Det er af stadig større betydning for EU at mindske energiforbruget og energispildet. EU's ledere fastsatte i 2007 et mål om at nedbringe det årlige energiforbrug i EU med 20 % senest i 2020. I 2018 blev der som led i pakken om ren energi til alle europæere sat et nyt mål om at reducere energiforbruget med mindst 32,5 % inden 2030. Energieffektivitetsforanstaltninger anerkendes i stigende grad som et redskab til ikke blot at opnå en bæredygtig energiforsyning, nedbringe drivhusgasemissioner, forbedre forsyningssikkerheden og reducere importregninger, men også til at forbedre EU's konkurrenceevne. Energieffektivitet er derfor en strategisk prioritet for EU, og EU fremmer princippet om »energieffektivitet først«. Den kommende politiske ramme for perioden efter 2030 er ved at blive drøftet.

Retsgrundlag

Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Resultater

A. Direktivet om energieffektivitet

1. Direktivet om energieffektivitet: Horisont 2020

I medfør af energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som trådte i kraft i december 2012, skal medlemsstaterne fastlægge vejledende nationale energieffektivitetsmål, der sikrer, at EU når sit hovedmål om at reducere energiforbruget med 20 % inden udgangen af 2020. Det stod medlemsstaterne frit for at skærpe disse mindstekrav i deres bestræbelser på at spare energi. Med direktivet indførtes også bindende foranstaltninger til at hjælpe medlemsstaterne med at nå dette mål, og der fastsattes juridisk bindende regler for slutbrugere og energileverandører. EU-landene skulle offentliggøre deres treårige nationale handlingsplaner for energieffektivitet.

2. Det reviderede direktiv om energieffektivitet: Horisont 2030

»Energieffektivitet først« er et af nøgleprincipperne for energiunionen, og det skal garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og prisoverkommelig energiforsyning i EU. I det reviderede direktiv foreslog Kommissionen et ambitiøst energieffektivitetsmål på 30 % inden udgangen af 2030. I januar 2018 ændrede Parlamentet Kommissionens forslag til det reviderede direktiv om energieffektivitet for at gøre forslaget mere ambitiøst. Efter forhandlinger med Rådet blev der indgået en aftale i november 2018, som fastsætter et mål om at reducere energiforbruget med 32,5 % senest i 2030 på EU-plan (sammenlignet med det anslåede energiforbrug for 2030). Direktivet krævede også, at EU's medlemsstater skulle træffe foranstaltninger til at reducere deres årlige energiforbrug med gennemsnitligt 4,4 % senest i 2030.

For perioden 2021-2030 skal hvert EU-land udarbejde en 10-årig integreret national energi- og klimaplan, der beskriver, hvordan det agter at nå sine energieffektivitetsmål for 2030.

Som led i pakken »Ren energi til alle europæere« (COM(2016)0860) trådte det nye direktiv om energieffektivitet ((EU) 2018/2002) i kraft i december 2018 og blev gennemført af medlemsstaterne i national lovgivning senest den 25. juni 2020 med undtagelse af målings- og faktureringsbestemmelserne, som havde en anden frist (25. oktober 2020).

3. Næste trin: Revision af direktivet om energieffektivitet:

I juli 2021 foreslog Kommissionen en revision (COM(2021)0558) af direktivet om energieffektivitet som led i pakken »Konkret udmøntning af den europæiske grønne pagt« og i overensstemmelse med dens nye klimaambition om at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne og blive klimaneutrale inden 2050. Den foreslår at hæve reduktionsmålene for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug til henholdsvis 39 % og 36 % inden 2030, målt i forhold til de opdaterede basisfremskrivninger, der blev udarbejdet i 2020. I absolutte tal vil EU's energiforbrug i 2030 i henhold til forslaget højst være 1 023 og 787 mio. ton olieækvivalent for primærenergi og endelig energi i 2030.

Forslaget opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte vejledende nationale energireduktionsmål, indfører forbedrede automatiske mekanismer til opfyldning af energi og fordobler medlemsstaternes forpligtelse til at foretage nye årlige energibesparelser til 1,5 % af det endelige energiforbrug fra 2024 til 2030. Det indfører også eksemplariske krav til offentlige bygninger, såsom et årligt mål for reduktion af energiforbruget på 1,7 % for den offentlige sektor og et renoveringsmål på mindst 3 % af det samlede etageareal i offentlige administrationsbygninger, foreslår at afhjælpe energifattigdom ved at prioritere sårbare kunder og indfører revisionsforpligtelser og krav til teknisk kompetence, navnlig for store energiforbrugere.

B. Generelle rammer

1. Bygningers energimæssige ydeevne

a. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne ((EU) 2010/31), ændret i 2018 (direktiv (EU) 2018/844), sammen med direktivet om energieffektivitet ((EU) 2018/2002) har til formål at sikre en meget energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse i hver medlemsstat senest i 2050. Dette vil bidrage til at nå energieffektivitetsmålene for Europa og bidrage til at reducere CO2-emissionerne i EU med 80-95 % i forhold til 1990-niveauet.

Med det ændrede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv (EU) 2018/844) blev der indført langsigtede renoveringsstrategier.

  • Hver medlemsstat skal opstille en langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private ejendomme med henblik på at gøre den til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.
  • Omdannelsen af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger senest i 2050 skal fremskyndes, og alle nye bygninger skal være næsten energineutrale fra 2021 og frem.
  • Moderniseringen af alle bygninger med intelligente teknologier skal støttes.

Den 17. september 2020 fremlagde Kommissionen en plan om at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990. Der afholdtes en offentlig høring mellem den 30. marts 2021 og den 22. juni 2021 med henblik på at forberede revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv (EU) 2018/844), som forventes vedtaget inden udgangen af 2021.

b. Renoveringsbølgestrategien

I oktober 2020 offentliggjorde Kommissionen en ny strategi for at sætte skub i renoveringen med titlen »En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår« (COM(2020)0662), der sigter mod mindst at fordoble renoveringsprocenten over de næste 10 år og sikre, at renoveringer fører til større energi- og ressourceeffektivitet.

Renoveringsbølgeinitiativet vil bygge på de foranstaltninger, der er vedtaget under pakken om »Ren energi til alle europæere«, navnlig kravet om, at hvert EU-land skal offentliggøre en langsigtet bygningsrenoveringsstrategi, og de bygningsrelaterede aspekter af hvert enkelt EU-lands nationale energi- og klimaplaner.

2. Kraftvarmeproduktion

Kommissionens forslag til revision (COM(2021)0558) af energieffektivitetsdirektivet indfører strengere planlægning og opfølgning af omfattende vurderinger, reviderede definitioner af effektiv fjernvarme og fjernkøling og yderligere kriterier for specifikke emissioner fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (270 g CO2/kWh).

Det kræves i direktivet om energieffektivitet ((EU) 2018/2002), at medlemsstaterne vurderer og underretter Kommissionen om potentialet for højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme og fjernkøling på deres territorium og foretager en cost-benefit-analyse baseret på klimaforhold, økonomisk gennemførlighed og teknisk bæredygtighed (med visse undtagelser).

Inden for rammerne af pakken om en energiunion iværksatte Kommissionen den 16. februar 2016 en EU-strategi for opvarmning og køling (COM(2016)0051). Strategien omfatter planer om at øge energieffektiviteten i bygninger og forbedre forbindelserne mellem elektricitetssystemer og fjernvarmesystemer, hvilket i høj grad vil øge anvendelsen af vedvarende energi og fremme genbrug af spildvarme og -køling, der genereres af industrien. Lovgivningsmæssige bestemmelser for denne strategi indgår i pakken »Ren energi til alle europæere«.

3. Energieffektive produkter

Med hensyn til produkters energieffektivitet er der truffet adskillige foranstaltninger på EU-niveau, herunder:

  • angivelse af energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger ved energirelaterede produkter, hvilket reguleres af forordning om energimærkning (forordning (EU) 2017/1369). Fororningen, der blev offentliggjort i juli 2017, fastsætter en ny ramme for energieffektivitetsmærkning med henblik på at fastsætte tidsfrister for at erstatte de nuværende A+, A++ og A+++- klasser med en skala fra A til G, som har været anvendt siden marts 2021.
  • krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, som reguleres af rammedirektiv 2009/125/EF, der omarbejder direktiv 2005/32/EF som ændret ved direktiv 2008/28/EF. Gennemførelsesforordningerne omfatter en lang række produkter.

Den 23. februar 2021 vedtog Kommissionen en omnibusændring (C(2021)923) af forordningerne om miljøvenligt design og energimærkning, der blev offentliggjort i 2019, for så vidt angår krav til miljøvenligt design af forskellige typer produkter.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har til stadighed slået til lyd for mere ambitiøse mål for energieffektivitet og strengere bestemmelser. I 2012 spillede Parlamentet en central rolle i forhandlingen om direktivet om energieffektivitet (2011/0172(COD)) og sikrede, at kravene om nationale strategier for renovering af bygninger og obligatoriske energitilsyn for større virksomheder blev opfyldt i det endelige kompromis, der blev indgået med Rådet.

Parlamentet har for nylig gentagne gange opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte et bindende mål for reduktion af energiforbruget og drivhusgasemissioner på 40 % med tilhørende individuelle nationale mål. Efter Det Europæiske Råds vedtagelse af et mål på 27 % den 23. oktober 2014 tilstræber Parlamentet at opstille et ambitiøst mål for energieffektivitet. Den 17. januar 2018 støttede det en reduktion på 40 % af EU's energiforbrug senest i 2030.

Den 23. juni 2016 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om rapport om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet (P8_TA(2016)0293) og konkluderede, at det eksisterende direktiv, selv om det tilbyder en ramme for at mindske energiefterspørgslen, var blevet dårligt gennemført. I beslutningen blev medlemsstaterne opfordret til at gennemføre direktivet hurtigt og fuldstændigt.

Endvidere blev det fremhævet, at en seriøs energieffektivitetspolitik kan gøre det muligt for EU at nå sine energi- og klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2016 på COP 21 og hjælpe det med at forbedre energisikkerhed ved at mindske afhængigheden af eksterne energikilder. I november 2016 fremlagde Kommissionen et forslag til ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet. Det ændrede direktiv om energieffektivitet blev derefter vedtaget af Parlamentet og Rådet i december 2018.

Den 13. september 2016 vedtog Parlamentet en beslutning om en EU-strategi for opvarmning og køling (P8_TA(2016)0334), hvori det opfordrede Kommissionen til at koncentrere sig om energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger, navnlig i energifattige husholdninger.

Den 7. januar 2018 stemte Europa-Parlamentets medlemmer for et bindende minimumsmål på 35 % for øgning af energieffektiviteten i EU, hvilket er højere end de 30 %, som Kommissionen havde foreslået. Afstemningen på Europa-Parlamentets plenarmøde støttede også energispareforpligtelserne i artikel 7, som ville kræve, at EU-landene sparer 1,5 % af energien årligt.

Den 15. januar 2020 vedtog Parlamentet en beslutning om den europæiske grønne pagt (P9_TA(2020)0005), hvori det opfordrede til, at direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energieffektivitet revideres i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner, og til, at gennemførelsen heraf styrkes gennem bindende nationale mål, idet der lægges særlig vægt på sårbare borgere, samtidig med at der tages hensyn til behovet for økonomisk forudsigelighed for de berørte sektorer.

Den 17. september 2020 stemte Parlamentet for at maksimere energieffektivitetspotentialet i EU's bygningsmasse (P9_TA(2020)0227) og opfordrede Kommissionen til at udvikle konsekvente foranstaltninger til at stimulere en hurtigere og mere dybtgående renovering af bygninger. I beslutningen blev det fastslået, at der alene i EU's finansielle incitamenter er behov for mindst 75 mia. EUR om året for at sikre, at Europas bygninger vil være tilstrækkeligt energieffektive inden 2050. I denne forbindelse opfordrede Parlamentet til, at energieffektivitetsrenoveringer prioriteres i hver af de relevante EU-fonde, og anmodede medlovgiverne om at tilvejebringe de nødvendige midler til den europæiske økonomiske genopretningsplan. 

 

Matteo Ciucci