EU's indsats på kulturområdet supplerer medlemsstaternes kulturpolitik på flere områder, eksempelvis med hensyn til beskyttelse af den europæiske kulturarv, samarbejde mellem kulturinstitutioner i forskellige lande og fremme af mobiliteten for personer i kreative fag. Kultursektoren er også omfattet af bestemmelser i traktaterne, som ikke eksplicit har med kultur at gøre.
I Lissabontraktaten tillægges kulturen stor betydning. I præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) henvises der udtrykkeligt til at lade sig »inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv«. I henhold til traktaten skal EU som et af sine vigtigste mål respektere medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles (artikel 3 i TEU). Ifølge artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen kompetence til »at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag«.
I artikel 167 i TEUF gøres der mere detaljeret rede for EU's virksomhed på kulturområdet: EU skal bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte og udbygge deres indsats med hensyn til forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning, og fremme ikke-kommercielle udvekslinger og kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. Unionen og medlemsstaterne kan endvidere fremme samarbejdet med tredjelande og de kompetente internationale organisationer. De europæiske kulturers mangfoldighed skal respekteres og fremmes, når der træffes foranstaltninger i henhold til andre bestemmelser i traktaten.
I artikel 13 i EU's charter om grundlæggende rettigheder hedder det, at »der er frihed for kunst og videnskabelig forskning«. I artikel 22 i chartret fastsættes det som et krav, at Unionen skal respektere den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.
A. Politikudvikling
1. Den europæiske kulturdagsorden
Den 22. maj 2018 vedtog Kommissionen en ny europæisk kulturdagsorden, der efterfølger den nuværende europæiske kulturdagsorden, som blev vedtaget i 2007, og som fortsat udgør den strategiske ramme for EU's indsats på kulturområdet. I den nye dagsorden foreslås tre strategiske mål med sociale, økonomiske og eksterne dimensioner: 1) at udnytte kulturens magt til at sikre social samhørighed og velfærd, 2) at støtte kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation samt beskæftigelse og vækst, og 3) at styrke internationale kulturelle forbindelser. Dagsordenen fastlægger forbedrede samarbejdsmetoder med medlemsstaterne, civilsamfundet og internationale partnere. Den gøres til virkelighed ved hjælp af en ny arbejdsplan for kulturområdet (2019-2022), som blev vedtaget af Rådet den 27. november 2018. I arbejdsplanen for kulturområdet for 2019-2022 opstilles der fem prioriteter: 1) bæredygtighed i kulturarven, 2) samhørighed og trivsel, 3) et økosystem, der støtter kunstnere, fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor og europæisk indhold, 4) ligestilling mellem kønnene, og 5) internationale kulturelle forbindelser. Prioriteterne omsættes til praksis ved hjælp af 17 konkrete foranstaltninger.
Kommissionens meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, som Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fremlagde medio 2016, sigter mod at fremme det kulturelle samarbejde mellem EU og dets partnerlande og fremme en verdensorden baseret på fred, retsstatsprincippet, ytringsfrihed, gensidig forståelse og respekt for grundlæggende værdier.
Interkulturel dialog er til stadighed en prioritet for EU. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har denne dimension fået endnu større betydning. Særligt på det kulturpolitiske område er initiativer om bl.a. romaernes kultur, interkulturelle byer og dialogen med platformen for et tværkulturelt Europa i fokus. Andre EU-politikker, der fremmer interkulturel dialog, omfatter politikkerne vedrørende den audiovisuelle sektor, flersprogethed, ungdom, forskning, integration og eksterne forbindelser for blot at nævne nogle få.
B. Handlingsprogrammer og sekundær lovgivning
1. Et Kreativt Europa
Den nuværende udgave af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) har et budget på 1,46 mia. EUR for programmeringsperioden (9 % højere end det tidligere). Det omfatter følgende tidligere EU-programmer: Media-programmerne (1991-2013), Media Mundus-programmet (2011-2013) og kulturprogrammerne (2000-2013). Det omfatter også et tværsektorielt delprogram, der består af 1) en finansiel garanti, som forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond, for at gøre det lettere for små aktører at få adgang til banklån, og 2) finansiering til støtte for undersøgelser, analyser og bedre dataindsamling med henblik på at forbedre en evidensbaseret udformning af politikker.
Under kulturdelprogrammet (med hensyn til delprogrammet Media henvises der til faktabladet om audiovisuel politik og mediepolitik (3.6.2)) er der mulighed for støttemidler til 1) tværnationale samarbejdsprojekter mellem organisationer, der er aktive inden for de kulturelle og kreative sektorer, 2) europæiske netværk, hvis sigte er at give arbejdstagerne i de kulturelle og kreative sektorer konkrete færdigheder og erfaring, internationalt samarbejde og nye faglige muligheder, 3) europæiske platforme, der fremmer kunstneres og kreative aktørers mobilitet og synlighed, programmering på europæisk plan af kulturelle og kunstneriske aktiviteter og publikumsudvikling og synlighed, samt 4) litterær oversættelse af (pakker af) værker og fremme af disse.
Den 30. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til en forordning om oprettelse af det fremtidige program »Et Kreativt Europa« (2021-2027). Kommissionens forslag ligger på linje med målene i den nye europæiske kulturdagsorden og bygger på strukturen i og resultaterne af det nuværende program Et Kreativt Europa. Kommissionen havde foreslået et budget på 1 850 mia. EUR, men den 28. marts 2019 foreslog Parlamentet, at det blev forhøjet til 2 806 mia. EUR[1]. Rådet er i øjeblikket i færd med at gennemgå Parlamentets forslag.
2. Europæiske kulturhovedstæder
De europæiske kulturhovedstæder er et af EU's mest vellykkede og bedst kendte kulturinitiativer. Hvert år får to byer — i to forskellige EU-lande — status som europæisk kulturhovedstad. Byerne udvælges af et uafhængigt ekspertpanel på grundlag af et kulturprogram, der skal have en stærk europæisk dimension, inddrage lokale beboere i alle aldre og bidrage til byens langsigtede udvikling. I årenes løb er de europæiske kulturhovedstæder også blevet en enestående mulighed for at give byer nyt liv, fremme deres kreativitet og forbedre deres image. Indtil videre har over 40 byer været europæiske kulturhovedstæder. Proceduren med at udvælge en by begynder ca. seks år i forvejen, mens den rækkefølge, hvori medlemsstaterne skal være vært for begivenheden, fastlægges endnu tidligere og omfatter to trin.
Reglerne og betingelserne for at få tildelt titlen er til og med 2019 fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF.
Med afgørelse nr. 445/2014/EU blev muligheden for at deltage udvidet til kandidatlande og potentielle kandidatlande, forudsat at de allerede deltager i programmet Et Kreativt Europa på den dato, hvor indkaldelsen af ansøgninger offentliggøres.
Reglerne for perioden 2020-2033 blev revideret for nylig. I 2016 foreslog Kommissionen at give EFTA-/EØS-lande adgang til at deltage i initiativet. Parlamentet og Rådet vedtog beslutningen i 2017.
3. Det europæiske kulturarvsmærke
Det europæiske kulturarvsmærke blev oprindeligt lanceret i 2005 som et mellemstatsligt initiativ mellem en række medlemsstater. På medlemsstaternes anmodning foreslog Kommissionen i 2010 formelt at gøre det europæiske kulturarvsmærke til et EU-initiativ. Mærket blev oprettet ved afgørelse nr. 1194/2011/EU. Dets overordnede mål er at styrke den interkulturelle dialog og de europæiske borgeres tilhørsforhold til Unionen. Med henblik på at opnå disse mål udvælges lokaliteter på grund af deres betydelige symbolske værdi, den rolle, som de har spillet i Europas og Den Europæiske Unions historie og kultur, og deres tilknytning til de demokratiske principper og menneskerettighederne. Foreløbig er der blevet udpeget 29 lokaliteter.
4. Det europæiske år for kulturarv (2018)
Den 30. august 2016 forelagde Kommissionen som svar på anmodninger fra både Rådet og Parlamentet et forslag for Parlamentet og Rådet om at udnævne 2018 til europæisk år for kulturarv. Forslaget blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i første halvdel af 2017. Formålet med det europæiske år for kulturarv er at søge at fremhæve den rolle, som Europas kulturarv spiller for at fremme en følelse af fælles historie og identitet. Det europæiske år for kulturarv fik tildelt et særligt rammebeløb på 8 mio. EUR for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018.
5. Ulovlig fjernelse af kulturgoder
Med direktiv 2014/60/EU, der er en omarbejdning af direktiv 93/7/EØF, ønsker EU at beskytte nationale skatte og bringe denne beskyttelse i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for varer. Direktivet sikrer den fysiske tilbagelevering af kulturgoder, der er blevet fjernet ulovligt fra EU-landes område.
Det fastlægger samarbejdsmekanismer og procedurer for sagsanlæg mod besidderen om tilbagelevering for at sikre tilbagelevering af et kulturgode, der ulovligt er blevet fjernet fra ét EU-lands område og bragt til et andet EU-lands område, fra og med den 1. januar 1993. Det omfatter alle kulturgoder, der i national lovgivning defineres som »nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi«.
6. Priser
EU's kulturpolitik støtter tildeling af priser på områderne kulturarv, arkitektur, litteratur og musik. Formålet med disse EU-priser er at fremhæve den fremragende kvalitet og succes, som kendetegner den europæiske aktivitet inden for disse sektorer. Priserne sætter fokus på kunstnere, musikere, arkitekter, forfattere og personer, som arbejder på kulturarvsområdet, og på deres arbejde. Herved demonstrerer de Europas rige kulturelle mangfoldighed og betydningen af interkulturel dialog og grænseoverskridende kulturaktiviteter inden for og uden for Europa.
Parlamentet har i en række beslutninger[2] givet udtryk for sin længe nærede interesse for mulighederne i og udviklingen af de kulturelle og kreative industrier. Kulturelle og kreative industrier er ikke blot et udtryk for kulturel mangfoldighed, men beskæftiger også 7,5 % af EU's arbejdsstyrke og tilvejebringer ca. 509 mia. EUR i merværdi til BNP. I sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende EU-politik for kulturelle og kreative industrier opfordrede Parlamentet til en strategisk fremgangsmåde for at frigøre de kulturelle og kreative industriers potentiale[3]. Det anmodede Kommissionen om at træffe foranstaltninger vedrørende en sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier og udvikling af en omfattende, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for de kulturelle og kreative sektorer. Det opfordrede til at vedtage en række foranstaltninger med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene i de kulturelle og kreative sektorer ved f.eks. at inddrage disse i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ved at stille midler til rådighed til at lette karrierer, iværksættervirksomhed og erhvervsuddannelse i denne sektor.
Parlamentet har også været fortaler for en strategisk tilgang til kulturens rolle i de eksterne forbindelser. I sine forberedende foranstaltninger i budgetterne for 2013 og 2014 vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser fremhævede Parlamentet det betydelige potentiale for kultur i EU's eksterne forbindelser og understregede, at EU og dets medlemsstater ville kunne høste store gevinster ved at strømline deres kulturelle diplomati bedre. Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner ved EU's foranstaltninger udadtil[4] pegede i samme retning. I 2016 vedtog det en betænkning om interkulturel dialog[5]. Som svar på Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« vedtog Parlamentet i juli 2017 en beslutning[6], som var udarbejdet i fællesskab af Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget. I beslutningen foreslås en række konkrete initiativer, der er inddelt i følgende fire dele: formål, styring og værktøjer, en mellemfolkelig tilgang og EU’s globale strategi. I erkendelse af, at kultur er et stærkt bindeled mellem befolkningerne, mener Parlamentet, at kultur bør blive en væsentlig del af EU's politiske dialog med tredjelande, da det kan bidrage til at styrke civilsamfundet, forebygge radikalisering og konflikter og udbrede EU's værdier. Parlamentets medlemmer anbefaler, at der udvikles en effektiv EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser og afsættes en separat budgetpost hertil, at der iværksættes et EU-program om international mobilitet, og at der skabes et kulturelt visumprogram.
I sin rolle som medlovgiver vedtog Europa-Parlamentet for kort tid siden Kommissionens forslag om at gøre det muligt for EFTA- og EØS-lande at deltage i det europæiske kulturhovedstadsinitiativ og om at gøre 2018 til europæisk år for kulturarv. I sidste valgperiode udformede det sammen med Rådet det europæiske kulturarvsmærke og direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område.
Parlamentet tog emnet kulturarv op i sin beslutning af 8. september 2015, »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«[7], og understregede, at kulturarvens vigtigste værdi fortsat er den kulturelle betydning, men at den også har en rolle at spille med hensyn til vækst og beskæftigelse.
Både under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og under de årlige budgetprocedurer kæmpede Parlamentet konsekvent for øgede budgetbevillinger til de kulturelle og kreative sektorer, navnlig programmet »Et Kreativt Europa«. En rapport om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa blev vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) i januar 2017, og den tilsvarende beslutning blev vedtaget på plenarmødet den 2. marts 2017[8]. I denne beslutning understregedes behovet for et passende budget og forenklede administrative procedurer med henblik på at opnå større virkning. Medlemmerne understregede også betydningen af at lette adgangen til finansiering for mindre projekter. I sit udkast til udtalelse om Kommissionens forslag til en ny FFR for 2021-2027, som der blev stemt om i oktober 2018, opfordrede CULT-udvalget til en fordobling af ressourcerne til det nye »Et Kreativt Europa«-program. Med hensyn til ændringsforslagene til Kommissionens forslag om programmet Et Kreativt Europa 2021-2027, som blev sat til afstemning på plenarmødet i marts 2019, foreslog Parlamentet, at midlerne til forskellige programdele fordeles i procent i stedet for i faste beløb, og at samarbejdsprojekter i den kulturelle sektor sikres en særlig bevilling. Endvidere foreslog medlemmerne ændringer for bedre at støtte det kreative markeds konkurrenceevne, fremme en større grad af inklusivitet og oplyse om kulturens betydning for udviklingen af europæiske samfund og borgere som helhed.
Katarzyna Anna Iskra