Dette faktablad forklarer den afgørende rolle, som EU's forsvarsindustri spiller med hensyn til at sikre Unionens sikkerhed og strategiske autonomi, og hvordan den bidrager til konkurrenceevne og vækst. Det skitserer udviklingen i den europæiske forsvarssektor i årenes løb, fra en fragmenteret industri, der længe har lidt under strukturelle svagheder, som har forhindret den i at producere forsvarsmateriel i det nødvendige tempo, til en gradvist integreret industri, hvori der er balance mellem den nationale suverænitet og behovet for samarbejde på EU-plan. I lyset af de stigende geopolitiske spændinger har EU sat forsvar øverst på sin dagsorden. Det bestræber sig på at styrke forsvarsindustrien for at gøre den mere reaktionsdygtig, innovativ, konkurrencedygtig og modstandsdygtig.

Retsgrundlag

  • Artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør retsgrundlaget for EU's indsats til støtte for industriens konkurrenceevne, herunder forsvarssektoren.
  • Artikel 182 i TEUF dækker forskning og teknologisk udvikling i EU, herunder forsvarsrelateret forskning.
  • Artikel 346 i TEUF giver medlemsstaterne mulighed for at undtage forsvarsrelaterede foranstaltninger fra EU's regler om det indre marked, hvis det er nødvendigt for at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser.
  • Mål

    Den europæiske forsvarsindustrisektor understøtter Unionens forsvarsberedskab. EU's indsats på dette område har til formål at styrke den forsvarsindustrielle base og Unionens forsvarsberedskab. For at opnå dette fokuserer den på at:

    • forøge forsvarsindustriens produktionskapacitet i EU
    • fremme investeringer og forbedre adgangen til finansiering i forsvarssektoren
    • styrke konkurrenceevne og innovation
    • støtte samarbejdsbaseret forskning og udvikling på forsvarsområdet
    • styrke samarbejdet mellem forsvarsvirksomheder på tværs af medlemsstaterne for at øge produktionskapaciteten og give mulighed for stordriftsfordele
    • mindske fragmenteringen af markedet for forsvarsmateriel, sænke omkostningerne og bidrage til udviklingen af et ægte indre marked for forsvarsmateriel. Oprindelse og udvikling af EU's forsvarsindustri
    • Oprindelse og udvikling af EU's forsvarsindustri

      Selv om sikkerhed og forsvar fortsat er nationale kompetencer, har det relaterede industrielle landskab udviklet sig fra at være temmelig fragmenteret til at blive mere og mere integreret på EU-plan.

      A. To årtier med EU-forsvarsindustripolitik siden begyndelsen af 2000'erne

      1. Det Europæiske Forsvarsagentur

      Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) blev oprettet i juli 2004 som led i en fælles aktion iværksat af Rådet med henblik på at udvikle forsvarskapaciteter, fremme og styrke det europæiske forsvarsmaterielsamarbejde, styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base, skabe et europæisk marked for forsvarsmateriel, der er konkurrencedygtigt på internationalt plan, og styrke effektiviteten i den europæiske forsvarsforskning og -teknologi. Den fælles aktion fra 2004 blev først erstattet af en afgørelse fra Rådet i juli 2011 og derefter revideret i oktober 2015 ved Rådets afgørelse om statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for EDA's drift.

      2. Udvikling af et europæisk marked for forsvarsmateriel

      I september 2004 fremlagde Kommissionen en grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel med det formål at bidrage til, at der "efterhånden skal etableres et mere gennemskueligt og åbent fælleseuropæisk marked for forsvarsudstyr". Grønbogen var en del af strategien "På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel" fra 2003. Målet var at anvende ressourcerne på forsvarsområdet mere effektivt og at styrke den europæiske industris konkurrenceevne samt at bidrage til at skabe forbedringer i det militære materiel inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

      I 2007 blev medlemsstaterne enige om at styrke udviklingen af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base ved hjælp af en særlig strategi. I juli 2006 blev der iværksat en mellemstatslig ordning for at fremme konkurrencen på det europæiske marked for forsvarsmateriel. Denne frivillige mellemstatslige ordning er baseret på en adfærdskodeks for offentlige indkøb af forsvarsmateriel, som understøttes af et rapporterings- og overvågningssystem, der har til formål at sikre åbenhed og ansvarlighed blandt medlemsstaterne.

      Standardiseringen af forsvarsmateriel er af stor betydning for at integrere de nationale markeder. Lanceringen af portalen for det europæiske referencesystem for forsvarsstandarder (European Defence Standards Reference System - EDSTAR) i 2012 gjorde det muligt at tage skridt i retning af standardisering. EDSTAR fulgte efter etableringen af det europæiske informationssystem for forsvarsstandarder (European Defence Standards Information System), som er en portal for mere omfattende standardisering af europæisk forsvarsmateriel med det formål at offentliggøre materielstandarder, som enten skal udvikles eller ændres i væsentlig grad.

      I juli 2013 vedtog Kommissionen en meddelelse om forbedring af effektiviteten og konkurrenceevnen i den europæiske forsvars- og sikkerhedssektor, der indeholder en detaljeret handlingsplan og bebuder oprettelsen af en markedsovervågningsmekanisme for indkøb af forsvarsmateriel.

      3. Indkøb af forsvarsmateriel og overførsel af forsvarsprodukter inden for EU

      EU har fastlagt retningslinjer med henblik på at fastsætte en EU-ramme på dette område gennem to direktiver:

      • Direktivet om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for EU har forenklet og harmoniseret vilkårene og procedurerne for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for EU. Det har skabt et ensartet og gennemsigtigt licenssystem (generelt, globalt og individuelt) og givet virksomheder, der anses for pålidelige, mulighed for at foretage overførsler i henhold til generelle licenser. Det var hensigten, at individuelle licenser skulle være en undtagelse og kun skulle anvendes i klart begrundede tilfælde.
      • Med direktivet om indkøb af forsvars- sikkerhedsmateriel (direktiv 2009/81/EF) blev der indført regler for offentlige indkøb af forsvarsmateriel, som tog sigte på at gøre det lettere for virksomheder på forsvarsområdet at få adgang til andre medlemsstaters markeder for forsvarsmateriel. Direktivet indeholder bestemmelser om udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse som standardprocedure, hvilket giver mulighed for større fleksibilitet, specifikke regler om sikkerheden i forbindelse med følsomme oplysninger, bestemmelser om forsyningssikkerhed og specifikke regler om underentreprise. Medlemsstaterne kan imidlertid undtage kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet fra direktivets anvendelsesområde, hvis dette er nødvendigt for at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser (artikel 346 i TEUF).
      • 4. Europæisk forsvarsforskning

        På trods af bestræbelserne på at skabe en fælles ramme for en europæisk forsvarspolitik har anvendelsen af midler på europæisk forsvarsforskning som helhed været i kraftig tilbagegang siden 2006 og er først begyndt at stige igen i de seneste år. I 2015 blev medlemsstaterne enige om gradvist at gå fra forskning, der udelukkende fokuserede på civil og dobbelt (civil og militær) anvendelse i Horisont 2020, over mod et særligt europæisk forsvarsforskningsprogram som en del af Den Europæiske Forsvarsfond.

        Den Europæiske Forsvarsfond er EU's vigtigste instrument til støtte for forskning og udvikling på forsvarsområdet. Den blev sat i drift den 1. januar 2021 med et samlet aftalt budget på næsten 8 mia. EUR for perioden 2021-2027 (forordning (EU) 2021/697). Dens hovedformål er at fremme samarbejde mellem virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forskningsaktører i hele Unionen. Den tilstræber desuden at sætte skub i udviklingen af forsvarskapacitet gennem investeringer og hjælpe EU-virksomheder med at udvikle banebrydende og interoperable forsvarsteknologier og -materiel.

        Forud for Den Europæiske Forsvarsfond var der to testprogrammer: den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.

        B. En ny æra for EU's forsvarsindustripolitik

        I 2021 iværksatte EU en analyse af fremtiden for europæisk sikkerhed og forsvar. Denne proces førte til skabelsen af det strategiske kompas – et politikdokument, der fastlægger en handlingsplan for styrkelse af EU's sikkerheds- og forsvarsstrategi inden 2030.

        Begyndelsen på Ruslands angrebskrig mod Ukraine i februar 2022 markerede starten på en ny æra for den europæiske forsvarspolitik. Den blotlagde betydelige udfordringer med hensyn til EU's forsvarsindustrielle beredskab. Som reaktion herpå blev der truffet to foranstaltninger på EU-plan samme år:

        • I februar offentliggjorde Kommissionen en køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar.
        • I marts 2022 reviderede Rådet det strategiske kompas betydeligt for at tage højde for destabiliseringen af den europæiske sikkerhedsorden og den efterfølgende ændring af EU's standpunkt, ambitioner og værktøjer på forsvarsområdet (se 5.1.2).
        • Den fælles meddelelse om investeringsunderskud på forsvarsområdet fra 2022 og senere Draghi-rapporten fra 2024 om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne viste, at mange års underinvestering og manglende samarbejde har ført til kritiske forsvarskapacitetsmangler og har efterladt Europas forsvarsindustri og -marked fragmenteret. Produktionskapaciteten er meget lav, og medlemsstaterne er afhængige af indkøb af forsvarsmateriel uden for EU.

          I løbet af 2023 blev der iværksat to kortsigtede foranstaltninger for at afhjælpe mangler: forordningen om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb for at tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel og forordningen om støtte til produktion af ammunition for at øge produktionen af ammunition og missiler.

          I marts 2024 lancerede Kommissionen den første strategi for den europæiske forsvarsindustri nogensinde med det formål at øge forsvarsudgifterne, forbedre fælles indkøb, øge interoperabiliteten mellem Europas væbnede styrker og styrke samarbejdet med Ukraine. Et centralt tiltag er forslaget (til en værdi af 1,5 mia. EUR) til en forordning om oprettelse af et program for den europæiske forsvarsindustri til støtte for langsigtet industriel og forsvarsmæssig konkurrenceevne.

          I første halvår af 2025 foreslog Kommissionen tre centrale initiativer med henblik på at øge forsvarsberedskabet og investeringerne:

          • Den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030, som blev fremlagt i marts 2025, bringer EU's forsvarspolitik op på et nyt niveau i betragtning af de voksende trusler og sikkerhedsudfordringer. Den foreslår en række tiltag med henblik på at konsolidere den europæiske forsvarsindustri:
            • styrkelse af den industrielle kapacitet i hele EU
            • sikring af forsyningen af kritiske input til industrien og mindskelse af afhængighed
            • opbygning af et reelt indre marked i EU for forsvarsmateriel
            • forenkling af eksisterende regler og reduktion af bureaukrati
            • styrkelse af forskning og udvikling med henblik på at fremme innovation
            • fastholdelse, tiltrækning og udvikling af talenter med henblik på at forbedre kompetencer og ekspertise i forsvarssektoren.
            • "ReArm Europe"-planen, som senere blev omdøbt til "Beredskab 2030", indførte finansielle værktøjer til at fremme investeringer ved at:
              • aktivere stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at øge forsvarsudgifterne
              • lancere et låneinstrument på 150 mia. EUR – instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) – for at hjælpe landene, så de kan investere i centrale forsvarsområder.
              • Pakken af juridiske ændringer kaldet "miniomnibussen på forsvarsområdet", der formelt blev vedtaget i december 2025, ændrer fem store EU-programmer: Et digitalt Europa, Den Europæiske Forsvarsfond, Connecting Europe-faciliteten, platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) og Horisont Europa. Den muliggør investeringer i forsvar og i materiel og teknologier med dobbelt anvendelse inden for disse rammer.
              • Europa-Parlamentets rolle

                Parlamentet har udviklet sig fra at udsende tidlige politiske signaler til at være en central aktør i den europæiske forsvarsindustri, navnlig gennem fælles lovgivning og budgetkontrol. Det har navnlig:

                • opfordret til oprettelse af et europæisk forsvarsmaterielagentur og til standardisering på forsvarsområdet (2002)
                • presset på for at bidrage til den gradvise oprettelse af et europæisk marked for forsvarsmateriel (2005)
                • insisteret på, at styrkelsen af den europæiske kapacitet også skulle give sig udslag i en konsolidering af den europæiske forsvarsindustris industrielle og teknologiske base (2012)
                • opfordret til en styrkelse af det europæiske industrisamarbejde og understreget behovet for at støtte fælles missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik gennem forskning og udvikling (2013)
                • foreslået, at der blev lanceret en europæisk forsvarsunion (2016)
                • understreget behovet for at forbedre SMV'ers adgang til finansiering og for at styrke indkøb af forsvarsmateriel og forsknings- og udviklingssamarbejdet inden for EU og for at fremme interoperabiliteten mellem medlemsstaternes militære styrker (2021)
                • opfordret til, at bidragene til styrkelse af Ukraines forsvarskapacitet øges (2022)
                • understreget behovet for at mindske afhængigheden med hensyn til forsyning af kritiske råstoffer, fremme investeringer i innovation og udvikling, prioritere fælles EU-finansierede og medfinansierede projekter og øge finansieringen (2023)
                • opfordret til en fælles og klar langsigtet vision for den europæiske forsvarsindustri for at sikre, at de prioriterede behov imødekommes (2025)
                • gentaget behovet for at overvinde fragmenteringen af EU's forsvarsindustrielle landskab (2025).
                • Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling om Omstilling, Innovation og Sundhed. Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

                   

                  Anne Ploeger