EU's indsats på kulturområdet supplerer medlemsstaternes kulturpolitik på flere områder, med hensyn til beskyttelse af den europæiske kulturarv, samarbejde mellem kulturinstitutioner i forskellige lande eller fremme af mobiliteten for kreative personer. Kultursektoren er også omfattet af bestemmelser i traktaterne, som ikke eksplicit har med kultur at gøre.
Retsgrundlag og mål
I Lissabontraktaten tillægges kulturen stor betydning. I præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) henvises der udtrykkeligt til at lade sig »inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv«. I henhold til traktaten skal EU som et af sine vigtigste mål respektere medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles (artikel 3 i TEU). Ifølge artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen kompetence til »at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag«.
I artikel 167 i TEUF gøres der mere detaljeret rede for EU's virksomhed på kulturområdet: EU skal bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. EU skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte og udbygge deres indsats med hensyn til forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning, og fremme ikke-kommercielle kulturelle udvekslinger og kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. EU og dets medlemsstater kan også fremme samarbejde med lande uden for EU og internationale organisationer. Der skal tages hensyn til respekt for og fremme af de europæiske kulturers mangfoldighed, når der træffes foranstaltninger i henhold til andre bestemmelser i traktaten.
I artikel 13 i EU's charter om grundlæggende rettigheder hedder det, at »der er frihed for kunst og videnskabelig forskning«. I artikel 22 i chartret fastsættes det som et krav, at Unionen skal respektere den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.
Resultater
A. Politikudvikling
1 Den Europæiske Kulturdagsorden
Den 22. maj 2018 vedtog Kommissionen en ny europæisk kulturdagsorden, som er en videreførelse af den, der blev vedtaget i 2007, og som fortsat udgør den strategiske ramme for EU's indsats på kulturområdet. I den nye dagsorden foreslås tre strategiske mål med sociale, økonomiske og eksterne dimensioner: 1) at udnytte kulturens styrke til at sikre social samhørighed og velfærd, 2) at støtte kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation samt beskæftigelse og vækst og 3) at styrke internationale kulturelle forbindelser. Dagsordenen fastlægger forbedrede samarbejdsmetoder med medlemsstaterne, civilsamfundet og internationale partnere. Den gennemføres ved hjælp af en Arbejdsplan for kulturområdet (2019-2022), som blev vedtaget af Rådet den 27. november 2018 og ændret den 26. maj 2020. I arbejdsplanen for kulturområdet for 2019-2022 opstilles der seks prioriteter: 1) bæredygtighed i kulturarven, 2) samhørighed og trivsel, 3) et økosystem, der støtter kunstnere, fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor og europæisk indhold, 4) ligestilling mellem kønnene, 5) internationale kulturelle forbindelser og 6) kultur som drivkraft for bæredygtig udvikling (prioritet tilføjet i 2020 efter Rådets konklusioner om ændring af arbejdsplanen på kulturområdet, se ovenfor). Prioriteterne omsættes i praksis ved hjælp af 18 konkrete foranstaltninger.
2 Internationale kulturelle forbindelser
Den fælles meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, som Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fremlagde i midten af 2016-, har til formål at tilskynde til kulturelt samarbejde mellem EU og dets partnerlande. Den understreger EU's engagement i at fremme internationale kulturelle forbindelser gennem støtte og bistand til tredjelande og i at fremme medlemsstaternes forskellige kulturer gennem kulturelt diplomati.
3 Interkulturel dialog
Interkulturel dialog er til stadighed en prioritet for EU. Med Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 har denne dimension fået endnu større betydning. Vigtige initiativer, som specifikt vedrører det kulturpolitiske område, omfatter initiativerne om romaernes kultur, interkulturelle byer og dialogen med platformen for et tværkulturelt Europa. Andre EU-politikker, der fremmer interkulturel dialog, omfatter politikkerne vedrørende den audiovisuelle sektor, flersprogethed, ungdom, forskning, integration og eksterne forbindelser for blot at nævne nogle få.
B. Finansiering af programmer og støtteinitiativer
Den 14. december 2020 indgik Parlamentet og Rådet en politisk aftale, der sikrede 2,2 mia. EUR i finansiering til programmet Et Kreativt Europa 2021-2027. Det udgør en stigning på 36 % i forhold til budgettet for perioden 2014-2020, som var på 1,46 mia. EUR, og overstiger de 1,85 mia. EUR, som Kommissionen oprindeligt foreslog. Rådet vedtog sin holdning ved førstebehandling den 13. april 2021, og Parlamentet vedtog teksten ved andenbehandling på plenarforsamlingen den 19. maj 2021. Det nye program træder formelt i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen i EU-Tidende. Bestemmelserne om tilbagevirkende kraft i forordningen sikrer imidlertid, at det nye program Et Kreativt Europa er allerede trådt i kraft den 1. januar 2021 for at sikre en gnidningsløs overgang fra den foregående programperiode.
I aftalen fokuseres der særligt på tre områder: 1) styrkelse af musiksektoren, især moderne musik og levende musik, der vil blive dækket af midlerne til »Kultur«, som blandt andre initiativer støtter platforme til fremme af nye kunstnere og distributionsnetværk, 2) prioritering af kvindelige talenter og støtte til kvinders kunstneriske og erhvervsmæssige karrierer og fremme af ligestilling mellem kønnene som en af de vigtigste værdier, der skal forfølges med programmet, og 3) remme af inklusion ved at gøre det lettere for personer med handicap og socialt marginaliserede grupper at deltage i programmet og forenkling af ansøgningsprocessen.
Det første Et Kreativt Europa-program (2014-2020) samlede en række tidligere EU-programmer under sin paraply: Media-programmerne (1991-2013), Media Mundus-programmet (2011-2013) og Kultur-programmerne (2000-2013). Under dets delprogram »Kultur« blev der stillet finansiering til rådighed for 1) tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer, 2) europæiske netværk med sigte på at give arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer, som besidder særlige færdigheder og erfaring, adgang til internationalt samarbejde og nye faglige muligheder, 3) europæiske platforme, der fremmer kunstneres og kreative aktørers mobilitet og synlighed samt 4) litterær oversættelse af værker og fremme af disse.
2 Europæiske kulturhovedstæder
De europæiske kulturhovedstæder (ECOC) er et af EU's bedst kendte og mest vellykkede kulturinitiativer. Hvert år udnævnes to byer i to forskellige EU-lande til europæiske kulturhovedstæder. På grund af covid-19-epidemien fik 2020-kulturhovedstæderne undtagelsesvis lov til at beholde deres titel indtil april 2021.
Byerne udvælges af et uafhængigt ekspertpanel på grundlag af et kulturprogram, der skal have en stærk europæisk dimension, inddrage lokale beboere i alle aldre og bidrage til byens langsigtede udvikling. I årenes løb er initiativet blevet en enestående mulighed for at give byer nyt liv, fremme deres kreativitet og forbedre deres image. Indtil videre har mere end 50 byer fået tildelt værdigheden som europæisk kulturhovedstad. Proceduren med at udvælge en by begynder ca. seks år i forvejen, men rækkefølgen af de medlemsstater, der har ret til at være vært for begivenheden, fastlægges endnu tidligere.
Reglerne og betingelserne for at få tildelt titlen, som gælder til og med 2033, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU[1]. Afgørelsen gav kandidatlande og potentielle kandidatlande mulighed for at deltage i initiativet, under forudsætning af at de allerede deltager i programmet Et Kreativt Europa. Denne afgørelse blev yderligere ændret i 2017 ved en afgørelse, som også gav lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) adgang til initiativet (afgørelse 2017/1545/EU)[2]. Senest blev afgørelsen i 2020 tilpasset med henblik på at afspejle de ændrede omstændigheder som følge af covid-19-pandemien (afgørelse (EU) 2020/2229)[3].
3 Det europæiske kulturarvsmærke og det europæiske år for kulturarv 2018
Det europæiske kulturarvsmærke blev oprindeligt lanceret i 2005 som et mellemstatsligt initiativ mellem en række medlemsstater. I 2010 foreslog Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaterne at gøre det europæiske kulturarvsmærke til et formelt EU-initiativ, og mærket blev oprettet i 2011 ved afgørelse 1194/2011/EU[4]. Dets overordnede mål er at styrke den interkulturelle dialog og folks tilhørsfølelse til EU. Lokaliteter, som tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vælges på grund af deres høje symbolværdi, den rolle, som de har spillet i Europas og EU's historie og kultur, og deres tilknytning til de demokratiske principper og menneskerettighederne. Siden 2013 har 48 steder fået tildelt mærket.
Den 30. august 2016 forelagde Kommissionen som svar på anmodninger fra både Rådet og Parlamentet et forslag for Parlamentet og Rådet om at udnævne 2018 til europæisk år for kulturarv. Forslaget blev vedtaget i første halvdel af 2017. Initiativet vedrørende det europæiske år for kulturarv søgte at fremhæve den rolle, som Europas kulturarv spiller med hensyn til at fremme en fælles følelse af historie og identitet, og modtog 8 mio. EUR i finansiering til perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018.
4 Ulovlig fjernelse af kulturgoder
Med direktiv 2014/60/EU[5], der er en omarbejdning af direktiv 93/7/EØF, ønsker EU at beskytte national kulturarv og bringe beskyttelsen af denne i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for varer. Direktivet indeholder bestemmelser om fysisk tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område efter januar 1993, og fastsætter samarbejdsmekanismer og procedurer til at sikre tilbagelevering af ulovligt fjernede genstande. Det omfatter alle kulturgoder, der i national lovgivning defineres som »nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi«.
5 Priser
EU's kulturpolitik støtter en række priser inden for kulturarv, arkitektur, litteratur og musik. Formålet med disse priser er at anerkende den fremragende kvalitet og succes af europæiske aktiviteter på disse områder og rette opmærksomheden mod kunstneres, musikeres, arkitekters, forfatteres og kulturarvsarbejderes arbejde. De demonstrerer også Europas rige kulturelle mangfoldighed og betydningen af interkulturel dialog og grænseoverskridende kulturaktiviteter inden for og uden for Europa.
Initiativet Nyt europæisk Bauhaus blev fremlagt af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og officielt lanceret den 18. januar 2021. Det beskrives som en »think-do tank«, et »designlaboratorium og -netværk og en designaccelerator«, et kreativt og tværfagligt projekt, der udgør et mødested og et rum for udformning af fremtidige måder at leve på i skæringspunktet mellem kunst, kultur, videnskab og teknologi.
Dets vigtigste mål er at fremme skabelsen af levesteder i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt ved at støtte 1 inklusive, tilgængelige rum, der fremmer dialog mellem forskellige kulturer, discipliner, køn og aldersgrupper, og 2) bæredygtige løsninger, der respekterer planetens økosystemer. Det nye europæiske Bauhaus vil blive udmøntet i tre faser: design, gennemførelse og udbredelse. Disse faser vil delvis foregå parallelt i en stor »samskabelsesproces«. Initiativet vil også udvikle en ramme af finansieringskilder, som skal bringes i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR).
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har i en række beslutninger[6] givet udtryk for sin længe nærede interesse for mulighederne i de kulturelle og kreative industrier og de udviklingsperspektiver, de rummer. Disse sektorer er ikke blot et udtryk for EU's kulturelle mangfoldighed, men beskæftiger også 7,5 % af EU's arbejdsstyrke og tilvejebringer ca. 509 mia. EUR i merværdi til dets BNP.
I sin beslutning fra 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier opfordrede Parlamentet til en strategisk tilgang for at frigøre de kulturelle og kreative sektorers potentiale[7] og anmodede Kommissionen om at udvikle en omfattende, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for dem. Det opfordrede til at vedtage en række foranstaltninger med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene i de kulturelle og kreative sektorer ved f.eks. at inkludere dem i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ved at stille midler til rådighed til at lette karrierer, iværksættervirksomhed og uddannelse.
Parlamentet har også været fortaler for en strategisk tilgang til kulturens rolle i de eksterne forbindelser. I sin forberedende foranstaltning i budgetterne for 2013 og 2014 med titlen »Kultur i EU's eksterne forbindelser« fremhævede det det betydelige potentiale for kultur i EU's eksterne forbindelser. I erkendelse af, at kultur er et stærkt bindeled mellem befolkningerne, mener Parlamentet, at kultur bør blive en væsentlig del af EU's politiske dialog med tredjelande, da den kan bidrage til at styrke civilsamfundet, forebygge radikalisering og konflikter og udbrede EU's værdier. I 2016 vedtog det en beslutning om interkulturel dialog[8]. Som svar på Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« vedtog Parlamentet i juli 2017 en beslutning[9], som var udarbejdet i fællesskab af Udenrigsudvalget (AFET) og Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT). I beslutningen foreslås en række initiativer, der er inddelt i følgende fire dele: målsætninger, styring og værktøjer, en mellemfolkelig tilgang og EU’s globale strategi. Parlamentets medlemmer anbefalede, at der udvikles en effektiv EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser og afsættes en separat budgetpost hertil, at der iværksættes et EU-program om international mobilitet, og at der skabes et kulturelt visumprogram.
I sin rolle som medlovgiver vedtog Europa-Parlamentet Kommissionens forslag om at gøre det muligt for EFTA- og EØS-lande at deltage i det europæiske kulturhovedstadsinitiativ og om at gøre 2018 til europæisk år for kulturarv. I foregående valgperiode udformede det det europæiske kulturarvsmærke og direktivet om tilbagelevering af kulturgoder. Parlamentet tog emnet kulturarv op i sin beslutning fra 2015, »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«[10] og understregede den rolle, som kulturarven spiller med hensyn til vækst og beskæftigelse. Den 20. januar 2021 vedtog Parlamentet en beslutning om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv på grundlag af en initiativbetænkning fra CULT-udvalget (2019/2194(INI))[11]. Betænkningen opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at beskytte og fremme sproglig mangfoldighed i den digitale tidsalder, inddrage kulturarven for de mindretal, der lever i Europa, i enhver drøftelse om europæisk kulturarv og støtte traditionelle europæiske og paneuropæiske kulturelle arrangementer.
Både under forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer for 2014-2020 and 2021-2027 og under de årlige budgetprocedurer har Parlamentet konsekvent kæmpet for øgede budgetbevillinger til de kulturelle og kreative sektorer, navnlig programmet Et Kreativt Europa. I sit udkast til udtalelse om Kommissionens forslag til en ny FFR for 2021-2027, som blev bragt til afstemning i oktober 2018, opfordrede CULT-udvalget til en fordobling af ressourcerne til det nye Et Kreativt Europa-program (2021-2017). Den 14. december 2020 blev der indgået en aftale, der sikrede 2,2 mia. EUR til finansiering af programmet, en forhøjelse af dets nuværende budget med 36 %. Med hensyn til ændringsforslagene til Kommissionens forslag om programmet Et Kreativt Europa 2021-2027, som blev sat til afstemning på plenarmødet i marts 2019, foreslog Parlamentet, at midlerne til forskellige programdele fordeles i procent i stedet for i faste beløb, og at samarbejdsprojekter i den kulturelle sektor sikres en særlig bevilling. Endvidere foreslog medlemmerne ændringer for bedre at støtte det kreative markeds konkurrenceevne, fremme en større grad af inklusivitet og oplyse om kulturens betydning for udviklingen af europæiske borgere og samfund. Aftalen mellem Parlamentet og Rådet blev godkendt på CULT-udvalgets møde den 11. januar 2021. Den 10. maj stemte CULT-udvalget for at anbefale godkendelsen af teksten, som formelt blev vedtaget på plenarmødet den 19. maj 2021.
Parlamentet har også ved flere lejligheder understreget, at covid-19-pandemien fortsat har en negativ indvirkning på den kulturelle sektor, og MEP'erne har opfordret til at yde passende og målrettet økonomisk støtte til at afbøde krisen i de kulturelle og kreative sektorer og hjælpe de mennesker, der er beskæftiget i dem. Senest blev dette punkt taget op under debatten inden den endelige afstemning om programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 (se debatten her).
Katarzyna Anna Iskra