EU's indsats på kulturområdetsupplerer medlemsstaternes kulturpolitik på flere områder, såsom beskyttelse af den europæiske kulturarv, samarbejde mellem kulturinstitutioner i forskellige lande ogfremme af mobiliteten for kreative personer. Kultursektoren er også omfattet af bestemmelser i traktaterne, som ikke eksplicit har med kultur at gøre.
Retsgrundlag og mål
I Lissabontraktaten tillægges kulturen stor betydning. I præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) henvises der udtrykkeligt til at lade sig “inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv”. I henhold til traktaten skal EU som et af sine vigtigste mål respektere medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles (artikel 3 i TEU). Ifølge artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen kompetence til “at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag”.
I artikel 167 i TEUF gøres der mere detaljeret rede for EU's virksomhed på kulturområdet: EU skal bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. EU's indsats bør fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte og supplere deres indsats for at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie.
I artikel 13 i EU's charter om grundlæggende rettigheder hedder det, at “der er frihed for kunst og videnskabelig forskning”. Det følger desuden af artikel 22 i chartret, at “Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed”.
Resultater
A. Politikudvikling
1. Den Europæiske Kulturdagsorden
Den 22. maj 2018 vedtog Kommissionen en ny europæisk kulturdagsorden, som fortsat udgør den strategiske ramme for EU's indsats på kulturområdet. I dagsordenen foreslås tre strategiske mål med sociale, økonomiske og eksterne dimensioner: 1) at udnytte kulturens styrke til at sikre social samhørighed og velfærd, 2) at støtte kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation samt beskæftigelse og vækst og 3) at styrke internationale kulturelle forbindelser. Dagsordenen fastlægger forbedrede samarbejdsmetoder med medlemsstaterne, civilsamfundet og internationale partnere. Den gennemføres i øjeblikket ved resolutionen om EU's arbejdsplan på kulturområdet (2023-2026), som Rådet vedtog den 29. november 2022.
Resolutionen fokuserer på fire forskellige, men komplementære prioriteter:
- Kunstnere og kulturarbejdere: styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer
- Kultur for folket: styrkelse af den kulturelle deltagelse og kulturens rolle i samfundet
- Kultur for planeten: Frigørelse af kulturens magt
- Kultur for medskabende partnerskaber: styrkelse af den kulturelle dimension af EU's eksterne forbindelser.
2. Internationale kulturelle forbindelser
Den fælles meddelelse “En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser”, som Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil fremlagde i midten af 2016, har til formål at tilskynde til kulturelt samarbejde mellem EU og dets partnerlande. Den understreger EU's engagement i at fremme internationale kulturelle forbindelser gennem meningsfuld interaktion og partnerskab med ikke-EU-lande samt at fremme medlemsstaternes forskellige kulturer gennem kulturelt diplomati.
B. Finansiering af programmer og støtteinitiativer
Et Kreativt Europa er et program, der er dedikeret til de kulturelle og kreative sektorer, og som blev lanceret i 2014 for en periode på syv år. Den samlede flere tidligere EU-programmer under én paraply, nemlig Mediadelprogrammet (1991-2013), MEDIA Mundus-programmet (2011-2013) og kulturprogrammerne (2000-2013). I betragtning af dets succes blev det andet program Et Kreativt Europa (2021-2027) vedtaget, hvilket sikrer 2,44 mia. EUR, som svarer til en stigning på 36 %.
Programmets generelle mål er at bevare, udvikle og fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og at øge konkurrenceevnen og det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor. Det er inddelt i tre dele: medier, kultur og tværsektoriel.
For perioden 2021–2027 er de vigtigste nyskabelser i programmet:
- større fokus på tværnational skabelse og innovation
- lettere adgang til finansiering gennem højere medfinansieringssatser (flere midler til projekter fra Et Kreativt Europa)
- fokus på at støtte samarbejde på EU-plan for at gøre den europæiske audiovisuelle sektor mere globalt konkurrencedygtig
- en mobilitetsordning for kunstnere og fagfolk
- tiltag, der er rettet mod behovene i specifikke kreative sektorer såsom musik, arkitektur og kulturarv.
Programmet fokuserer særligt på tre områder: 1) støtte musiksektoren, navnlig moderne musik og levende musik, som vil modtage midler fra kulturdelen for at støtte platforme, der fremmer nye kunstnere og distributionsnetværk og andre initiativer 2) prioritering af kvindelige talenter og støtte til kvinders kunstneriske og erhvervsmæssige karrierer og fremme af ligestilling mellem kønnene som en af de vigtigste værdier, der skal forfølges med programmet 3) fremme af inklusion ved at gøre det lettere for personer med handicap og socialt marginaliserede grupper at deltage i programmet og forenkling af ansøgningsprocessen.
2. Europæiske kulturhovedstæder
De europæiske kulturhovedstæder (ECOC) er et af EU's bedst kendte og mest vellykkede kulturinitiativer. Hvert år udnævnes to byer i to forskellige EU-lande til europæiske kulturhovedstæder. Byerne udvælges af et uafhængigt ekspertpanel på grundlag af et kulturprogram, der skal have en stærk europæisk dimension, inddrage lokale beboere i alle aldre og bidrage til byens langsigtede udvikling. Initiativet blev lanceret i 1985 og har indtil videre udnævnt mere end 60 byer. Reglerne og betingelserne for at få tildelt titlen som Den Europæiske Kulturhovedstad, som gælder til og med 2033, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU. Efter en ændring i 2017 giver initiativet nu også adgang for landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (afgørelse (EU) 2017/1545).
3. Det europæiske kulturarvsmærke og det europæiske år for kulturarv 2018
Det europæiske kulturarvsmærke blev lanceret i 2005 som et mellemstatsligt initiativ mellem en række medlemsstater. Mærket blev formelt oprettet som et EU-initiativ i 2011 ved afgørelse nr. 1194/2011/EU. Dets overordnede mål er at styrke den interkulturelle dialog og folks tilhørsfølelse til EU. Lokaliteter, som tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vælges på grund af deres høje symbolværdi, den rolle, som de har spillet i Europas og EU's historie og kultur, og deres tilknytning til de demokratiske principper og menneskerettighederne. Siden 2013 har 60 steder fået tildelt mærket.
Det europæiske år for kulturarv blev afholdt i 2018 og søgte at fremhæve den rolle, som Europas kulturarv spiller for at fremme en fælles historie og identitet. Året modtog 8 mio. EUR i finansiering for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018.
4. Priser
EU's kulturpolitik støtter en række priser inden for kulturarv, arkitektur, litteratur og musik. Formålet med disse priser er at anerkende den fremragende kvalitet og succes af europæiske aktiviteter på disse områder og rette opmærksomheden mod kunstneres, musikeres, arkitekters, forfatteres og kulturarvsarbejderes arbejde. De demonstrerer også Europas rige kulturelle mangfoldighed og betydningen af interkulturel dialog og grænseoverskridende kulturaktiviteter inden for og uden for Europa.
5. Nyt europæisk Bauhaus
Det nye europæiske Bauhaus-initiativ blev lanceret den 18. januar 2021. Det fremgår af Kommissionens meddelelse, der blev offentliggjort den 15. september 2021, at Det nye europæiske Bauhaus er et kreativt og tværfagligt projekt, der udgør et mødested og et rum for udformning af fremtidige måder at leve på i skæringspunktet mellem kunst, kultur, videnskab og teknologi. Dets vigtigste mål er at fremme skabelsen af levesteder, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt ved at støtte 1) inklusive, tilgængelige rum, der fremmer dialog mellem forskellige kulturer, discipliner, køn og aldersgrupper, og 2) bæredygtige løsninger, der respekterer planetens økosystemer.
Det nye europæiske Bauhaus har nu over 600 officielle partnerorganisationer og når derfor ud til millioner af borgere.
C. Kulturarv
Med direktiv 2014/60/EU ønsker EU at beskytte national kulturarv og bringe beskyttelsen af denne i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for varer. Direktivet indeholder bestemmelser om tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område fra januar 1993, og fastsætter samarbejdsmekanismer og procedurer til at sikre tilbagelevering af ulovligt fjernede genstande.
Efter det europæiske år for kulturarv i 2018 offentliggjorde Kommissionen desuden et arbejdsdokument om en “Europæisk handlingsramme for kulturarv”. En af de fem søjler i rammen er beskyttelse af truet kulturarv.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har vedtaget en række beslutninger[1], hvori der gives udtryk for Parlamentets længe nærede interesse for mulighederne i de kulturelle og kreative industrier og de udviklingsperspektiver, de rummer. I 2018 opfordrede Parlamentet til en fordobling af ressourcerne til det nye program Et Kreativt Europa (2021-2027). Den 14. december 2020 blev der indgået en aftale, der sikrede 2,2 mia. EUR til finansiering af programmet, en forhøjelse af dets nuværende budget med 36 %. Med hensyn til ændringsforslagene til Kommissionens forslag om programmet Et Kreativt Europa 2021-2027, foreslog Parlamentet, at midlerne til forskellige programdele fordeles i procent i stedet for i faste beløb. Desuden lykkedes det Parlamentet at medtage et særligt fokus på musiksektoren og inklusion, såsom ligestilling mellem kønnene, i programmet. Forordningen om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa blev vedtaget 20. maj 2021.
Personer, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer, blev hårdt ramt af covid-19-pandemien. Pandemien blotlagde deres usikre leve- og arbejdsvilkår. Som reaktion herpå opfordrede Parlamentet i en beslutning om kunstneres situation og den kulturelle genopretning i EU, der blev vedtaget den 20. oktober 2021, til en “europæisk status for kunstnere”. Dette vil indføre en fælles ramme for arbejdsvilkår og minimumsstandarder for kunstnere og kulturarbejdere i alle EU-lande. I forlængelse af disse centrale krav vedtog Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) den 21. november 2023 en fælles beslutning med anmodning til Kommissionen om et lovgivningsforslag om en EU-ramme for den sociale og erhvervsmæssige situation for kunstnere og arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer. I teksten anmodes Kommissionen bl.a. om at foreslå et direktiv om anstændige arbejdsvilkår for at sikre en rimelig løn og en rimelig arbejdspraksis og for at lette en korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder i disse sektorer.
Den 20. januar 2021 vedtog Parlamentet en beslutning om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv. Beslutningen opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til bl.a. at intensivere deres indsats, herunder inddrage kulturarven for de mindretal, der lever i Europa, i enhver drøftelse om europæisk kulturarv og støtte traditionelle europæiske og paneuropæiske kulturelle arrangementer. Endvidere anmodede CULT-udvalget i lyset af den nuværende situation i Ukraine om en undersøgelse af spørgsmålet om beskyttelse af kulturarven mod væbnede konflikter.
Den 8. marts 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om den rolle, som kultur, uddannelse, medierne og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme. Beslutningen opfordrede EU-landene til at træffe foranstaltninger til at tackle de strukturelle årsager til racisme og forskelsbehandling inden for kultur, uddannelse, idræt og medierne. Desuden opfordrede beslutningen bl.a. til indsamling af ligestillingsdata, da det kan bidrage til en mere informeret politikudformning, og til bestræbelser på at gøre de kulturelle og kreative sektorer mere inklusive og forskelligartede.
Parlamentet har længe presset på for en strategisk tilgang til kulturens rolle i de eksterne forbindelser, begyndende med sin forberedende foranstaltning i budgetterne for 2013 og 2014 med titlen “Kultur i EU's eksterne forbindelser”. Parlamentets beslutning fra 2016 om den rolle, som interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse spiller for fremme af EU's grundlæggende værdier, og i sin beslutning fra 2017 om EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser, der blev udarbejdet i fællesskab af Udenrigsudvalget (AFET) og CULT, fortsatte denne tilgang. Europa-Parlamentets vedtog den 14. december 2022 en beslutning om gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser. Beslutningen opfordrer bl.a. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at forbedre deres koordinering og arbejde hen imod en konsekvent og langsigtet strategi for internationale kulturelle forbindelser, der understøttes af tilstrækkelig finansiering. Beslutningen gentager også behovet for at intensivere bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgoder og for at returnere kulturelle værker og genstande til deres oprindelsessteder som led i medlemsstaternes udenrigspolitiske strategi. Som opfølgning havde CULT-udvalget den 13. februar 2024 en udveksling af synspunkter om “EU's dagsorden for kulturelt diplomati” med EU-Udenrigstjenesten, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (GD EAC) og eksterne eksperter.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Kristiina Milt