Innovation spiller en stigende rolle i vores økonomi. Den er til gavn for både forbrugere og arbejdstagere i EU. Den er af afgørende betydning for at skabe bedre job, opbygge et grønnere samfund og forbedre vores livskvalitet, men ligeledes for at fastholde EU's konkurrenceevne på det globale marked. Innovationspolitik er bindeleddet mellem politik for forskning og teknologisk udvikling og industripolitik og har til formål at skabe en ramme, der kan medvirke til, at idéer kommer ud på markedet.

Retsgrundlag

Artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken »Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede«.

Artikel 179-190 i TEUF. Det vigtigste instrument i Unionens FTU-politik er det flerårige rammeprogram, hvori der fastsættes mål, prioriteter og finansieringsrammer for støtten i en flerårig periode. Rammeprogrammerne for FTU vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Mål

Innovationspolitikkens betydning nyder bred anerkendelse og er tæt forbundet med andre EU-politikker om f.eks. beskæftigelse, konkurrenceevne, miljø, industri og energi. Innovationens rolle er at omdanne forskningsresultater til nye og bedre tjenesteydelser og produkter, så konkurrenceevnen på det globale marked opretholdes, og livskvaliteten for folk i EU forbedres.

EU bruger årligt 0,8 % mindre af sit BNP end USA og 1,5 % mindre end Japan på forskning og udvikling (F&U). Der er endvidere en vis hjerneflugt, når nogle af vores bedste forskere og innovatører flytter til lande, hvor de har bedre forhold. Selv om EU-markedet er det største i verden, er det stadig fragmenteret og ikke tilstrækkeligt innovationsvenligt.

EU har med henblik på at ændre disse tendenser udviklet konceptet »Innovation i EU«, som sigter mod at:

  • gøre EU til en verdensklasseaktør inden for videnskab
  • fjerne forhindringer for innovation — såsom høje patenteringsomkostninger, markedsfragmentering, langsommelig standardisering og mangel på kvalificeret arbejdskraft — som på nuværende tidspunkt forhindrer idéer i at komme hurtigt ud på markedet
  • revolutionere den måde, hvorpå offentlige og private sektorer samarbejder, navnlig ved implementering af europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er) mellem EU-institutioner, nationale og regionale myndigheder og virksomheder.

»Innovation i EU« er en afgørende investering i vores fremtid. For eksempel vil der ved at opfylde vores målsætning om at investere 3 % af EU's BNP i F&U i 2020 kunne skabes 3,7 millioner arbejdspladser og det årlige BNP kan forøges med 795 mia. EUR frem til 2025.

Resultater

A. »Innovation i EU«

»Innovation i EU« er et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Initiativet blev søsat af Kommissionen i oktober 2010 og sigter mod at forbedre betingelserne og adgangen til finansiering for forskning og innovation i EU, således at nyskabende ideer kan omsættes til produkter og tjenesteydelser, der skaber vækst og arbejdspladser. Målet er at skabe et egentligt indre marked for innovation i Europa, der kan tiltrække innoverende virksomheder og selskaber. Der er med henblik herpå blevet foreslået forskellige foranstaltninger inden for patentbeskyttelse, standardisering, offentlige indkøb og intelligent regulering. Formålet med »Innovation i EU« er desuden at stimulere den private sektors investeringer, herunder i form af øgede europæiske venturekapitalinvesteringer.

Der er blevet indført en række instrumenter til at måle og overvåge situationen i hele EU og de fremskridt, der bliver gjort:

  • En overordnet resultattavle for innovation i EU, der er baseret på 25 indikatorer, og et europæisk vidensmarked for patenter og licenser. Den europæiske resultattavle for innovation er et værktøj, som er udviklet af Europa-Kommissionen under Lissabonstrategien og beregnet til at give en sammenlignende vurdering af EU's medlemsstaters innovationsperformance.
  • En regional resultattavle for innovation, der opdeler de europæiske regioner i fire grupper efter innovationsperformance i lighed med resultattavlen for innovation i EU. Der er 41 regioner i den første gruppe af »førende innovatorer«, 58 regioner i den anden gruppe af »stærke innovatorer«, 39 regioner er »moderate innovatorer« og 52 regioner er i den fjerde gruppe af »beskedne innovatorer«. Dette giver en mere nøjagtig kortlægning af innovationen på lokalt plan.
  • Innobarometer er en årlig meningsmåling blandt virksomheder og i den brede offentlighed vedrørende holdninger og aktiviteter, som er forbundet med innovationspolitik. Innobarometer-undersøgelsen tilvejebringer oplysninger af relevans for innovationspolitik, som ikke er tilgængelige gennem andre kilder.

EU vil i de næste ti år få brug for mindst én million flere forskere for at nå målet om at investere 3 % af dets BNP i F&U. Der er som led i »Innovation i EU« foreslået foranstaltninger til at fuldføre det europæiske forskningsrum. Formålet er at skabe større sammenhæng mellem EU's og medlemsstaternes forskningspolitikker og fjerne hindringerne for forskeres mobilitet. Hvad angår uddannelse støtter Kommissionen projekter, som via udvikling af nye studieordninger skal mindske kvalifikationsgabet på innovationsområdet.

Der er endvidere blevet foreslået forskellige foranstaltninger inden for patentbeskyttelse, standardisering, offentlige indkøb og intelligent regulering med henblik på at tiltrække innovative virksomheder. Kommissionen udarbejdede i 2011 en strategi for at styrke europæisk standardisering (COM(2011)0315), hvori den understreger behovet for at forbedre metoden til fastsættelse og brug af standarder i EU med henblik på at bruge EU- og internationale standarder som løftestang til gavn for den europæiske industris langsigtede konkurrenceevne. Der er derudover blevet dannet EIP'er for at bringe offentlige og private aktører sammen på EU-plan og nationalt og regionalt plan for at imødegå store udfordringer i samfundet og hjælpe med at skabe job og økonomisk vækst ved at kombinere foranstaltninger, der fokuserer på henholdsvis udbud og efterspørgsel.

B. Horisont 2020

Som et Europa 2020-flagskibsinitiativ, der har til formål at sikre EU's globale konkurrenceevne, er Horisont 2020 det finansielle instrument, som gør det muligt at gennemføre »Innovation i EU«. Selv om Horisont 2020 er EU's 8. rammeprogram (2014-2020) for forskning, er det det første, der integrerer forskning og innovation. Det omsætter mange af de specifikke forpligtelser i »Innovation i EU« i praksis, særligt ved at fokusere på de store udfordringer, som samfundet står overfor, ved at forenkle adgang, inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV'er), styrke finansielle instrumenter, støtte offentlige indkøbsaftaler om innovation, lette samarbejdet og støtte forskningen i innovation i den offentlige sektor og på det sociale område. I november 2013 vedtog Parlamentet den flerårige finansielle ramme, hvorunder Horisont 2020 blev bevilget et budget på 77 mia. EUR (2013-priser). Dog medførte vedtagelsen i juni 2015 af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), at dette beløb blev nedsat til 74,8 mia. EUR.

Det bør bemærkes, at en midtvejsevaluering af Horisont 2020 er obligatorisk i henhold til forordningen om oprettelse af Horisont 2020. Midtvejsevalueringen fandt sted i 2018 og har bidraget til at forbedre rammeprogrammets gennemførelse. Således blev resultaterne brugt som grundlag for strukturen og indholdet af Horisont Europa-programmet, hvorom der blev offentliggjort et forslag i juni 2018 (COM(2018)0435).

Som reaktion på covid-19-pandemien forelagde Kommissionen den 4. juni 2020 ændrede forslag til begge retsakter for at gøre det muligt at tilføre yderligere midler fra EU's genopretningsinstrument »Next Generation EU (NGEU)« til Horisont Europa.

Den 21. juli 2020 nåede Det Europæiske Råd til enighed om genopretningsplanen for Europa, der kombinerer den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2021-2027 med de midler, der skal stilles til rådighed gennem NGEU. Med hensyn til Horisont Europa foreslog Rådet en budgetbevilling på 89,4 mia. EUR (i 2018-priser).

C. Samhørighedspolitik

Samhørighedspolitikken fokuserer også på forskning og innovation. I de mere udviklede regioner øremærkes mindst 80 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til innovation på nationalt niveau med særlig vægt på lavemissionsøkonomi og konkurrencedygtige SMV'er.

D. Finansielle instrumenter

»Innovation i EU« sigter ligeledes mod at stimulere den private sektors investeringer, herunder ved at øge venturekapitalinvesteringerne i EU, som på nuværende tidspunkt ligger på en fjerdedel af niveauet i USA. For at forbedre adgangen til lån til F&U-projekter og iværksætte demonstrationsprojekter har Kommissionen i samarbejde med EIB-Gruppen (EIB og Den Europæiske Investeringsfond) iværksat et fælles initiativ under Horisont 2020. »InnovFin — EU-finansiering af innovation« består af en række integrerede og komplementære finansieringsinstrumenter og rådgivningstjenester, der tilbydes af EIB-Gruppen, og som dækker hele værdikæden for forskning og innovation med henblik på at støtte investeringer fra de mindste til de største virksomheder.

I november 2014 fremlagde Kommissionen desuden sit forslag til en »investeringsplan for Europa«, der skulle frigøre offentlige og private investeringer i realøkonomien til en værdi af mindst 315 mia. EUR over en treårig budgetperiode. EFSI er en af de tre søjler i »investeringsplanen for Europa« og har til formål at afhjælpe nuværende markedssvigt ved at fokusere på markedsgab og mobilisere private investeringer. Fonden skal hjælpe med at finansiere strategiske investeringer på centrale områder såsom infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation, vedvarende energi og energieffektivitet samt risikofinansiering for SMV'er.

Endvidere er der indført et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme), som skal fokusere på finansielle instrumenter og yde bistand til SMV'ers internationalisering.

E. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) blev oprettet i 2008 ved forordning (EF) nr. 294/2008, senere ændret ved forordning (EF) nr. 1292/2013. Dets overordnede opgave er at stimulere den bæredygtige økonomisk vækst og konkurrenceevnen i EU ved at styrke medlemsstaternes og Unionens innovationskapacitet. EIT opfylder primært disse målsætninger gennem sine videns- og innovationsfællesskaber, som samler mere end 1 200 partnere fra erhvervslivet samt forsknings- og uddannelsesområdet.

F. Innovationsråd

I januar 2017 nedsatte Kommissionen en 15 medlemmers gruppe på højt plan for innovatorer, som skal hjælpe med til at udforme et eventuelt innovationsråd (EIC) inden for rammerne af Kommissionens forslag til det program, der skal afløse Horisont 2020.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har vedtaget et stort antal beslutninger, som har styrket EU's innovationspolitik yderligere. Nogle af de seneste er:

  • Beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020-strategien[1]. Denne beslutning slog såvel kraftigt til lyd for en industripolitik, der sigter mod at skabe de bedste rammer for at bevare og udvikle et stærk, konkurrencedygtigt og diversificeret industrigrundlag i EU, som for omstilling til en bæredygtig og energieffektiv økonomi.
  • Beslutning af 11. november 2010 om europæiske innovationspartnerskaber inden for flagskibsinitiativet »Innovation i EU«[2].
  • Beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden[3]. Denne beslutning understregede vigtigheden af en bredspektret vision for EU's industri i 2020, da langsigtet lovgivningsmæssig forudsigelighed og stabilitet betragtes som afgørende for at tiltrække investeringer.
  • Beslutning af 12. maj 2011 om »Innovation i EU: Omdannelse af Europa til en verden efter krisen«[4].
  • Beslutning af 27. september 2011 om grønbogen: »Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation«[5].
  • Beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job[6]. Denne beslutning understregede vigtigheden af at udvikle et tættere samarbejde mellem forskningsinstitutter og industri og af at opfordre industrivirksomheder til at investere i forskning og udvikling og samtidig yde bistand til dem.
  • Beslutning af 21. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)[7].
  • Beslutning af 6. juli 2016 om »synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer«[8].

 

[1]EUT C 236 E af 12.8 2011, s. 57.
[2]EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 11.
[3]EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.
[4]EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 108.
[5]EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 1.
[6]EUT C 131 E af 8.5 2013, s. 87.
[7]EUT C 436 af 24.11.2016, s. 284.
[8]EUT C 101 af 16.3.2018, s. 111.

Frédéric Gouardères