelse af øget konkurrence i mange sektorer for at øge konkurrenceevnen med henblik på skabelse af nye arbejdspladser. I den forbindelse bekræfter Det Europæiske Råd sine konklusioner fra Cannes fra 1995 om nødvendigheden af at gøre denne målsætning forenelig med udøvelsen af opgaver af almen økonomisk interesse som påhviler det offentlige. Navnlig skal man sikre ligebehandling af borgerne, sikre kravene til kvalitet og kontinuitet i tjenesteydelserne og deltage i en afbalanceret fysisk planlægning.
Det Europæiske Råd bekræfter, at de transeuropæiske net kan yde et væsentligt bidrag til EU's konkurrenceevne samt til jobskabelse og samhørighed inden for EU. Det noterer sig med tilfredshed Kommissionens rapport og de fremskridt, der for nyligt er gjort på området. Det opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at afslutte udformningen af en lovgivningsramme og medlemsstaterne til at give forrang til en effektiv gennemførelse af projekterne, især dem som Det Europæiske Råd har tillagt særlig betydning. Det Europæiske Råd henstiller til Rådet (økonomi og finans) at det på forslag fra Kommissionen vedtager de nødvendige beslutninger til at supplere de finansielle midler, som for øjeblikket er til rådighed for de transeuropæiske net.
Små og mellemstore virksomheder
Det Europæiske Råd har gjort sig bekendt med Kommissionens rapport om den rolle, de små og mellemstore virksomheder spiller som en kilde til beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne; denne rapport understreger navnlig nødvendigheden af:
- at forenkle de administrative formaliteter,
- at sikre en bedre adgang til information, uddannelse og forskning,
- at fjerne de hindringer i det indre marked, der berører små og mellemstore virksomheder, og fremme deres internationalisering,
- at forbedre deres finansielle muligheder ved en bedre adgang til de finansielle markeder og fremme udviklingen af Den Europæiske Investeringsfonds virke til fordel for små og mellemstore virksomheder.
Det Europæiske Råd opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte disse målsætninger i forbindelse med det næste integrerede program for små og mellemstore virksomheder.
Miljø
Det Europæiske Råd påskønner den helt afgørende rolle, som EU i de senere år har spillet internationalt på miljøbeskyttelsesområdet, navnlig for så vidt angår kontrollen med grænseoverskridende transporter af farligt affald og bortskaffelse heraf (Basel-konventionen), den biologiske mangfoldighed, stoffer, der nedbryder ozonlaget (Montreal-protokollen), samt andre emner, der blev behandlet på tredje fælleseuropæiske konference for miljøministre.
For så vidt angår EU konstaterer Det Europæiske Råd med tilfredshed, at der er indgået vigtige aftaler på det miljøpolitiske område, og det påskønner den nye integrerede fremgangsmåde, som ikke blot fokuserer på vandets kvalitet, men også på vand som en begrænset økonomisk og miljømæssig ressource.
Landbrug
Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort for så vidt angår arbejdet med de udestående reformer af de fælles markedsordninger. Det opfordrer kraftigt Rådet til at vedtage den fælles markedsordning for ris inden årets udgang og den fælles markedsordning for vin så snart som muligt. Det anmoder Europa-Parlamentet om at afgive udtalelse om forslaget til reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, således at det kan vedtages så hurtigt som muligt.
Fiskeri
Det Europæiske Råd noterer sig, at drøftelserne i Rådet har gjort det muligt at efterkomme mandatet fra mødet i Essen om fuldt ud at integrere Spanien og Portugal i den fælles fiskeripolitik.
II. ET EUROPA, SOM ER ÅBENT OVER FOR BORGERNE
A. NÆRHEDSPRINCIPPET
Det Europæiske Råd har haft en udveksling af synspunkter om anvendelsen af nærhedsprincippet således som dette er defineret i traktaten. Det har bekræftet de retningsgivende principper, der blev fastlagt på møderne i Birmingham og Edinburgh, og som bør følges i EU's arbejde.
Det har noteret sig Kommissionens anden årsberetning om gennemførelsen af principperne om nærhed og proportionalitet og udtrykker tilfredshed med, at 1993-programmet om anvendelsen af nærhedsprincippet på den gældende lovgivning stort set er afsluttet.
Det har anmodet Kommissionen om at aflægge rapport for Det Europæiske Råd på mødet i Firenze om anvendelsen af principperne om nærhed og proportionalitet i EU's nuværende lovgivning og om sådanne forslag, som er under overvejelse.
B. POLITIKKER, DER ER NÆR PÅ BORGERNE
Det Europæiske Råd lægger vægt på, at der gøres fremskridt i bekæmpelsen af social udstødelse i alle dens former, idet det betragter solidariteten som en afgørende faktor for integration og for gennemførelse af fælles mål i Den Europæiske Union.
Det noterer sig vedtagelsen af den fjerde program vedrørende lige rettigheder og muligheder for mænd og kvinder og udtrykker ønske om en fortsættelse af aktionerne til fordel for kvinderne, således at de opnår fuld ligestilling. I den forbindelse vil det hvert år foretage en opfølgning af den handlingsplan, som blev vedtaget på Peking-konferencen.
Det Europæiske Råd bekræfter, at kulturelle aktioner er af stor betydning, når det gælder om at fremme en fællesskabsdimension i kulturerne i alle EU's medlemsstater. Det lægger stor vægt på, at der snarest opnås en bæredygtig aftale om RAPHAEL-programmet vedrørende den europæiske kulturarv.
Det ser med tilfredshed på forlængelsen af MEDIA-programmet og konstaterer, at der i Rådet er enighed om forslaget til ændring af direktivet om fjernsyn uden grænser, som forhåbentlig bliver vedtaget, så snart de nødvendige betingelser er til stede.
Det konstaterer, at der er sket fremskridt med hensyn til beskyttelsen af borgernes sundhed og lægger vægt på en vedtagelse af programmerne vedrørende bekæmpelse af kræft og AIDS og vedrørende undervisning og uddannelse på sundhedsområdet.
Det noterer sig den vigtige rapport om sundhedstilstanden i Den Europæiske Union og nærer tillid til, at Europa-Parlamentet og Rådet meget snart vil kunne vedtage handlingsprogrammet for tilsyn og kontrol på sundhedsområdet.
Det hilser med tilfredshed de fremskridt, der er sket med henblik på at opnå større gennemsigtighed i Rådets arbejde takket være vedtagelsen af en adfærdskodeks til at lette offentlighedens adgang til Rådets retsakter og erklæringer, når Rådet optræder som lovgiver, og en forøgelse af antallet af debatter, der er blevet transmitteret audiovisuelt.
Det udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af to beslutninger om konsulær beskyttelse, hvorved det bliver muligt for EU's borgere at få adgang til alle medlemsstaternes konsulater i medfør af artikel 8 C i traktaten.
C. RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Det Europæiske Råd har noteret sig rapporten om aktiviteterne i 1995 på området retlige og indre anliggender, som omhandler meget forskelligartede aktiviteter, hvoriblandt indgåelsen af fire konventioner og igangsættelsen af Europols narkotikaenhed.
Det Europæiske Råd, som ønsker, at EU kan skabe et område med sikkerhed og frihed for sine borgere, anmoder, for at uddybe samarbejdet på dette felt, om, at det fremtidige arbejde koncentreres om prioriterede områder, herunder Europol og planlægges over flere formandskaber, idet der lægges særlig vægt på følgende områder:
1. Terrorisme
Det Europæiske Råd hilser med stor tilfredshed Rådets vedtagelse af Gomera-erklæringen om terrorisme (bilag 3), som er et bevis på EU's faste vilje til at styrke samarbejdet i bekæmpelsen af terrorismen, som er et af de prioriterede mål i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Det henstiller til Rådet at lade dette samarbejde komme til udtryk i konkrete og effektive foranstaltninger.
2. Narkotika og organiseret kriminalitet
Det Europæiske Råd godkender rapporten fra Gruppen af Narkotikaeksperter og understreger nødvendigheden af snarest at omsætte denne rapports retningslinjer til praktiske og koordinerede aktiviteter inden for EU.
Det Europæiske Råd opfordrer det kommende italienske formandskab til i samarbejde med det efterfølgende irske formandskab og efter samråd med medlemsstaterne, Kommissionen, Europols narkotikaenhed og det europæiske narkotikaovervågningscenter at udarbejde et handlingsprogram, som tager hensyn til retningslinjerne i nævnte rapport. Det Europæiske Råd vil i december 1996 gøre status over gennemførelsen af programmet.
Det betragter det i denne forbindelse som en prioritet at få etableret en mekanisme for samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Latinamerika, herunder Vestindien, i bekæmpelsen af narkotika. Det finder, at den internationale strategi for bekæmpelsen af narkotikamisbrug og ulovlig narkotikahandel skal baseres på en global og koordineret fremgangsmåde, som sigter mod at mindske udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika ved hjælp af et bilateralt samarbejde mellem de to regioner. Det hilser med tilfredshed det fransk-britiske initiativ vedrørende Vestindien, som indeholder et forslag om en regional aktion til bekæmpelse af narkotikahandelen, og som også indgår som en aktion i den transatlantiske dagsorden.
Det anmoder Rådet og Kommissionen om inden april 1996 at udarbejde en rapport med relevante forslag til en indsats på de to områder. Med henblik herpå skal der oprettes en ad hoc-narkotikagruppe.
Det hilser med tilfredshed, at der den 18. december skal undertegnes en aftale i Madrid om prækursorer mellem Fællesskabet og de fem lande, der er medlemmer af Andespagten, hvilket er et vigtigt led i denne strategi. I denne forbindelse går det ind for at bevare de præferencefordele, som Andeslandene og de mellemamerikanske lande nyder godt af inden for rammerne af den særlige ordning for narkotikabekæmpelse under den generelle præferenceordning.
Det hilser ligeledes med tilfredshed, at der den 7. og 8. december blev afholdt en konference vedrørende narkotika i Bruxelles.
Det tager arbejdet om organiseret kriminalitet til efterretning og opfordrer Rådet til at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe denne trussel, som hviler over alle medlemsstaterne.
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge, hvorvidt en mulig harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vil kunne bidrage til at reducere forbruget af og den ulovlige handel med narkotika.
3. Retligt samarbejde
Det Europæiske Råd mener, at arbejdet først og fremmest må koncentreres om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager samt udvidelse af Bruxelles-konventionen og fremsendelse af dokumenter i civilsager. Det noterer sig med tilfredshed, at konkurskonventionen er blevet undertegnet.
4. Indvandring og asyl
Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed de opnåede resultater vedrørende indvandrede tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne, vedrørende tilbagetagelsesklausuler samt kontrol med ulovlig indvandring og beskæftigelse, og det opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet på dette område.
Det udtrykker ligeledes tilfredshed med godkendelsen af resolutionen om byrdefordeling i forbindelse med modtagelse af fordrevne personer samt med afgørelsen vedrørende en beredskabs- og hasteprocedure med henblik på byrdefordeling.
Det Europæiske Råd tager til efterretning, at der er fastlagt en fælles holdning vedrørende harmoniseret anvendelse af begrebet "flygtning" i henhold til artikel 1 i Genève-konventionen, og henstiller, at ratifikationen af Dublin-konventionen afsluttes.
5. Ydre grænser
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til så snart som muligt at løse de endnu udestående spørgsmål angående vedtagelse af konventionen om personers passage af EU-medlemsstaternes ydre grænser og udtrykker tilfredshed med de resultater, der er opnået på visumområdet.
6. Racisme og fremmedhad
Det Europæiske Råd har noteret sig de resultater, som er opnået i de forskellige rådsinstanser med hensyn til fastlæggelsen af strategier til bekæmpelse af racisme og fremmedhad (bilag 4); det anmoder om, at man vedtager den fælles aktion vedrørende bekæmpelse af racisme og fremmedhad, der sigter på en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger og en styrkelse af mulighederne for gensidig retshjælp mellem medlemsstaterne på dette område.
Interimsrapporten fra Den Rådgivende Kommission er ligeledes blevet drøftet, og det opfordrer denne kommission til at fortsætte sit arbejde på basis af interimsrapporten og til at afslutte forundersøgelsen vedrørende det kommende europæiske overvågningscenter for racisme og fremmedhad med henblik på Det Europæiske Råd i juni 1996.
D. SVIG OG BESKYTTELSE AF DE FINANSIELLE INTERESSER
Det Europæiske Råd har noteret sig den sammenlignende analyse og den sammenfattende rapport vedrørende de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at bekæmpe spild og dårlig forvaltning af Fællesskabets indtægter og udgifter, som Kommissionen har udarbejdet på basis af rapporter fra medlemsstaterne.
Det støtter konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) (bilag 5) og opfordrer medlemsstaterne og institutionerne til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau overalt i hele Fællesskabet og inden for hele EF-budgettet samt inden for budgettet for EUF.
Det udtrykker desuden tilfredshed med vedtagelsen af forordningen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og undertegnelsen af den tilsvarende konvention.
Det anmoder Kommissionen om snarest muligt at fremsætte forslag om kontrol og eftersyn på stedet og opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at vedtage denne retsakt inden Det Europæiske Råds møde i juni.
Det noterer sig med tilfredshed, at der er opnået enighed om en tillægsprotokol til konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser, der tager sigte på at harmonisere strafbarheden af bestikkelse af såvel nationale som europæiske tjenestemænd samt medlemmer af fællesskabsinstitutioner og -organer samt nationale institutioner og organer.
Det anmoder Rådet (retlige og indre anliggender) om at fortsætte arbejdet til supplering af konventionen, især hvad angår det retlige samarbejde.
Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens initiativ vedrørende en sund finansiel forvaltning og i særdeleshed dens beslutning om at nedsætte en gruppe af personlige repræsentanter, der skal indkredse vigtige aktioner på EU-niveau samt i medlemsstaterne for at forbedre gennemførelsen af budgettet og rette op på de mangler i den finansielle forvaltning, der er blevet påpeget af Revisionsretten.
Det opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge muligheden for at udvide det system for regnskabsafslutning, der anvendes på landbrugsområdet, til at omfatte andre sektorer.
E. LOVGIVNINGSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV FORENKLING
Det Europæiske Råd bekræfter, at det er vigtigt at undgå at pålægge virksomhederne unødvendige byrder, idet der gennemføres en lovgivningsmæssig og administrativ forenklingsproces, som bør bevare de tidligere opnåede resultater og ledsages af nationale foranstaltninger, der går i samme retning. Det henviser i denne forbindelse til Kommissionens rapport om rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter.
Det opfordrer Kommissionen til at forelægge sine nye forslag om kodificering af fællesskabsretten og Rådet til at træffe afgørelse så hurtigt som muligt.
III. ET EUROPA, SOM ER ÅBENT OVER FOR OMVERDENEN, OG SOM ER STABILT, SIKKERT, FRIT OG SOLIDARISK
A. UDVIDELSE
Udvidelsen er både en politisk nødvendighed og en historisk mulighed for Europa. Udvidelsen vil, gennem en sikring af kontinentets stabilitet og sikkerhed, give ikke blot ansøgerlandene, men også EU's nuværende medlemmer ny udsigt til økonomisk vækst og almindelig velfærd. Udvidelsen skal tjene til at styrke den europæiske konstruktion, idet de resultater, der allerede er nået i form af de fælles politikker, skal respekteres.
På baggrund heraf har Det Europæiske Råd noteret sig Kommissionens rapporter om udvidelsens virkninger for Den Europæiske Unions politikker, om alternative strategier på landbrugsområdet og om udformningen af før-medlemskabs-strategien for de associerede lande i Central- og Østeuropa.
Det har noteret sig Rådets rapport om forbindelserne med de associerede central- og østeuropæiske lande i anden halvdel af 1995 (bilag 6).
PHARE-programmet, som er blevet udbygget ved de afgørelser, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Cannes, og Den Europæiske Investeringsbanks fortsatte indsats vil give mulighed for en samlet intensivering af tiltrædelsesforberedelserne.
Det Europæiske Råd gentager, at forhandlingerne med henblik på Maltas og Cyperns tiltrædelse af EU vil begynde på grundlag af forslag fra Kommissionen seks måneder efter afslutningen af regeringskonferencen i 1996 under hensyntagen til resultaterne af denne. Det udtrykker tilfredshed med, at der i juli 1995 er påbegyndt en struktureret dialog med disse to lande som led i før-medlemskabs-strategien.
Desuden bekræfter det behovet for meget omhyggeligt at forberede udvidelsen på grundlag af de kriterier, der blev fastlagt i København, og inden for rammerne af den i Essen fastlagte før-medlemskabs-strategi for de central- og østeuropæiske lande; denne strategi bør strammes op, så der kan skabes de rette betingelser for disse landes gradvise og harmoniske integration navnlig ved hjælp af udvikling af markedsøkonomien, tilpasning af deres administrative apparat og tilvejebringelse af stabile økonomiske og monetære forhold.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at uddybe sin vurdering af udvidelsens virkninger for fællesskabspolitikkerne, især for så vidt angår landbrugspolitikken og strukturpolitikkerne. Det Europæiske Råd vil fortsætte drøftelserne herom på de kommende møder på grundlag af rapporter fra Kommissionen.
Det henstiller til Kommissionen, at den aktivt forbereder sine udtalelser om de ansøgninger, der er blevet indgivet, således at de kan forelægges Rådet hurtigst muligt efter regeringskonferencens afslutning, og at den påbegynder foreberedelserne til at forelægge et samlet dokument om udvidelsen. Denne fremgangsmåde vil gøre det muligt at behandle ansøgerlandene på lige fod.
Det opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en grundig analyse af Den Europæiske Unions finansieringsordning for straks efter regeringskonferencens afslutning at forelægge en meddelelse om EU's finansielle ramme efter den 31. december 1999 under hensyn til den kommende udvidelse.
Når regeringskonferencen er afsluttet, vil Rådet på baggrund af resultaterne af denne og af de tidligere omtalte udtalelser og rapporter fra Kommissionen så hurtigt som muligt træffe de nødvendige afgørelser, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes.
Det Europæiske Råd ser gerne, at forhandlingernes indledningsfase falder sammen med indledningen af forhandlingerne med Cypern og Malta.
B. FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE
DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN
Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at fredsaftalen fra Dayton er blevet undertegnet den 14. december 1995 i Paris, og bekræfter, at det er besluttet på at bidrage væsentligt til denne aftales gennemførelse.
Det hilser med tilfredshed, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, som støtter de fredsaftaler, der blev undertegnet i Paris, og iværksætter disses bestemmelser i både civil og militær henseende.
Hvad angår de civile aspekter, tilslutter Det Europæiske Råd sig konklusionerne fra den konference, der blev afholdt i London den 7. og 8. december 1995. Det udtrykker tilfredshed med udnævnelsen af Carl Bildt som højtstående repræsentant og tilsiger denne sin fulde støtte.
Fredsaftalens gennemførelse indebærer oprettelse af en stabil militær ligevægt på det lavest mulige bevæbningsniveau. Det Europæiske Råd håber, at de berørte parter vil benytte sig af den dialog herom, som konferencen i Bonn den 18. december 1995 vil give anledning til.
Det er nu op til parterne at påtage sig deres ansvar for aftalens fuldstændige gennemførelse, således at krigen kan bringes til fuldstændigt ophør.
Den Europæiske Union gentager for sit vedkommende, at den er rede til at yde et bidrag til genopbygningen af det tidligere Jugoslavien inden for rammerne af en retfærdig international byrdefordeling. En forberedende konference vil blive afholdt den 20. og 21. december 1995 i Bruxelles med det formål at kortlægge de mest presserende behov.
Det Europæiske Råd bekræfter tillige, som et fundamentalt princip, flygtninges og fordrevne personers ret til frit og i sikkerhed at vende tilbage til deres hjem overalt i det tidligere Jugoslavien eller at få en rimelig kompensation.
Det Europæiske Råd har vedtaget erklæringen i bilag 7.
DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN
Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at der er blevet tilvejebragt betingelser for indførelsen af et aftalemæssigt grundlag for samarbejdet mellem EU og Makedonien, og det anmoder Rådet om inden udgangen af 1995 at godkende forhandlingsmandatet vedrørende indgåelse af en samarbejds- og handelsaftale, som tager fuldt hensyn til Makedoniens forventninger.
SLOVENIEN
På baggrund af konklusionerne fra Cannes og under hensyn til formandskabets kompromisforslag bekræfter Det Europæiske Råd sit ønske om, at associeringsaftalen med Slovenien bliver undertegnet så hurtigt som muligt.
ØSTERSØOMRÅDET
Det Europæiske Råd har noteret sig Kommissionens rapport om den aktuelle situation og udsigterne for det regionale samarbejde i Østersøområdet.
Det er i EU's interesse at fremme den politiske stabilitet og den økonomiske udvikling i dette område. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommissionen til at forberede et passende initiativ til et regionalt samarbejde, som skal forelægges stats- og regeringscheferne for staterne i Østersøområdet på konferencen i Visby den 3. og 4. maj 1996, og til efterfølgende at informere Det Europæiske Råd i Firenze.
RUSLAND
Det Europæiske Råd sætter sin lid til, at Rusland fortsætter sin indsats til fordel for stabilitet, udvikling, fred og demokrati. Det agter at støtte disse bestræbelser og ønsker varigt at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og dette mægtige land.
Det er overbevist om, at udviklingen af samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Rusland på det sikkerhedsmæssige område er af væsentlig betydning for stabiliteten i Europa.
Det mærker sig med tilfredshed, at interimsaftalen med Rusland, der blev undertegnet i Bruxelles den 17. juli 1995, træder i kraft den 1. februar 1996, og det opfordrer de kontraherende parter til at ratificere partnerskabs- og samarbejdsaftalen så hurtigt som muligt. Det udtrykker ligeledes tilfredshed med resultaterne af topmødet mellem Den Europæiske Union og Rusland, der fandt sted i september 1995 i Moskva. Det bekræfter retningslinjerne for Den Europæiske Unions globale politik for de fremtidige forbindelser med Rusland, således som disse blev affattet af Rådet (almindelige anliggender) den 20. november 1995 (bilag 8).
Det har vedtaget en erklæring om den nært forestående afholdelse af parlamentsvalg i Rusland (bilag 9).
Det støtter Ruslands bestræbelser på at blive fuldstændig integreret i den internationale økonomi og på at tiltræde WTO og andre internationale organisationer.
Endvidere bekræfter det sin støtte til en snarlig optagelse af Rusland i Europarådet.
TACIS-PROGRAMMET
Det Europæiske Råd bekræfter, at Den Europæiske Union er rede til at videreføre sit program for bistand til republikkerne i det tidligere Sovjetunionen med henblik på at støtte den politiske og økonomiske reformproces, som de pågældende republikker har iværksat. Det lægger vægt på, at Rådet (almindelige anliggender) på næste samling vedtager den nye TACIS-forordning.
UKRAINE
Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Ukraines nylige tiltrædelse af Europarådet og støtter de ukrainske myndigheders vilje til at fortsætte den igangværende økonomiske reformproces. EU vil fortsat yde støtte til Ukraine i form af makroøkonomisk bistand og glæder sig over den vigtige aftale, der er indgået med Ukraine om den endelige lukning i år 2000 af kernekraftværket i Tjernobyl i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan og de fastsatte betingelser.
TYRKIET
Det Europæiske Råd minder på ny om, at det lægger stor vægt på, at forbindelserne med Tyrkiet udvikles og uddybes, og det udtrykker tilfredshed med Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse, som gør det muligt, at slutfasen af toldunionen med Tyrkiet samt de nærmere enkeltheder til styrkelse af den politiske dialog og det institutionelle samarbejde kan træde i kraft den 31. december 1995. Det ser gerne, at forordningen om det finansielle samarbejde med Tyrkiet træder i kraft så snart som muligt.
Det minder om den betydning, det tillægger respekten for menneskerettighederne, retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder, og støtter kraftigt alle, som i Tyrkiet arbejder for at gennemføre reformer. I denne ånd udtrykker det tilfredshed med de skridt, som de tyrkiske myndigheder allerede har taget, og opfordrer dem til at gå videre ad denne vej.
CYPERN
Det Europæiske Råd minder om, at det lægger stor vægt på, at der udfoldes betydelige bestræbelser på at nå en retfærdig og holdbar løsning på det cypriotiske spørgsmål i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner og på grundlag af en føderation bestående af to zoner og to samfund.
SIKKERHED
På det sikkerhedsmæssige område udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med de fremskridt, som EU har gjort med henblik på udformning af en fælles politik vedrørende de central- og østeuropæiske landes integration i den europæiske sikkerhedsarkitektur og den plads, som Rusland og Ukraine bør indtage heri.
Det udtrykker tilfredshed med, at WEU-Rådet i november 1995 i Madrid godkendte WEU's bidrag til regeringskonferencen i 1996, som bekræfter det hensigtsmæssige i at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og WEU. Det mærker sig, at WEU har udtrykt vilje til på passende vis at bidrage til regeringskonferencens arbejde på det sikkerheds- og forsvarsmæssige område og til opmærksomt at følge udviklingen på dette område. Det Europæiske Råd har ligeledes mærket sig Refleksionsgruppens bidrag på dette område.
Det understreger behovet for vedblivende at fremme nedrustning og ikke-spredning inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I denne forbindelse
- udtrykker det sit indtrængende ønske om, at forhandlingerne om traktaten om et fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger må blive afsluttet senest i juni 1996;
- støtter det øjeblikkelig indledning af forhandlingerne med henblik på indgåelse af en traktat om forbud mod fremstilling af fissilt materiale til kernevåben;
- udtrykker det tilfredshed med, at der på første runde af konferencen til revision af konventionen af 1980 om skadelige våben er vedtaget en ny protokol, som forbyder anvendelse af blindende laservåben;
- gentager det Den Europæiske Unions ønske om, at alle medlemsstater hurtigst muligt ratificerer konventionen om kemiske våben, således at denne snarligt kan træde i kraft.
OSCE
Det Europæiske Råd glæder sig over resultaterne af OSCE-konferencen i Budapest, som går i retning af at styrke OSCE's instanser og beføjelser for at gøre det muligt for organisationen at opfylde sine stadig flere missioner, navnlig inden for det forebyggende diplomati.
Det gentager, at det er EU's hensigt fortsat at bidrage aktivt til styrkelsen af OSCE og især til udformning af en fælles, global sikkerhedsmodel for Europa i det 21. århundrede.
Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at der den 13. december 1995, på forslag af Den Europæiske Union, blev vedtaget en erklæring i Royaumont om processen vedrørende stabilitet og godt naboskab i Sydøsteuropa.
ANDORRA
Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den nye dynamik i EU's forbindelser med Andorra, og opfordrer Kommissionen til at forelægge passende forslag til udvikling af de nye samarbejdsområder.
DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER
Det Europæiske Råd understreger den store betydning af den nye transatlantiske dagsorden og den fælles handlingsplan for Den Europæiske Union og De Forenede Stater, som blev undertegnet på topmødet den 3. december 1995 i Madrid mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater (bilag 10). Efter dets opfattelse udgør dette initiativ et kvalitativt spring i udbygningen af forbindelserne mellem EU og USA, som indebærer en overgang fra konsultationer til en ny fase med samordnet og fælles handling. Det er fast besluttet på, at EU fuldt ud skal opfølge beslutningerne fra Madrid, og at spørgsmålet skal genoptages på Det Europæiske Råds møde i Firenze.
Det udtrykker tilfredshed med de initiativer, der blev forelagt på mødet i Sevilla som led i den transatlantiske dialog mellem virksomheder.
Det håber, at andre atlantiske demokratier vil tilslutte sig målene for den nye transatlantiske dagsorden.
MIDDELHAVSOMRÅDET
Det Europæiske Råd understreger den store betydning af de resultater, der blev opnået på Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at iværksætte erklæringen og arbejdsprogrammet fra Barcelona (bilag 11).
Barcelona-konferencen markerede indledningen til en ny fase, hvor målsætningen om at sikre fred, stabilitet og velstand i Middelhavsområdet er en fælles opgave for alle deltagerne i den nye Euro-Middelhavs-associering. "Ånden fra Barcelona" bør være grundlaget for kontinuiteten i denne proces, som bør munde ud i indgåelsen af en Middelhavspagt.
Det Europæiske Råd udtrykker sin store glæde over de aftaler, der er indgået med Tunesien, Israel og Marokko. Det håber, at de igangværende forhandlinger med Egypten, Jordan og Libanon hurtigt kan bringes til afslutning, og erklærer, at Den Europæiske Union er villig til snarest muligt at forhandle sådanne aftaler med Algeriet og Syrien. I den forbindelse bekræfter det konklusionerne fra Cannes vedrørende karakteren af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet.
Det ser med tilfredshed på den nylige afholdelse af præsidentvalg i Algeriet og håber, at der snart vil blive taget nye skridt hen imod en politisk normalisering i landet ved hjælp af dialog samt afholdelse af frie og uanfægtelige parlamentsvalg og lokalvalg. Det noterer sig Algeriets ønske om at indgå en ny associeringsaftale med Den Europæiske Union og opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge et udkast til forhandlingsmandat.
MELLEMØSTEN
Det Europæiske Råd udtrykker sin glæde over interimsaftalen mellem Israel og PLO, der blev undertegnet den 28. september i Washington.
Det Europæiske Råd udtrykker sin sorg over det tragiske mord på premierminister Itzhak Rabin og støtter den nye premierminister Shimon Peres' tilsagn om at ville fortsætte fredsprocessen med samme beslutsomhed. I den sammenhæng opfordrer det til, at der gøres hurtige fremskridt i det syriske spørgsmål, og til at alle parter intensiverer deres indsats for at sikre en samlet retfærdig og varig fred.
Det udtrykker sin glæde over den hurtige udbetaling af lånene på 250 mio. ecu fra Den Europæiske Investeringsbank til den palæstinensiske myndighed og håber, at Kommissionen snarest muligt vil fremlægge et udkast til forhandlingsdirektiver for en aftale med Den Europæiske Union. Det udtrykker ligeledes sin tilfredshed med gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre koordineringen af overvågningen af de palæstinensiske valg.
Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der blev gjort på det økonomiske topmøde i Amman, og håber, at der vil blive opnået positive resultater på den ministerkonference om økonomisk bistand til det palæstinensiske folk, der skal afholdes den 9. januar 1996 i Paris.
IRAN
Den Europæiske Union vil fortsat påse, at samarbejdet med Iran gennemføres med alle nødvendige garantier, således at EU ikke på nogen måde bidrager til, at landet opnår en militær nuklear kapacitet.
Den Europæiske Union vil under henvisning til respekten for de grundlæggende rettigheder og ytringsfriheden fortsat bestræbe sig på at opnå en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om den britiske forfatter Salman Rushdie som led i den kritiske dialog og anmoder de iranske myndigheder om et konstruktivt svar på disse bestræbelser. Det anmoder Rådet om nøje at følge denne sag.
LATINAMERIKA
Det Europæiske Råd understreger de bemærkelsesværdige fremskridt, der er gjort i udbygningen af forbindelserne med Latinamerika. Det anmoder Rådet og Kommissionen om hurtigt at iværksætte konklusionerne vedrørende udbygningen af samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Latinamerika i perioden 1996-2000 (bilag 12).
Det udtrykker sin glæde over undertegnelsen i Madrid af en interregional rammeaftale om økonomisk og handelsmæssigt samarbejde mellem Den Europæiske Union og Mercosur, hvis endemål er en politisk og økonomisk associering.
Det understreger, at der inden længe undertegnes en fælles erklæring om politisk dialog mellem Den Europæiske Union og Chile, som udgør et vigtigt skridt i retning af hurtig forhandling af en ny aftale, hvis endemål er en politisk og økonomisk associering.
Det opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest muligt at indlede forhandlingerne med Mexico om en ny aftale om politisk, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, der skal omfatte en gradvis, gensidig liberalisering af samhandelen under hensyn til visse produkters følsomhed og i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler.
Det minder også om sin interesse for en genoptagelse af San José-dialogen mellem Den Europæiske Union og Mellemamerika på basis af den meddelelse, Kommissionen for nylig har fremlagt.
Det noterer sig Andespagtens præsidentråds ønske om at styrke forbindelserne mellem Andespagten og Den Europæiske Union og anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til passende foranstaltninger med henblik herpå. Det finder det også særlig vigtigt, at der sker en hurtig fornyelse af den generelle præferenceordning til fordel for landene i Mellemamerika og Andespagten, og anmoder Rådet om at vedtage en sådan fornyelse snarest muligt.
Det finder det hensigtsmæssigt at fortsætte dialogen og samarbejdet med Cuba med det formål aktivt at støtte den igangværende reformproces og fremme respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt udvide området for privat initiativ og fremme udviklingen af det civile samfund. Det anmoder derfor Kommissionen om i første halvår af 1996 at forelægge et udkast til forhandlingsmandat med henblik på en aftale om økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, som Rådet skal tage stilling til på baggrund af den politiske og økonomiske udvikling på Cuba.
Endelig opfordrer det Den Europæiske Investeringsbank til at intensivere sine aktiviteter i Latinamerika under overholdelse af sine procedurer og finansieringskriterier.
LOME-KONVENTIONEN
Det Europæiske Råd glæder sig over undertegnelsen den 4. november 1995 i Mauritius af aftalen om revision af fjerde AVS-EF-konvention og protokollen om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse samt over vedtagelsen af foreløbige gennemførelsesforanstaltninger.
AFRIKA
Det Europæiske Råd, der er dybt bekymret over situationen i Nigeria, bekræfter de sanktioner, som er besluttet inden for rammerne af Den Europæiske Union, og opfordrer endnu engang de nigerianske myndigheder til at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og en hurtig overgang til et demokratisk styre. I modsat fald forbeholder det sig mulighed for at vedtage nye foranstaltninger.
Med henblik på at bringe volden i navnlig Burundi til ophør og lette de rwandesiske flygtninges tilbagevenden understreger Det Europæiske Råd betydningen af national forsoning og stabilitet i området omkring de store søer. Det gentager sin støtte til indkaldelse af konferencen om regionen omkring de store søer under De Forenede Nationers og Den Afrikanske Enhedsorganisations auspicier og til snarlig udnævnelse af en ny særlig repræsentant for De Forenede Nationers generalsekretær i Burundi.
Det ser med tilfredshed på den politiske dialog, der er indledt mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Enhedsorganisation, herunder navnlig Rådets konklusioner af 4. december om forebyggende diplomati, konfliktløsning og fredsbevarelse i Afrika (bilag 13).
Det noterer sig med tilfredshed de igangværende forhandlinger med Sydafrika, der skal føre frem til en aftale om oprettelse af et frihandelsområde. Det lægger vægt på en snarlig afslutning af disse forhandlinger.
ASIEN
Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed vedtagelsen af Rådets rapport, der skal danne grundlag for forberedelsen af mødet mellem Europa og Asien, som finder sted den 1. og 2. marts 1996 i Bangkok (bilag 14).
Det bekræfter den betydning, som Den Europæiske Union tillægger udviklingen af forbindelserne med Kina. Det noterer sig de konklusioner, som Rådet har vedtaget om en politik på lang sigt for forbindelserne mellem Kina og Europa.
Det Europæiske Råd gentager sin dybe bekymring over den strenge fængselsstraf, som den kinesiske menneskerettighedsforkæmper WEI JINGSHEN er blevet idømt, og anmoder indtrængende Kina om at udvise barmhjertighed og frigive ham øjeblikkeligt og betingelsesløst.
Den Europæiske Union vil på betingelser, der senere skal forhandles, deltage i Organisationen for Energiudvikling på Den Koreanske Halvø (KEDO).
Det Europæiske Råd, der navnlig tænker på de seneste begivenheder i Jakarta i forbindelse med den øgede spænding i Østtimor, giver udtryk for sin støtte til enhver passende handling, der kan bidrage til en retfærdig, samlet og internationalt acceptabel løsning på dette spørgsmål, og navnlig til de igangværende mæglingsbestræbelser, der gennemføres af De Forenede Nationers generalsekretær.
DE FORENEDE NATIONER
I forbindelse med 50-års-dagen for oprettelsen af De Forenede Nationer gav Den Europæiske Union udtryk for den støtte, den fortsat vil yde denne organisation i dens egenskab af verdensomspændende forum, der skal give menneskehedens stræben efter fred, sikkerhed og økonomisk og social fremgang konkret udtryk.
Den Europæiske Union, hvis medlemsstater tilsammen yder det største finansielle bidrag, gav i sin erklæring af 25. oktober 1995 udtryk for bekymring over den alvorlige finansielle krise, som De Forenede Nationer for øjeblikket befinder sig i. Det Europæiske Råd opfordrer endnu engang indtrængende alle FN's medlemsstater til at opfylde deres finansielle forpligtelser fuldt ud, ubetinget og inden for de fastsatte frister for så vidt angår såvel det almindelige budget som budgetterne for fredsbevarende foranstaltninger.
Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse gerne, at der gøres fremskridt i retning af en bedre tilpasning af De Forenede Nationers strukturer og institutioner, herunder Sikkerhedsrådet.
IV. SKABELSE AF GRUNDLAGET FOR FREMTIDENS EUROPA
DEN POLITISKE DAGSORDEN FOR EUROPA
Det Europæiske Råd har kortlagt de udfordringer, som EU's medlemsstater skal tage op for at forberede det 21. århundredes Europa. Vi skal i de kommende fem år:
- gennemføre tilpasningen af traktaten om Den Europæiske Union;
- gennemføre overgangen til den fælles valuta inden for de fastsatte frister og på de fastsatte betingelser;
- forberede og føre udvidelsesforhandlingerne med de associerede lande i Central- og Østeuropa samt i Sydeuropa, som ønsker at tiltræde EU;
- sideløbende hermed fastsætte de finansielle overslag for perioden efter den 31. december 1999;
- bidrage til etableringen af en ny europæisk sikkerhedsarkitektur;
- aktivt fortsætte den allerede indledte politik for dialog, samarbejde og associering med EU's nabolande, navnlig Rusland, Ukraine, Tyrkiet og landene i Middelhavsområdet.
Kun hvis det lykkes at gennemføre alle disse opgaver, vil der kunne etableres et stort fællesskab med frihed, velstand og stabilitet på hele det europæiske kontinent.
REGERINGSKONFERENCEN
1. Det Europæiske Råd har med stor interesse taget imod rapporten fra Refleksionsgruppen under forsæde af Carlos Westendorp (bilag 15), som Det Europæiske Råd havde givet til opgave at forberede regeringskonferencen i 1996. Det finder, at de retningslinjer, gruppen er nået frem til efter en dybtgående analyse af de interne og eksterne udfordringer, EU står overfor, og af de mulige reaktioner herpå, udgør et godt grundlag for konferencens arbejde.
2. Regeringskonferencen skal gennemgå de bestemmelser i unionstraktaten, som i henhold til selve traktaten udtrykkeligt skal revideres, samt de spørgsmål, der ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles og på Korfu samt erklæringerne i forbindelse med de interinstitutionelle aftaler skal tages op på konferencen. Det Europæiske Råd bekræfter tillige de retningslinjer, der blev fastlagt på mødet i Cannes. Generelt skal regeringskonferencen undersøge, hvilke forbedringer det er nødvendigt at tilføre traktaterne for at tilpasse EU til dagens realiteter og morgendagens krav, på baggrund af Refleksionsgruppens arbejde.
3. Det Europæiske Råd er enigt om, at den formelle revisionsprocedure i traktatens artikel N skal gennemføres hurtigst muligt, for at den højtidelige åbning af konferencen skal kunne finde sted den 29. marts i Torino. Det Europæiske Råd noterer sig, at det kommende italienske formandskab agter at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på forberedelsen af konferencen.
4. Konferencen skal holde regelmæssige møder i princippet en gang om måneden på udenrigsministerplan, og disse skal have ansvaret for samtlige drøftelser, der skal forberedes af en gruppe bestående af en repræsentant for hver af medlemsstaternes udenrigsministre samt formanden for Kommissionen. Generalsekretæren for Rådet træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre konferencens sekretariatsfunktion.
5. Europa-Parlamentet vil blive tæt knyttet til konferencens arbejde, således at det dels kan blive regelmæssigt og omhyggeligt informeret om forløbet af drøftelserne dels kan gøre sine synspunkter gældende om alle de spørgsmål, der drøftes, hver gang det finder det nyttigt. De nærmere detaljer for Europa-Parlamentets tilknytning vil blive fastlagt af udenrigsministrene under overholdelse af bestemmelserne om revisionen af traktaterne.
6. Repræsentanterne for de lande i Central- og Østeuropa, der har indgået Europaaftaler, samt Malta og Cypern vil regelmæssigt blive underrettet om forløbet af drøftelserne og vil kunne give udtryk for deres synspunkter på møder med formandskabet for Den Europæiske Union, der i princippet skal finde sted hveranden måned. Landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt Schweiz vil ligeledes blive underrettet.
© Europa-Parlamentet: 1998
|