Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Fødevaresikkerhed

Formålet med EU's politik for fødevaresikkerhed er at beskytte menneskers sundhed og forbrugernes interesser og sikre, at EU's indre marked fungerer efter hensigten. Med tiden er målene for fødevaresikkerhed blevet udvidet til også at omfatte imødegåelse af fødevareusikkerhed, som skyldes kriser. EU sikrer, at der fastsættes standarder på området for foder- og fødevarehygiejne, dyresundhed, plantesundhed, fødevarebårne zoonotiske sygdomme og forebyggelse af fødevareforurening, og at disse standarder overholdes. Unionen regulerer endvidere mærkningen af fødevare- og foderstofprodukter.

Retsgrundlag

Artikel 43 (landbrug og fiskeri), artikel 114 (det indre marked), artikel 168, stk. 4, (folkesundhed) og artikel 169 (forbrugerbeskyttelse) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Generel baggrund

Efter en række fødevare- og dyrefoderkriser (f.eks. udbruddet af bovin spongiform encephalopati (BSE) og dioxinskandalerne) undergik EU's fødevaresikkerhedspolitik en gennemgribende reform i de tidlige 2000'ere. Dette førte til udarbejdelsen af "fra jord til bord"-strategien, der sigter mod at garantere et højt niveau af sikkerhed i alle faser af produktions- og distributionsprocessen for alle fødevareprodukter, der markedsføres i EU, hvad enten de produceres i EU eller importeres fra ikke-EU-lande. Denne tilgang blev indarbejdet og videreudviklet i den overordnede europæiske grønne pagt i 2020 og har til formål at forene en sund og sikker fødevareproduktion med miljøbevarelse.

I overensstemmelse med "fra jord til bord"-strategien blev der skabt en kompleks og integreret regelramme, som dækker hele fødevarekæden, lige fra foder og dyresundhed, plantebeskyttelse og fødevareproduktion til forarbejdning, opbevaring, transport, import og eksport og detailsalg. EU-lovgivningen opretholder høje standarder for fødevare- og fodersikkerhed og spiller en central rolle i fastsættelsen af standarder på verdensplan, men alligevel indtræffer der stadig fødevare- og fodersikkerhedshændelser. Som reaktion herpå har EU sammen med de nationale myndigheder og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) etableret et solidt varslingssystem til at opdage og reagere på disse sikkerhedsproblemer.

Resultater

A. Generel lovgivning

Forordningen om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (den generelle fødevarelovgivning, forordning (EF) nr. 178/2002) fra 2002 fastsætter de generelle principper for fødevarelovgivning og tager hensyn til forsigtighedsprincippet. Den indførte også det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, ved hjælp af hvilket medlemsstaterne og Kommissionen hurtigt kan udveksle oplysninger og koordinere deres reaktion på sundhedsmæssige trusler forårsaget af fødevarer eller foder. Med forordningen oprettedes endvidere EFSA, der har til opgave at vurdere og informere om alle risici, som har relation til fødekæden.

Fra 2014 til 2018 blev der foretaget en kvalitetskontrol, dvs. en helhedsorienteret politikevaluering, af den generelle fødevarelovgivning for at vurdere, om den var egnet til formålet. Som følge heraf og som reaktion på det europæiske borgerinitiativ om et forbud mod glyphosat trådte forordningen om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden (forordning (EU) 2019/1381) i kraft den 20. juni 2019. Forordningen har som formål at supplere den generelle fødevarelovgivning og forbedre gennemsigtigheden i EFSA's risikovurderinger, uafhængigheden af de bagvedliggende videnskabelige undersøgelser og samarbejdet med medlemsstaterne om at stille eksperter og data til rådighed.

Inden for rammerne af sin forenklingsdagsorden meddelte Kommissionen, at den ville foreslå en "omnibusforenklingspakke" om fødevare- og fodersikkerhed i løbet af 2025.

B. Fødevarehygiejne

EU sigter mod at sikre fødevarehygiejne fra landbrugene frem til forbrugerne. I april 2004 blev forordningen om fødevarehygiejne ("hygiejnepakken") vedtaget som led i "fra jord til bord"-strategien. Med pakken placeres det primære ansvar for fødevarehygiejne direkte hos de forskellige aktører i fødevarekæden ved hjælp af et selvregulerende system baseret på systemet med risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HAACP), der overvåges ved hjælp af offentlige kontroller.

Pakken omfatter:

C. Fødevareforurening

Fødevareforurening kan opstå naturligt eller som følge af dyrkningsmetoder eller produktionsprocesser. Restkoncentrationer i fødevarer kan også stamme fra dyr, der indgår i fødevareproduktion, og som er blevet behandlet med veterinærlægemidler eller udsat for pesticider eller biocidholdige produkter. For at beskytte folkesundheden fastsættes der i forordningen om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (forordning (EU) 2023/915) af 25. april 2023 maksimalgrænseværdier for forurenende stoffer såsom nitrater, tungmetaller og dioxiner i både animalske og plantebaserede fødevarer og maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer. Fødevarer, der indeholder uacceptable mængder af forurenende stoffer, må ikke markedsføres i EU.

Herudover er der i EU indført regler vedrørende materialer bestemt til kontakt med fødevarer, herunder materialer til transport eller forarbejdning af fødevarer, emballagematerialer samt artikler til køkken- og bordbrug:

  • Forordningen om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (forordning (EF) nr. 1935/2004) af 27. oktober 2004 fastlægger de generelle krav til alle relevante materialer og genstande og sikrer, at disse materialer ikke overfører deres komponenter til fødevarerne i mængder, som er skadelige for menneskers sundhed. Der kan vedtages særlige EU-foranstaltninger med mere detaljerede bestemmelser for de 17 materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, der er opført i bilag I til forordningen.
  • Standarderne for god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer er beskrevet i forordning (EF) nr. 2023/2006.
  • I 2011 fastsatte EU krav til plast, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer (forordning (EU) nr. 10/2011).
  • I 2022 blev der fastsat regler om sikkerheden ved materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer (forordning (EU) 2022/1616). Disse forordninger supplerer de generelle regler, der er fastsat i rammeforordningen.

D. Fødevareinformation

Forordningen om fødevareinformation til forbrugerne (mærkningsforordningen) af 25. oktober 2011 trådte i kraft den 13. december 2014. Forpligtelsen til at give oplysninger om det ernæringsmæssige indhold har været gældende siden den 13. december 2016.

Som led i fra jord til bord-strategien, der blev lanceret i 2020, bebudede Kommissionen sin plan om at revidere EU-reglerne om oplysninger til forbrugerne om fødevarer. Formålet med revisionen skulle være at sikre klarere mærkningsoplysninger for at hjælpe forbrugerne med at træffe sundere og mere bæredygtige fødevarevalg, og at bekæmpe madspild.

1. Fødevaremærkning

Rammelovgivningen, der regulerer mærkning af fødevarer, skal sikre forbrugerne adgang til klare, forståelige og pålidelige oplysninger om indhold og sammensætning af produkter for at beskytte deres sundhed og interesser. Den vigtigste nyskabelse i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne er kravet om, at producenterne skal angive, om uemballerede fødevarer, f.eks. på restauranter og i kantiner, indeholder allergener. Producenterne skal også angive oprindelsen af visse typer uforarbejdet kød og tilstedeværelsen af fødevareefterligninger.

Mærkning og præsentation af eller reklame for fødevarer må ikke vildlede forbrugerne. I forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (forordning (EF) nr. 1924/2006) af 20. december 2006 er der fastsat klare regler for godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger som f.eks. "lavt fedtindhold"). Sådanne anprisninger skal være understøttet af videnskabelig dokumentation og kan findes i et offentligt EU-register. Desuden erstattede en forordning om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol (forordning (EU) nr. 609/2013) fra 2013 den brede kategori "diætfødevarer" med særlige regler for sårbare forbrugergrupper såsom spædbørn, småbørn, personer, der er syge, og personer, der følger en særlig kostplan med henblik på vægtkontrol.

2. Fødevareoprindelse

I overensstemmelse med forordningen om fødevareinformation til forbrugerne er det for visse fødevarer obligatorisk at angive oprindelseslandet.

Fire af de syv "morgenmadsdirektiver" blev ajourført i 2024 med henblik på at styrke reglerne om oprindelsesmærkning for honning, marmelade, saft og inddampet mælk. For honning skal oprindelseslandene eksempelvis anføres tæt ved produktnavnet i faldende rækkefølge efter deres respektive vægtandel i procent. For blandinger under 30 gram gælder der forenklede regler. EU-landene skal anvende de nye regler fra den 14. juni 2026. I juli 2024 registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ om emnet. Da det imidlertid ikke opnåede det krævede antal underskrifter (én million) inden for et år, er Kommissionen ikke forpligtet til at foretage sig yderligere.

3. Datomærkning og madspild

I en kommissionsundersøgelse om datomærkning og andre oplysninger på fødevareetiketter og bekæmpelse af fødevarespild fra 2018 blev det konkluderet, at op til 10 % af alt madspild i EU kunne kobles til datomærkning ("bedst før" og "sidste anvendelsesdato"). Kommissionen har tilkendegivet sin hensigt om at revidere de nuværende EU-regler om datomærkning inden for fra jord til bord-strategien. Der er imidlertid endnu ikke offentliggjort noget forslag.

Den 16. oktober 2025 trådte nye regler om reduktion af fødevare- og tekstilaffald i kraft gennem den målrettede revision af affaldsdirektivet (direktiv (EU) 2025/1892). I henhold til disse regler skal medlemsstaterne senest den 31. december 2030 reducere madspild inden for forarbejdning og fremstilling med 10 % og med 30 % pr. indbygger i detail- og forbrugsleddet, hvilket omfatter restauranter, restaurationstjenester og husholdninger.

E. Stoffer, der tilsættes fødevarer

Fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer eller fødevarearomaer – også kendt som "fødevareforbedringsmidler" – er stoffer, som bevidst tilsættes fødevarer med bestemte formål for øje, f.eks. med henblik på at farve, søde eller konservere. Der er indført regler vedrørende disse stoffers godkendelsesprocedure, anvendelsesbetingelser og mærkning.

  • Fødevaretilsætningsstoffer skal godkendes, inden de anvendes i fødevarer.
  • Efter at være blevet godkendt opføres disse stoffer og betingelserne for deres anvendelse på EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer (forordning (EU) nr. 1129/2011), som ændrer listen i bilag II til den generelle forordning om fødevaretilsætningsstoffer (forordning (EF) nr. 1333/2008) af 16. december 2008.
  • Det samme gælder for kosttilskud som f.eks. vitaminer og mineraler, der kan tilsættes en fødevare for at berige den eller fremhæve dens særlige ernæringsmæssige karakter, forudsat at de står opført på særlige lister over tilladte stoffer og deres tilladte kilder (forordning (EF) nr. 1925/2006).

F. Dyre- og plantesundhed

EU-lovgivningen omfatter generelle bestemmelser for overvågning, anmeldelse og behandling af infektionssygdomme og deres smittebærere med henblik på at opnå sikkerhed i fødevarekæden. Den nye EU-lovgivning om dyresundhed (forordning (EU) 2016/429) af 9. marts 2016, der har fundet anvendelse siden april 2021, fokuserer på forebyggelse og udryddelse af dyresygdomme ved at klarlægge ansvarsområderne og sikre tidlig påvisning og kontrol. Nævnte forordning konsoliderer en lang række retlige bestemmelser om dyresundhed i en samlet lov. Den suppleres af forordningen om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (forordning (EU) 2017/625).

Plantesundhed er mere specifikt reguleret i plantesundhedsloven (forordning (EU) nr. 2016/2031) af 26. oktober 2016, som har til formål at beskytte afgrøder, frugt, grøntsager og skove mod indtrængen eller spredning af planteskadegørere eller sygdomme. Den styrker også importkontrollen for planter fra lande uden for EU, standardiserer plantepas og udvider samtidig kravet om pas til en bredere vifte af udplantningsplanter. De fleste bestemmelser i plantesundhedsloven trådte i kraft i december 2019.

G. Lovgivning om dyrefoder og mærkning af foder

Foderstofvirksomhedsledere skal sikre, at alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled under deres kontrol er i overensstemmelse med forordningen om krav til foderstofhygiejne (forordning (EF) nr. 183/2005) af 12. januar 2005 og garanterer fuld sporbarhed. Dette omfatter import og eksport af foder fra og til lande uden for EU og kravet om at holde risikoen for kontaminering af foder, dyr og animalske produkter så lav, som det med rimelighed er muligt. Direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer (direktiv nr. 2002/32/EF) af 7. maj 2002 fastlægger maksimumgrænser for uønskede stoffer i foderstoffer, herunder tungmetaller, og forbyder udvanding af forurenede fodermaterialer. Der er fastlagt regler om mærkning og markedsføring af foder med henblik på at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og et højt beskyttelsesniveau for den offentlige sundhed og på at give tilstrækkelige oplysninger til brugere og forbrugere. Yderligere lovgivning regulerer anvendelsen af veterinærlægemidler (forordning (EU) 2019/6) af 11. december 2018 og foderlægemidler (forordning (EU) 2019/4) af 11. december 2018.

H. Nye fødevarer

Nye fødevarer, dvs. fødevarer, der ikke i nævneværdig grad blev anvendt til konsum i EU før maj 1997 (f.eks. alternative proteiner, kosttilskud osv.), skal gennemgå en sikkerhedsvurdering, inden de bringes på markedet i EU. Forordningen om nye fødevarer (forordning (EU) 2015/2283) af 25. november 2015 er blevet revideret for at lette adgangen til innovative fødevarer og samtidig bibeholde et højt niveau for fødevaresikkerhed. Den indfører en forenklet, centraliseret og EU-dækkende onlinegodkendelsesprocedure for nye fødevarer og traditionelle fødevarer fra ikke-EU-lande (der betragtes som nye fødevarer i EU). Inden Kommissionen godkender sådanne fødevarer, udfører EFSA en centraliseret videnskabelig sikkerhedsvurdering for at fastlægge betingelserne for anvendelse, udpegelsen som fødevarer og mærkningskravene. Alle godkendte nye fødevarer vil blive opført på en positivliste.

I. Genetisk modificerede organismer (GMO'er)

En GMO defineres som "en organisme, bortset fra mennesker, hvori det genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering og/eller naturlig rekombination" (artikel 2, stk. 2, i direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer) (direktiv 2001/18/EF) af 12. marts 2001). Planter kan ændres genetisk ved hjælp af moderne bioteknologi for at gøre dem modstandsdygtige over for sygdomme eller øge deres udbytte. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet har EU indført en streng retlig ramme for dyrkning og markedsføring af GMO'er, der anvendes i fødevarer eller foder:

  • Før en GMO kan markedsføres, foretager EFSA i samarbejde med medlemsstaternes videnskabelige organer en videnskabelig risikovurdering for at sikre, at der ikke er nogen risiko for menneskers eller dyrs sundhed og miljøet.
  • Efter modtagelse af EFSA's udtalelse udarbejder Kommissionen et udkast til afgørelse, som skal vedtages af et ekspertudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Alle godkendte fødevarer eller foderstoffer, der er fremstillet af eller indeholder GMO'er, skal kunne spores og være tydeligt mærket som sådanne, således at forbrugerne kan træffe informerede valg.
  • Medlemsstaterne har i henhold til direktiv (EU) 2015/412 mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af afgrøder, der indeholder GMO'er, på deres eget område, selv hvis dette er tilladt på EU-plan.

Den 5. juli 2023 offentliggjorde Kommissionen et forslag til regulering af planter, der er skabt ved hjælp af specifikke genommetoder, til fødevare- og foderformål. Dette sker, efter at EU-Domstolen i en dom fra 2018 fastslog, at organismer, der udvikles ved hjælp af disse teknikker, bør reguleres som "GMO'er" i henhold til direktiv 2001/18/EF, EU's eksisterende GMO-direktiv. Forslaget drøftes i øjeblikket i interinstitutionelle forhandlinger.

Europa-Parlamentets rolle

I kølvandet på hestekødsskandalen og andre sager om svindel med fødevarer opfordrede Parlamentet til obligatorisk angivelse af oprindelsen af især kød anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer. Parlamentet er også særlig på vagt, når det gælder trusler mod forbrugernes sundhed, der hænger sammen med klonede dyr og nanomaterialer eller GMO'er. Det undersøger ofte og modsætter sig regelmæssigt udkast til forslag om godkendelse eller fornyelse af nye genetisk modificerede planter som f.eks. majs eller sojabønner.

Som reaktion på betænkelighederne ved ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyphosat nedsatte Europa-Parlamentet i 2018 et særligt udvalg til at undersøge EU's godkendelsesprocedure for pesticider. Under revisionen af den generelle fødevarelovgivning, hvis sigte er at sikre større gennemsigtighed i hele fødevarekæden, har Parlamentet kæmpet for at sikre, at sikkerhedsundersøgelser offentliggøres, inden et produkt godkendes til markedsføring.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI).

 

Leila Jouini / Judith BÜRGER