Hjem

Oversigt

Forstå delegationerne

Europa-Parlamentets delegationer er officielle grupper, som består af medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er), der udvikler forbindelser med parlamenter i lande uden for EU, regioner eller organisationer.

Situationen i partnerlandene og forbindelserne mellem partnerlandene og EU drøftes af delegationsmedlemmerne på regelmæssige møder i Bruxelles og Strasbourg. Delegationerne inviterer eksperter, som arbejder uden for Europa-Parlamentet, eksempelvis på ambassader, universiteter eller i EU's diplomatiske tjeneste, til at holde oplæg for og drøftelser med MEP'erne.

Delegationerne inviterer ofte besøgende, hvis stemmer ellers ikke ville blive hørt: medlemmer af den politiske opposition eller repræsentanter for civilsamfundet. Gennem deres præsentationer får medlemmerne en større forståelse; møderne er kortvarige, og varer ofte kun en time.

Delegationerne organiserer desuden "interparlamentariske møder", hvor de har mulighed for at drøfte emner direkte med valgte politikere fra de lande, som delegationerne har fokus på.

Disse møder afholdes højst to gange om året og varer fra et par timer til et par dage. Mødestedet varierer: Til ét møde rejser MEP'erne uden for EU for at mødes med det andet parlament, og til det næste møde vil MEP'erne byde deres gæster velkommen i Europa-Parlamentet.

Når MEP'erne rejser uden for EU til disse møder, forsøger de samtidig at mødes med personer, som ikke sidder i parlamentet, og besøge EU-finansierede projekter.

De stående delegationer

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt 44 "stående" - det vil sige permanente - delegationer. Dette kan muligvis blive ændret i den næste valgperiode, som begynder i 2019. Indtil da kan Parlamentet også beslutte at nedsætte ad hoc-delegationer med fokus på et bestemt område.

Lige efter det seneste valg vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om "de interparlamentariske delegationers medlemstal". I denne beslutning er der en liste over de delegationer, der er aktive i denne valgperiode, samt antallet af parlamentsmedlemmer i hver af dem.

Delegationernes fordeling og størrelse kan variere betydeligt fra den ene valgperiode til den anden. For eksempel beskæftigede én delegation sig i den foregående valgperiode (2009-2014) med Albanien, Bosnien og Hercegovina, Serbien, Montenegro og Kosovo. Disse lande er siden midten af 2014 blevet dækket af fire forskellige delegationer.

Sammensætning

De største delegationer er normalt dem, der deltager i "parlamentariske forsamlinger", hvor flere parlamenter samles.

For eksempel er der 78 MEP'er i Europa-Parlamentets delegation til det halvårlige forum, som samler alle parlamenterne gruppen af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Når disse MEP'er rejser til forsamlingen, mødes de med 78 parlamentarikere, én fra hvert af de 78 lande, som tilsammen udgør AVS-gruppen.

En så stor delegation er dog usædvanlig, eftersom de fleste af Parlamentets delegationer består af 15 eller færre medlemmer. De mindste har blot 8 medlemmer.

Alle delegationer har samme struktur uanset størrelse: De har en formand og to næstformænd, som er valgt af delegationen. Alle delegationsmedlemmerne er udnævnt af parlamentets politiske grupper, og delegationens endelige sammensætning afspejler Parlamentets overordnede politiske balance.

Hver eneste MEP er medlem af en delegation. Nogle er medlem af mere end en.

Regler

Delegationerne skal følge strenge regler, som er fastlagt i et officielt dokument kaldet "Gennemførelsesbestemmelser for delegationers virksomhed og rejser uden for Den Europæiske Union".

Denne tekst indeholder det generelle formål med delegationerne: "at bevare og udvide kontakterne med parlamenter i stater, der er EU's traditionelle partnere, dels at bidrage til at fremme de værdier, EU bygger på (...)".

Bestemmelserne beskriver også, hvordan Europa-Parlamentets delegationer bør samarbejde med Parlamentets udvalg, og hvordan deres aktiviteter bør være i overensstemmelse med Parlamentets holdninger og standarder.

For at holde omkostningerne nede, kontrolleres antallet af medlemmer, der rejser uden for EU, også nøje, idet der kræves forhåndsgodkendelse til alle rejser.

Præsentation og beføjelser

Delegationerne har til opgave at bevare og udvikle Parlamentets internationale kontakter og bidrage til at styrke Den Europæiske Unions rolle og synlighed i verden.

I overensstemmelse hermed tager delegationernes virksomhed sigte på dels at bevare og udvide kontakterne med parlamenter i stater, der er EU's traditionelle partnere, dels at bidrage til at fremme de værdier, EU bygger på, i tredjelande, nemlig principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet (EU-traktatens artikel 6).

Parlamentets internationale kontakter er underlagt folkerettens principper.

Parlamentets internationale kontakter sigter mod at fremme den parlamentariske dimension af internationale forbindelser, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.

(Artikel 3 i gennemførelsesbestemmelserne for delegationernes arbejde vedtaget af Formandskonferencen den 29. oktober 2015)

Delegationstyper

Alle Europa-Parlamentets delegationer skaber kontakt til parlamentarikere i andre lande, regioner og organisationer. Mødestedet og måden, hvorpå de mødes, afhænger imidlertid af delegationstypen.

Parlamentariske forsamlinger

En gruppe delegationer deltager i "parlamentariske forsamlinger", som er regelmæssige, formelle møder, der samler folkevalgte politikere fra forskellige parlamenter. Europa-Parlamentets delegation er blot én af mange til disse forsamlinger.

I de fleste tilfælde er Europa-Parlamentets delegation den største delegation ved forsamlingen med et medlemsantal (MEP'er), som svarer til omkring halvdelen af det samlede antal delegerede. Kun i få tilfælde udgør Europa-Parlamentets repræsentanter et mindretal af det samlede antal delegerede.

På nuværende tidspunkt deltager 5 ud af Europa-Parlamentets 44 delegationer i parlamentariske forsamlinger. Eksempler på dette er Delegationen for Forbindelserne med NATO's Parlamentariske Forsamling (DNAT) og Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (DLAT).

Interparlamentariske udvalg

Europa-Parlamentets delegationer til interparlamentariske "udvalg" møder deres modparter ved regelmæssige og formelle møder. De fleste af disse interparlamentariske udvalg er bilaterale: De omfatter Europa-Parlamentet og én anden delegation som regel fra et enkelt land.

Interparlamentariske udvalg kan kaldes "parlamentariske associeringsudvalg", "parlamentariske samarbejdsudvalg", "blandede parlamentariske udvalg" eller "parlamentariske stabiliserings- og associeringsudvalg", afhængig af en række faktorer.

Alle disse udvalg er oprettet gennem bilaterale aftaler mellem EU og partnerlandet. Møderne følger en nøje "forretningsorden".

Europa-Parlamentet har i øjeblikket 15 delegationer, som deltager i 23 parlamentariske udvalg. Eksempler på dette er Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico (D-MX) og Delegationen til Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Ukraine (D-UA).

Andre interparlamentariske delegationer

Den største gruppe af delegationer fokuserer på "forbindelserne med" et andet land, eller nogle gange med en gruppe af lande.

Disse delegationer mødes med deres lovgivende modparter på ordinære "interparlamentariske møder". Hyppigheden af disse møder kan variere, afhængigt af de to partneres programmer og tilgængelighed. Disse møder har ikke deres egne regler, selv om de stadig er underlagt de generelle "bestemmelser" for delegationer, som er fastsat af Europa-Parlamentet.

De fleste af Europa-Parlamentets delegationer - omkring 25 ud af de i alt 44 - hører under denne kategori af interparlamentariske delegationer. To eksempler på dette er Delegationen for Forbindelserne med Japan (D-JP) og Delegationen for Forbindelserne med Canada (D-CA).

Delegationsformandskonferencen

Delegationsformandskonferencen (CDC) er det politiske organ i Europa-Parlamentet, som koordinerer husets 44 stående delegationer.

Konferencen sikrer, at delegationerne arbejder effektivt og samordnet med Parlamentets øvrige strukturer. De regelmæssige møder udgør et forum, hvor delegationernes fælles anliggender og udfordringer behandles.

Sammensætning og formandskab

Konferencens medlemmer er formændene for Europa-Parlamentets 44 delegationer og 3 udvalg, som beskæftiger sig med internationale forbindelser.

Formanden for konferencen vælges blandt de 44 formænd i gruppen. Den pågældende har en mandatperiode på to et halvt år, hvilket er halvdelen af Europa-Parlamentets femårige valgperiode.

På nuværende tidspunkt er Inés Ayala Sender formand for Delegationsformandskonferencen. Hendes mandatperiode udløber ved udgangen af Parlamentets ottende valgperiode i 2019.

Det spanske medlem af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Ayala Sender, er samtidig formand for Delegationen for Forbindelserne med Maghreb-landene og Den Arabiske Maghreb-Union og medlem af Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

Planlægning

Delegationsformandskonferencens møder finder sædvanligvis sted om tirsdagen under mødeperioderne i Strasbourg. Dette betyder, at der er 12 møder om året.

Konferencen planlægger to gange årligt programmet for de næste seks måneders delegationsmøder. Dette foreløbige program fremsendes til Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget. Herefter videregives det til "Formandskonferencen", det organ i Europa-Parlamentet, som består af Parlamentets formand og formændene for de politiske grupper.

Formandskonferencen er ansvarlig for at godkende delegationernes program.

Henstillinger til og fra andre politiske organer

Delegationsformandskonferencen fremsætter også nogle gange forslag om delegationernes arbejde til Formandskonferencen.

Formandskonferencen og Præsidiet - et andet politisk organ, som består af Parlamentets formand og næstformænd - kan uddelegere specifikke opgaver til Delegationsformandskonferencen.

Samarbejde mellem delegationerne og mellem delegationer og udvalg

Ved at vedtage fælles fremgangsmåder og retningslinjer for delegationernes aktiviteter, advokerer Delegationsformandskonferencen for bedste praksis.

Den samarbejder ligeledes med "Udvalgsformandskonferencen", som er et parallelt politisk organ, der koordinerer udvalgenes arbejde.

På denne måde er Parlamentets udvalg og delegationer hele tiden samordnet med hinanden.

Dette styrker igen Europa-Parlamentets kontrol med EU's forbindelser udadtil.

Rammer

Delegationsformandskonferencen er beskrevet i Parlamentets forretningsorden.

I den nuværende version af forretningsordenen dækker artikel 30 konferencen med følgende fire bestemmelser:

1. Delegationsformandskonferencen består af formændene for alle stående interparlamentariske delegationer. Den vælger en formand.

2. Er formanden ikke til stede, ledes mødet af det ældste medlem... blandt de tilstedeværende.

3. Delegationsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om delegationernes arbejde.

4. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Delegationsformandskonferencen visse opgaver.

Medlemmer