Forsvarsindustrien
EU's forsvarsindustri er kendetegnet ved økonomiske og teknologiske komponenter, som er vigtige faktorer for Europas industrielle konkurrenceevne. Det Europæiske Forsvarsagentur støtter medlemsstaterne i at forbedre deres forsvarskapaciteter gennem samarbejde og bidrager til udviklingen af deres forsvarsindustri. Sektoren har for nylig besluttet at gøre noget ved nogle af sine vigtigste udfordringer, bl.a. markedsfragmentering og lave udgiftsniveauer, ved at styrke fælles indkøb og øge udgifterne til forsvar.
Retsgrundlag
EU's indsats på dette område skal være baseret på artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Selv om artikel 173 i TEUF fastsætter et retsgrundlag for EU's industripolitik, er fremskridt i retning af at anvende det indre markeds regler på markedet for forsvarsmateriel begrænset af artikel 346, stk. 1, i TEUF, der foreskriver, at "hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel".
Mål
Forsvarsindustrien har været vigtig for EU på grund af dens teknologiske og økonomiske politikaspekter. Den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne er afgørende for troværdigheden af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Det er vigtigt, at medlemsstaterne samarbejder med hinanden for at få sat en stopper for de politikker og praksisser, der forhindrer de europæiske forsvarsvirksomheder i at samarbejde mere effektivt.
Resultater
Som for alle andre industrielle aktiviteter kræves det også af forsvarsindustrien, at den leverer øget effektivitet, der giver kunderne valuta for pengene og samtidig beskytter aktionærernes interesser.
A. Baggrund
1. Forsknings- og udviklingspolitik
EU yder fortrinsvis støtte til forskning med civile formål. Dog kan nogle af de teknologiske områder, der dækkes – f.eks. materialer og informations- og kommunikationsteknologi – også bidrage til en forbedring af det forsvarsteknologiske grundlag og en styrkelse af industriens konkurrenceevne. Forsvarsindustriens behov bør derfor være afspejlet i gennemførelsen af EU's forskningspolitik. På sit møde i december 2013 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at øge investeringerne i programmerne for forskningssamarbejde og opfordrede også Kommissionen til sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) at udarbejde forslag med henblik på yderligere at stimulere forskning med dobbelte anvendelsesmuligheder (civile og militære). I 2015 besluttede medlemsstaterne at gå fra forskning, der udelukkende fokuserede på civil og dobbelt anvendelse, til et fælles målrettet europæisk forsvarsforskningsprogram.
2. Eksport
I 2008 vedtog Rådet fælles holdning 2008/944/FUSP, som fastlægger fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og militært materiel. EU er i kraft af denne fælles holdning den eneste regionale organisation, der har vedtaget en juridisk bindende ordning for eksport af konventionelle våben. Formålet med den fælles holdning var at forbedre sammenfaldet mellem medlemsstaternes politikker for våbeneksportkontrol, eftersom våbeneksport i sidste ende stadig hører under medlemsstaternes nationale kompetence. Selve EU's eksportkontrolordning er underlagt bestemmelserne i forordning (EF) nr. 428/2009, som opstiller fælles EU-regler for kontrol og en fælles EU-liste over produkter med dobbelt anvendelse og fastsætter regler om koordinering og samarbejde for at støtte en ensartet gennemførelse og håndhævelse i hele EU. I september 2016 vedtog Kommissionen et forslag om at modernisere den gældende forordning (EF) nr. 428/2009 og styrke kontrollen med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
B. EU's forsvarsindustripolitik
1. Mod et europæisk marked for forsvarsmateriel
I september 2004 fremlagde Kommissionen en grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel (COM(2004)0608) med det formål at bidrage til, at der "efterhånden skal etableres et mere gennemskueligt og åbent fælleseuropæisk marked for forsvarsmateriel" mellem medlemsstaterne. Grønbogen udgjorde en del af strategien "På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel", der blev vedtaget af Kommissionen i begyndelsen af 2003. Målet var at opnå en mere effektiv anvendelse af ressourcerne på forsvarsområdet og styrke den europæiske industris konkurrenceevne samt at være med til at skabe forbedringer i militært materiel inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
I 2007 blev medlemsstaterne enige om at styrke udviklingen af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base ved hjælp af en særlig strategi. I juli 2006 blev der iværksat en mellemstatslig ordning for at fremme konkurrencen på det europæiske marked for forsvarsmateriel. Denne frivillige mellemstatslige ordning er baseret på en adfærdskodeks for offentlige indkøb af forsvarsmateriel fra november 2005, som understøttes af et rapporterings- og overvågningssystem, der har til formål at sikre gensidig åbenhed og ansvarlighed mellem medlemsstaterne. Et andet vigtigt element er kodeksen for bedste praksis i forsyningskæden fra maj 2005.
Standardiseringen af forsvarsmateriel er af stor betydning for at integrere de nationale markeder. Der blev taget skridt hertil med lanceringen af portalen European Defence Standards Reference System (EDSTAR) i 2012. EDSTAR fulgte efter etableringen af European Defence Standards Information System (EDSIS), som er en portal for mere omfattende standardisering af europæisk forsvarsmateriel med det formål at informere om materielstandarder, som skal videreudvikles eller ændres i væsentlig grad.
I juli 2013 vedtog Kommissionen en meddelelse med en handlingsplan for at øge den europæiske forsvarsindustris effektivitet og konkurrenceevne (COM(2013) 0542). Meddelelsen bebudede, at der skulle oprettes en markedsovervågningsmekanisme for indkøb af forsvarsmateriel.
2. Indkøb af forsvarsmateriel og overførsel af forsvarsprodukter inden for EU
Ved direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter og direktiv 2009/81/EF om indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet har EU indført relevante retningslinjer med henblik på at fastlægge EU-rammer på området.
Direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for EU forenklede og harmoniserede vilkårene og procedurerne for overførsel af sådanne produkter inden for EU. Det skabte et ensartet og gennemsigtigt licenssystem (generelt, globalt og individuelt) og gav virksomheder, der anses for pålidelige, mulighed for at foretage overførsler i henhold til generelle licenser. Det var hensigten, at individuelle licenser skulle være en undtagelse og kun skulle anvendes i klart begrundede tilfælde.
Med direktiv 2009/81/EF blev der indført regler for offentlige indkøb af forsvarsmateriel, som sigtede mod at gøre det lettere for virksomheder på forsvarsområdet at få adgang til andre medlemsstaters markeder for forsvarsmateriel. Direktivet indeholder bestemmelser om udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse som standardprocedure, hvilket giver større fleksibilitet, specifikke bestemmelser i forbindelse med sikkerheden af følsomme oplysninger, bestemmelser om forsyningssikkerhed og specifikke bestemmelser om underentreprise. Medlemsstaterne kan imidlertid holde kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet uden for direktivets anvendelsesområde, hvis dette er nødvendigt for at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser (artikel 346 i TEUF).
I juni 2021 iværksatte EU en analyse af fremtiden for europæisk sikkerhed og forsvar. Denne proces førte til skabelsen af "det strategiske kompas" – et politikdokument, der fastlægger EU's sikkerheds- og forsvarsstrategi for de næste 5-10 år.
Ruslands invasion af Ukraine havde betydelige konsekvenser for det europæiske forsvar. I februar 2022 offentliggjorde Kommissionen en køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar (COM(2022)0061). I marts 2022 reviderede Rådet det strategiske kompas betydeligt for at tage hensyn til destabiliseringen af den europæiske sikkerhedsorden og den efterfølgende ændring af EU's holdning, ambitioner og værktøjer på forsvarsområdet. (Se 5.1.2)
Kommissionen offentliggjorde i juli 2022 et forslag til en forordning om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) (COM(2022)0349). Dette er et kortfristet finansielt instrument til for første gang at tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel blandt medlemsstaterne.
3. Det Europæiske Forsvarsagentur
Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) blev oprettet i juli 2004 som led i en fælles aktion fra Ministerrådet med henblik på at udvikle forsvarskapaciteter, fremme og styrke det europæiske forsvarsmaterielsamarbejde, styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base, skabe et europæisk marked for forsvarsmateriel, der er konkurrencedygtigt på internationalt plan, og styrke effektiviteten i den europæiske forsvarsforskning og -teknologi. Den fælles aktion fra 2004 blev først erstattet af en afgørelse fra Rådet i juli 2011 og derefter revideret i oktober 2015 ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 om statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for EDA's drift.
4. Det europæiske forsvarsforskningsprogram
På trods af bestræbelserne på at skabe en fælles ramme for en europæisk forsvarspolitik har den europæiske forskning på forsvarsområdet som helhed været i kraftig tilbagegang siden 2006. I 2015 blev medlemsstaterne enige om gradvist at gå fra forskning, der udelukkende fokuserede på civil og dobbelt (civil og militær) anvendelse, i Horisont 2020 til et særligt europæisk forsvarsforskningsprogram finansieret over EU-budgettet fra 2021 som en del af Den Europæiske Forsvarsfond.
I november 2016 offentliggjorde Kommissionen den europæiske forsvarshandlingsplan (COM(2016)0950), hvori den foreslog oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond og andre tiltag til at forbedre effektiviteten af medlemsstaternes investeringer i fælles forsvarskapaciteter og fremme en konkurrencedygtig og innovativ industriel base. Den Europæiske Forsvarsfond blev foregrebet i den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR) med et budget på 90 mio. EUR for 2017-2019 og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) med et budget på 500 mio. EUR for 2019-2020. Den Europæiske Forsvarsfond blev operationel den 1. januar 2021 med et samlet aftalt budget på næsten 8 mia. EUR for perioden 2021-2027 (forordning (EU) 2021/697).
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har vedtaget en række beslutninger, der vedrører forsvarsindustrien.
Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 10. april 2002 til oprettelse af et europæisk forsvarsmaterielagentur og til standardisering på forsvarsområdet. I sin beslutning af 17. november 2005 om grønbogen om offentlige indkøb af forsvarsmateriel støttede Parlamentet Kommissionens bestræbelser på at bidrage til den gradvise oprettelse af et europæisk marked for forsvarsmateriel.
I sin beslutning af 22. november 2012 om gennemførelsen af FSFP insisterede Parlamentet på, at styrkelsen af den europæiske kapacitet også skulle give sig udslag i en konsolidering af den europæiske forsvarsindustris industrielle og teknologiske base.
I sin beslutning af 21. november 2013 om det europæiske forsvars industrielle og teknologiske base opfordrede Parlamentet til en styrkelse af det europæiske industrisamarbejde og understregede behovet for at støtte FSFP-missioner gennem europæisk forskning og udvikling ved hjælp af forskningsprogrammet Horisont 2020.
Parlamentet opfordrede i to beslutninger vedtaget i henholdsvis maj 2015 og april 2016 til en effektiv og ambitiøs europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på en fælles vision om fælles europæiske interesser. I sin beslutning af 22. november 2016 foreslog Parlamentet, at der blev lanceret en europæisk forsvarsunion hurtigst muligt.
I sin beslutning af 25. marts 2021 om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet og overførsel af forsvarsrelaterede produkter opfordrede Parlamentet Kommissionen til at forbedre SMV'ers adgang til finansiering. Det opfordrede også medlemsstaterne til at styrke det EU-interne samarbejde om indkøb af forsvarsmateriel og forskning og udvikling samt til at fremme interoperabiliteten mellem deres militære styrker.
I sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine opfordrede Parlamentet til øgede bidrag til styrkelse af Ukraines forsvarskapacitet. Medlemsstaterne blev anmodet om at fremskynde leverancerne af forsvarsvåben til Ukraine for at imødekomme åbenbare behov.
I sin beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årlig betænkning 2022 glædede Parlamentet sig over de nye EU-forsvarsinitiativer, herunder EDIRPA. I september 2023 vedtog Parlamentet en holdning om forslaget til forordning om EDIRPA. Parlamentet og Rådet blev bl.a. enige om, at instrumentet skulle ophøre i december 2025 i stedet for i 2024 og skulle have et budget på 300 mio. EUR.
I sin beslutning af 9. maj 2023 om kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier hilste Parlamentet Kommissionens oprettelse af et observationscenter for kritiske teknologier velkommen og understregede behovet for at mindske afhængigheden med hensyn til forsyningen af kritiske råstoffer, fremme investeringer i innovation og udvikling, prioritere fælles EU-finansierede og medfinansierede projekter og øge finansieringen.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstederne for Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Corinne Cordina