Om

Velkomst

Velkommen til Budgetudvalget, som jeg er så heldig at være formand for. Vi mødes regelmæssigt for at drøfte, ændre og forberede vedtagelsen af EU's årlige og flerårige budgetter, der yder finansiering til centrale politikker og programmer.

Forhandlingerne om og vedtagelsen af det årlige EU-budget er en af vores hovedopgaver. Som formand vil jeg sætte al min energi og erfaring ind på at sikre, at vi er udrustet med et fremtidsorienteret budget med fokus på de fælles udfordringer, som vores samfund står over for.

Idet vi bygger videre på det arbejde, der er gjort i første halvdel af denne valgperiode, vil vi arbejde hårdt på at kontrollere og sikre resultater af EU's budgetramme for 2021-2027 og af den helt enestående støtte, der ydes via genopretningsinstrumentet, NextGenerationEU. Et centralt aspekt af udvalgets arbejde er at kontrollere medlemsstaternes udgifter, som afholdes via genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Vi vil også forsøge at sikre, at budgettet får gavn af nye indtægtskilder i form af nye egne indtægter.

Vi vil tage fat på en række andre vigtige spørgsmål, som f.eks. den budgetmæssige dimension af lovgivningsforslag, der sigter at reducere EU's nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030.

Vil du gerne vide mere? Dette websted indeholder et væld af information. Du er velkommen til at deltage i et af vores møder eller til at kontakte os!

Med mine allerbedste hilsener,

Johan Van Overtveldt

Nyttige dokumenter

Beføjelser og opgaver

Kontakter

Links