Da medlemsstaterne er ansvarlige for deres egne politikker for kultursektoren, har EU's indsats til formål at supplere og støtte dem med fokus på bevarelse af den europæiske kulturarv, samarbejde mellem forskellige landes kulturinstitutioner og fremme af mobiliteten blandt kreative arbejdstagere. Kultursektoren er også omfattet af bestemmelser i traktaterne, som ikke eksplicit har med kultur at gøre.
Retsgrundlag og mål
I Lissabontraktaten tillægges kulturen stor betydning. I præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) henvises der udtrykkeligt til at lade sig "inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv". Et af EU's vigtigste mål, som er fastsat i artikel 3 i TEU, er, at Unionen "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Ifølge artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen kompetence til "at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag".
I artikel 167 i TEUF gøres der mere detaljeret rede for EU's virksomhed på kulturområdet: EU skal bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. EU's indsats bør fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte og supplere deres indsats for at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie.
I artikel 13 i EU's charter om grundlæggende rettigheder hedder det, at "der er frihed for kunst og videnskabelig forskning". Det følger desuden af artikel 22 i chartret, at "Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed".
Resultater
A. Politikudvikling
1. Den Europæiske Kulturdagsorden
Den 22. maj 2018 vedtog Kommissionen den nye europæiske kulturdagsorden, som udgør den strategiske ramme for EU's indsats på kulturområdet. I dagsordenen skitseres tre overordnede strategiske mål, der omhandler sociale, økonomiske og eksterne dimensioner:
- at udnytte kulturens styrke til at sikre social samhørighed og velfærd,
- at støtte kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation samt beskæftigelse og vækst,
- styrke de internationale kulturelle forbindelser.
Den indfører også forbedrede samarbejdsmetoder med medlemsstaterne, civilsamfundet og internationale partnere.
Medlemsstaterne fastlægger deres kulturpolitiske prioriteter på EU-plan gennem flerårige arbejdsplaner, der formelt vedtages som rådskonklusioner. Sammen med den nye europæiske kulturdagsorden er disse arbejdsplaner de vigtigste instrumenter, der anvendes til EU's kulturelle samarbejde, idet der tages fat på den aktuelle politiske udvikling og fastsætter prioriteter, samtidig med at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes.
Den nuværende gennemførelse af den nye europæiske kulturdagsorden er styret af EU-arbejdsplanen på kulturområdet 2023-2026, der blev vedtaget af Rådet den 29. november 2022.
Den 12. november 2025 fremlagde Kommissionen det nye kulturkompas for Europa, efterfølgeren til den nye europæiske kulturdagsorden. Denne strategiske ramme indfører 20 flagskibsforanstaltninger på fire centrale områder:
- værdier og kulturelle rettigheder, herunder handlinger med henblik på at beskytte kunstnerisk frihed,
- styrkelse af kunstnere og mennesker, f.eks. i forbindelse med kunstneres arbejdsvilkår og kultur- og kunstuddannelse,
- den samfundsmæssige rolle, som de kulturelle og kreative sektorer og industrier og kulturarven spiller,
- internationale kulturelle forbindelser og partnerskaber, f.eks. integrering af kultur i EU's optræden udadtil.
Kompasset ledsages også af et udkast til fælles erklæring med titlen "Europa for kultur – kultur for Europa", som Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal nå til enighed om.
2. Internationale kulturelle forbindelser
Den fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", som Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil fremlagde i midten af 2016, har til formål at tilskynde til kulturelt samarbejde mellem EU og dets partnerlande. Den understreger EU's engagement i at fremme internationale kulturelle forbindelser gennem meningsfuld interaktion og partnerskab med ikke-EU-lande samt at fremme medlemsstaternes forskellige kulturer gennem kulturelt diplomati. En ajourføring af strategien er planlagt til udgangen af 2027.
B. Finansiering af programmer og støtteinitiativer
1. Et kreativt Europa
Et Kreativt Europa er et program, der er dedikeret til de kulturelle og kreative sektorer, og som blev lanceret i 2014 for en periode på syv år. Den samlede flere tidligere EU-programmer under én paraply, nemlig Mediadelprogrammet (1991-2013), MEDIA Mundus-programmet (2011-2013) og kulturprogrammerne (2000-2013). I betragtning af programmets succes blev det andet program Et Kreativt Europa (2021-2027) vedtaget i maj 2021 og sikrede 2,44 mia. EUR, hvilket svarer til en stigning på 36 % i forhold til det foregående program.
Programmets hovedmålsætninger er at:
- bevare, udvikle og fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv,
- øge konkurrenceevnen og det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor.
Det er inddelt i tre dele: medier, kultur og tværsektoriel.
For perioden 2021-2027 er de vigtigste nyskabelser i programmet:
- større fokus på tværnational skabelse og innovation,
- lettere adgang til finansiering gennem højere medfinansieringssatser (flere midler til projekter fra Et Kreativt Europa),
- fokus på at støtte samarbejde på EU-plan for at gøre den europæiske audiovisuelle sektor mere globalt konkurrencedygtig,
- en mobilitetsordning for kunstnere og fagfolk,
- tiltag, der er rettet mod behovene i specifikke kreative sektorer såsom musik, arkitektur og kulturarv.
Programmet fokuserer særligt på tre områder: 1) støtte musiksektoren, navnlig moderne musik og levende musik, som vil modtage midler fra kulturdelen for at støtte platforme, der fremmer nye kunstnere og distributionsnetværk og andre initiativer 2) prioritering af kvindelige talenter og støtte til kvinders kunstneriske og erhvervsmæssige karrierer og fremme af ligestilling mellem kønnene som en af de vigtigste værdier, der skal forfølges med programmet 3) fremme af inklusion ved at gøre det lettere for personer med handicap og socialt marginaliserede grupper at deltage i programmet og forenkling af ansøgningsprocessen.
Den 16. juli 2025 foreslog Kommissionen AgoraEU som efterfølger til programmet Et Kreativt Europa, der integrerer Et Kreativt Europa med begge dets indsatsområder, nemlig kultur og medier, med programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier. AgoraEU vil derfor have tre indsatsområder:
- kultur,
- medier,
- demokrati, borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV+).
Med udgangspunkt i resultaterne af Et Kreativt Europa som det kulturelle delprogram søger AgoraEU at udvide sit anvendelsesområde ved at udvide støtten ud over de kulturelle og kreative sektorer til at omfatte bredere samfundsmæssige, uddannelsesmæssige og deltagelsesbaserede dimensioner og dermed tilpasse sig ambitionerne i ovennævnte kulturkompas. Parlamentet og Rådet vil være fælleslovgivere for den relevante forordning.
2. Europæiske kulturhovedstæder
De europæiske kulturhovedstæder (ECOC) er et af EU's bedst kendte og mest vellykkede kulturinitiativer. Hvert år udnævnes to byer i to forskellige EU-lande til europæiske kulturhovedstæder. Byerne udvælges af et uafhængigt ekspertpanel på grundlag af et kulturprogram, der skal have en stærk europæisk dimension, inddrage lokale beboere i alle aldre og bidrage til byens langsigtede udvikling. Initiativet blev lanceret i 1985 og har indtil videre udnævnt mere end 60 byer. Reglerne og betingelserne for at få tildelt titlen som Den Europæiske Kulturhovedstad, som gælder til og med 2033, er fastsat i afgørelsen om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033. Efter en ændring i 2017 giver initiativet nu også adgang for landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (afgørelse (EU) 2017/1545).
3. Det europæiske kulturarvsmærke og det europæiske år for kulturarv 2018
Det europæiske kulturarvsmærke blev lanceret i 2005 som et mellemstatsligt initiativ mellem flere medlemsstater. Mærket blev formelt indført som et EU-initiativ i 2011 ved afgørelsen om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke. Dets overordnede mål er at styrke den interkulturelle dialog og folks tilhørsfølelse til EU. Lokaliteter, som tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vælges på grund af deres høje symbolværdi, den rolle, som de har spillet i Europas og EU's historie og kultur, og deres tilknytning til de demokratiske principper og menneskerettighederne. Siden 2013 har 60 steder fået tildelt mærket.
Det europæiske år for kulturarv blev afholdt i 2018 og søgte at fremhæve den rolle, som Europas kulturarv spiller for at fremme en fælles historie og identitet. Initiativet modtog 8 mio. EUR i finansiering i årene 2017 og 2018. I 2018 blev det europæiske handlingsprogram for kulturarv vedtaget for at bygge videre på arven fra det europæiske år for kulturarv 2018 og fastlægge en struktureret tilgang til kulturarvsrelaterede aktiviteter i hele EU. I sin beslutning om opnåelse af en effektiv politisk virkning af det europæiske år for kulturarv fra 2021 understregede Parlamentet betydningen af at gennemføre de foranstaltninger, der er omfattet af denne ramme.
4. Priser
EU's kulturpolitik støtter en række priser inden for kulturarv, arkitektur, litteratur og musik. Formålet med disse priser er at anerkende den fremragende kvalitet og succes af europæiske aktiviteter på disse områder og rette opmærksomheden mod kunstneres, musikeres, arkitekters, forfatteres og kulturarvsarbejderes arbejde. De demonstrerer også Europas rige kulturelle mangfoldighed og betydningen af interkulturel dialog og grænseoverskridende kulturaktiviteter inden for og uden for Europa.
5. Nyt europæisk Bauhaus
Det nye europæiske Bauhaus-initiativ blev lanceret den 18. januar 2021. Kommissionens meddelelse med titlen "Det nye europæiske Bauhaus: Smukt, bæredygtigt, sammen", der blev offentliggjort den 15. september 2021, beskriver det nye europæiske Bauhaus som et kreativt og tværfagligt projekt, der udgør et mødested og et rum for udformning af fremtidige måder at leve på i skæringspunktet mellem kunst, kultur, videnskab og teknologi. Dets vigtigste mål er at fremme oprettelsen af boligområder, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, ved at støtte:
- inklusive, tilgængelige rum, der fremmer dialog mellem forskellige kulturer, discipliner, køn og alder,
- bæredygtige løsninger, der respekterer vores planets økosystemer.
Det nye europæiske Bauhaus har nu over 600 officielle partnerorganisationer og når derfor ud til millioner af borgere.
C. Kulturarv
Med direktiv 2014/60/EU ønsker EU at beskytte national kulturarv og bringe beskyttelsen af denne i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for varer. Direktivet indeholder bestemmelser om tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område fra januar 1993, og fastsætter samarbejdsmekanismer og procedurer til at sikre tilbagelevering af ulovligt fjernede genstande.
Desuden er en af de fem søjler i ovennævnte europæiske handlingsprogram for kulturarv beskyttelse af truet kulturarv.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har konsekvent fremhævet potentialet i de kulturelle og kreative sektorer og støttet deres udvikling. I 2019 opfordrede Parlamentet til en fordobling af ressourcerne til det nye program Et Kreativt Europa (2021-2027). En aftale, der blev indgået den 14. december 2020, sikrede 2,44 mia. EUR, hvilket svarer til en budgetforhøjelse på 36 % med yderligere vægt på musiksektoren og inklusion, herunder ligestilling mellem kønnene. Forordningen om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 blev offentliggjort den 20. maj 2021.
Covid-19-pandemien afslørede den usikre situation for arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer. I sin beslutning om kunstneres situation og den kulturelle genopretning i EU opfordrede Parlamentet til en "europæisk status for kunstneren" for at sikre rimelige arbejdsvilkår og minimumsstandarder i hele EU. På grundlag heraf opfordrede Parlamentet i sin beslutning om en EU-ramme for den sociale og erhvervsmæssige situation for kunstnere og arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer (med Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) i fællesskab) Kommissionen til at foreslå lovgivning om fastlæggelse af en EU-ramme for kunstnere og kulturarbejdere, herunder et direktiv om anstændige arbejdsvilkår og rimelig løn.
Den 20. januar 2021 vedtog Parlamentet en beslutning om opnåelse af et effektivt politisk eftermæle for det europæiske år for kulturarv, hvori det opfordrede til stærkere beskyttelse og inklusion af mindretals kulturarv samt støtte til traditionelle europæiske og paneuropæiske kulturelle arrangementer. Endvidere anmodede CULT-udvalget i lyset af den nuværende situation i Ukraine om et studie af spørgsmålet om beskyttelse af kulturarven mod væbnede konflikter i og uden for Ukraine.
Den 8. marts 2022 behandlede Parlamentet racisme og forskelsbehandling inden for kultur, uddannelse, medier og sport og opfordrede til ligestilling, dataindsamling og mere inklusive politikker for de kulturelle og kreative sektorer gennem sin beslutning om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og sport spiller i bekæmpelsen af racisme.
Parlamentet har også fremmet kultur i eksterne forbindelser, begyndende med sin forberedende foranstaltning for 2013-2014 med titlen "Kultur i EU's eksterne forbindelser" og fortsat gennem sin beslutning fra 2016 om den rolle, som interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse spiller med hensyn til at fremme EU's grundlæggende værdier. I sin beslutning fra 2017 med titlen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", der blev udarbejdet i fællesskab af Udenrigsudvalget (AFET) og CULT-udvalget, fortsatte Parlamentet denne tilgang.
I sin beslutning om gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser af 14. december 2022 vurderede Parlamentet den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser og opfordrede til stærkere koordinering, en langsigtet strategi og en indsats mod ulovlig handel med kulturgoder. Som opfølgning havde CULT-udvalget den 13. februar 2024 en udveksling af synspunkter med EU-Udenrigstjenesten, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (GD EAC) og eksterne eksperter om "EU's dagsorden for kulturelt diplomati".
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Michaela Franke / Karina-Daria OPREA