Dette faktablad forklarer, hvordan EU-budgettet finansieres. De årlige indtægter, der for en stor dels vedkommende stammer fra egne indtægter og suppleres af andre indtægter, skal fuldt ud dække de årlige udgifter, da et budgetunderskud ikke er tilladt. Ordningen for egne indtægter vedtages enstemmigt i Rådet under hensyntagen til Parlamentets udtalelse og skal ratificeres af hver medlemsstat. Kommissionen foreslog en reform af ordningen for egne indtægter i 2025.

Retsgrundlag

  • Artikel 311 og artikel 322, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
  • Afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053
  • Forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (forordning (EU, Euratom) nr. 2021/768)
  • Forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014), senere ændret ved forordningen om at øge forudsigeligheden for medlemsstaterne og præcisere procedurerne for tvistbilæggelse ved overdragelsen af traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI (forordning (EU, Euratom) 2022/615)
  • Forordning om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (forordning (EU, Euratom) 2021/769)
  • Forordning om beregningen af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, om metoderne og proceduren for overdragelse af disse egne indtægter, om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav og om visse aspekter af egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst (forordning (EU, Euratom) 2021/770)
  • Formål

    At sikre EU finansiel autonomi inden for rammerne af budgetdisciplin.

    Hvordan virker det?

    Med afgørelsen om egne indtægter af 21. april 1970 fik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) sine egne indtægter. I henhold til afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 er de egne indtægter, der kan anvendes pr. år, i øjeblikket begrænset til maksimalt 1,4 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Da de samlede udgifter ikke kan overstige de samlede indtægter, skal udgifterne også holdes under dette loft inden for rammerne af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 (se 1.4.3).

    Indtægtssammensætning

    A. Egne indtægter

    "Traditionelle" egne indtægter består hovedsagelig af told på import og er blevet opkrævet siden 1970. Den procentdel, som medlemsstaterne kan tilbageholde til dækning af opkrævningsomkostningerne, er på 25 %. "Traditionelle" egne indtægter udgør i dag normalt ca. 10-15 % af de egne indtægter[1].

    De momsbaserede egne indtægter opnås, ved at en procentdel af den anslåede merværdiafgift (moms), som medlemsstaterne opkræver, overføres til Unionen. Selv om disse indtægter blev indført ved afgørelsen fra 1970, blev de først anvendt efter harmoniseringen af medlemsstaternes momssystemer i 1979. Momsindtægter udgør nu ca. 10 % af de egne indtægter.

    De "plastbaserede" egne indtægter blev indført pr. 1. januar 2021 ved afgørelsen om egne indtægter fra 2020. Det er et nationalt bidrag (direkte overførsel fra medlemsstaternes budgetter) på grundlag af mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald, med en ensartet bidragssats på 0,80 EUR pr. kilo. Bidragene fra medlemsstater med en bruttonationalindkomst pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet, reduceres med et årligt fast beløb svarende til 3,8 kg plastaffald pr. indbygger. Disse indtægter bidrager med ca. 3-4 % af de egne indtægter.

    De BNI-baserede egne indtægter består af en afgift med en ensartet procentsats, der opkræves af medlemsstaternes BNI, som fastlægges hvert år inden for rammerne af den årlige budgetprocedure, og blev indført ved afgørelsen om Fællesskabernes egne indtægter (afgørelse 88/376/EØF, Euratom af 24. juni 1988). Oprindeligt skulle de kun opkræves, hvis de øvrige egne indtægter ikke var tilstrækkelige til at dække udgifterne, men nu finansierer de størstedelen af EU-budgettet. De BNI-baserede indtægter er tredoblet siden slutningen af 1990'erne og udgør nu ca. 60-70 % af de egne indtægter.

    B. Andre indtægter og den overførte balance fra det foregående år

    Andre indtægter omfatter indkomstskat betalt af EU-ansattes løn, bidrag fra lande uden for EU til EU-programmer, rentebetalinger og bøder betalt af virksomheder, der er dømt for overtrædelse af EU-lovgivningen. I tilfælde af et overskud opføres balancen fra det enkelte regnskabsår på budgettet for det følgende år som en indtægt. Andre indtægter, balancer og tekniske tilpasninger udgør normalt ca. 2-8 % af de samlede indtægter.

    Låntagning opføres også under "andre indtægter" og beløber sig i øjeblikket til 25-30 % af budgettet. EU-budgettet må ikke være i underskud, og det er ikke tilladt at finansiere dets udgifter gennem låntagning. For at finansiere tilskud og lån ydet under genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU) blev Kommissionen dog undtagelsesvist og midlertidigt bemyndiget til at låne op til 750 mia. EUR (i 2018-priser) på kapitalmarkederne. Ny nettolåntagning forventes at ophøre ved udgangen af 2026, hvorefter kun refinansieringstransaktioner vil være tilladt.

    C. Korrektionsmekanismer

    Ordningen for egne indtægter er også blevet brugt til at korrigere budgetmæssig uligevægt mellem medlemsstaternes nettobidrag. Selv om Det Forenede Kongeriges "rabat", som blev indført i 1984, ikke længere er gældende, medfører de faste korrektioner fortsat et nedslag i bidragene fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige i perioden 2021-2027.

    På vej mod en reform af EU's egne indtægter

    Det blev gentaget i Lissabontraktaten, at budgettet fuldt ud skal finansieres af egne indtægter, og det blev fastholdt i den, at Rådet er bemyndiget til efter høring af Parlamentet enstemmigt at vedtage en afgørelse om ordningen for Unionens egne indtægter[2], at oprette nye kategorier af egne indtægter og at ophæve eksisterende kategorier. Det blev også fastslået, at Rådet kun kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger til disse afgørelser med Parlamentets godkendelse, hvilket styrker Parlamentets stilling i processen.

    På baggrund af de nye bestemmelser i Lissabontraktaten har Parlamentet gentagne gange opfordret til en gennemgribende reform af systemet for egne indtægter i en række holdninger og beslutninger i løbet af de senere år[3]. Med henblik på at opnå et mere stabilt EU-budget, der er udformet til at støtte EU's politikmål, har Parlamentet givet udtryk for, at der er behov for en ambitiøs og afbalanceret kurv af nye egne indtægter for EU, som er retfærdig, enkel, gennemsigtig og budgetneutral for borgerne. Parlamentet har også presset på for reformer, der skal gøre indtægtsopkrævningen mere enkel, mere gennemsigtig og mere demokratisk, reducere andelen af BNI-bidrag og udfase alle former for rabatter.

    I januar 2017 fremlagde Montigruppen på højt plan sin endelige rapport om den fremtidige finansiering af EU med anbefalinger om mere gennemsigtige, enkle, fair og demokratisk ansvarlige måder at finansiere EU-budgettet på. Konklusionen var, at der var behov for en reform af EU-budgettet både på indtægtssiden og på udgiftssiden for at håndtere aktuelle udfordringer og for at tilvejebringe konkrete resultater for EU-borgere.

    På grundlag af denne rapport og det efterfølgende oplæg om fremtiden for EU's finanser fremsatte Kommissionen den 2. maj 2018 et forslag til modernisering af budgettet ved at indføre en kurv af nye egne indtægter[4], som ikke blev vedtaget.

    Nylige forsøg på at reformere EU's indtægter

    På Det Europæiske Råds møde den 17.-21. juli 2020 nåede stats- og regeringscheferne til enighed om FFR 2021-2027, NextGenerationEU (NGEU)-instrumentet, en forhøjelse af loftet for betalinger og den nye egen indtægt baseret på ikkegenanvendt plastaffald, der skulle anvendes fra januar 2021.

    NGEU-instrumentet var baseret på Kommissionens forslag om egne indtægter af 28. maj 2020 om at låne op til 750 mia. EUR ved at udstede obligationer på de internationale markeder på vegne af EU med løbetider på mellem 3 og 30 år for at modvirke covid-19-pandemiens virkninger. Med henblik på at understøtte de forpligtelser, som EU har pådraget sig for senere at kunne tilbagebetale den rejste markedsfinansiering, foreslog Kommissionen undtagelsesvist og midlertidigt at hæve loftet for egne indtægter med 0,6 % af EU's BNI oven i den foreslåede permanente forhøjelse fra 1,2 % til 1,4 % af BNI for at tage højde for den nye økonomiske situation.

    Som reaktion herpå understregede Parlamentet i sin beslutning om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020, at kun skabelsen af nye egne indtægter kan bidrage til at tilbagebetale EU's gæld, samtidig med at det kan redde EU's budget og lette det finanspolitiske pres på de nationale statskasser og EU-borgerne. I Parlamentets holdning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, der blev vedtaget i henhold til høringsproceduren, gentoges opfordringen til indførelse af nye egne indtægter efter en køreplan.

    Den 10. november 2020 nåede Parlamentets, Rådets og Kommissionens forhandlere til politisk enighed om FFR'en, egne indtægter og visse aspekter vedrørende forvaltningen af genopretningsinstrumentet. Et nyt bilag til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning fastlagde som følge heraf en køreplan for indførelse af nye egne indtægter i perioden 2021-2027 til at dække tilbagebetalingen af NGEU-gælden.

    Den nye afgørelse om egne indtægter blev vedtaget den 14. december 2020 og derefter ratificeret af alle medlemsstater inden den 31. maj 2021 og har fundet anvendelse med tilbagevirkende kraft siden den 1. januar 2021.

    Efterfølgende blev to forslag fra Kommissionen offentliggjort den 22. december 2021 og den 20. juni 2023[5]. Disse omfattede egne indtægter baseret på indtægter fra auktionerede kvoter under EU's emissionshandelssystem (ETS), indtægter fra kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og midlertidige egne indtægter baseret på statistisk opgjorte virksomhedsoverskud (som skal erstattes af en egentlig egen indtægt baseret på selskabsbeskatning).

    I mangel af Rådets godkendelse af kurven offentliggjorde Kommissionen den 16. juli 2025 et nyt forslag om ordningen for EU's egne indtægter. Dette omfatter de tidligere foreslåede nye egne indtægter på 75 % af CBAM-indtægterne og 30 % af ETS1-indtægterne (men eksklusive ETS2). Den fastsætter nye egne indtægter baseret på ikkeindsamlet e-affald (2 EUR pr. kg), punktafgifter på tobak og relaterede produkter (15 % af minimumspunktafgiften) og et årligt fast bidrag fra store virksomheder, der opererer i EU (op til 0,1 % af deres nettoomsætning). Forslaget omfatter også justeringer af de eksisterende egne indtægter såsom reduktion af opkrævningsomkostningerne for traditionelle egne indtægter (fra 25 % til 10 %) og ændringer af de plastbaserede egne indtægter (satsen øget til 1 EUR pr. kg med yderligere tilpasning til inflationen). Det præciseres også, at gebyrer fra e-handel hører under traditionelle egne indtægter, og undtagelser for pakker af lav værdi afskaffes. Endelig foreslås det at indstille alle justeringer, herunder faste rabatter på det BNI-baserede bidrag, et loft over momsgrundlaget og reduktioner af plastbaserede egne indtægter.

    Den foreslåede pakke forventes at generere 40 % af det nuværende årlige budget: Ca. 6 % vil komme fra ETS, 1 % fra CBAM, 10 % fra e-affald, 7,5 % fra tobak, 4,5 % fra virksomhedernes egne indtægter og yderligere 10 % fra justeringer af eksisterende egne indtægter.

    Europa-Parlamentets rolle

    Under høringsproceduren om 2021-kurven af nye egne indtægter tilsluttede Parlamentet sig i vid udstrækning forslaget om at ændre ordningen for egne indtægter med visse ændringer. Parlamentet vedtog også en beslutning den 10. maj 2023 med titlen "Egne indtægter: En ny start for EU's finanser, en ny start for Europa", hvori det indtrængende opfordrede Rådet til at vedtage kurven og foreslog yderligere nye egne indtægter. Senere godkendte Parlamentet i sin beslutning af 9. november 2023 om de foreslåede ændringer af ordningen for egne indtægter forslaget til den anden pakke med visse ændringer.

    I sin beslutning af 7. maj 2025 om et moderniseret langsigtet budget opfordrede Parlamentet igen Rådet til "som en hastesag at vedtage nye egne indtægter" og understregede, at "nye egentlige egne indtægter ud over den interinstitutionelle aftale er afgørende".

    Parlamentet behandler i øjeblikket Kommissionens forslag af 16. juli 2025. I sin interimsbetænkning om Kommissionens forslag om fastlæggelse af FFR'en af 16. juli 2025, der blev vedtaget den 21. april 2026, gav Parlamentet udtryk for sin generelle støtte til Kommissionens tilgang vedrørende nye egne indtægter og fælles låntagning, samtidig med at det foreslog yderligere nye egne indtægter til overvejelse: en digital afgift, en afgift på onlinespilletjenester, udvidelsen af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen og en afgift baseret på kapitalgevinster fra kryptoaktiver.

    Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Enhed for Budgetstøtte. Der kan findes yderligere oplysninger om emnet på Udvalget for Andragenders websted.

     

    [2]En sådan afgørelse skal ratificeres af medlemsstaterne.
    [3]Holdning af 17. december 2014 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter; holdning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for egne indtægter; beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag; beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020; beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser; beslutning af 14. marts 2018 om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter; beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter; beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger.
    [4]Revisionsretten afgav udtalelse om forslagene den 29. november 2018 (udtalelse nr. 5/2018).

    Andras Schwarcz