Dette faktablad skitserer målene for EU's folkesundhedspolitik og den sammenhæng, den har udviklet sig i. Det præsenterer EU's vigtigste resultater inden for fremme af sundhed og forebyggelse af sygdomme med fokus på kræft og opbygning af modstandsdygtighed over for smitsomme sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler. De folkesundhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med demografiske ændringer, tages op, og det samme gælder behovet for at sikre adgang til kritiske lægemidler. Den seneste politiske udvikling inden for e-sundhed og bioteknologi præsenteres også.

Retsgrundlag

  • Artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde omhandler folkesundhed. Artikel 114 er et af retsgrundlagene for EU-lovgivningen om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, mens artikel 153 er retsgrundlaget for flere EU-direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
  • Det hedder i artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp i de nationale sundhedssystemer.
  • Målene for EU's sundhedspolitik

    Nationale regeringer i EU-landene (EU-medlemsstater) har det primære ansvar for at tilrettelægge og yde sundhedstjenester og -pleje. EU's folkesundhedspolitik supplerer de nationale politikker og har til formål:

    • at beskytte og forbedre menneskers sundhed i EU
    • at støtte moderniseringen og digitaliseringen af sundhedssystemer og -infrastruktur
    • at øge modstandsdygtigheden i EU's sundhedssystemer
    • at ruste EU-landene til bedre at kunne forebygge og håndtere fremtidige pandemier.
    • Hvordan EU's folkesundhedspolitik har udviklet sig

      Ændringer af EU's grundlæggende traktater i 1990'erne gav folkesundheden en mere fremtrædende plads i EU's politikker. Retten til fri bevægelighed betyder, at både patienter og sundhedspersoner kan bevæge sig frit mellem EU's medlemsstater. Desuden overskrider større sundhedsproblemer ofte nationale grænser og har sociale og økonomiske konsekvenser for EU.

      To specialiserede agenturer bidrager til udformningen af EU's folkesundhedspolitik:

      • Det Europæiske Lægemiddelagentur blev oprettet i 1995 for at vurdere lægemidler, føre tilsyn med deres anvendelse i EU og overvåge deres sikkerhed
      • Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der blev oprettet i 2004, indsamler data om smitsomme sygdomme, vurderer risici og yder vejledning for at hjælpe landene med at forebygge og reagere på udbrud og trusler mod folkesundheden.
      • EU4Health-programmet (2021-2027) blev indført for at tackle langsigtede sundhedsudfordringer ved at opbygge stærkere, mere modstandsdygtige og mere tilgængelige sundhedssystemer. Det blev vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien og for at forbedre kriseberedskabet i EU. Det understreger vigtigheden af kollektiv modstandsdygtighed og grænseoverskridende sundhedssikkerhed og baner vejen for en europæisk sundhedsunion.

        Den europæiske sundhedsunion er en politisk ramme, der fokuserer på:

        • at forberede sig på fremtidige sundhedskriser og grænseoverskridende sundhedstrusler
        • at modernisere EU's lægemiddellovgivning for at forbedre borgernes adgang til økonomisk overkommelige og innovative lægemidler
        • at forebygge og opdage kræft og yde pleje af høj kvalitet til kræftpatienter
        • at etablere en fælles ramme for anvendelse og udveksling af elektroniske sundhedsdata i EU (det europæiske sundhedsdataområde).
        • EU har også fokus på den globale sundhed og har for nylig styrket sit engagement på området med initiativet om global modstandsdygtighed på sundhedsområdet.

          Resultater og den aktuelle udvikling inden for folkesundhedspolitikken

          A. Sundhed i alle politikker og One Health

          I 2006 blev tilgangen med "sundhed i alle politikker" udformet – en tilgang, der tager højde for alle politikkers indvirkning på sundheden, ikke kun dem, der eksplicit omhandler folkesundhed. I overensstemmelse med artikel 9 og artikel 168, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og chartrets artikel 35 bør der tages højde for sundhedsmæssige konsekvenser i al politikudformning på EU-plan og på nationalt og lokalt plan.

          Nylige eksempler på tilgangen med "sundhed i alle politikker" i praksis:

          • Handlingsplanen for nulforurening sigter mod at skabe et renere og sundere levemiljø.
          • EU4Health-programmet (2021-2027) bidrager sammen med andre fonde og programmer til at løse sundhedsproblemer ud fra forskellige synspunkter.
          • Flere politikker sigter mod at forebygge klimaændringernes skadelige virkning på sundheden såsom det stigende antal dødsfald som følge af hedebølger og naturkatastrofer, ændrede infektionsmønstre for vandbårne sygdomme og sygdomme, der overføres af insekter, snegle eller andre koldblodede dyr.
          • One Health-tilgangen er en integreret, ensartet tilgang, der sigter mod på bæredygtig vis at afbalancere og optimere menneskers, dyrs og økosystemers sundhed. Den omfatter bl.a. forebyggelse af sygdomme, der overføres direkte eller indirekte mellem dyr og mennesker, og reduktion af antimikrobiel resistens (dvs. når bakterier, vira, svampe og parasitter ikke længere reagerer på lægemidler, der er beregnet til at forebygge eller behandle dem).

            B. Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme

            EU's initiativer på dette område fokuserer på forebyggelse af overførbare (dvs. smitsomme) og ikkeoverførbare sygdomme, bl.a. kræft, og reduktion af antimikrobiel resistens.

            1. Kræft

            Kræft er den næststørste dødsårsag i EU. Den har konsekvenser ud over den personlige og familiemæssige sfære, da den påvirker sundhedssystemerne og den økonomiske produktivitet. EU bekæmper kræft gennem flere initiativer.

            • Europas kræfthandlingsplan fra 2021 omfatter forebyggelse, tidlig diagnose, behandling og opfølgning.
            • I 2022 præsenterede Europa-Kommissionen en ny tilgang til kræftscreening for at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fremme udbredelsen af kræftscreening. Målet var at sikre, at 90 % af de personer i EU, der var berettiget til at deltage i screening for brystkræft, tyk- og endetarmskræft og livmoderhalskræft blev tilbudt screening senest i 2025.
            • For at støtte politiske beslutningstagere og hjælpe med at styre investeringer i retning af kræftbekæmpelse har landekræftprofilerne fokus på resultater, udfordringer og forskelle inden for kræftbehandling i EU.
            • Den europæiske kræftkodeks er en række anbefalinger til, hvordan mennesker i EU kan mindske deres risiko for kræft. 2025-udgaven ajourfører og udvider retningslinjerne for forebyggelse og indeholder den seneste videnskabelige dokumentation og de seneste politiske anbefalinger.
            • 2. Andre ikkeoverførbare sygdomme

              I december 2021 lancerede Europa-Kommissionen "Healthier together – EU-initiativet om ikkeoverførbare sygdomme" for at hjælpe EU-landene med at reducere byrden ved større ikkeoverførbare sygdomme og øge borgernes velfærd. Der lægges særlig vægt på to områder: mental sundhed og hjerte-kar-sygdomme.

              a. Mental sundhed og trivsel

              I EU har mere end 84 millioner mennesker – ca. hver sjette person – mentale sundhedsproblemer. Mental sundhed er blevet medtaget i EU's folkesundhedsdagsorden gennem initiativer som den fælles aktion for mental sundhed og trivsel (2013-2016). Den førte til oprettelsen af en europæisk handlingsramme for mental sundhed og trivsel.

              Eftersom selvmord er den næststørste dødsårsag blandt 15-29-årige er forebyggelse, bevidsthed, ikkestigmatisering og adgang til hjælp stadig af allerstørste vigtighed. I 2023 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed. Mental sundhed og neurologiske lidelser støttes også af initiativet "Healthier Together". I januar 2026 blev der lanceret et europæisk partnerskab om hjernesundhed.

              b. Hjerte-kar-sygdomme og livsstilsfaktorer

              Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag i EU.Narkotika, alkohol og tobak er livsstilsvalg, der i væsentlig grad øger risikoen for hjerterelaterede problemer, som har alvorlige følger for menneskers sundhed. Det er et vigtigt fokusområde for EU's sundhedspolitik at håndtere disse risikofaktorer. Milepæle i reguleringen af rygning er tobaksafgiftsdirektivet i 2011 og tobaksvaredirektivet i 2014. I juli 2025 foreslog Europa-Kommissionen en revision af tobaksbeskatningsdirektivet for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte nye produkter og øge minimumsafgiftssatserne for at afspejle inflationen og prisforskellene mellem medlemsstaterne.

              I december 2025 fremlagde Europa-Kommissionen en plan for hjerte-kar-sundhed, Safe Hearts-planen, som fokuserer på hjerte-kar-sygdomme blandt mere sårbare grupper. Europa-Parlamentet har siden 2025 arbejdet på en initiativbetænkning om en EU-strategi for hjerte-kar-sygdomme.

              3. Overførbare sygdomme og trusler mod folkesundheden

              Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har et system for tidlig varsling og reaktion med henblik på at opdage og reagere på eventuelle udbrud af overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler.

              EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed – der består af repræsentanter for sundhedsmyndighederne i EU's medlemsstater og Island, Liechtenstein og Norge – koordinerer EU's reaktion på udbrud og epidemier og samarbejder med Verdenssundhedsorganisationen.

              I 2022 blev mandaterne for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme forlænget, en ny forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler blev vedtaget, og Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) blev oprettet for at forbedre beredskabet og indsatsen over for alvorlige grænseoverskridende trusler.

              Desuden iværksatte Europa-Kommissionen i april 2025 en offentlig høring, der skulle danne grundlag for dens strategi for lægemidler, der anvendes som reaktion på folkesundhedsmæssige krisesituationer. Strategien skal sikre, at EU er forberedt på og kan reagere på trusler mod folkesundheden, herunder kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler.

              C. Samfundsmæssige og demografiske ændringer

              EU står over for en udfordring med at sikre, at dets aldrende befolkning har en høj livskvalitet, og at sundhedssystemerne er bæredygtige. I 2021 offentliggjorde Europa-Kommissionen et oplæg om aldring efterfulgt af en rapport om konsekvenserne af demografiske ændringer i et miljø i forandring i 2023. Den fremlagde også politiske værktøjer til at håndtere demografiske ændringer i en meddelelse med titlen "De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling" efter at have identificeret udfordringer som følge af aldring, befolkningstilbagegang og en mindre arbejdsstyrke.

              Kriser vedrørende migration udgør også udfordringer for folkesundhedspolitikken. Europa-Kommissionen offentliggjorde sin handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere i 2016. Den tager fat på nogle områder, hvor migranter er dårligere stillet, herunder hvad angår adgang til sundhedsydelser. I 2020 fremlagde Europa-Kommissionen den europæiske dagsorden for migration og pagten om migration og asyl, som har til formål at strømline EU-politikker yderligere på dette område. Nye bestemmelser finder anvendelse fra den 1. juli 2026.

              Med henblik på at mindske de uligheder, der rammer børn på områder som sundhed, blev der indført en europæisk børnegaranti i 2021. Den tager sigte på at forebygge og bekæmpe social udstødelse ved at sikre effektiv adgang til centrale tjenester, bl.a. gratis sundhedspleje og sund ernæring. Som et første skridt indgav medlemsstaterne deres nationale planer med en beskrivelse af, hvordan de vil gennemføre den europæiske børnegaranti frem til 2030. I februar 2026 foreslog Europa-Parlamentet målet om at udrydde børnefattigdom senest i 2035.

              D. Lægemidler

              Et lægemiddel er ethvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der bruges som middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker (se 2.2.5). EU har vedtaget flere love for at regulere, hvordan lægemidler godkendes, markedsføres og anvendes i EU. Det drejer sig navnlig om følgende:

              • et direktiv fra 2001 om godkendelse, fremstilling, import og markedsføring af lægemidler (direktiv 2001/83/EF)
              • en forordning fra 2004 om fastlæggelse af procedurer for godkendelse af lægemidler og regler for overvågning af dem og om oprettelse af Det Europæiske Lægemiddelagentur (forordning (EF) nr. 726/2004).
              • En betydelig udvikling var vedtagelsen af "lægemiddelpakken" for at gøre lægemidler mere til rådighed, tilgængelige og økonomisk overkommelige. Formålet med pakken er at opfylde patienternes behov bedre ved at fremme innovation og konkurrenceevne gennem incitamenter til udvikling af nye antimikrobielle stoffer, lægemidler til sjældne sygdomme og behandlingsformer for børn. Pakken har også til formål at styrke forsyningssikkerheden og sikre rettidig tilgængelighed af sikre og økonomisk overkommelige lægemidler i hele EU.

                Forordningen om kritiske lægemidler, som Europa-Kommissionen foreslog i marts 2025 og i øjeblikket forhandles i Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen, har til formål at forbedre tilgængeligheden, forsyningen og produktionen af kritiske lægemidler.

                E. E-sundhed

                EU er midt i en digital omstilling af sine sundhedssystemer. Digitale teknologier og informationsstyringssystemer er ved at blive integreret i forskellige aspekter af sundhedsindustrien. Det drejer sig om elektroniske patientjournaler, telemedicin, bærbart udstyr, mobilapps, dataanalyse og andre digitale værktøjer. Digitaliseringen af sundhedssektoren er en del af EU's strategi for det digitale indre marked, som sigter mod at tilpasse EU-landenes retlige rammer og infrastruktur for digitale systemer.

                E-sundhedsnetværket er et frivilligt netværk, der er oprettet under et direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Det udgør en platform, der forbinder nationale myndigheder, som er ansvarlige for e-sundhed.

                I 2018 fastlagde Europa-Kommissionen sine prioriteter for den digitale omstilling af sundhed og pleje. De omfattede sikker adgang til sundhedsdata for mennesker i hele EU, personlige lægemidler, bedre forskning gennem en fælles datainfrastruktur og muligheder for indflydelse gennem digitale værktøjer til patientfeedback og personcentreret pleje.

                Digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed sikrer, at personer fra én medlemsstat fortsat kan modtage pleje, når de rejser i andre medlemsstater.

                I marts 2025 trådte forordningen om et europæisk sundhedsdataområde i kraft. Hensigten er, at mennesker i EU skal kunne få adgang til og forvalte deres egne sundhedsdata. Den gør det også muligt at genanvende sundhedsdata på tværs af grænserne til forskning og innovation, samtidig med at der sikres overholdelse af databeskyttelsesreglerne. Det er et vigtigt resultat inden for EU's dagsorden for e-sundhed. Fra nu af og frem til marts 2027 vil Europa-Kommissionen vedtage flere vigtige retsakter for at præcisere reglerne for forordningens gennemførelse.

                F. Medicinsk teknologivurdering

                Medicinske teknologier omfatter lægemidler, medicinsk udstyr, diagnostiske værktøjer, kirurgiske procedurer og foranstaltninger til sygdomsforebyggelse, diagnose eller behandling. Medicinsk teknologivurdering er en systematisk evaluering af evidensbaserede data om medicinske teknologier. Den anvendes til at sikre, at sundhedspolitikkerne er sikre, effektive, patientorienterede og omkostningseffektive. Den måler også merværdien af medicinske teknologier og er retningsgivende for nationale afgørelser om godtgørelse af omkostninger for brugerne. I 2021 blev der vedtaget en forordning om medicinsk teknologivurdering, der er blevet anvendt gradvist siden januar 2025.

                G. Retsakten om bioteknologi og europæisk konkurrenceevne

                I december 2025 foreslog Europa-Kommissionen retsakten om bioteknologi, som har til formål at fremskynde innovation inden for medicinsk teknologivurdering, kliniske forsøg og bioproduktion for at styrke den europæiske konkurrenceevne og fremme sundhedsløsninger. Den undersøges og drøftes i øjeblikket af Europa-Parlamentets Udvalg om Folkesundhed og dets Udvalg om Industri, Forskning og Energi. Europa-Kommissionen sætter generelt konkurrenceevne i centrum for sin økonomiske dagsorden for at tackle voksende udfordringer, som f.eks. klimaændringer, AI og geopolitiske spændinger. I sit arbejdsprogram for 2026 bebudede den en retsakt om bioteknologi II, som forventes foreslået i slutningen af 2026.

                Europa-Parlamentets rolle

                Fra 2023 til 2025 fungerede Europa-Parlamentets Udvalg om Folkesundhed som et underudvalg til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. I februar 2025 blev det et fuldt stående udvalg, som ikke længere er afhængigt af det overordnede udvalg. Det kan skitsere sine lovgivningsmæssige prioriteter og reagere på lovgivningsforslag gennem vedtagelse af betænkninger, foreslå ændringsforslag til plenarmødet og udpege et forhandlingsteam til at føre forhandlinger med Rådet for Den Europæiske Union om lovgivning. Det er ansvarligt for programmer og aktioner inden for folkesundhed, lægemidler og medicinsk udstyr, kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet og mental sundhed og patientrettigheder. Det fører også tilsyn med arbejdet i Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Det samarbejder regelmæssigt med Verdenssundhedsorganisationen.

                Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling om Omstilling, Innovation og Sundhed. Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Udvalget om Folkesundhed.

                 

                Anne-Marie Finnemann / Ioana-Alice POSTU