| Dansk | | Deutsch | | Ellinika | | English | | Español | | Français | | Italiano | | Nederlands | | Suomi | | Português | | Svenska |

DET EUROPÆISKE RÅD
I CANNES DEN 26. OG 27. JUNI 1995
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

DEL B: BILAGOR

Top of page

INDLEDNING

Det Europæiske Råd har for første gang holdt møde med 15 medlemsstater. Det har behandlet de væsentligste problemer, som Unionen i dag står over for, og løsningerne på disse, både indadtil og udadtil. Det har således lagt et solidt grundlag for en ny etape i den europæiske konstruktion, som omfatter en revision af unionstraktaten, gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og realiseringen af en ny og meget betydningsfuld udvidelse.

Indadtil bør Unionen i højere grad imødekomme borgernes legitime forventninger, det vil sige, at den som en prioritet bør mobilisere alle sine, og medlemsstaternes, midler til effektivt at bekæmpe arbejdsløsheden. Dette kræver iværksættelse af en bred vifte af foranstaltninger på såvel nationalt plan som på fællesskabsplan med udgangspunkt i fuld overholdelse af konvergenskriterierne, som ligeledes er en betingelse for indførelsen af en fælles valuta. Især bør man styrke EF-økonomiens dynamik og samtidig bevare konkurrenceevnen i forhold til de vigtigste konkurrenter samt beherske den nye teknologi, specielt informationsteknologien. Endelig bør borgernes ønske om sikkerhed imødekommes.

Udadtil er Unionen besluttet på at arbejde for stabilitet og fred på det europæiske kontinent ved at forberede de associerede europæiske landes tiltrædelse. Deres tilstedeværelse i Cannes i dag bekræfter deres udtalte ønske om at tiltræde Unionen. Unionen har ligeledes i sinde at styrke forbindelserne med Middelhavslandene på alle områder, sikre iværksættelsen af toldunionen med Tyrkiet inden for rammerne af forbindelser, som er under stadig udvikling, oprette nære og afbalancerede forbindelser med Rusland og SNG-landene, styrke de privilegerede forbindelser med AVS-staterne, give nye impulser til forbindelserne med USA og forstærke båndene til Latinamerika og Asien.

For at kunne føre disse ambitioner ud i livet bør Unionen i løbet af de næste måneder afslutte forberedelsen af regeringskonferencen i 1996; Refleksionsgruppen, som blev nedsat i Messina, bidrager til denne forberedelse.

Det Europæiske Råd påhørte en erklæring fra Europa-Parlamentets formand, Klaus Hänsch, om de vigtigste spørgsmål, der er blevet behandlet.

Top of page

DEL A: I. ØKONOMISKE, SOCIALE OG MONETÆRE SPØRGSMÅL

Top of page

1. Beskæftigelse

1.1. Til trods for det økonomiske opsving ligger arbejdsløsheden stadig på et uacceptabelt niveau i 1995. Det er derfor af den yderste vigtighed, at medlemsstaterne i overensstemmelse med de fem hovedretningslinjer, der blev fastlagt i Essen, intensiverer strukturreformerne på arbejdsmarkedet; de første reformer, der er blevet indledt, har allerede vist deres effektivitet. Bekæmpelsen af arbejdsløsheden og spørgsmålene vedrørende lige chancer udgør fortsat de vigtigste opgaver for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at udmønte disse bestræbelser i flerårige programmer, som skal fremlægges til efteråret. Rådet og Kommissionen vil i samarbejde udarbejde den første årsrapport om anvendelsen af disse programmer, som vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Madrid. I denne forbindelse lægger Det Europæiske Råd vægt på en grundig forberedelse af den rapport om sammenhængene mellem økonomisk vækst og miljøet og konsekvenserne heraf for den økonomiske politik, som det traf beslutning om i Essen.

Fordi Den Europæiske Union er en sammenhængende økonomisk helhed, giver den et ekstra råderum og en særlig fordel med hensyn til muligheden for at skabe varige arbejdspladser. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om at undersøge den gensidige fordel, der kan opnås ved i større udstrækning at koordinere de økonomiske og strukturelle politikker, og om at aflægge rapport til det på mødet i Madrid.

Det Europæiske Råd har noteret sig den interimsrapport, som arbejdsmarkedets parter drøftede i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse den 19. juni. Hvis arbejdsløsheden skal reduceres, må der iværksættes stabilitetsskabende monetære og budgetmæssige politikker i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Det Europæiske Råd understreger, at sådanne makroøkonomiske politikker direkte vil fremme beskæftigelsen, der er truet af de store offentlige underskud. En stram budgetpolitik vil, ud over at have en positiv virkning på den makroøkonomiske stabilitet, bidrage til en rentesænkning, til investeringer og til en stimulering af væksten.

1.2. Det Europæiske Råd lægger helt specielt vægt på nødvendigheden af at styrke de nationale foranstaltninger til at mindske de unges og de langtidslediges udstødelse fra arbejdsmarkedet, styrke arbejdskraftintensiv vækst og forbedre arbejdsmarkedets funktion, bl.a. gennem nedsættelse af de indirekte lønomkostninger. Udannelses- og oplæringspolitikken, herunder voksenuddannelsen, er et fundament for Unionens fremtidige beskæftigelse og konkurrenceevne, og den nationale indsats bør styrkes. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter at fremlægge en hvidbog herom inden årets udgang.

Arbejdsmarkedets parter, Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa samt Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder viste på den europæiske sociale konference, der blev afholdt i Paris den 30. marts 1995, at de var rede til fuldt ud at påtage sig deres ansvar i forbindelse med iværksættelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at de som led i den sociale dialog vil forelægge en rapport over de fremskridt, der er sket.

1.3. Det er også takket være iværksætternes initiativ, deres beslutninger om ansættelser og investeringer, at der skabes vækst. Det er altså nødvendigt at skabe den værdifulde sammenkædning af initiativ, beskæftigelse og vækst. For at opnå dette må man styrke de individuelle incitamenter med henblik på produktivitet, stimulere konkurrencen og således generelt øge markedernes fleksibilitet.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed Kommissionens rapporter om udvikling af lokale beskæftigelsesinitiativer og små og mellemstore virksomheder samt Ciampi-Gruppens rapport om konkurrenceevne, som det modtog med stor interesse.

Det Europæiske Råd understreger den betydning, det tillægger udviklingen af lokale beskæftigelsesinitiativer, navnlig inden for tjenesteydelser, der vedrører miljø og levevilkår, samt håndværk og traditionelle produkter. Det noterer sig Kommissionens meddelelse herom og fremhæver nødvendigheden af, at de erfaringer, der er høstet i de enkelte lande, bliver givet videre. Kommissionens meddelelse skal behandles af Rådet (arbejds- og socialministrene), som vil aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Madrid.

Det Europæiske Råd understreger de små og mellemstore virksomheders afgørende rolle for jobskabelsen og mere generelt som en faktor, der skaber social stabilitet og en dynamisk økonomi. Det anmoder Kommissionen om at forelægge det en rapport om de politikker, der for øjeblikket føres på dette område, og om de midler, der anvendes, samt om at gøre dem mere effektive gennem bl.a. skattemæssige foranstaltninger, der skal gøre det lettere at oprette sådanne virksomheder, lette de administrative byrder, der hviler på dem, og lette deres adgang til at deltage i uddannelses- og forskningsprogrammerne.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af at udvikle investeringerne på nationalt plan og på fællesskabsplan inden for forskning, udvikling og uddannelse. Det understreger ligeledes, med det sigte at stimulere beskæftigelse, konkurrenceevne og innovation, at det er hensigtsmæssigt at bekæmpe overdreven lovgivning der, hvor en forenkling er berettiget, og uden at de opnåede resultater anfægtes. I den sammenhæng noterer det sig resultatet af det arbejde, som Gruppen af Uafhængige Eksperter har udført, og ønsker, at Kommissionen foreslår konkrete foranstaltninger til administrativ forenkling, som kan træffes af de kompetente instanser inden årets udgang.

1.4. Investeringsfremme spiller også en rolle i kampen mod arbejdsløsheden. Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelsen af de prioriterede projekter, som blev vedtaget i Essen, og navnlig de aftaler, der er blevet indgået om fastlæggelsen af de lovgivningsmæssige rammer herfor. I den forbindelse bør der vedtages andre foranstaltninger med henblik på en mere retfærdig konkurrence mellem de forskellige transportformer.

Selv om de 14 transportprojekter er på forskellige udviklingsstadier, er alle påbegyndt. For så vidt angår mere end halvdelen af projekterne, som også finansielt er de vigtigste, er de indledende undersøgelser i gang eller endog afsluttet; for så vidt angår de øvrige, er anlægsarbejderne allerede indledt.

Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at tage den finansielle vurdering af projekterne op til fornyet overvejelse for at se, om det er muligt at nedsætte omkostningerne, uden at det går ud over projekternes levedygtighed. Det opfordrer Kommissionen til at forsøge også at finde alternative finansieringsformer for at fremskynde gennemførelsen af disse projekter.

Det Europæiske Råd opfordrer desuden Kommissionen til at gøre sit yderste for, at de projekter, der er berettiget til støtte efter finansforordningen, kan forelægges snarest muligt, således at de bevillinger, der er til rådighed, kan frigives, så snart denne forordning er vedtaget i 1995.

Det Europæiske Råd konstaterer på grundlag af Kommissionens overslag, at de 14 transportprojekter, der i Essen blev defineret som højt prioriterede, vil udgøre 75% af de bevillinger, der er til rådighed under posten vedrørende nettene, dvs. et beløb af en størrelsesorden på 500 mio. ecu for 1995 og 1996.

1.5. Det Europæiske Råd understreger de muligheder for udvikling af nye vækstsektorer (f.eks. multimedia) og for oprettelse af nye arbejdspladser, som knytter sig til fremme af informationssamfundet. Det opfordrer til, at man fortsætter med at skabe den lovgivningsramme, som kan sikre denne udvikling, men at man samtidig tager hensyn til de kulturelle forskelle samt til målsætningen om at sikre lige adgang til disse nye tjenester.

1.6. Et velfungerende indre marked er af grundlæggende betydning for den økonomiske dynamik, og dermed for jobskabelsen. Fællesskabet og medlemsstaterne bør prioritere et effektivt fungerende indre marked højt. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse og Rådets resolutioner herom. En effektiv og ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen i hele Unionen vil styrke virksomhedernes og borgernes tillid til det indre marked. Det Europæiske Råd minder desuden om den store betydning, som det tillægger en nøje overholdelse af nærhedsprincippet; i den sammenhæng anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om straks at iværksætte programmet fra 1993 om revision af den eksisterende lovgivning og aflægge rapport til det på mødet i Madrid.

1.7. Det Europæiske Råd bekræfter atter, at det lægger vægt på, at indførelsen af øget konkurrence inden for mange sektorer med det formål at lægge sidste hånd på gennemførelsen af det indre marked, kan forenes med de økonomiske opgaver af almen interesse, der trænger sig på i Europa, navnlig for så vidt angår en afbalanceret fysisk planlægning, ligebehandling af borgerne - herunder mænds og kvinders lige rettigheder og lige muligheder - en kvalitetspræget og permanent service over for forbrugerne samt beskyttelse af strategiske interesser på lang sigt.

Top of page

2. Den Økonomiske og Monetære Union

Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på at forberede overgangen til en fælles valuta senest den 1. januar 1999 under streng overholdelse af konvergenskriterierne, tidsplanen, protokollerne og procedurerne i traktaten. Med henblik herpå understreges følgende:

Det Europæiske Råd tilslutter sig de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, der er nedfældet i Rådets rapport, som er blevet forelagt i medfør af traktatens artikel 103. Det nuværende opsving bør udnyttes til at styrke de fortsatte bestræbelser på at sanere de offentlige finanser. Det er ligeledes nødvendigt at overholde de nævnte retningslinjer med henblik på en væsentlig nedbringelse af arbejdsløsheden, som også bør bekæmpes med strukturforanstaltninger. Det Europæiske Råd anmoder Rådet om at aflægge rapport til det om iværksættelsen af disse retningslinjer i forbindelse med Det Europæiske Råds møder i december 1995 og juni 1996;

Det Europæiske Råd ser gerne, at man uden ophør fortsætter forberedelsen af indførelsen af den fælles valuta. Det glæder sig over de bidrag, som Kommissionens grønbog og Det Europæiske Monetære Institut har ydet hertil. Det anmoder Rådet om i samråd med disse to institutioner at fastlægge et referencescenario, som sikrer, at traktaten bliver overholdt helt og fuldt - hvilket er en betingelse for den irreversibilitet, der er nødvendig for overgangen til tredje fase - således at der kan aflægges rapport til Det Europæiske Råd i Madrid. Det godkender generelt konklusionerne på disse områder (jf. del B, s. 1) og opfordrer Rådet til at fortsætte det nødvendige arbejde samt til at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Madrid, således at dette kan tage stilling til et scenario for indførelse af den fælles valuta;

Det Europæiske Råd understreger, at den senere tids valutauro, hvis den fortsætter, vil kunne få konsekvenser for det fælles markeds funktion og hindre en fortsat harmonisk og afbalanceret vækst. Rådet bekræfter den anmodning, den har stilet til Kommissionen om, at denne undersøger disse problemer grundigt og redegør for sine konklusioner til efteråret. I den forbindelse erindrer det om betydningen af, at alle medlemsstater gør den nødvendige indsats, når det gælder konvergens, hvilket er en betingelse for indførelsen af den fælles valuta, som vil betyde en varig løsning på disse vanskeligheder.

Top of page

II. FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

1. Deltagerne i Det Europæiske Råd har mødt stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene fra de associerede lande i Central- og Østeuropa, herunder de baltiske lande, samt Cypern og Malta. De har haft en bred drøftelse om forskellige aktuelle emner. De har ligeledes gjort en første positiv status over den strukturerede dialog og de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelsen af strategien for forberedelse af tiltrædelsen. I den forbindelse bør der skabes et passende forum for indsamling og udveksling af erfaringer.

Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at forhandlingerne om Maltas og Cyperns tiltrædelse af Unionen indledes på grundlag af forslag fra Kommissionen seks måneder efter afslutningen på regeringskonferencen i 1996 og under hensyn til resultaterne heraf. Det minder om den betydning, som det tillægger forberedelsen af de associerede landes tiltrædelse af Unionen, og det tilslutter sig Rådets konklusioner vedrørende hvidbogen om deres integration i det indre marked samt Rådets rapport om iværksættelsen af strategien for forberedelse af tiltrædelsen (jf. del B, s. 3). Det opfordrer Kommissionen til på dets næste møde at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelsen af hvidbogen og om de undersøgelser og analyser, som Rådet anmodede om i Essen. Det forhold, at konferencen om stabilitet i Europa (der blev afholdt den 20. og 21. april 1995 i Paris) blev en succes, vil lette de central- og østeuropæiske landes tilnærmelse til Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd henstiller til de berørte lande og samtlige parter at iværksætte de aftaler og arrangementer, som indgår i stabilitetspagten, der i dag sorterer under OSCE, og opfordrer de pågældende lande til konkret at forbedre naboskabsforbindelserne i Europa.

I denne generelle kontekst er Det Europæiske Råd specielt bekymret over situationen i det tidligere Jugoslavien og har vedtaget erklæringen i del B (s. 13).

Det Europæiske Råd bekræfter på ny Den Europæiske Unions interesse i at bidrage til den politiske stabilitet og til velstanden i Østersøområdet. Det afventer med interesse rapporten om samarbejdet i denne region.

Det Europæiske Råd minder om, at det er nødvendigt at harmonisere den slovenske lovgivning vedrørende fast ejendom med EF-reglerne, jf. erklæringen af 6. marts 1995. Det udtrykker desuden håbet om, at associeringsaftalen med Slovenien kan undertegnes snarest muligt, og at Slovenien derefter vil kunne deltage i den strukturerede dialog.

2. Det Europæiske Råd bekræfter på ny den strategiske betydning, som det tillægger det forhold, at Den Europæiske Unions forbindelser med partnerne i Middelhavsområdet antager en ny dimension. Det udtrykker ønske om, at den konference, der skal finde sted i november i år i Barcelona, kan udgøre grundlaget for et Euro-Middelhavs-partnerskab med henblik på et ambitiøst samarbejde, og det hilser den rapport velkommen, som Rådet udarbejdede på samlingen den 12. juni (jf. del B, s. 15), og som præciserer de mål, Unionen agter at forfølge i Barcelona. Det noterer sig med tilfredshed de positive reaktioner, som Middelhavspartnerne allerede har givet udtryk for. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til aktivt at fortsætte forberedelsen af Barcelona-konferencen med de pågældende tolv stater.

Det noterer sig med tilfredshed, at en ny aftale med Tunesien er blevet paraferet. Det henstiller, at aftalerne med Marokko og Israel indgås snarest muligt. Det opfordrer endelig til, at der sker hurtige fremskridt i forhandlingerne med Egypten, Jordan og Libanon. Det hilser tilnærmelsen mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet velkommen.

Det Europæiske Råd nærer stærk bekymring over situationen i Algeriet og henstiller på ny til samtlige aktører i det politiske liv, at de bryder voldens onde cirkel og finder en politisk løsning gennem fredelig dialog samt frie og uanfægtelige valg. Det bekræfter på ny sin vilje til at støtte en økonomisk omstruktureringspolitik i Algeriet.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de bestræbelser, som de direkte involverede parter i fredsprocessen i Mellemøsten på trods af vanskelighederne har gjort for at nå til en retfærdig, varig og samlet fred i området. Det nærer et stærkt ønske om, at de israelsk-palæstinensiske forhandlinger kan afsluttes pr. 1. juli. Det bekræfter, at Unionen er villig til til sin tid at sende observatører til de kommende palæstinensiske valg og at varetage koordinationen mellem de forskellige internationale observatørkorps under disse valg og bekræfter Den Europæiske Unions tilsagn om beslutsomt at tilskynde til og støtte denne proces, såvel økonomisk som politisk. Det har anmodet Felipe Gonzalez, kommende formand for Den Europæiske Union om at tage alle hensigtsmæssige initiativer med henblik herpå i andet halvår af 1995.

3. Det Europæiske Råd har taget Kommissionens meddelelse til efterretning og bekræfter den betydning, som det tillægger udviklingen af Den Europæiske Unions forbindelser med Rusland, som er væsentlig for stabiliteten på det europæiske kontinent. Det Europæiske Råd gentager, at Unionen er rede til at oprette en substantiel partnerskabsforbindelse med Rusland på grundlag af den strategi, der blev vedtaget i Carcassonne i marts 1995. Den Europæiske Union agter at bidrage til OSCE's globale sikkerhedsmodel for Europa i det 21. århundrede.

På sikkerhedsområdet finder Det Europæiske Råd det ønskeligt, at dialogen mellem Rusland og Den Atlantiske Alliance intensiveres inden for rammerne af de eksisterende mekanismer. Det finder desuden, at der bør indgås en aftale, der eventuelt kan tage form af en pagt. Denne proces skal være forenelig med NATO's og WEU's politik samt med de central- og østeuropæiske landes gradvise integration.

Det Europæiske Råd har konstateret, at der umiddelbart er sket fremskridt med hensyn til situationen i Tjetjenien, og idet det forventer, at disse fremskridt bliver bekræftet, anbefaler det, at interimsaftalen undertegnes.

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed de fremskridt, der i nært samarbejde med de internationale finansielle institutioner er gjort med hensyn til de økonomiske reformer i Ukraine, samt afgørelsen om at yde Ukraine første tranche af et betalingsbalancelån for 1995. Videreførelsen af denne politik er nært knyttet til gennemførelsen af præsident Kutjmas beslutning om en definitiv lukning af atomkraftværket i Tjernobyl i 1999.

4. Topmødet mellem Den Europæiske Union og USA den 14. juni bekræftede denne partners interesse for udviklingen af åbne og afbalancerede forbindelser. Det Europæiske Råd støtter en uddybning af den transatlantiske dialog på grundlag af erklæringerne fra november 1990, til en styrkelse af Verdenshandelsorganisationens (WTO's) multilaterale rammer og til udviklingen af de sikkerhedsmæssige forbindelser mellem Den Atlantiske Alliances europæiske og amerikanske søjle. Rådet hilser især med tilfredshed, at der blev opnået enighed om, at en gruppe af repræsentanter på højt plan fra Den Europæiske Union og USA skal arbejde for at styrke de transatlantiske forbindelser.

Desuden hilser det med tilfredshed afholdelsen af det årlige topmøde mellem Den Europæiske Union og Japan den 19. juni i Paris og mellem Den Europæiske Union og Canada den 17. juni, som viste mødedeltagernes vilje til at styrke og skabe ligevægt i deres forbindelser.

5. Det Europæiske Råd glæder sig over udviklingen i forbindelserne med Sydafrika, Latinamerika, herunder navnlig Mexico, Chile og Mercosur, og ser med tilfredshed på, at der skal afholdes et europæisk-asiatisk topmøde i første halvår af 1996.

Det har til hensigt at arbejde aktivt for fred og nedrustning inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:

  • i anledning af 50-året for grundlæggelsen af FN har Det Europæiske Råd vedtaget erklæringen i del B, s. 34;
  • Det Europæiske Råd glæder sig over, at den fælles aktion vedrørende en betingelsesløs forlængelse på ubestemt tid af ikke-sprednings-traktaten, som blev besluttet på Det Europæiske Råds møde på Korfu, er blevet gennemført;
  • Det Europæiske Råd udtrykker ønske om, at konventionen om forbud mod kemiske våben træder i kraft straks;
  • Det Europæiske Råd vil snarest iværksætte den afgørelse om en fælles aktion, som Unionen har vedtaget med henblik på at bekæmpe spredning og vilkårlig anvendelse af personelminer;
  • Det Europæiske Råd har stilet en meddelelse til Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU) for at udtrykke sit venskab og sin støtte i anledning af organisationens 31. topmøde (del B, s. 37), og det har udtrykt bestyrtelse over attentatforsøget på Hosni Mubarak, præsident for Den Arabiske Republik Egypten, over for hvem Rådet har givet udtryk for sin deltagelse;
  • Det Europæiske Råd har vedtaget en erklæring om Burundi (del B, s. 38).
  • Det Europæiske Råd har udtrykt håb om, at traktaten om totalt forbud mod atomprøvesprængninger vil blive undertegnet senest ved udgangen af 1996.

6. Den Europæiske Union vil over for Iran fortsætte med at forsvare ytringsfriheden. Den beklager, at der ikke er konstateret fremskridt i Salman Rushdies situation. Rådet vil fortsat beskæftige sig med dette spørgsmål.

7. Det Europæiske Råd minder desuden om, hvor stor betydning, den tillægger Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev iværksat den 1. januar 1995. Det anser denne organisation for at være det rette forum til at sikre, at de multilaterale regler overholdes i en atmosfære af åbenhed og ikke-diskrimination, og til at mægle i handelstvister mellem de kontraherende parter. Det Europæiske Råd understreger nødvendigheden af, at forhandlingerne om finansielle tjenesteydelser afsluttes med et substantielt og afbalanceret resultat.

8. Det Europæiske Råd er nået til enighed om bevillingerne for perioden 1995/1999 til det finansielle samarbejde med de central- og østeuropæiske lande og Middelhavslandene (del B, s. 39), og har truffet afgørelse om beløbet for og finansieringen af 8. EUF i overensstemmelse med oversigten i del B, s. 40. Det Europæiske Råd konstaterer, at betingelserne således er til stede for, at forhandlingerne med AVS-staterne om en delvis revision af fjerde Lomé-konvention kan afsluttes inden den 30. juni.

Top of page

III. INTERNE SPØRGSMÅL

  1. Det Europæiske Råd har med tilfredshed konstateret, at der er enighed om konventionen om oprettelse af EUROPOL, som er af meget stor betydning for samarbejdet mellem staterne med henblik på at øge borgernes sikkerhed. Det henstiller til medlemsstaterne, at de gør alt, for at konventionen kan blive formelt vedtaget og gennemført snarest muligt efter ratifikationen i de nationale parlamenter. Det blev enigt om, at det senest på sit møde i juni 1996 vil afgøre spørgsmålet om, hvilken kompetence De Europæiske Fællesskabers Domstol eventuelt skal have.
  2. Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed, at der er opnået enighed om konventionen om det europæiske toldinformationssystem (TIS), som er en vigtig faktor for det fælles toldsystems funktion, og at der er sket fremskridt med hensyn til konventionen om det europæiske informationssystem (EIS).
  3. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed, at arbejdet med forordningen og konventionen om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser er afsluttet. Det har konstateret, at der er enighed om teksten til denne konvention, som skal undertegnes inden den 31. juli.

Det Europæiske Råd tager de rapporter til efterretning, som medlemsstaterne har indgivet om de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan til bekæmpelse af spild af og svig med Fællesskabets midler. Det opfordrer Kommissionen til med henblik på Det Europæiske Råd i Madrid at udarbejde et sammenlignende, sammenfattende dokument. Det anmoder medlemsstaterne og samtlige institutioner om på dette grundlag og uden ophør at fortsætte bekæmpelsen af svig og spild.

4. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at konventionen om forenklede fremgangsmåder ved udlevering er blevet indgået, og noterer sig, at der er gjort væsentlige fremskridt, bl.a. på visumområdet, med henblik på at sikre fri bevægelighed for personer i Unionen. Det opfordrer Rådet til allerede i juli at afslutte sit arbejde med henblik på at fremme en bedre integration af tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i Unionen.

Det opfordrer desuden Rådet til at sørge for, at konvention om personkontrol ved passage af de ydre grænser undertegnes inden dets næste møde, forudsat at der findes en løsning på de endnu udestående spørgsmål. Det Europæiske Råd opfordrer desuden de sidste berørte stater til at afslutte ratifikationsproceduren i forbindelse med Dublin-konventionen.

5. Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på EU-plan har stor betydning, og Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed det arbejde, som Rådets forskellige instanser og den rådgivende kommission har udført. Det anmoder den rådgivende kommission om at fortsætte arbejdet og i nært samarbejde med Europarådet at undersøge muligheden for at oprette et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad.

6. Det Europæiske Råd godkender arbejdet omkring Den Europæiske Unions handlingsplan for narkotikabekæmpelse (1995-1999) og de retningslinjer, der er fastlagt for programmet til bekæmpelse af narkotikamisbrug. Det opfordrer medlemsstaterne til at forene deres bestræbelser og henstiller, at de sørger for den praktiske iværksættelse af strategien for begrænsning af udbuddet, for bekæmpelse af den ulovlige handel og for internationalt samarbejde. Det pålægger en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne at forelægge det en analyserapport samt forslag vedrørende alle disse spørgsmål med henblik på dets møde i Madrid.

7. Det Europæiske Råd erkender, at det er nødvendigt at sikre mænd og kvinder lige rettigheder og lige muligheder, og udtrykker ønske om, at der fortsat træffes foranstaltninger til forbedring af denne situation.

8. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den politiske enighed, der er opnået om en fornyelse af MEDIA-programmet (uddannelse, udvikling og distribution), som vil bidrage til at fremme fri bevægelighed for europæiske audiovisuelle værker i Fællesskabet og styrke den europæiske programindustris konkurrenceevne på internationalt plan. Det tager forslaget om en revision af direktivet om TV uden grænser til efterretning. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen har til hensigt inden årets udgang at forelægge Rådet et forslag til afgørelse om et finansielt garantiinstrument til fordel for produktion af europæiske audiovisuelle værker under overholdelse af de finansielle overslag.

9. Det Europæiske Råd understreger betydningen af den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union.

Top of page

IV. FORBEREDELSE AF REGERINGSKONFERENCEN I 1996

Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at forberedelsen af regeringskonferencen i 1996 nu er godt i gang. Refleksionsgruppen, som består af personlige repræsentanter for udenrigsministrene samt Kommissionens formand, og hvori også deltager to repræsentanter for Europa-Parlamentet, blev nedsat den 2. juni 1995 i Messina. Gruppen har som et bidrag til sit arbejde fået forelagt institutionernes rapporter om, hvorledes traktaten om Den Europæiske Union fungerer. Den har opstillet sit arbejdsprogram.

Det Europæiske Råd bekræfter, at Refleksionsgruppen i henhold til Korfu-konklusionerne med et demokratisk og åbent sind skal gennemgå og udarbejde idéer i forbindelse med de bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union, der skal revideres, samt andre mulige forbedringer på grundlag af rapporternes vurdering af den måde, traktaten fungerer på. Med henblik på den kommende udvidelse af Unionen skal den herudover udarbejde valgmuligheder vedrørende de institutionelle spørgsmål, der er nævnt i Bruxelles-konklusionerne og i Ioannina-aftalen (stemmevægt, det antal stemmer, der kræves for at opnå kvalificeret flertal, antal medlemmer af Kommissionen samt alle andre foranstaltninger, der anses for at være nødvendige for at lette institutionernes arbejde og sikre, at de vil kunne fungere effektivt i perspektivet af udvidelsen).

Desuden finder Det Europæiske Råd på baggrund af de erfaringer, som kan drages mere end halvandet år efter, at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft, og i betragtning af de udfordringer, der er forbundet med bl.a. en ny udvidelse, og det, der står på spil i den forbindelse, at overvejelserne bør koncentreres om en række prioriteter, således at Unionen kan opfylde borgernes forventninger:

  • der bør foretages en analyse af Unionens principper, mål og instrumenter i forbindelse med de nye udfordringer, som Europa står over for;
  • den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bør styrkes, så den kan bringes på højde med de nye internationale udfordringer;
  • vor tids krav med hensyn til intern sikkerhed, og mere generelt på området retlige og indre anliggender, bør imødekommes i højere grad;
  • institutionernes effektivitet, demokratiske karakter og åbenhed bør forøges, så de bedre kan opfylde de krav, som en udvidet Union vil stille;
  • befolkningernes støtte til den europæiske konstruktion bør forstærkes ved at imødekomme behovet for et demokrati, der i højere grad inddrager den enkelte europæiske borger, som lægger stor vægt på beskæftigelses- og miljøspørgsmål;
  • det bør i større udstrækning sikres, at nærhedsprincippet gennemføres.

Endelig skal gruppen holde sig den interesse for øje, der ligger i at søge forbedringer i institutionernes funktionsmåde, som ikke kræver ændringer af traktaterne, således at de derfor kan gennemføres straks.

Inden for rammerne af strategien for forberedelse af de associerede landes tiltrædelse af Unionen bør fastlægges de procedurer, der er nødvendige for, at de holdes fuldt underrettet om udviklingen i arbejdet på regeringskonferencen, i betragtning af deres status som fremtidige medlemmer af Unionen.

Stats- og regeringscheferne vil fortsætte deres drøftelser om dette emne på deres uformelle møde den 22. og 23. september 1995 på Mallorca, og Det Europæiske Råd vil få forelagt en fuldstændig rapport fra Refleksionsgruppen i forbindelse med mødet i Madrid i december 1995.


© Europa-Parlamentet: 1998