Den Europæiske Revisionsret (i det følgende "Revisionsretten") er ansvarlig for at revidere EU's finanser. Som EU's eksterne revisor bidrager den til at forbedre EU's økonomiske forvaltning og fungerer som den uafhængige vogter af unionsborgernes finansielle interesser.

Retsgrundlag

  • Artikel 285-287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (se navnlig afsnit XIV om ekstern revision og decharge).
  • Struktur

    A. Medlemmer

    1. Antal

    Revisionsretten har ét medlem for hver EU-medlemsstat (Nicetraktaten formaliserede, hvad der havde været den anerkendte procedure), dvs. 27 i princippet.

    2. Krav

    Medlemmerne udvælges blandt personer:

    • som i deres respektive lande tilhører eller har tilhørt eksterne revisionsorganer, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv
    • hvis uafhængighed er uomtvistelig.
    • 3. Udnævnelsesprocedure

      • Hver EU-medlemsstat anbefaler en kandidat til at varetage dette hverv. EU-Rådet udnævner dem derefter formelt til medlemmer af Revisionsretten efter høring af Europa-Parlamentet.
      • 4. Embedsperiode

        Medlemmerne har en embedsperiode på seks år, som kan forlænges én gang.

        5. Ansættelsesforhold

        Medlemmerne nyder de samme privilegier og immuniteter som EU-Domstolens dommere.

        6. Pligter

        Medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed. Det betyder, at:

        • at de ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen ekstern kilde
        • at de skal afholde sig fra enhver handling, som er uforenelig med deres hverv
        • at de ikke må udøve nogen anden erhvervsmæssig virksomhed – hverken lønnet eller ulønnet
        • at EU-Domstolen kan afsætte dem fra embedet, hvis de overtræder disse betingelser.
        • B. Opbygning

          Revisionsrettens medlemmer vælger af sin midte sin formand for et tidsrum af tre år, som kan forlænges.

          Revisionsretten er organiseret i fem afdelinger, der er ansvarlige for specifikke udgifts- og indtægtsområder:

          • Afdeling I: Bæredygtig brug af naturressourcer
          • Afdeling II: Investering i samhørighed, vækst og inklusion
          • Afdeling III: Optræden udadtil, sikkerhed og retfærdighed
          • Afdeling IV: Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi
          • Afdeling V: Finansiering og forvaltning af Unionen.
          • Hver afdeling har to hovedopgaver:

            • dels at vedtage særberetninger, særlige årsberetninger og udtalelser;
            • dels at udarbejde udkast til bemærkninger til årsberetningerne om EU's almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond og udkast til udtalelser til vedtagelse af Revisionsretten som helhed.
            • Revisionsretten har ca. 900 ansatte og har hjemsted i Luxembourg.

              Beføjelser

              A. Revisionsrettens revisioner

              1. Ansvarsområde

              Revisionsretten reviderer regnskaberne for samtlige indtægter og udgiftsregnskaber i Unionen og Unionens organer. Den udfører sine revisioner med henblik på at få rimelig sikkerhed for:

              • at Den Europæiske Unions årlige regnskaber er pålidelige (finansiel revision)
              • at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige (juridisk-kritisk revision) samt
              • at den økonomiske forvaltning er forsvarlig (forvaltningsrevision).
              • 2. Revisionsmetoder

                Revisionsretten foretager løbende revision, som kan udføres, før regnskabet for det pågældende regnskabsår er afsluttet. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og kan også foretages:

                • i EU-institutioner og -agenturer
                • i organer, som forvalter indtægter eller udgifter på EU's vegne
                • hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra EU-budgettet.
                • Revisionen i medlemsstaterne foretages i samarbejde med de nationale overordnede revisionsorganer. De reviderede enheder har pligt til at fremsende alle dokumenter eller oplysninger til Revisionsretten, som den finder nødvendige for at gennemføre sine opgaver.

                  Revisionsretten har ikke undersøgelsesbeføjelser. Den indberetter derfor sager om mulig svig og korruption til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og/eller Den Europæiske Anklagemyndighed, som derefter behandler sagerne i overensstemmelse med deres respektive beføjelser

                  3. Revisionsberetninger

                  Efter revisionen offentliggør Revisionsretten:

                  • årsberetninger om gennemførelsen af EU's budget og Den Europæiske Udviklingsfond, herunder revisionserklæringen, med fokus på overensstemmelsen og den formelle rigtighed (senest den 15. november); siden 2022 er performanceaspekterne igen blevet behandlet i forbindelse med årsberetningerne og særberetningerne (i modsætning til 2019–2021, hvor der var en årsberetning om EU-budgettets performance)
                  • særlige årsberetninger om EU-agenturer, decentrale organer og fællesforetagender
                  • særberetninger om emner af interesse, navnlig om spørgsmål vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning og specifikke udgifts- eller politikområder
                  • undersøgelser, der dækker politikker og forvaltningsemner ud fra et bredt perspektiv, præsenterer analyser af områder eller spørgsmål, som endnu ikke er blevet revideret, eller fastlægger et faktuelt grundlag for visse emner.
                  • B. Rådgivningsbeføjelser

                    De øvrige institutioner kan i overensstemmelse med artikel 287, stk. 4, i TEUF til enhver tid anmode Revisionsretten om en udtalelse. Høring af Revisionsretten er obligatorisk, når Rådet:

                    • vedtager finansielle bestemmelser, som fastlægger proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen
                    • fastsætter metoder og procedurer, hvorved EU's egne indtægter gøres tilgængelige for Kommissionen
                    • fastsætter regler vedrørende de finansielle aktørers, de anvisningsberettigedes og regnskabsførendes ansvar eller
                    • vedtager foranstaltninger til bekæmpelse af svig.
                    • Revisionsrettens udtalelser er af rådgivende karakter og er ikke juridisk bindende.

                      <a href="https://www.eca.europa.eu/da/publications?ref=AR-2024">Revisionsrettens årsberetning for 2024</a>

                      A. Gennemførelse af det almindelige EU-budget

                      Den samlede fejlprocent for udgifterne steg fra 3,0 % i 2021 til 4,2 % i 2022 og yderligere til 5,6 % i 2023 og faldt derefter til 3,6 % i 2024. Af de reviderede udgifter var 68,9 % højrisikoudgifter, dvs. primært godtgørelsesbaserede betalinger, hvor der gælder komplekse regler og støtteberettigelseskriterier. Denne betalingstype foretages ofte inden for rammerne af samhørighedspolitikken og udviklingsprogrammerne for landdistrikter, som er under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

                      Fejlprocenten for denne betalingstype skønnes at være på 5,2 % (sammenlignet med 7,9 % i 2023, 6 % i 2022 og 4,7 % i 2021), hvilket ligger over væsentlighedstærsklen og blev klassificeret som "gennemgribende". Revisionsretten afgav derfor for sjette år i træk en negativ udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af budgetudgifterne (i stedet for en revisionserklæring med forbehold, som det var tilfældet for årene 2016–2018), og fremhævede, at fejl vedrørende støtteberettigelse og udbud bidrog mest til den anslåede fejlforekomst.

                      B. Gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

                      Ud over sin revision af udgifterne under det almindelige EU-budget overvåger Revisionsretten, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten gennemføres, og vurderer, om betalingerne er knyttet til opfyldelsen af de aftalte milepæle og mål. Dens rolle er at sikre, at genopretnings- og resiliensfacilitetens resultatbaserede tilgang giver effektive resultater, og at EU-midlerne anvendes korrekt og gennemsigtigt. Med henblik herpå udarbejder Revisionsretten en række beretninger om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

                      Revisionsretten har revideret 222 milepæle og 173 mål i de 28 tilskudsbetalinger, der blev foretaget i 2024, og som beløb sig til 59,9 mia. EUR, for at vurdere, om de opfylder betalings- og støtteberettigelsesbetingelserne. Desuden afgav Revisionsretten en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Følgende kvalitative og kvantitative elementer blev nævnt:

                      • 12 af de 395 undersøgte milepæle og mål var påvirket af revisionsresultater med en finansiel effekt over væsentlighedstærsklen.
                      • Seks milepæle i fem betalinger var ikke blevet opfyldt på tilfredsstillende vis.
                      • Milepælene eller målene var vagt defineret i fire tilfælde.
                      • Der var ét tilfælde af dobbeltfinansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, og ét mål var blevet omgjort.
                      • Visse projekter var påbegyndt inden støtteberettigelsesperiodens begyndelse i februar 2020.
                      • Nogle medlemsstater gennemførte ikke straks de fleste af Kommissionens udestående revisionshenstillinger vedrørende kritiske og meget vigtige resultater.
                      • Midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten kan ikke systematisk spores i alle medlemsstater.
                      • Revisionsretten fremsatte to anbefalinger til Kommissionen:

                        • Udvid omfanget af kontroller, der udføres i forbindelse med foreløbige vurderinger.
                        • Afhjælp forsinkelser i medlemsstaternes gennemførelse af Kommissionens revisionshenstillinger.
                        • C. EU-budgettets performance

                          I 2022 ophørte Revisionsretten med at offentliggøre den årlige beretning om performance og inkluderede performanceaspekterne af budgetgemmeførelsen i kapitel 3 i sin årsberetning. Dette kapitel består af to dele.

                          • Del 1 giver et overblik over resultaterne af Revisionsrettens 28 særberetninger i 2024 på tværs af fem strategiske områder, nemlig
                            • EU's indsats vedrørende genopretningen efter krisen
                            • EU's økonomiske konkurrenceevne
                            • modstandsdygtighed over for trusler mod EU's sikkerhed
                            • klimaforandringer, miljø, og naturressourcer
                            • finanspolitikker og offentlige finanser.
                            • Efter sammenfatningen af hovedbudskaberne for hvert område giver årsberetningen eksempler på tiltag fra Kommissionen som svar på særberetningerne og sammenfatter Europa-Parlamentets og Rådets reaktioner.

                              • Del 2 indeholder flere oplysninger om programmernes resultater under den flerårige finansielle ramme med fokus på udgiftsområde 1 "Det indre marked, innovation og det digitale område" og følgende undersøgte programmer: Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF), EU's rumprogram og InvestEU.
                              • Europa-Parlamentets rolle

                                Revisionsretten blev oprettet i 1977 på Parlamentets initiativ. Den blev en EU-institution i 1993. Siden da har den bistået Parlamentet og Rådet med at kontrollere gennemførelsen af budgettet. Revisionsrettens årsberetninger og særberetninger ligger til grund for Parlamentets årlige dechargeafgørelse.

                                Revisionsrettens medlemmer indbydes til at forelægge deres beretninger på udvalgsmøder og besvare spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet – primært i Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT), men også på fælles møder for CONT-udvalget og et eller flere specialudvalg eller, undertiden, såfremt emnet er af begrænset interesse for CONT-udvalget, kun i et specialudvalg. Hvert år afholder Revisionsretten og CONT-udvalget møder for at drøfte prioriteter og Revisionsrettens årlige arbejdsprogram, de nærmere bestemmelser for samarbejdet osv. En gang om året deltager Revisionsrettens formand i et møde i Parlamentets Udvalgsformandskonference med henblik på at forelægge Revisionsrettens årlige arbejdsprogram og indbyde alle udvalg til at indsende deres forslag til det næste program. Parlamentet fremsætter også forslag til disse emner i sine årlige beslutninger om decharge til Revisionsretten.

                                Parlamentet spiller også en rolle i udnævnelsen af Revisionsrettens medlemmer. CONT-udvalget afholder høringer af de kandidater, der er foreslået som medlemmer af Revisionsretten, stemmer om deres udnævnelse og forelægger en indstilling for plenarforsamlingen, som derefter stemmer om deres udnævnelse inden for to (i praksis nogle gange tre) måneder efter modtagelsen af indstillingen.

                                Endvidere kan Revisionsretten med sin ekspertise bistå medlemmer af Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning på det finansielle område.

                                Yderligere oplysninger om dette emne findes på Budgetkontroludvalgets websted.

                                 

                                Vera Milicevic