Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Innovationspolitik

Innovationspolitikken bidrager til at omdanne forskning til nye produkter og tjenesteydelser, der skaber arbejdspladser, styrker EU's globale konkurrenceevne og forbedrer borgernes livskvalitet. EU støtter innovation gennem finansieringsprogrammer såsom Horisont Europa (93,4 mia. EUR for 2021–2027), som støtter forskning og virksomhedsudvikling. De seneste initiativer omfatter den nye europæiske innovationsdagsorden (2022), forordningen om nettonulindustri til fremme af fremstilling af ren teknologi og konkurrenceevnekompasset (2025) med foranstaltninger til at lukke innovationskløften i forhold til globale konkurrenter.

Retsgrundlag

Artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken "Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede".

Artikel 179-190 i TEUF regulerer Unionens politik for forskning og teknologisk udvikling (FTU) og rumpolitik. FTU-politikkens vigtigste instrument er det flerårige rammeprogram, som fastlægger mål, prioriteter og finansiel støtte. Rammeprogrammerne for FTU vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter forudgående høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Mål

Innovationspolitikkens betydning nyder bred anerkendelse og er tæt forbundet med andre EU-politikker om f.eks. beskæftigelse, konkurrenceevne, klima og miljø, industri og energi. Innovationens rolle er at omdanne forskningsresultater til nye og bedre tjenesteydelser og produkter, så konkurrenceevnen på det globale marked opretholdes, og folks livskvalitet forbedres.

EU bruger en mindre procentdel af sit årlige BNP (2,2 % i 2022) end USA (3,5 % i 2022) eller Republikken Korea (4,9 % i 2022) på forskning og udvikling (FoU). Der er endvidere en vis hjerneflugt, eftersom mange af EU's bedste forskere og innovatører flytter til lande, hvor de har bedre forhold. EU-markedet er stadig fragmenteret og ikke tilstrækkeligt innovationsvenligt. For at vende disse tendenser udviklede EU konceptet "Innovation i EU". Dette har til formål at:

  • gøre EU til en verdensklasseaktør inden for videnskab
  • fjerne forhindringer for innovation – såsom høje patenteringsomkostninger, markedsfragmentering, langsommelig standardisering og mangel på kvalificeret arbejdskraft – som forhindrer idéer i at komme hurtigt ud på markedet
  • revolutionere den måde, hvorpå offentlige og private sektorer samarbejder, navnlig ved implementering af europæiske innovationspartnerskaber mellem EU-institutioner, nationale og regionale myndigheder og virksomheder.

Resultater

A. Innovation i EU

"Innovation i EU" var et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Det blev lanceret af Kommissionen i 2010 og havde til formål at skabe et ægte europæisk indre marked for innovation. Der blev med henblik herpå foreslået forskellige foranstaltninger inden for patentbeskyttelse, standardisering, offentlige indkøb og intelligent regulering. Der er blevet indført en række instrumenter til at måle og overvåge situationen i hele EU og de fremskridt, der bliver gjort, herunder:

  • en overordnet resultattavle for innovation i EU, der er baseret på 32 indikatorer, og et europæisk vidensmarked for patenter og licenser. Den europæiske resultattavle for innovation er et værktøj, som er udviklet af Europa-Kommissionen under Lissabonstrategien og beregnet til at give en sammenlignende vurdering af EU's medlemsstaters, andre europæiske landes og regionale naboers innovationsperformance
  • en regional resultattavle for innovation, som inddeler EU's regioner i fire grupper af innovationsresultater: "førende innovationslande", "stærke innovatorer", "moderate innovatorer" og "nye innovatorer". Dette giver en mere detaljeret kortlægning af innovationen på lokalt plan.

I Innovation i EU blev der også foreslået foranstaltninger til fuldførelse af det europæiske forskningsrum for at sikre bedre sammenhæng mellem EU's og de nationale forskningspolitikker og fjerne hindringer for forskeres mobilitet. Hvad angår uddannelse støtter Kommissionen projekter, som via udvikling af nye studieordninger skal mindske kvalifikationsgabet på innovationsområdet.

B. Horisont 2020 og Horisont Europa

Som et Europa 2020-flagskibsinitiativ, der havde til formål at sikre EU's globale konkurrenceevne, var Horisont 2020 med et budget på 74,8 mia. EUR (2015-tilpasning) var det finansielle instrument, som understøtter gennemførelsen af "Innovation i EU". Selv om Horisont 2020 var EU's 8. rammeprogram (2014-2020) for forskning, er det det første program, der integrerer forskning og innovation.

Programmet Horisont Europa blev oprettet ved forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021, der fastsætter målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021–2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

I forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's langsigtede budget – den flerårige finansielle ramme (FFR) – for årene 2021–2027 blev der foretaget ændringer i bistanden til Ukraine, foretaget en forhøjelse af Den Europæiske Forsvarsfond samt oprettet en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP). Som følge heraf blev budgettet for Horisont Europa reduceret fra det oprindelige beløb på 95,5 mia. EUR til 93,4 mia. EUR med virkning fra 2025.

Den anden strategiske plan for Horisont Europa for 2025–2027, der blev vedtaget i marts 2024, skitserer tre centrale prioriterede områder: 1) den grønne omstilling, 2) den digitale omstilling og 3) et mere modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt, inklusivt og demokratisk Europa. Desuden er åben strategisk autonomi og sikring af Europas førende rolle i udviklingen og udbredelsen af kritiske teknologier generelle principper for investeringer på tværs af de tre områder.

Den 16. juli 2025 offentliggjorde Kommissionen et forslag til den efterfølgende ramme (Horisont Europa 2028–2034), som nu er under interinstitutionelle forhandlinger.

C. Samhørighedspolitikken

Samhørighedspolitikken fokuserer også på forskning og innovation. I mere udviklede regioner er mindst 85 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på nationalt plan afsat til mål vedrørende innovation, idet prioriteterne for 2021–2027 er investeringer i et mere intelligent, grønnere, mere forbundet og mere socialt Europa, der er tættere på borgerne.

D. Finansielle instrumenter

Innovation i EU havde også til formål at stimulere den private sektors investeringer. Derfor blev det foreslået bl.a. at øge EU's venturekapitalinvesteringer. For at forbedre adgangen til lån til FoU-projekter og iværksætte demonstrationsprojekter har Kommissionen i samarbejde med EIB-Gruppen (Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond) iværksat et fælles initiativ under Horisont 2020. Dette initiativ, "InnovFin – EU-finansiering af innovation", bestod af en række integrerede og komplementære finansieringsinstrumenter og rådgivningstjenester, der tilbydes af EIB-Gruppen, og som dækker hele værdikæden for forskning og innovation med henblik på at støtte investeringer fra de mindste til de største virksomheder.

Ud over programmerne under samhørighedspolitikken findes der flere EU-finansieringsprogrammer, såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU og Innovationsfonden, til finansiering af investeringer i innovative teknologier. Navnlig Innovationsfonden er et af verdens største finansieringsprogrammer til støtte for nettonulteknologi og innovative teknologier med fokus på energi og industri.

E. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) oprettes. Dets overordnede opgave er at øge Europas konkurrenceevne, bæredygtige økonomiske vækst og jobskabelse ved at fremme og styrke samarbejdet mellem førende erhvervs-, uddannelses- og forskningsorganisationer. Det har også til formål at styrke innovation og iværksætteri i Europa ved at fremme miljøer, hvor kreative og innovative idéer kan trives. EIT opfylder primært disse målsætninger gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som samler mere end 1 200 partnere fra erhvervslivet samt forsknings- og uddannelsesområdet (videnstrekanten).

F. Innovationsråd

I 2017 nedsatte Kommissionen en 15-medlemmers gruppe på højt plan for innovatorer, som skulle hjælpe med til at udforme Det Europæiske Innovationsråd (EIC) inden for rammerne af Horisont Europa. EIC er EU's flagskibsprogram for innovation, der har til formål at udpege, udvikle og opskalere banebrydende innovationer, og det har et budget på 10,1 mia. EUR til at støtte innovationer gennem hele livscyklussen fra forskning i den tidlige fase til konceptdokumentation, teknologioverførsel og finansiering og opskalering af nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. I 2021 undertegnede Kommissionen et aftalememorandum mellem EIC og EIT for at styrke deres samarbejde for at støtte de bedste europæiske iværksættere. Som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine afsatte Kommissionen 20 mio. EUR til støtte for ukrainske nystartede virksomheder gennem en målrettet ændring af EIC's arbejdsprogram for 2022. EIC's arbejdsprogram for 2025 åbner finansieringsmuligheder til en værdi af over 1,4 mia. EUR til strategiske teknologier og til opskalering af virksomheder.

G. Den europæiske innovationsdagsorden

Målet med den nye europæiske innovationsdagsorden fra 2022 er at sætte Europa i spidsen for en ny bølge af avanceret teknologisk innovation, som kræver banebrydende FoU kombineret med betydelige kapitalinvesteringer for at tackle presserende samfundsmæssige udfordringer. I dagsordenen foreslås 25 specifikke foranstaltninger på fem flagskibsområder: 1) finansiering af vækstvirksomheder, 2) fremme af innovation gennem forsøgsrum og offentlige indkøb, 3) fremskyndelse og styrkelse af innovation i europæiske innovationsøkosystemer i hele EU og håndtering af innovationskløften, 4) fremme, tiltrækning og fastholdelse af avancerede teknologiske talenter og 5) forbedring af værktøjer til udformning af politikker. For løbende at udvikle de strategiske aspekter af den europæiske innovationsdagsorden blev Det Europæiske Sounding Board on Innovation oprettet som en platform for rådgivning og drøftelser af nye spørgsmål med højtstående repræsentanter fra den europæiske akademiske verden og erhvervslivet.

I Kommissionens 2024-udgave af rapporten om resultater inden for videnskab, forskning og innovation (SRIP) fokuseres der også på EU's innovationsresultater i en global sammenhæng, og der foreslås foranstaltninger til at løse problemer såsom den teknologiske kløft i forhold til andre regioner i verden på det digitale område.

H. Forordningen om nettonulindustri

Innovation er en afgørende del af det nye initiativ til styrkelse af økosystemet for produktion af Europas nettonulteknologiprodukter – forordningen om nettonulindustri (NZIA) 2.3.1. Den omfatter 19 nettonulteknologier, der skaber gunstigere betingelser for investeringer i nye projekter med henblik på at mindske EU's afhængighed af stærkt koncentreret import. NZIA støtter sammen med andre foranstaltninger innovation gennem oprettelse af reguleringsmæssige nettonulsandkasser, koordinering af forsknings- og innovationsaktiviteter gennem styringsgruppen for den strategiske energiteknologiplan samt gennem anvendelse af prækommercielle udbud og offentlige udbud af innovationsløsninger

Den 18. juni 2025 vedtog Kommissionen en gennemførelsesafgørelse om retningslinjer for EU-landenes myndigheders vurdering af ansøgninger om strategiske projekter inden for nettonulteknologi.

I. Konkurrenceevnekompasset og aftalen om ren industri

I januar 2025 fremlagde den nye Europa-Kommission konkurrenceevnekompasset, som er dens femårsplan for at styrke EU's konkurrenceevne på grundlag af anbefalingerne i Mario Draghis rapport fra 2024 om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne. Kompasset omfatter frem for alt foranstaltninger til at lukke innovationskløften, f.eks.:

  1. en særlig opstarts- og opskaleringsstrategi for EU
  2. et initiativ vedrørende AI-fabrikker og et initiativ for anvendelse af kunstig intelligens med henblik på at hjælpe virksomheder med at indføre nye teknologier
  3. et forslag til en 28. retlig ordning, der vil sikre ét sæt regler i hele EU, og
  4. støtte til udvikling af nye teknologier med handlingsplaner for avancerede materialer, kvanteteknologi, bioteknologi, robotteknologi og rumteknologi.

Under den anden centrale søjle i "konkurrenceevnekompasset – en fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne" indførte Kommissionen i februar 2025 aftalen om ren industri. Planen omfatter initiativer til støtte for konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i EU's industri, der har til formål at fremskynde dekarboniseringen og samtidig sikre fremstillingsindustriens fremtid i Europa. Den udpeger dekarbonisering som en stærk drivkraft for vækst for de europæiske industrier og støtter ren teknologi og den cirkulære økonomi og planlægger at mobilisere over 100 mia. EUR til støtte for ren produktion fremstillet i EU.

Den 25. juni 2025 vedtog Europa-Kommissionen en ny statsstøtteramme, der ledsager aftalen om ren industri.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har vedtaget en række beslutninger for at styrke EU's innovationspolitik, herunder følgende:

Yderligere oplysninger om dette emne findes på hjemmesiden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE).

 

Anne Ploeger / Kristin BECKER