Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Innovationspolitik

Innovation spiller en stadig vigtigere rolle i vores økonomi. Ud over at være til gavn for EU's forbrugere og arbejdstagere er det vigtigt at skabe bedre job, opbygge et grønnere samfund og forbedre vores livskvalitet. Det er også afgørende for at bevare EU's konkurrenceevne på de globale markeder. Innovationspolitik er bindeleddet mellem politik for forskning og teknologisk udvikling og industripolitik og har til formål at skabe en ramme, der kan medvirke til, at idéer kommer ud på markedet.

Retsgrundlag

Artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken "Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede".

Artikel 179-190 i TEUF regulerer Unionens politik for forskning og teknologisk udvikling (FTU) og rumpolitik. FTU-politikkens vigtigste instrument er det flerårige rammeprogram, som fastlægger mål, prioriteter og finansiel støtte. Rammeprogrammerne for FTU vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter forudgående høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Mål

Innovationspolitikkens betydning nyder bred anerkendelse og er tæt forbundet med andre EU-politikker om f.eks. beskæftigelse, konkurrenceevne, miljø, industri og energi. Innovationens rolle er at omdanne forskningsresultater til nye og bedre tjenesteydelser og produkter, så konkurrenceevnen på det globale marked opretholdes, og folks livskvalitet forbedres.

EU bruger en mindre procentdel af det årlige BNP (2,3 % i 2020) end USA (3,45 % i 2020) og Japan (3,26 % i 2020) på forskning og udvikling (FoU). Der er endvidere en vis hjerneflugt, eftersom mange af EU’s bedste forskere og innovatører flytter til lande, hvor de har bedre forhold. EU-markedet er stadig fragmenteret og ikke tilstrækkeligt innovationsvenligt. For at vende disse tendenser udviklede EU konceptet "Innovation i EU", som havde til formål at:

  • gøre EU til en verdensklasseaktør inden for videnskab
  • fjerne forhindringer for innovation – såsom høje patenteringsomkostninger, markedsfragmentering, langsommelig standardisering og mangel på kvalificeret arbejdskraft – som forhindrer idéer i at komme hurtigt ud på markedet
  • revolutionere den måde, hvorpå offentlige og private sektorer samarbejder, navnlig ved implementering af europæiske innovationspartnerskaber mellem EU-institutioner, nationale og regionale myndigheder og virksomheder.

Resultater

A. Innovation i EU

"Innovation i EU" var et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Initiativet blev søsat af Kommissionen i 2010 og havde til formål at forbedre betingelserne og adgangen til finansiering for forskning og innovation i EU, således at nyskabende ideer kunne omsættes til produkter og tjenesteydelser, der sætter skub i vækst og skaber arbejdspladser. Målet var at skabe et egentligt indre marked for innovation i Europa, der kan tiltrække innoverende virksomheder og selskaber. Der blev med henblik herpå foreslået forskellige foranstaltninger inden for patentbeskyttelse, standardisering, offentlige indkøb og intelligent regulering. Der er blevet indført en række instrumenter til at måle og overvåge situationen i hele EU og de fremskridt, der bliver gjort, herunder:

  • En overordnet resultattavle for innovation i EU, der er baseret på 32 indikatorer, og et europæisk vidensmarked for patenter og licenser. Den europæiske resultattavle for innovation er et værktøj, som er udviklet af Europa-Kommissionen under Lissabonstrategien og beregnet til at give en sammenlignende vurdering af EU's medlemsstaters, andre europæiske landes og regionale naboers innovationsperformance.
  • En regional resultattavle for innovation, som inddeler EU's regioner i fire grupper af innovationsresultater: "førende innovationslande", "stærke innovatorer", "moderate innovatorer" og "nye innovatorer". Dette giver en mere detaljeret kortlægning af innovationen på lokalt plan.

I Innovation i EU blev der også foreslået foranstaltninger til fuldførelse af det europæiske forskningsrum for at sikre bedre sammenhæng mellem EU's og de nationale forskningspolitikker og fjerne hindringer for forskeres mobilitet. Hvad angår uddannelse støtter Kommissionen projekter, som via udvikling af nye studieordninger skal mindske kvalifikationsgabet på innovationsområdet.

B. Horisont 2020 og Horisont Europa

Som et Europa 2020-flagskibsinitiativ, der havde til formål at sikre EU's globale konkurrenceevne, var Horisont 2020 det finansielle instrument, som understøtter gennemførelsen af »Innovation i EU«. Selv om Horisont 2020 var EU's 8. rammeprogram (2014-2020) for forskning, var det det første, der integrerede forskning og innovation, og det dannede grundlag for mange af Unionens specifikke innovationsengagementer. I november 2013 vedtog Parlamentet den flerårige finansielle ramme, hvorunder Horisont 2020 blev bevilget et budget på 77 mia. EUR (2013-priser). Dog medførte vedtagelsen i juni 2015 af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), at dette beløb blev nedsat til 74,8 mia. EUR.

Der blev i 2018 foretaget en midtvejsevaluering af Horisont 2020, og resultaterne blev brugt som grundlag for strukturen og indholdet af Horisont Europa-programmet, hvorom der blev offentliggjort et forslag i juni 2018.

Som reaktion på covid-19-pandemien forelagde Kommissionen i juni 2020 ændrede forslag til begge retsakter for at gøre det muligt at tilføre yderligere midler til Horisont 2020 fra EU's genopretningsinstrument »Next Generation EU (NGEU)«. Den 21. juli 2020 nåede Det Europæiske Råd til enighed om genopretningsplanen for Europa, der kombinerer den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2021-2027 med de midler, der skal stilles til rådighed gennem NGEU. Programmet Horisont Europa blev oprettet ved forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021, der fastsætter målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf. Med hensyn til Horisont Europa blev der i sidste ende opnået enighed om en budgetbevilling på 5.4 mia. EUR fra NGEU-instrumentet, navnlig til støtte for den grønne og digitale genopretning efter covid-19-krisen. Dette udgør en del af det samlede budget for Horisont Europa på 95.5 mia. EUR for perioden 2021-2027. I 2022 amended Kommissionen arbejdsprogrammet for Horisont Europa 2021-2022 og forhøjede budgettet, herunder for WomenTechEU, for at støtte nystartede virksomheder, der ledes af kvinder, og andre tiltag, der skal styrke Europas innovationspotentiale.

C. Samhørighedspolitikken

Samhørighedspolitikken fokuserer også på forskning og innovation. I mere udviklede regioner er mindst 85 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på nationalt plan afsat til mål vedrørende innovation, idet prioriteterne for 2021-2027 er investeringer i et mere intelligent, grønnere, mere forbundet og mere socialt Europa, der er tættere på borgerne.

D. Finansielle instrumenter

Innovation i EU havde også til formål at stimulere den private sektors investeringer. Derfor blev det foreslået bl.a. at øge EU's venturekapitalinvesteringer. For at forbedre adgangen til lån til F&U-projekter og iværksætte demonstrationsprojekter har Kommissionen i samarbejde med EIB-Gruppen (Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond) iværksat et fælles initiativ under Horisont 2020. Dette initiativ - »InnovFin — EU-finansiering af innovation« - bestod af en række integrerede og komplementære finansieringsinstrumenter og rådgivningstjenester, der tilbydes af EIB-Gruppen, og som dækker hele værdikæden for forskning og innovation med henblik på at støtte investeringer fra de mindste til de største virksomheder.

I 2014 fremlagde Kommissionen desuden sit forslag til en "investeringsplan for Europa", der skulle frigøre offentlige og private investeringer i realøkonomien til en værdi af mindst 315 mia. EUR over en treårig budgetperiode. EFSI var en af de tre søjler i »investeringsplanen for Europa« og havde til formål at afhjælpe markedssvigt ved at fokusere på markedsgab og mobilisere private investeringer. Den bidrog til at finansiere strategiske investeringer på centrale områder såsom infrastruktur, forskning og innovation, uddannelse, vedvarende energi og energieffektivitet samt risikofinansiering til små og mellemstore virksomheder (SMV'er)(2.4.2).

Endvidere er der indført et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme), som skal fokusere på finansielle instrumenter og yde bistand til SMV'ers internationalisering.

E. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) blev oprettet i 2008 ved forordning (EF) nr. 294/2008, senere ændret ved forordning (EU) 2021/819. Dets overordnede opgave er at øge Europas konkurrenceevne, bæredygtige økonomiske vækst og jobskabelse ved at fremme og styrke samarbejdet mellem førende erhvervs-, uddannelses- og forskningsorganisationer og fremme innovation og iværksætteri i Europa ved at skabe miljøer, hvor kreative og innovative idéer kan trives. EIT opfylder primært disse målsætninger gennem sine og innovationsfællesskaber, som samler mere end 1 200 partnere fra erhvervslivet samt forsknings- og uddannelsesområdet ("videnstrekanten").

F. Innovationsråd

I 2017 nedsatte Kommissionen en 15 medlemmers gruppe på højt plan for innovatorer, som skulle hjælpe med til at udforme et det europæiske innovationsråd (EIC) inden for rammerne af Kommissionens forslag til det program, der skal afløse Horisont 2020. EIC er EU's flagskibsprogram for innovation, der har til formål at identificere, udvikle og opskalere banebrydende innovationer, og det har et budget på 10.1 mia. EUR til at støtte dem gennem hele livscyklussen fra forskning i den tidlige fase til konceptdokumentation, teknologioverførsel og finansiering og opskalering af nystartede virksomheder og SMV'er. I 2021 undertegnede Kommissionen et aftalememorandum mellem EIC og EIT for at styrke deres samarbejde for at støtte de bedste europæiske iværksættere. Som reaktion på den russiske angrebskrig i Ukraine afsatte Kommissionen 20 mio. EUR til støtte for ukrainske nystartede virksomheder gennem en målrettet ændring af EIC's arbejdsprogram for 2022.

G. Den europæiske innovationsdagsorden

Den 5. juli 2022 vedtog Kommissionen en ny europæisk innovationsdagsorden med forslag om 25 specifikke foranstaltninger på fem flagskibsområder: finansiering af vækstvirksomheder fremme af innovation gennem forsøgsrum og offentlige indkøb fremskyndelse og styrkelse af innovation i europæiske innovationsøkosystemer i hele EU fremme, tiltrække og fastholde avancerede teknologiske talenter og forbedring af værktøjer til udformning af politikker. Målet er at sætte Europa i spidsen for den nye bølge af avanceret teknologisk innovation, som kræver banebrydende FoU kombineret med betydelige kapitalinvesteringer for at tackle presserende samfundsmæssige udfordringer. For løbende at udvikle de strategiske aspekter af den europæiske innovationsdagsorden blev Det Europæiske Sounding Board on Innovation oprettet som en platform for rådgivning og drøftelser af nye spørgsmål med højtstående repræsentanter fra den europæiske akademiske verden og erhvervslivet.

I Kommissionens 2022-udgave af rapporten om resultater inden for rapporten om resultater inden for videnskab, forskning og innovation (SRIP) fokuseres der også på EU's innovationsresultater i en global sammenhæng, og der foreslås foranstaltninger til at løse problemer som f.eks. vanskeligheden ved at tiltrække og fastholde talenter.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har vedtaget en række beslutninger for at styrke EU's innovationspolitik. Nogle af de seneste er:

Yderligere oplysninger om dette emne findes på hjemmesiden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE).

 

Kristi Polluveer