Folkesundhed
Folkesundhedspolitikken har for nylig indtaget en central plads i EU's politikudformning som et resultat af covid-19-pandemien, Europa-Parlamentets arbejde, som har gjort kræft til et af sine fokusområder, og bevægelsen hen imod en stærkere europæisk sundhedsunion. Initiativet vedrørende en europæisk sundhedsunion håndterer aktuelle og fremtidige sundhedsspørgsmål, opbygning af modstandsdygtighed mod grænseoverskridende sundhedstrusler, gennemførelse af kræfthandlingsplanen, fremme af lægemiddelstrategien for Europa og forbedring af digital sundhed.
Retsgrundlag
Artikel 168 (folkesundhed), artikel 144 (det indre marked) og artikel 153 (socialpolitik) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Mål
EU's folkesundhedspolitik har til formål at:
- beskytte og forbedre EU-borgernes sundhed
- understøtte moderniseringen og digitaliseringen af sundhedssystemer og -infrastruktur
- øge de europæiske sundhedssystemers modstandsdygtighed
- sætte EU og medlemslandene i stand til bedre at forebygge og håndtere fremtidige pandemier.
Baggrund
Maastrichttraktaten fra 1992 skabte et klart retsgrundlag for vedtagelse af sundhedspolitiske foranstaltninger. Efterfølgende blev disse bestemmelser styrket med Amsterdamtraktaten fra 1997, således at EU kunne vedtage foranstaltninger, der sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
Fremkomsten af store sundhedsspørgsmål kombineret med den frie bevægelighed for patienter og sundhedspersonale i EU og de socioøkonomiske konsekvenser af sundhedsspørgsmål betyder, at folkesundheden har fået en stadig mere fremtrædende plads på EU's dagsorden. Oprettelsen af særlige agenturer, som f.eks. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), understregede EU's voksende rolle inden for sundhedspolitik. Agenturer som Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) bidrager yderligere til at styrke de europæiske sundhedspolitikker. EU4Health-programmet blev vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien og for at styrke kriseberedskabet i EU. Covid-19-krisen intensiverede generelt indsatsen, idet der blev lagt vægt på kollektiv modstandsdygtighed og grænseoverskridende sundhedssikkerhed, hvilket skubbede EU i retning af en robust europæisk sundhedsunion.
De generelle mål for den europæiske sundhedsunion for 2021-2027 fokuserer på umiddelbare og vedvarende sundhedsproblemer. Disse omfatter håndtering af covid-19-krisen, styrkelse af beskyttelsen mod grænseoverskridende sundhedsrisici, gennemførelse af initiativer som Europas kræfthandlingsplan, lægemiddelstrategien for Europa og fremme af digital sundhed. EU vil også fortsat samarbejde globalt om at tackle sundhedsudfordringer, herunder udvikling af vacciner og håndtering af antibiotikaresistente infektioner.
Resultater og nuværende udvikling
A. Sundhed i alle politikker (HiAP)
Princippet om Sundhed i alle politikker, som blev formuleret som en EU-tilgang i 2006 og er kodificeret i artikel 9 og artikel 168, stk. 1, i TEUF og artikel 35 i chartret, er en reaktion på den tværsektorielle karakter af folkesundhedsspørgsmål og har til formål at integrere sundhedsaspekter i alle relevante politikker med henblik på at forbedre folkesundheden og ligheden på sundhedsområdet. F.eks. bidrager fra jord til bord-strategien til produktion af ikke alene bæredygtige, men også sundere fødevarer, nulforureningshandlingsplanen skaber et renere og også sundere leverum og EU4Health-programmet (2021-2027) bidrager sammen med andre fonde og programmer til at løse sundhedsproblemer ud fra forskellige synspunkter. Flere politikker sigter mod at forebygge klimaændringernes skadelige virkning på sundheden såsom det stigende antal dødsfald som følge af hedebølger og naturkatastrofer og ændrede infektionsmønstre for vandbårne sygdomme og sygdomme, der overføres af insekter, snegle eller andre koldblodede dyr.
B. Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
Forebyggelsesaktiviteter i EU omfatter en lang række områder, herunder initiativer mod kræft og overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, vaccination og bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
Kræft er den næststørste dødsårsag i EU. Den har konsekvenser for den personlige og familiemæssige sfære og påvirker sundhedssystemerne og den samlede økonomiske produktivitet. Kræft behandles på europæisk plan gennem en række initiativer. Parlamentet nedsatte et særligt udvalg om kræftbekæmpelse (BECA) (2020-2022), der undersøgte de foranstaltninger, som EU kan gennemføre for at bekæmpe kræft. Europas kræfthandlingsplan dækker forebyggelse, tidlig diagnosticering, behandling og opfølgning og udgør EU's reaktion på de stigende udfordringer inden for kræfthåndtering. I september 2022 fremlagde Kommissionen en ny tilgang til støtte for medlemsstaternes bestræbelser på at fremme udbredelsen af kræftscreening. Formålet med planen er også at øge deltagelsen i screening for brystkræft, tyk- og endetarmskræft og livmoderhalskræft til 90 % af de berettigede personer senest i 2050.
I december 2021 lancerede Kommissionen "Healthier together – EU-initiativet om ikkeoverførbare sygdomme" for at hjælpe EU-landene med at mindske de store byrder i forbindelse med ikkeoverførbare sygdomme og øge borgernes trivsel. Det anslås, at mere end 84 millioner mennesker i EU kæmper med mentale sundhedsproblemer. EU's fælles aktion for mental sundhed og trivsel varede fra 2013 til 2018 og skabte en europæisk handlingsramme for mental sundhed og trivsel, som bidrager til fremme af mental sundhed. Eftersom selvmord er den næststørste dødsårsag i aldersgruppen 15-29 år, vil forebyggelse, bevidsthed, ikkestigmatisering og adgang til hjælp stadig være af allerstørste vigtighed. Den 13. september 2022 opfordrede Parlamentet i en beslutning om virkningerne af covid-19 på unge Kommissionen til at indføre et europæisk år for mental sundhed. Hjerte-kar-sygdomme er den næststørste dødsårsag i EU. Narkotika, alkohol og tobak er livsstilsfaktorer, der har alvorlige følger for menneskers sundhed, og kampen mod dem er et vigtigt anliggende for folkesundhedspolitikken. Tobaksvaredirektivet (direktiv 2014/40/EU) og tobaksafgiftsdirektivet (Rådets direktiv 2011/64/EU) var milepæle i denne kamp. Brugen af narkotika medfører også omkostninger for og skader på folkesundheden og sikkerheden. I december 2020 godkendte Rådet EU's nye narkotikastrategi for 2021-2025. Dokumentet fastlægger en overordnet politisk ramme og opstiller strategiske prioriteter for EU's politik vedrørende ulovlig narkotika på tre hovedområder: begrænsning af narkotikaudbuddet, begrænsning af narkotikaefterspørgslen og håndtering af narkotikarelaterede skader. Bestræbelserne på at revidere EU's alkoholstrategi fra 2006 er i øjeblikket gået i stå.
Hvad angår overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler har ECDC indført et system for tidlig varsling og reaktion, og EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed koordinerer reaktionen på udbrud og epidemier. Samarbejdet med FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO) er af afgørende betydning i disse tilfælde, som det fremgik i forbindelse med udbruddet af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020. Mange ad hoc-foranstaltninger blev vedtaget efter hasteprocedurer (se det særlige EUR-Lex websted og Kommissionens websted for coronavirusrespons).
I 2022 blev EMA's mandat forlænget, og en ny forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler udvidede ECDC's mandat og gav Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) yderligere beføjelser.
C. Samfundsmæssige ændringer, demografisk overgang
Kommissionens rapport fra 2023 om demografiske forandringer undersøger udfordringer som følge af aldring, befolkningsnedgang og et reduceret antal personer i den erhvervsaktive alder. Håndtering af EU's aldrende befolkning, sikring af høj livskvalitet i alderdommen og bæredygtige sundhedssystemer er centrale udfordringer. I 2020 lancerede WHO årtiet for sund aldring ("Decade of Healthy Ageing"), og i den forbindelse offentliggjorde Kommissionen en grønbog om aldring i januar 2021.
Som reaktion på udfordringerne i forbindelse med migrationskrisen blev EU-handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere vedtaget i 2016. Handlingsplanen tager blandt andet fat på nogle områder, hvor migranter er dårligere stillet, herunder hvad angår adgang til sundhedsydelser. I 2020 fremlagde Kommissionen den europæiske dagsorden for migration og den nye pagt om migration og asyl, som har til formål yderligere at strømline de europæiske politikker på dette område.
I 2015 opfordrede Parlamentet til handling for at mindske de uligheder, der rammer børn på sådanne områder som sundhed, og for at indføre en børnegaranti i forbindelse med en EU-plan til bekæmpelse af børnefattigdom. I juni 2021 vedtog Rådet Kommissionens forslag om indførelse af en europæisk børnegaranti. Som et første skridt forelagde medlemsstaterne nationale planer med en beskrivelse af, hvordan de vil gennemføre børnegarantien frem til 2030. Disse planer skal gennemgås hvert andet år.
D. Lægemidler (2.2.5)
Ved lægemiddel forstås ethvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der bruges som middel til helbredelse eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker. Direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 fastsætter krav og procedurer for markedsføringstilladelser samt regler for overvågning af godkendte lægemidler. Forordning (EU) 2019/1243 medførte ændringer af denne lovgivning og indførte særlige foranstaltninger med henblik på at sikre adgangen til lægemidler og håndtere mangler i hele EU. EMA er ansvarlig for at fremme udviklingen af lægemidler, evaluere markedsføringstilladelser, overvåge lægemidlers sikkerhed og give oplysninger til sundhedspersoner. Kliniske forsøg undersøger effektiviteten og sikkerheden af lægemidler hos mennesker. Forordning (EU) nr. 536/2014, som trådte i kraft i januar 2022, fastsatte harmoniserede regler for godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg.
Som led i den igangværende revision af den generelle lægemiddellovgivning fremlagde Kommissionen sin lægemiddelpakke i april 2023 (godkendt af Parlamentet den 10. april 2024) med det formål at gøre lægemidler mere til rådighed, tilgængelige og økonomisk overkommelige. Samtidig foreslog den en henstilling fra Rådet om at intensivere bekæmpelsen af antimikrobiel resistens (AMR) på grundlag af en One Health-tilgang, der blev vedtaget den 13. juni 2023.
E. E-sundhed
EU er midt i en digital omstilling af sundhedssystemerne. Digitaliseringen af sundhed omfatter integrationen af digitale teknologier og informationsstyringssystemer i forskellige aspekter af sundhedsindustrien. Det indebærer brug af elektroniske patientjournaler (EPJ'er), telemedicin, bærbart udstyr, mobilapps, dataanalyse og andre digitale værktøjer. Digitaliseringen af sundhedssektoren er en del af EU's strategi for det digitale indre marked, som sigter mod en tættere digital harmonisering mellem EU's medlemsstater.
E-sundhedsnetværket er et frivilligt netværk, der er oprettet i henhold til artikel 14 i direktiv 2011/24/EU, og som udgør en platform for medlemsstaternes kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med e-sundhed. I Kommissionens meddelelse om digital omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked fra 2018 fastslås det som prioriteter at give borgerne sikker adgang til deres sundhedsdata (herunder på tværs af grænserne) og fremme individuelt tilpasset medicin og bedre forskning gennem en fælles EU-datainfrastruktur og en styrkelse af borgernes indflydelse ved at give dem digitale værktøjer til brugerfeedback og personfokuseret pleje (mobile sundhedsløsninger, individuelt tilpasset medicin). Digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed sikrer kontinuitet i plejen for europæiske borgere, når de rejser til udlandet i EU. Lovgivningsforslaget om et europæisk sundhedsdataområde fra maj 2022 har til formål at sætte EU-borgerne i stand til at kontrollere deres sundhedsdata og muliggøre grænseoverskridende anvendelse til forskning og innovation og samtidig sikre overholdelse af databeskyttelsesreglerne. Den 24. april 2024 godkendte Parlamentet den foreløbige aftale med Rådet om det europæiske sundhedsdataområde.
F. Medicinsk teknologivurdering (MTV)
MTV har til formål at tilbyde evidensbaserede data om sundhedsteknologier for at garantere sikre, effektive, patientfokuserede og omkostningseffektive sundhedspolitikker. De nationale myndigheder anvender også MTV-resultaterne til at vejlede beslutninger om, hvilke teknologier der bør refunderes på nationalt plan. MTV vurderer merværdien af sundhedsteknologier, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og diagnostiske værktøjer, kirurgiske procedurer samt foranstaltninger til sygdomsforebyggelse, diagnosticering eller behandling. I december 2021 blev der vedtaget en ny forordning om medicinsk teknologivurdering, som gradvis vil finde anvendelse fra januar 2025.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har konsekvent fremmet en sammenhængende folkesundhedspolitik gennem talrige udtalelser, undersøgelser, drøftelser og betænkninger. I 2019 påtog det sig en mere proaktiv rolle med hensyn til at få sat kræftbekæmpelse på dagsordenen som en topprioritet i EU's sundhedspolitik. Under covid-19-krisen medvirkede Parlamentet aktivt til at fremme en koordineret reaktion fra EU's side og understregede behovet for et langt stærkere samarbejde på sundhedsområdet for at skabe en europæisk sundhedsunion.
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) er Parlamentets hovedaktør i sundhedsspørgsmål. I begyndelsen af 2023 nedsatte ENVI-udvalget et nyt permanent underudvalg om folkesundhed (SANT), som vil styrke Parlamentets rolle i udøvelsen af kontrol med EU's sundhedspolitikker og fremme deres udvikling. Europa-Parlamentet satte også behovet for en mere koordineret europæisk tilgang til kræftbekæmpelse højt på den politiske dagsorden i den nuværende 9. valgperiode med nedsættelsen af Det Særlige Udvalg om Kræftbekæmpelse.
Parlamentet insisterede på et selvstændigt europæisk sundhedsprogram, der sikrer støtte til EU4Health. Det gennemgår også gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem dialoger, spørgsmål, undersøgelser og intern forskning og understreger betydningen af sundhedsreformer. Parlamentet har også konsekvent slået til lyd for fremme af mental trivsel i udformningen af EU's politikker.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Underudvalget om Folkesundhed.
Filip Karan / Christian Kurrer