Bekæmpelse af ulovlig migration: bedre EU-grænseforvaltning

EU styrker grænsekontrollen, bekæmper menneskesmuglere, gør tilbagesendelser mere effektive, tackler de grundlæggende årsager til migration og meget mere for at bekæmpe ulovlig indvandring.

Migration: Migranter og flygtninge venter på at blive identificeret af de italienske myndigheder ved Catania © UNHCR/Francesco Malavolta
Migration: Migranter og flygtninge venter på at blive identificeret af de italienske myndigheder ved Catania. © UNHCR/Francesco Malavolta

EU styrker sin grænsekontrol til at bekæmpe uregelmæssig migration ved at forbedre håndteringen af nye ankomster og gøre tilbagesendelsen af ulovlige migranter mere effektivt. EU arbejder også på at forstærke de lovlige arbejdsmigrationsveje og forbedre asylansøgningsprocessen.


Hvad er uregelmæssig migration?

Uregelmæssig migration er bevægelse af mennesker fra ikke-EU lande på tværs af EU's grænser, uden at de lever på til de lovmæssige krav for ankomst, ophold eller bopæl i et eller flere af EU's lande.

Ulovlig migration i Europa – nøgletal

Ulovlig grænsepassage er en måde, hvorpå folk ender med at bo i EU uden at have en gyldig opholdstilladelse. En anden måde er at overskride visumets gyldighedsperiode. I 2015 var der en markant stigning i antallet af ulovlige grænseovergange til EU. Ifølge data fra Frontex, EU's grænseagentur, var der over 1,8 millioner ulovlige grænsekrydsninger. Det er det højeste tal, der nogensinde er målt. Siden da er antallet af ulovlige krydsninger faldet markant.

I 2024 blev ca. 239 000 personer pågrebet ved ulovlig indrejse i EU, hvilket svarer til et fald på 38 % i antallet af ulovlige grænseovergange i forhold til året før. Det er det laveste niveau siden 2021, hvor migrationen stadig var påvirket af covidpandemien.

Bekæmpelse af menneskesmuglere

Organiserede kriminelle grupper er ofte involveret i menneskesmugling ad land-, sø- eller luftvejen, da de udnytter sårbare mennesker, der søger et nyt hjem. EU forsøger at hjælpe mennesker, der befinder sig i fare, når de krydser grænser, og træffer samtidig foranstaltninger mod de netværk, der smugler migranter og bringer deres liv i fare.

Parlamentet og Rådet nåede i oktober 2025 til enighed om at styrke mandatet for EU's retshåndhævelsesagentur, Europol, i kampen mod menneskesmuglere. Der vil blive oprettet et nyt center inden for Europol, der skal koordinere indsatsen mellem Europol og to andre EU-agenturer, Eurojust og Frontex. Dette vil styrke de fælles efterforskninger og udvekslingen af efterretninger mod grænseoverskridende kriminelle netværk.

Centret vil yde operationel, teknisk og retsmedicinsk støtte til EU-landene med fokus på at opløse højt risikable grupper, der smugler og handler med mennesker. Det vil også sikre identifikation af ofre og databeskyttelse. Europol vil få tildelt 50 millioner euro og 50 nye medarbejdere for at øge sin kapacitet og forbedre samarbejdet om forbrydelser begået via sociale medier.

Kommissionen lancerede i september 2021 en opdateret EU-handlingsplan til bekæmpelse af netværk, der smugler migranter, som dækker årene 2021 til 2025. Planen har til formål at forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen mellem EU-landene og retshåndhævende myndigheder for at opspore og retsforfølge netværk, der smugler migranter. Den fokuserer på områder som økonomisk kriminalitet, inddrivelse af ulovlige fortjenester, dokumentfalsk og online-smugling. Planen sigter også mod at inddrage lande langs de vigtigste migrationsruter til EU.

Styrkelse af grænserne og grænsehåndtering

Manglen på interne grænsekontroller i Schengen-området skal gå hånd i hånd med kompenserende tiltag til at styrke de ydre grænser. MEP’erne understregede situationens alvor i en betænkning i april 2016.

Bekymringer om irregulær migration har fået mange nationale regeringer til at opføre grænsehegn langs deres landegrænser til ikke-EU-lande. Europa-Parlamentet har arbejdet på lovgivningsmæssige foranstaltninger til forbedring af sikkerheden ved de ydre grænser og har vedtaget.

Systematisk kontrol af rejsende fra lande uden for EU ved Schengenområdets ydre grænser

EU erstatter passtempler med et digitalt registreringssystem, der kaldes ind- og udrejsesystemet. Systemet registrerer biometriske data og rejseoplysninger for statsborgere fra lande uden for EU, der rejser ind i eller ud af Schengenområdet.

EU-landene begyndte at indføre systemet den 12. oktober 2025. De har indtil den 10. april 2026 til at indføre systemet fuldt ud.

Etias: tilladelse til rejsende fra lande uden for EU, der er fritaget for visumpligt

Det europæiske rejseinformations- og autorisationssystem (Etias) er et elektronisk sikkerhedsscreeningsværktøj, der skal identificere potentielle sikkerhedsrisici inden rejsen. Det vil kræve, at rejsende fra lande, der er fritaget for visumpligt, skal indhente en elektronisk rejsetilladelse, inden de rejser til EU. Tilladelsen vil være gyldig i tre år eller indtil passet udløber og vil give mulighed for flere indrejser i Schengenområdet for ophold på op til 90 dage inden for en periode på seks måneder. Det forventes at blive lanceret mod slutningen af 2026.

Screening af migranter ved og inden for EU's grænser

EU har indført reviderede regler for, hvordan personer, der ankommer til EU's ydre grænser, kontrolleres. Disse regler er en del af EU-pagten om migration og asyl, der blev vedtaget i 2024, og har til formål at gøre grænseprocedurerne hurtigere, sikrere og mere retfærdige.


I henhold til de reviderede regler skal ikke-EU-borgere gennemgå en screening, hvis de er taget i at forsøge at krydse grænsen uden at opfylde indrejsebetingelserne, reddet på havet eller hvis de ansøger om asyl ved et grænsepunkt.

Kontrollen omfatter identifikation, fingeraftryk, sikkerhedskontrol og en foreløbig vurdering af helbred og sårbarhed. Screeningsproceduren bør tage op til syv dage.

I forhandlingerne med EU-regeringerne sikrede MEP'erne en stærk, uafhængig overvågningsmekanisme i hvert EU-land for at beskytte de grundlæggende rettigheder for personer, der gennemgår screening.


Hurtigere asylbeslutninger ved EU's ydre grænser


En anden del af pagten er en ny grænseprocedure, der skal gennemføres umiddelbart efter screening af personer, der ansøger om asyl ved EU's ydre grænser, pågribes i forbindelse med ulovlig grænseovergang eller efter at være blevet reddet på havet. Formålet er hurtigt at vurdere ved EU's ydre grænser, om asylansøgninger er ubegrundede eller ikke kan antages til behandling.

Proceduren er obligatorisk, hvis ansøgeren udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, hvis vedkommende har vildledt myndighederne, eller hvis ansøgeren kommer fra et land, hvor typisk mindre end 20 % af asylansøgningerne godkendes.


Proceduren skal være afsluttet inden for 12 uger, inklusive klager. I tilfælde af afslag eller afvisning af en ansøgning skal den afviste ansøger sendes tilbage inden for 12 uger. Mens asylansøgere gennemgår grænseproceduren, har de ikke adgang til EU-landet.

Under forhandlingerne pressede MEP'erne på for at sikre, at

  • ansøgere har adgang til gratis juridisk rådgivning i alle administrative procedurer
  • uledsagede mindreårige ikke underkastes grænseprocedurer, medmindre de udgør en sikkerhedsrisiko
  • familier med børn tilbydes passende modtagelsesforhold

Europa-Kommissionen fastsætter det maksimale antal asylansøgninger, som hvert EU-land skal behandle ved sine grænser.

Tilbagesendelse af asylansøgere til sikre lande uden for EU

I henhold til asylprocedurerforordningen kan nationale myndigheder beslutte, at en asylansøgning ikke kan antages til behandling, hvis ansøgeren kommer fra et sikkert land uden for EU. Det vil sige et land, der behandler asylansøgere i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder.

EU-landene vil fortsat basere sig på deres egne lister over sikre lande, men på sigt sigter reglerne mod en samordning af EU's liste over sikre lande uden for EU og sikre oprindelseslande.

Bekæmpelse af destabiliseringsforsøg gennem irregulær migration

I de senere år har EU været vidne til forsøg fra regeringer og ikke-statslige aktører på at kunstigt skabe migrationsbølger mod EU-lande med det formål at destabilisere dem. Dette påfører ikke kun EU-landene en ekstra byrde, men skaber også humanitære kriser, idet irregulære migranter bliver fanget mellem grænserne.

EU har vedtaget en række foranstaltninger til bekæmpelse af instrumentalisering af migranter, herunder grænsekontrolforanstaltninger, ny lovgivning, sanktioner samt diplomatiske og humanitære tiltag. Et af tiltagene er vedtagelsen af forordningen om kriser og force majeure, som er en anden del af migrationspagten og har til formål at give EU-landene større fleksibilitet, når de anvender asyl- og grænseprocedurer i krisesituationer.


Europæisk grænse- og kystvagtagentur

I december 2015 kom EU-Kommissionen om et forslag til at etablere en Europæisk Grænse- og Kystvagt for at styrke håndteringen og sikringen af EU's ydre grænser og støtte de nationale kystvagter. Det nye agentur, der blev lanceret i oktober 2016, forenede Frontex og nationale myndigheder med ansvar for håndteringen af grænser.  

Det nye agentur, der blev oprettet i oktober 2016, samlede Frontex og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning. Der er planer om at give agenturet et stående korps på 10 000 grænsevagter inden 2027. Agenturet har også et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser og samarbejder tættere med lande uden for EU.

Efter beskyldninger om, at agenturet ikke overholdt sine egne regler, nedsatte Parlamentet i januar 2021 Frontex-arbejdsgruppen til kontrol, der skal overvåge alle aspekter af agenturets arbejde, herunder overholdelsen af grundlæggende rettigheder.

I december 2023 opfordrede MEP'erne Frontex til at gøre mere for at forbedre EU-landenes kapacitet til at gennemføre eftersøgning og redning til søs, men også til at nedskalere sine operationer i EU-lande, der ikke respekterer EU's principper og værdier, til blot overvågning og tilstedeværelse på stedet.

Integreret grænsehåndteringsfond

I juli 2021 bakkede MEP'erne også op om at skabe en ny Integreret Grænsehåndteringsfond (IBMF) og blev enige om at øremærke €6,24 mia. til den. IBMF hjælper med at forbedre medlemslandenes grænsehåndteringskapaciteter, mens man sikrer, at grundlæggende rettigheder respekteres. Det bridrager desuden til en fælles, harmoniseret visapolitik og introducere beskyttelsestiltag for sårbare personer, der ankommer til Europa særligt uledsagede børn.

Fonden arbejder tæt sammen med den Interne Sikkerhedsfond (ISF), der fokuserer på at bekæmpe grænseoverskridende trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. ISF blev godkendt af Parlamentet i juli 2021 med et budget på €1,9 mia.

Kontrol ved de indre grænser

De ikke-EU-borgere med uregelmæssig status, der pågribes, ankommer ofte fra et andet EU-land. Dette kan skabe mistillid mellem medlemsstaterne i Schengenområdet og føre til genindførelse af kontrol ved de indre Schengen-grænser, hvilket kan forstyrre den frie bevægelighed.


EU har vedtaget nye regler for et mere modstandsdygtigt Schengenområde, der fremmer politisamarbejdet i grænseregionerne for at imødegå uautoriserede bevægelser inden for Schengenområdet. Reglerne har til formål at sikre, at genindførelsen af grænsekontrol forbliver en sidste udvej.

Under forhandlingerne insisterede MEP'erne på klare kriterier for indførelse af kontrol ved de indre grænser som reaktion på alvorlige trusler. Der skal foreligge en berettiget grund, f.eks. en identificeret og umiddelbar terrortrussel, før der kan indføres kontrol ved de indre grænser, og sådan kontrol vil være tidsbegrænset til højst to år. Hvis truslen fortsætter, kan grænsekontrollen forlænges med et år.

De nye regler fastlægger også procedurer, som Schengenlandene kan anvende i situationer, hvor migration bruges af fremmede lande som et middel til at lægge pres på EU eller et bestemt EU-land. Instrumentalisering af migranter kan imødegås ved at begrænse grænseovergangsstederne.


Mere effektiv returnering af ulovlige migranter

Europæiske rejsedokumenter til tilbagesendelse af ulovlige migranter

I september 2016 godkendte Parlamentet en forslag fra Kommissionen om et standardiseret EU-rejsedokument, der gør processen med hjemsendelse af ikke-EU borgere, der uregelmæssigt er kommet til EU eller ikke har gyldige pas eller identifikationspapirer, hurtigere. Lovgivningen har været gældende siden april 2017.

Schengen-informationssystemet

Schengen-informationssystemet blev styrket i november 2018 for at hjælpe EU-landene med hurtigt at kunne hjemsende ikke-EU borgere til deres oprindelseslande.

SIS inkluderer nu:

  • advarsler om EU-landes hjemsendelsesbeslutninger
  • adgang til SIS-data for nationale myndigheder med ansvar for at udstede hjemsendelsesbeslutninger
  • sikringer til at beskytte migranters grundlæggende rettigheder

EU's hjemsendelsesdirektiv

EU's tilbagesendelsesdirektiv er den vigtigste lovgivning, der fastlægger de procedurer og kriterier, som EU-landene skal følge, når de tilbagesender personer fra lande uden for EU, der har opholdt sig ulovligt i EU.

De vigtigste elementer i tilbagesendelsesdirektivet omfatter en generel regel om, at personer med ulovligt ophold kan forlade landet frivilligt, et minimum af grundlæggende rettigheder for migranter med ulovligt ophold, begrænsninger i tvangsforanstaltninger og frihedsberøvelse samt indrejseforbud i hele EU efter tilbagesendelse.

I en betænkning vedtaget i december 2020 opfordrede MEP'erne til en bedre gennemførelse af EU's tilbagesendelsesdirektiv og opfordrede EU-landene til at respektere grundlæggende rettigheder og proceduremæssige garantier ved anvendelsen af EU-lovgivningen om tilbagesendelse samt prioritere frivillig tilbagesendelse.


I marts 2025 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til en ny tilgang til tilbagesendelser. Da kun ca. 20 % af dem, der har fået en afgørelse om at forlade EU, rent faktisk gør det, sigter forslaget mod at gøre tilbagesendelser enklere, hurtigere og mere effektive.

Det nye EU-agentur for Asyl og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

EU's asylagentur, tidligere kendt som EASO, har ansvaret for at støtte EU-landene med at implementere det Fælles Europæiske Asylsystem.

Fonden for Asyl, Migration og Integration (AMIF) er et finansielt instrument, der støtter EU's indsats til at håndtere migration. I en betænkning vedtaget i juli 2021 godkendte Parlamentet budgettet for den nye Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF) for 2021-2027, der vil stige til €9,88 mia.

Forebyggelse af ulovlig indvandring gennem håndtering af årsagerne til migration


Konflikter, forfølgelse, etnisk udrensning, ekstrem fattigdom og naturkatastrofer kan alle være grundlæggende årsager til migration. I juli 2015 opfordrede medlemmerne af Europa-Parlamentet EU til at vedtage en langsigtet strategi for at modvirke disse faktorer.

For at tackle de grundlæggende årsager til migration støttede MEP'erne den 6. juli 2017 en EU-ordning, der har til formål at mobilisere 44 milliarder euro i private investeringer i nabolandene og i Afrika. Ordningen har været i kraft siden september 2017.


EU's aftale med Tyrkiet

EU's aftale med Tyrkiet blev underskrevet i marts 2016 som et modsvar til det øgede antal uregelmæssige migranter og flygtninge, der kommer til EU gennem Tyrkiet efter borgerkrigen i Syrien. Begge parter blev enige om at forbedre modtagelsesforholdene for flygtninge i Tyrkiet og gøre det lettere for syrere at søge asyl i Europa. Tre år senere er uregelmæssige ankomster faldet med 97% sammenlignet med perioden før aftalen. I juli 2018 godkendte Parlamentet €500 millioner til skolegang for flygtningebørn i Tyrkiet.

Som en del af aftalen er Tyrkiet gået med til at tage uregelmæssige migranter og flygtninge i Grækenland tilbage til Tyrkiet efter 20. marts 2016. Til gengæld har EU lovet at yde økonomisk støtte til Tyrkiet til at understøtte værtsskabet af flygtninge i Tyrkiet såvel som accellerere medlemskabsprocessen for Tyrkiet i EU og give visaliberalisering for tyrkiske borgere, der rejser til EU.

I en rapport vedtaget den 19. maj 2021 understregede MEP'erne Tyrkiets vigtige rolle som vært for næsten 4 mio. flygtninge og noterede sig de øgede udfordringer pga. pandemien. De fordømte dog, at migrationspresset bruges som et politisk værktøj af landets myndigheder.

Samarbejde med andre lande

I de senere år har EU udvidet sit samarbejde med lande uden for EU. Målet er at håndtere de væsentligste årsager til ulovlig migration ved at hjælpe partnerlandene med at blive mere stabile, sikre og modstandsdygtige. EU samarbejder også med dem om at forbedre regeringsførelsen, skabe arbejdspladser og økonomiske muligheder og udvikle færdigheder, der imødekommer både lokale og internationale arbejdsmarkedsbehov.

  • Tunesien (2023): Der blev underskrevet et aftalememorandum med Tunesien for at styrke grænsekontrolkapaciteten, bekæmpe smugleri og støtte Tunesiens økonomiske stabilitet og reform af arbejdsmarkedet.
  • Egypten (2024): Der blev indgået en omfattende partnerskabsaftale mellem EU og Egypten, der omfatter initiativer til forbedring af grænseforvaltningen, jobskabelse og infrastrukturinvesteringer for at tackle migrationsårsagerne.

  • Mauretanien (2024): Samarbejdet med landet blev styrket for at tackle ulovlig udrejse fra Vestafrika og yde støtte til flygtninge og internt fordrevne personer i Sahelregionen.


Mere om migration og EU

10.000 betjente til Det Europæiske Grænse- og Kystvagtagentur