Folkesundhed
EU's folkesundhedspolitik udvikles løbende. Flere foranstaltninger blev truffet i kølvandet på covid-19-pandemien, men herudover har EU håndteret aktuelle og fremtidige sundhedsspørgsmål for at opbygge modstandsdygtighed mod grænseoverskridende sundhedstrusler, gennemføre den europæiske kræfthandlingsplan (bedre screening og forebyggende foranstaltninger), fremme lægemiddelstrategien for Europa (sikring af, at EU-patienter har rettidig og lige adgang til lægemidler) og forbedre digitaliseringen af sundhedssystemer.
Retsgrundlag
Artikel 168 (folkesundhed), artikel 144 (det indre marked) og artikel 153 (socialpolitik) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret).
Mål
EU's folkesundhedspolitik har til formål:
- at beskytte og forbedre EU-borgernes sundhed
- at støtte moderniseringen og digitaliseringen af sundhedssystemer og -infrastruktur
- at forbedre sundhedssystemernes modstandsdygtighed i EU
- at ruste EU-landene til bedre at forebygge og håndtere fremtidige pandemier.
Baggrund
Maastrichttraktaten fra 1992 skabte et klart retsgrundlag for vedtagelse af sundhedspolitiske foranstaltninger. Efterfølgende blev disse bestemmelser styrket med Amsterdamtraktaten fra 1997, således at EU kunne vedtage foranstaltninger, der sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
Fremkomsten af store sundhedsspørgsmål og deres socioøkonomiske konsekvenser kombineret med den frie bevægelighed for patienter og sundhedspersonale i EU betyder, at folkesundheden har fået en stadig mere fremtrædende plads på EU's dagsorden. Oprettelsen af særlige agenturer, som f.eks. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), understregede EU's voksende rolle inden for sundhedspolitik. Andre agenturer som Det Europæiske Kemikalieagentur og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bidrager yderligere til at styrke de europæiske sundhedspolitikker. Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) har til opgave at styrke EU's kapacitet til at forebygge, opdage og reagere på sundhedskriser.
EU4Health-programmet (2021-2027) blev vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien og for at forbedre kriseberedskabet i EU. Covid-19-krisen intensiverede indsatsen, idet der blev lagt vægt på kollektiv modstandsdygtighed og grænseoverskridende sundhedssikkerhed, hvilket skubbede EU i retning af en robust europæisk sundhedsunion. I marts 2025 foreslog Kommissionen forordningen om kritiske lægemidler for at forbedre tilgængeligheden, forsyningen og produktionen af kritiske lægemidler i EU.
De generelle mål for den europæiske sundhedsunion for 2021–2027 fokuserer på umiddelbare og vedvarende sundhedsproblemer. Disse omfatter håndtering af covid-19-krisen, styrkelse af beskyttelsen mod grænseoverskridende sundhedsrisici, gennemførelse af initiativer, som f.eks. Europas kræfthandlingsplan, og lægemiddelstrategien for Europa, og fremme af digital sundhed. EU vil også fortsat samarbejde globalt om at tackle sundhedsudfordringer, herunder udvikling af vacciner og håndtering af antibiotikaresistente infektioner.
Resultater og nuværende udvikling
A. Sundhed i alle politikker (HiAP)
EU's princip om sundhed i alle politikker, som blev formuleret i 2006 og er kodificeret i artikel 9 og artikel 168, stk. 1, i TEUF og artikel 35 i chartret, er en reaktion på den tværsektorielle karakter af folkesundhedsspørgsmål og har til formål at integrere sundhedsaspekter i alle relevante politikker med henblik på at forbedre menneskers sundhed og ligheden på sundhedsområdet. Eksempelvis bidrager fra jord til bord-strategien til produktion af ikke alene bæredygtige, men også sundere fødevarer, handlingsplanen for nulforurening skaber et renere og også sundere leverum, og EU4Health-programmet (2021-2027) bidrager sammen med andre fonde og programmer til at løse sundhedsproblemer ud fra forskellige synspunkter. Flere politikker sigter mod at forebygge klimaændringernes skadelige virkning på sundheden såsom det stigende antal dødsfald som følge af hedebølger og naturkatastrofer, ændrede infektionsmønstre for vandbårne sygdomme og sygdomme, der overføres af insekter, snegle eller andre koldblodede dyr.
B. Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
Forebyggelsesaktiviteter i EU omfatter en lang række områder, herunder initiativer mod kræft, overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, vaccination og bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
1. Kræft
Kræft er den næststørste dødsårsag i EU. Dens konsekvenser rækker ud over den personlige og familiemæssige sfære og påvirker sundhedssystemerne og den samlede økonomiske produktivitet. EU har taget flere initiativer på dette område, herunder et særligt udvalg om kræftbekæmpelse (2020-2022) nedsat af Parlamentet, der undersøgte, hvilke foranstaltninger EU kunne gennemføre for at bekæmpe kræft.
I februar 2021 fremlagde Kommissionen Europas kræfthandlingsplan, der omfatter forebyggelse, tidlig diagnosticering, behandling og opfølgning. I september 2022 fremlagde Kommissionen en ny tilgang til kræftscreening til støtte for medlemsstaternes bestræbelser på at fremme udbredelsen af kræftscreening og øge de berettigede personers deltagelse i screening for brystkræft, tyk- og endetarmskræft og livmoderhalskræft til 90 % senest i 2050.
For at støtte politiske beslutningstagere og hjælpe med at styre investeringer og bidrag i retning af dette mål sætter de landespecifikke kræftprofiler fokus på resultater, udfordringer og forskelle inden for kræftbehandling i EU-landene. Anden udgave blev offentliggjort i februar 2025. Den kommende femte udgave af den europæiske kræftkodeks vil ajourføre og udvide retningslinjerne for forebyggelse og integrere den seneste videnskabelige dokumentation og de seneste politiske anbefalinger.
2. Ikkeoverførbare sygdomme
I december 2021 lancerede Kommissionen "Healthier together – EU-initiativet om ikkeoverførbare sygdomme" for at hjælpe EU-landene med at mindske de store byrder i forbindelse med ikkeoverførbare sygdomme og øge borgernes trivsel.
a. Mental sundhed og trivsel
Det anslås, at mere end 84 millioner mennesker i EU kæmper med mentale sundhedsproblemer. EU's fælles aktion for mental sundhed og trivsel (2013-2016) førte til oprettelsen af en europæisk handlingsramme for mental sundhed og trivsel, som fremmer mental sundhed. Eftersom selvmord er den næststørste dødsårsag blandt 15-29-årige vil forebyggelse, bevidsthed, ikkestigmatisering og adgang til hjælp stadig være af allerstørste vigtighed. Den 13. september 2022 opfordrede Parlamentet i en beslutning om indvirkningen af covid-19 lukninger af uddannelses-, kultur-, ungdoms- og sportsaktiviteter på børn og unge i EU Kommissionen til at indføre et europæisk år for mental sundhed. Kommissionen har endnu ikke givet udtryk for sin støtte til dette initiativ.
b. Hjerte-kar-sygdomme og livsstilsfaktorer
Hjerte-kar-sygdomme er den vigtigste dødsårsag i EU. Narkotika, alkohol og tobak er livsstilsvalg, der i væsentlig grad øger risikoen for hjerterelaterede problemer, som har alvorlige følger for menneskers sundhed. Det er et vigtigt fokusområde for EU's sundhedspolitik at håndtere disse risikofaktorer. Tobaksvaredirektivet (direktiv 2014/40/EU) og tobaksafgiftsdirektivet (Rådets direktiv 2011/64/EU) var milepæle i regulering af rygning. Brugen af narkotika skader ikke blot enkeltpersoner, men også folkesundheden og sikkerheden og har betydelige omkostninger. Den 16. juli 2025 fremsatte Kommissionen et forslag til revision af tobaksbeskatningsdirektivet for at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte nye produkter og øge minimumsafgiftssatserne for at afspejle inflationen og prisforskellene mellem medlemsstaterne.
c. Trusler mod folkesundheden.
Hvad angår overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler har ECDC indført et system for tidlig varsling og reaktion med henblik på at opdage og reagere på udbrud. Hver medlemsstats Udvalg for Sundhedssikkerhed koordinerer reaktionen på udbrud og epidemier. Samarbejdet med FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO) er af afgørende betydning i disse tilfælde, som det blev demonstreret under covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020. Mange ad hoc-foranstaltninger blev vedtaget efter hasteprocedurer (se det særlige EUR-Lex websted om covid-19 og Kommissionens websted for coronavirusrespons).
I 2022 blev EMA's og ECDC's mandater forlænget, en ny forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler blev vedtaget, og HERA blev oprettet for at forbedre beredskabet og indsatsen over for alvorlige grænseoverskridende trusler inden for medicinske modforanstaltninger.
Parlamentets særlige udvalg om covid-19 (COVI) blev også nedsat i 2022 for at vurdere EU's reaktion. Det særlige udvalg afsluttede sit arbejde den 12. juli 2023 med en betænkning om Covid-19-pandemien: erfaringer og anbefalinger for fremtiden. Anbefalingerne skal styrke EU's krisestyring og -beredskab i forbindelse med fremtidige sundhedskriser.
Den 11. april 2025 iværksatte Kommissionen en offentlig høring som led i sin strategi til støtte for medicinske modforanstaltninger mod trusler mod folkesundheden. Den hurtige udvikling af sikkerhedsrisici betyder, at EU er nødt til at styrke sin beredskabs- og indsatskapacitet i forbindelse med trusler mod folkesundheden (herunder kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler). Strategien har til formål at styrke udviklingen og tilgængeligheden af kriserelevante medicinske modforanstaltninger.
C. Samfundsmæssige ændringer og demografisk overgang
Kommissionens rapport fra 2023 om den demografiske udviklings konsekvenser i en verden under forandring undersøger udfordringer som følge af aldring, befolkningsnedgang og et reduceret antal personer i den erhvervsaktive alder. Håndtering af EU's aldrende befolkning, sikring af høj livskvalitet i alderdommen og bæredygtige sundhedssystemer er centrale udfordringer. I 2020 lancerede WHO årtiet for sund aldring ("Decade of Healthy Ageing"), og Kommissionen offentliggjorde en grønbog om aldring i januar 2021. Kommissionen vedtog desuden en meddelelse med titlen "De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling", der indeholder en liste over de EU-instrumenter, der er til rådighed for medlemsstaterne til at håndtere de demografiske ændringer i EU.
Som reaktion på udfordringerne i forbindelse med migrationskrisen blev handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere (ikke-EU-borgere) vedtaget i 2016. Handlingsplanen tager blandt andet fat på nogle områder, hvor migranter er dårligere stillet, herunder hvad angår adgang til sundhedsydelser. I 2020 fremlagde Kommissionen den europæiske dagsorden for migration og den nye pagt om migration og asyl, som har til formål yderligere at strømline EU-politikker på dette område. Forordningerne trådte i kraft i juni 2024 og finder anvendelse fra den 1. juli 2026.
I 2015 opfordrede Parlamentet til handling for at mindske de uligheder, der rammer børn på områder som sundhed, og for at indføre en europæisk børnegaranti i forbindelse med en EU-plan til bekæmpelse af børnefattigdom. I juni 2021 vedtog Rådet Kommissionens forslag om indførelse af en europæisk børnegaranti. Formålet med den europæiske børnegaranti er at forebygge og bekæmpe social udstødelse ved at sikre, at børn i nød har effektiv adgang til en række centrale tjenester, herunder gratis sundhedspleje og sund ernæring. Som et første skridt forelagde medlemsstaterne nationale planer med en beskrivelse af, hvordan de vil gennemføre den europæiske børnegaranti frem til 2030. Planernes fremskridt skal gennemgås hvert andet år.
D. Lægemidler (2.2.5)
Ved lægemiddel forstås ethvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der bruges som middel til helbredelse eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker. Direktivet om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (direktiv 2001/83/EF) og forordningen om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (forordning (EF) nr. 726/2004) fastsætter krav og procedurer for markedsføringstilladelser samt regler for overvågning af godkendte lægemidler. Forordningen om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (forordning (EU) 2019/1243) medførte ændringer af denne lovgivning og indførte særlige foranstaltninger med henblik på at sikre adgangen til lægemidler og håndtere mangler i hele EU.
For at styrke lægemiddelforsyningen og -produktionen foreslog Kommissionen i marts 2025 forordningen om kritiske lægemidler. Den har til formål at forbedre tilgængeligheden af kritiske lægemidler og øge adgangen til behandling af sjældne sygdomme og underforsynede markeder. I øjeblikket er Parlamentet og Rådet klar til at indlede forhandlinger om retsakten. Sideløbende hermed blev Alliancen for kritiske lægemidler oprettet i januar 2024 under HERA som en rådgivende platform. Alliancen samler interessenter fra medlemsstaterne, industrien, civilsamfundet og det videnskabelige samfund for at identificere prioriterede områder og foreslå løsninger til forebyggelse og håndtering af mangel på lægemidler.
EMA er ansvarligt for at fremme udviklingen af lægemidler og overvåge deres sikkerhed, evaluere markedsføringstilladelser og give oplysninger til sundhedspersoner. Kliniske forsøg undersøger effektiviteten og sikkerheden af lægemidler hos mennesker. Forordningen om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler fastsatte harmoniserede regler for godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg i EU.
Som led i den igangværende revision af den generelle lægemiddellovgivning fremlagde Kommissionen lægemiddelpakken i april 2023 med det formål at gøre lægemidler mere til rådighed, tilgængelige og økonomisk overkommelige. Samtidig foreslog den en henstilling fra Rådet om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens med en One Health-tilgang, der blev vedtaget den 13. juni 2023. Kommissionen definerer den som en integreret, ensartet tilgang, der sigter mod på en bæredygtig måde at afbalancere og optimere menneskers, dyrs, planters og økosystemers sundhed. Parlamentet og Rådet har vedtaget deres holdninger til de to forslag og forhandler i øjeblikket i trepartsdrøftelser.
Ved forordningen om medicinsk udstyr (forordning (EU) 2017/745) og forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (forordning (EU) 2017/746) fastsættes der regler for at bringe medicinsk udstyr og udstyr til in vitro-diagnostik i omsætning samt for at gennemføre relaterede kliniske afprøvninger. Disse forordninger om medicinsk udstyr trådte i kraft i henholdsvis maj 2021 og maj 2022. Udstyr grupperes i henhold til deres risikoklasser, og der gælder specifikke regler for hver enkelt klasse. I oktober 2024 vedtog Parlamentet en beslutning om det presserende behov for at revidere forordningen om medicinsk udstyr for at tackle reguleringsmæssige udfordringer og forbedre patienternes adgang til vigtigt medicinsk udstyr.
I juli 2024 blev der vedtaget en ny forordning om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker. Den fastsætter kvalitets- og sikkerhedsstandarder for humant afledte stoffer, der anvendes i sundhedssektoren. Forordningen finder anvendelse fra den 7. august 2027.
E. E-sundhed
I 2025 blev en forordning om et europæisk sundhedsdataområde vedtaget. Den sætter EU-borgerne i stand til at forvalte deres sundhedsdata og muliggør grænseoverskridende anvendelse til forskning og innovation, samtidig med at det sikres, at reglerne om databeskyttelse overholdes. Dette er et vigtigt resultat inden for EU's dagsorden for e-sundhed.
EU er midt i en digital omstilling af sine sundhedssystemer. Digitaliseringen af sundhed omfatter integrationen af digitale teknologier og informationsstyringssystemer i forskellige aspekter af sundhedsindustrien. Det indebærer brug af elektroniske patientjournaler, telemedicin, bærbart udstyr, mobilapps, dataanalyse og andre digitale værktøjer. Digitaliseringen af sundhedssektoren er en del af EU's strategi for det digitale indre marked, som sigter mod at opnå en tættere digital harmonisering mellem medlemsstaterne.
E-sundhedsnetværket er et frivilligt netværk, der er oprettet i henhold til artikel 14 i direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (direktiv 2011/24/EU), og som udgør en platform for medlemsstaternes kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med e-sundhed. I Kommissionens meddelelse om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked fra 2018 prioriteres sikker adgang til sundhedsdata (herunder på tværs af grænserne) for borgerne, individuelt tilpasset medicin, bedre forskning gennem en fælles EU-datainfrastruktur og en styrkelse af borgernes indflydelse gennem digitale værktøjer til brugerfeedback og personfokuseret pleje (mobile sundhedsløsninger, individuelt tilpasset medicin). Digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed sikrer kontinuitet i plejen for europæiske borgere, når de rejser til udlandet i EU.
F. Medicinsk teknologivurdering (MTV)
MTV har til formål at tilbyde evidensbaserede data om sundhedsteknologier for at garantere sikre, effektive, patientfokuserede og omkostningseffektive sundhedspolitikker. De nationale myndigheder anvender også MTV-resultaterne til at vejlede beslutninger om, hvilke teknologier der bør refunderes på nationalt plan. MTV vurderer merværdien af sundhedsteknologier, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og diagnostiske værktøjer, kirurgiske procedurer samt foranstaltninger til sygdomsforebyggelse, diagnosticering eller behandling. I december 2021 blev der vedtaget en ny forordning om medicinsk teknologivurdering, der gradvis vil finde anvendelse fra januar 2025.
G. Bioteknologi
I juli 2024 foreslog Kommissionen en række målrettede aktioner til fremme af bioteknologi og bioproduktion i EU gennem sin meddelelse "Fremtiden bygges på naturen: Fremme af bioteknologi og bioproduktion i EU". Den kommende EU-retsakt om bioteknologi har til formål at fremskynde innovation inden for MTV, kliniske forsøg og bioproduktion, styrke Europas konkurrenceevne og fremme sundhedsløsninger. Forslaget til retsakten om bioteknologi er nævnt i Kommissionens arbejdsprogram for 2026.
Europa-Parlamentets rolle
Fra 2023 til 2025 fungerede Udvalget om Folkesundhed (SANT) som et underudvalg til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. I februar 2025 blev det et selvstændigt udvalg med ansvar for bl.a. programmer og aktioner inden for folkesundhed, lægemidler og medicinsk udstyr, kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet samt mental sundhed og patientrettigheder. SANT fører også tilsyn med EMA's og ECDC's arbejde og samarbejder regelmæssigt med WHO.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Udvalget om Folkesundhed.
Leila Jouini / Ioana-Alice POSTU