Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Kommunikationspolitik

Nødvendigheden af en fornuftig kommunikationspolitik har sit retsgrundlag i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som garanterer alle borgere ret til at blive informeret om EU-relevante emner. EU-institutionerne har udviklet en række værktøjer og tjenester, der skal sikre kontakt og information til offentligheden. Det europæiske borgerinitiativ har siden det blev indført i 2012 givet borgerne mulighed for at blive mere direkte inddraget i ny lovgivning og EU-spørgsmål.

Retsgrundlag

EU-traktaterne indeholder ingen specifikke bestemmelser om kommunikationspolitik. Unionens charter om grundlæggende rettigheder, der er bindende i kraft af Lissabontraktaten, har imidlertid samme retslige status som EU-traktaterne. Chartret udgør en fælles ramme for alle EU's institutioner, når de i deres kommunikation med offentligheden søger at knytte EU's indsats til Unionens grundlæggende værdier. De relevante artikler i chartret er artikel 11 (ytrings- og informationsfrihed samt mediefrihed og mediepluralisme), artikel 41 (ret til at blive hørt og ret til aktindsigt i akter vedrørende en selv), artikel 42 (ret til aktindsigt i dokumenter fra EU's institutioner) og artikel 44 (ret til at indgive andragender). Eftersom der ikke er noget særskilt retsgrundlag for kommunikationspolitik i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), må ethvert tiltag på EU-niveau henvise til artikel 352 i TEUF.

Mål

EU er forpligtet til at oplyse EU's borgere og andre interesserede parter om sine beslutninger og aktiviteter. EU-institutionerne råder derfor over specialiseret personale og specifikke budgetmidler til at sikre, at information om EU er lettilgængelig på sprog, som borgerne forstår.

Når borgerne kan tilgå klart forståelige oplysninger, er de bedre rustet til at udøve deres ret til at deltage i den demokratiske proces i EU, hvor beslutningerne skal træffes med så stor åbenhed og så tæt på borgerne som muligt i efterlevelse af principperne om pluralisme, deltagelse, åbenhed og gennemsigtighed. Kommissionens politikdokumenter om kommunikation afspejler den prioritering, som denne politik nyder, og som er baseret på tre principper:

  • at være lydhør over for offentligheden og tage hensyn til dens synspunkter og bekymringer;
  • at forklare, hvordan Den Europæiske Unions politikker påvirker hverdagen for borgerne og andre indbyggere i Unionen;
  • at indgå i dialog med folk lokalt gennem kommunikation på nationalt eller lokalt niveau via deres foretrukne medier.

Primære initiativer og udviklingstræk

Der er siden 2001 gjort en skærpet indsats for at skabe en sammenhængende kommunikationsstrategi for EU gennem en række vægtige politikdokumenter om kommunikation, som Kommissionen har udformet. Dette bidrog også til 2002-portalen »Your Voice in Europe«, der blev omdannet til portalen »Deltag i debatten« i november 2018, som giver borgere, forbrugere og virksomheder mulighed for at spille en aktiv rolle i udformningen af Kommissionens politik. Kommissionen vedtog i februar 2006 sin hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik, som indkredsede fem indsatsområder vedrørende partnerskab med andre institutioner, stater og civilsamfund, og understregede betydningen af at fremme retten til informationsfrihed i EU samt foreslog udformning af et europæisk charter eller en adfærdskodeks for kommunikation.

Kommissionen og Parlamentet kommunikerer med medierne, interessenter og borgere om spørgsmål af europæisk interesse, herunder EU-politikker og -tiltag, i form af de informationstilbud og servicer, som udbydes via deres respektive generaldirektorater for kommunikation. Disse kommunikationsværktøjer indbefatter websteder, konti på de sociale medier, besøgsfaciliteter, forbindelseskontorer og lokale kontorer i alle EU-lande samt særlige servicer henvendt til pressen. De primære redskaber og tiltag inden for EU's kommunikationspolitik er:

  • Direkte kontaktcentraler såsom Europe Direct-informationscentret (EDIC), det europæiske dokumentationscenter (EDC) eller Forespørgsler fra Borgerne (Ask EP). Borgerne kan henvende sig skriftligt eller telefonisk til disse centre og få svar på deres spørgsmål.
  • Kommunikation om EU via EU's officielle websted EUROPA, EU's tv-informationstjeneste Europe by Satellite (EbS), Parlamentets multimediecenter, der dækker de seneste nyheder fra Europa-Parlamentet og webstreaming af parlamentariske plenardebatter og udvalgsmøder.
  • Kommunikation via de forskellige EU-institutioners hjemmesider, deres respektive pressetjenester og forskellige sociale medienetværk.
  • Det europæiske borgerinitiativ (se nedenfor).
  • Programmet Europa for Borgerne og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (se nedenfor).
  • Kommissionens meddelelse om et partnerskab om formidling af EU (se nedenfor).
  • Hjemmesiderne »Hvad EU gør for mig« og EUandME og mobilapp'en »Europa i din hånd« (se nedenfor).
  • Tiltag til at øge dækningen af EU-anliggender gennem samarbejde med audiovisuelle og online-platforme, f.eks. ,Det Europæiske Radionetværk Euranet og Euronews.

1. Programmet Europa for Borgerne og det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier.

Det Europæiske Råd vedtog i januar 2004 det første fælles handlingsprogram til fremme af aktivt medborgerskab i Europa som opfølgning på opfordringer fremsat på Rådets topmøder i både Tammerfors (1999) og Nice (2000) til en mere åben dialog med civilsamfundet. Handlingsprogrammet blev, efter den kuldsejlede europæiske forfatningstraktat, erstattet af programmet »Europa for Borgerne«, som blev oprettet af Europa-Parlamentet og Rådet for perioden 2007-2013. Programmet blev fornyet for perioden 2014-2020 og ydede finansiering inden for to primære temaområder: 1) europæisk historiebevidsthed og 2) demokratisk engagement og aktivt medborgerskab. Programmet nedsatte også en gruppe for civil dialog, som samledes regelmæssigt mellem 2014 og 2018 for at drøfte spørgsmål vedrørende programmet, dets gennemførelse og formidlingen af dets resultater og for at overvåge den politiske udvikling på beslægtede områder.

Parlamentet og Rådet vedtog den 28. april 2021 forordning (EU) 2021/692 om oprettelse af et program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, som er opdelt i fire områder. Det tredje område hedder »borgernes engagement og deltagelse« og erstatter programmet »Europa for borgerne«. Det har til formål 1) at fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv og udvekslinger mellem borgere fra forskellige medlemsstater og 2) at øge bevidstheden om deres fælles europæiske historie.

2. Det europæiske borgerinitiativ

Det europæiske borgerinitiativ blev oprettet under Lissabontraktaten og giver unionsborgerne bedre mulighed for at komme til orde ved, at de nu direkte kan opfordre Kommissionen til at fremsætte nye politiske initiativer. Dette har til hensigt at tilføje en ny dimension til det europæiske demokrati, supplere de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, udvide den offentlige debat om EU-politikker og styrke deltagelsen af borgere og det organiserede civilsamfund i udformningen af disse politikker og dermed bidrage til at skabe et egentligt offentligt rum i EU. Parlamentet og Rådet vedtog i 2011 Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af regler og procedurer for det europæiske borgerinitiativ. Reglerne blev ajourført efter et forslag fra Kommissionen i 2017, som Parlamentet og Rådet vedtog den 17. april 2019. De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2020.

Initiativtagere til et europæisk borgerinitiativ skal oprette en borgerkomité bestående af mindst syv unionsborgere med bopæl i mindst syv forskellige medlemsstater. Borgerkomitéen skal registrere initiativet hos Kommissionen, inden den kan begynde at indhente støttetilkendegivelser fra andre borgere. Komitéen har dernæst ét år til at indsamle det fornødne antal underskrifter, der endvidere skal certificeres af de kompetente myndigheder i de respektive medlemsstater. Hidtil er seks initiativer blevet indgivet til Kommissionen. Parlamentet har afholdt flere høringer med repræsentanterne for de første fem initiativer, og Kommissionen afgav svar på disse initiativer og anførte heri sine juridiske og politiske konklusioner.

3. Hjemmesiderne »Hvad EU gør for mig« og mobilapp'en »Europa i din hånd«

»Hvad EU gør for mig« er et interaktivt, flersproget onlinewebsted udviklet af Europa-Parlamentet, hvor man kan få detaljerede oplysninger om EU's indvirkning på lokalsamfundenes og den enkelte borgers liv. Brugerne kan nemt finde specifikke oplysninger om, hvad EU gør for deres region, deres erhverv eller andre emner af interesse, f.eks. hobbyer. Den omhandler 1 400 lokaliteter og indeholder 1 800 informationsark af én sides længde, der kan læses, deles eller genanvendes. Hjemmesiden er inddelt i tre hovedafsnit: 1) »I min region«, hvor brugerne kan finde oplysninger om deres region ved at vælge det sted, hvor de bor eller arbejder; 2) »I mit liv«, hvor brugerne kan finde ud af, hvordan EU påvirker områder som familie, sundhedspleje, rejser og sociale rettigheder; 3) »Fokus«, hvor brugerne har adgang til briefingdokumenter om EU's politikker med særligt fokus på den offentlige mening, borgernes forventninger og hvad der ligger dem på sinde vedrørende EU's indsats. Endvidere giver den gratis app »EU i din hånd« adgang til information om EU på 24 sprog, og app'en gør det nemt at søge, dele og personalisere informationerne.

4. Øvrige EU-deltagelsesinstrumenter

EU's deltagelsesinstrumenter omfatter portalen »Deltag i debatten«, som giver mulighed for aktiv deltagelse i udformningen af EU-politikker, borgerdialoger med kommissærer, EU's ungdomsdialog der indgår i EU-strategien for unge 2019-2027 samt indtil flere kanaler på sociale medier.

Europa-Parlamentets rolle

Lissabontraktatens ikrafttrædelse har haft stor indvirkning på EU-institutionernes arbejde, styrket Europa-Parlamentets rolle og skærpet fokus på at opnå resultater til gavn for EU's borgere gennem en mere strømlinet og demokratisk beslutningstagning. Parlamentet har i kraft af at være den EU-institution, der er direkte valgt til at repræsentere borgerne, et klart ansvar for at kommunikere, hvad EU gør, og for at udtrykke og tage de spørgsmål op, som ligger borgerne på sinde.

Skønt fornemmelsen af tilhørsforhold til Unionen angiveligt er taget til blandt borgerne, så er tendensen svingende, og det peger på et behov for hensigtsmæssige kommunikationsstrategier og -politikker på EU-niveau. Det er således ikke blot Parlamentets pligt over for EU-borgerne at tage aktiv del i udformningen af sådanne startegier og politiske tiltag, men tillige i dets egen interesse.

Europa-Parlamentet har i sine betænkninger og beslutninger gentagne gange fremsat forslag til forbedring af forholdet mellem EU og dets borgere. Således f.eks. i sin beslutning af 7. september 2010 om dannelse af et offentligt rum i Europa, hvori Parlamentet foreslog konkrete måder til at inddrage borgerne i debatter om EU-spørgsmål og understregede, hvordan bedre kommunikation mellem statsmagt, politiske partier, universiteter, public service radio- og tv-selskaber og EU-institutionerne er afgørende for at kunne skabe et »europæisk offentligt rum«. Indtil flere MEP'er har også deltaget aktivt i debatter med borgerne og besvaret deres spørgsmål på platformen Debating Europe.

Parlamentet har også udvist stor interesse for det europæiske borgerinitiativ og bidraget til at gøre det til et mere tilgængeligt og borgervenligt instrument for deltagelsesdemokrati. Parlamentet formåede f.eks. at få nedsat minimumsantallet af medlemsstater, som støttetilkendegivelserne skal stamme fra. Takket være Parlamenteret har alle EU-borgere endvidere ret til at underskrive et europæisk borgerinitiativ, uanset deres nationalitet. Parlamentet har desuden gentagne gange opfordret til, at ECI-procedurerne forenkles og rationaliseres, således at deres virkninger styrkes.

Europa-Parlamentet fremlægger også information og dokumenter på sin hjemmeside på samtlige de 24 officielle EU-sprog såvel som på sin multimediecenterplatform og via diverse sociale medier. Da medieforetagender indtager en central position i formidlingen af meningstilkendegivelser, støtter Parlamentet forskellige mediekanaler ved at tilvejebringe faktuelle oplysninger, værktøjer og faciliteter, der kan hjælpe disse kanaler med at dække Parlamentets aktiviteter.

Derudover har borgerne mulighed for at besøge Europa-Parlamentets bygninger (i både Strasbourg og Bruxelles), Parlamentets besøgscenter Parlamentarium og museet Huset for Europæisk Historie (begge i Bruxelles). I hver medlemsstat har Parlamentet mindst ét forbindelseskontor, og nogle af disse omfatter tilsvarende et besøgscenter. Forbindelseskontorerne har til opgave at hjælpe borgerne med at blive klogere på Europa-Parlamentet, dets arbejde og hvad det står for samt at fungere som en informationsskranke tilpasset de stedlige behov. Det gør de ved udveksling og formidling med borgere, interessenter og medier.

Parlamentet holdt i 2019 borgerne orienteret om årets Europa-Parlamentsvalg og dets betydning for Europas fremtid. Der blev lanceret en platform (thistimeimvoting.eu) på 24 sprog og med opbakning fra over 150 000 frivillige fra alle medlemsstaterne, der engagerede sig indsatsen for at få flere medborgere til at deltage i valget. Platformen blev efterfølgende omdannet til sammen-om.eu, et fælleseuropæisk fællesskab, hvor folk kan holde kontakt og blive informeret om de arrangementer, der organiseres af fælleskabet og Parlamentet.

Desuden driver Parlamentet Ambassadørskolen og uddannelsesprogrammerne Euroscola for at bidrage til at forbedre kendskabet til EU's demokrati og værdier. Onlineprogrammet Euroscola giver elever på det gymnasiale niveau mulighed for at spille interaktive rollespil om EU's beslutningsprocesser i rollen som medlemmer af Europa-Parlamentet. Endelig formidler Parlamentet sig til borgerne via webstedet »Hvad EU gør for mig« og mobilapp'en »Europa i din hånd« såvel som via et stort antal sociale medieplatforme. Alle de muligheder, som Parlamentet tilbyder unge, kan findes på dets »Youth Hub«.

 

Katarzyna Anna Iskra