I dette faktablad redegøres der for EU's understøttende rolle på det ungdomspolitiske område. I faktabladet præsenteres EU-strategien for unge 2019-2027 og dens tre søjler – engagement, netværk og mobilisering – der forfølges gennem flagskibsprogrammer såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og ungdomsgarantien. Herudover beskrives Europa-Parlamentets rolle i udformningen af foranstaltninger til beskyttelse af børn, onlinesikkerhed for mindreårige og de mekanismer, der giver unge en direkte stemme i EU's politiske beslutningsproces.

Retsgrundlag

Artikel 6, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er retsgrundlaget for EU's indsats på ungdomsområdet.

  • Artikel 6 i TEUF lyder: "Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er: [...] uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport".
  • I henhold til artikel 165 i TEUF skal EU's indsats sigte mod at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsarbejdere og at tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa.
  • Artikel 166 i TEUF gør det muligt for EU at gennemføre en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger.
  • Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indeholder bestemmelser om beskyttelse af unge.

    • I chartrets artikel 24 anerkendes børns rettigheder, herunder retten til beskyttelse og omsorg, og retten til frit at udtrykke deres synspunkter i spørgsmål, der vedrører dem.
    • Artikel 32 sikrer forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
    • Mål

      Ungdom er et nationalt politikområde. EU's indsats har derfor til formål at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag. Den nuværende EU-strategi for unge indeholder en liste over mål, der skal nås i perioden 2019-2027:

      • Gøre unge i stand til at forme deres eget liv, støtte deres personlige udvikling og styrke deres modstandsdygtighed. EU bidrager til dette mål gennem sine flagskibsprogrammer, som har til formål at give unge adgang til mobilitet gennem frivilligt arbejde og læringsmuligheder, der fremmer autonomi og danner grundlag for livslang læring.
      • Tilskynde unge og give dem de nødvendige ressourcer til at blive aktive medborgere. EU fremmer aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse blandt unge, navnlig gennem mekanismer, der fremmer dialog, ikkeformel læring og ungdomsledede initiativer på lokalt og nationalt plan samt EU-plan. EU har taget skridt til at nå dette mål, f.eks. ved at støtte udviklingen af de 11 europæiske ungdomsmål gennem EU's ungdomsdialog.
      • Forbedre politikker, der har en indvirkning på unge, navnlig med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social inklusion. EU gør dette ved at fremme en tværsektoriel tilgang og integrere ungdomsspørgsmål på tværs af alle relevante politikområder.
      • Bidrage til at udrydde fattigdom blandt unge og alle former for forskelsbehandling og fremme social inklusion. EU bistår gennem sine finansieringsprogrammer medlemsstaterne med at vedtage en samlet tilgang, der f.eks. bør omfatte støtte til beskæftigelse, inklusiv uddannelse og målrettede foranstaltninger for unge med færre muligheder med henblik på at mindske uligheder og sikre lige deltagelse i samfundet.
      • Resultater

        A. Strategisk ramme

        EU-strategien for unge 2019-2027 er baseret på Rådets resolution fra 2018 af samme navn. Strategien har fokus på følgende tre centrale områder:

        • engagement: ved at fremme unges aktive deltagelse i samfundslivet og det demokratiske liv, primært gennem EU's ungdomsdialog, som muliggør strukturerede udvekslinger mellem unge, ungdomsorganisationer og politiske beslutningstagere på alle niveauer
        • netværk: ved at forbinde unge i og uden for EU gennem frivilligt arbejde, læringsmobilitet og erfaringer, der fremmer solidaritet og interkulturel forståelse, hovedsagelig gennem deltagelse i flagskibsprogrammerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps
        • mobilisering: ved at støtte unges indflydelse gennem kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde som fastsat i den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde.
        • Som led i denne strategi udpegede Kommissionen i juni 2021 den første EU-ungdomskoordinator, hvis rolle er at styrke det tværsektorielle samarbejde inden for Kommissionen. Desuden giver formandens Ungdomsrådgivningsudvalg, som Kommissionen lancerede i juli 2025, unge en direkte rolle med hensyn til at rådgive om centrale EU-initiativer om bl.a. klimaindsatsen, den digitale omstilling og social inklusion.

          B. EU-finansiering af ungdomsprogrammer

          1. Erasmus+

          Erasmus+ er EU's flagskibsfinansieringsprogram, der støtter uddannelse, ungdom og idræt og giver unge mulighed for at studere, uddanne sig og udføre frivilligt arbejde i udlandet. I perioden 2021-2027 er 10,3 % af budgettet for Erasmus+, der beløber sig til over 2,5 mia. EUR, afsat til ungdomsrelaterede foranstaltninger.

          DiscoverEU blev en integreret del af ungdomsdelen af Erasmus+ i 2021. Dette initiativ giver 18-årige mulighed for at rejse rundt i Europa i op til en måned og fremmer læring gennem rejser og interkulturel udveksling. For perioden 2021-2027 støttes initiativet af et særligt budget på 700 mio. EUR.

          2. Det Europæiske Solidaritetskorps

          Det Europæiske Solidaritetskorps, der blev lanceret i oktober 2018, er et initiativ, som har til formål at fremme solidaritet, frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab blandt unge. Det giver unge mulighed for at deltage i lokalsamfundsbaserede projekter i hele Europa for at arbejde med sociale udfordringer såsom inklusion, klimaindsats og humanitær bistand. For perioden 2021-2027 støttes den med et budget på 1 mia. EUR, der støtter både individuelt frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter, som er iværksat af ungdomsorganisationer eller uformelle grupper.

          C. Andre EU-initiativer

          1. Styrket ungdomsgaranti

          Ungdomsgarantien, der blev oprettet i 2013, er en ordning, der giver unge mulighed for at nyde godt af jobtilbud af god kvalitet, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Eftersom ordningen har været en succes, blev den styrket i 2020 på grundlag af Rådets henstilling med titlen "En bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien".

          2. Ungdom og medier

          Onlineteknologier kan udgøre en rigtig god mulighed for børn og unge for at drage fordel af digitale læringsressourcer og deltage i den offentlige debat. Børn er imidlertid særligt sårbare over for de potentielle skader ved moderne teknologier. Direktivet om audiovisuelle medietjenester sikrer beskyttelse af mindreårige mod indhold, der kan skade deres udvikling, uanset om indholdet tilbydes af traditionelle TV-selskaber eller on-demand-tjenester (se faktablad 4.3.2 om politik på det audiovisuelle område og på medieområdet).

          3. Den Europæiske Ungdomsportal

          Den Europæiske Ungdomsportal er et websted, der hjælper unge i hele Europa med at opdage de mange muligheder, som EU tilbyder på en række områder såsom frivilligt arbejde, beskæftigelse, læring, kultur og kreativitet.

          4. Europæisk ungdomsuge

          Hvert andet år tilrettelægger Kommissionen sammen med Parlamentet den europæiske ungdomsuge, som har til formål at tilbyde unge aktiviteter i alle de lande, der deltager i Erasmus+-programmet, og at præsentere dem for de forskellige mobilitetsmuligheder i EU.

          5. Det europæiske år for unge 2022

          Den 22. december 2021 vedtog Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2021/2316 om et europæisk ungdomsår (2022). Det overordnede mål var at styrke EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for sammen med civilsamfundsaktører at styrke, hædre, støtte og engagere unge, herunder unge med færre muligheder. I sin beslutning af 24. november 2022 om arven for det europæiske ungdomsår 2022 insisterede Parlamentet på, at unges perspektiver bør integreres i alle politikområder, og at deres deltagelse fortsat bør være en prioritet i EU's beslutningstagning. Kommissionen lancerede "ungdomstjekket" i januar 2024, et værktøj, som er udformet til systematisk at sikre, at der tages nøje højde for den indvirkning, som EU-politikkerne har på unge.

          6. Den Europæiske Ungdomshovedstad

          Det Europæiske Ungdomsforumstår bag initiativet Den Europæiske Ungdomshovedstad, der blev oprettet i 2009. Hvert år vælges en europæisk by som europæisk ungdomshovedstad og får mulighed for at fremhæve innovative initiativer, der iværksættes af og for unge.

          7. Konkurrencen "Youth4Regions"

          Konkurrencen Youth4Regions henvender sig til unge journalister, der er interesseret i EU's regionalpolitik. Vinderne af konkurrencen kan modtage undervisning i europæiske spørgsmål og deltage i mentorordninger med ældre journalister og får mulighed for at deltage i presseture, som Kommissionen tilrettelægger, til medlemsstaterne.

          8. Udkast til handlingsplan for unge

          Den 4. oktober 2022 informerede Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om handlingsplanen for unge 2022-2027, der skal engagere unge i hele verden i EU's optræden udadtil. Den 28. november 2022 vedtog Rådet sine konklusioner om planen om at støtte inddragelsen af unge på verdensplan i politikudformningen ved at styrke deres deltagelse og inddragelse i internationale fora og afsætte de nødvendige ressourcer, med et fokus på at beskytte unge aktivister, unges indflydelse, sundhed og mobilitet.

          9. Børnebeskyttelsespolitikker

          Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "En EU-dagsorden for børns rettigheder", hvori den på ny bekræftede alle EU-institutionernes og medlemsstaternes tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde børns rettigheder på tværs af alle relevante EU-politikker og omsætte dette tilsagn til konkrete tiltag. Parlamentet har siden udpeget en koordinator for børns rettigheder for at sikre, at børn medtages i EU's politikker og lovgivning. Prioriteterne omfatter bl.a.:

          • sikkerhedskrav til legetøj
          • forbedring af sikkerheden ved videospil
          • sikrere internet for børn og forebyggelse af seksuelt misbrug af børn online
          • sunde kostvaner i skolen
          • den europæiske børnegaranti for at sikre adgang til sundhedspleje og uddannelse
          • afskaffelse af børnearbejde
          • bekæmpelse af menneskehandel
          • børns mentale og følelsesmæssige sundhed.
          • I 2016 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, med det formål at sikre, at børn kan forstå og følge retssager, udøve deres ret til en retfærdig rettergang og drage fordel af foranstaltninger, der forhindrer børn i at begå nye lovovertrædelser, og støtte deres sociale integration.

            Børns rettigheder og forebyggelse af vold mod dem og andre sårbare grupper støttes også inden for rammerne af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier for 2021-2027.

            Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "EU-strategi om barnets rettigheder", der beskriver EU's ambition om at sikre de bedst mulige betingelser for børns udvikling og trivsel, både i og uden for EU.

            Gennemførelsen af EU's børnebeskyttelsespolitikker understøttes af mekanismer såsom det europæiske forum for børns rettigheder, EU's platform for børns deltagelse og EU-netværket for Børns Rettigheder samt en række finansieringsinstrumenter, der anvendes til at beskytte og fremme børns rettigheder.

            Europa-Parlamentets rolle

            Parlamentet støtter initiativer, der tilskynder unge til at forfølge europæiske projekter. Sammen med Stiftelsen for Den Internationale Karlspris i Aachen indførte Parlamentet i 2008 Den Europæiske Karlspris for Unge, som hvert år gives til projekter, der fremmer den europæiske og internationale forståelse. Desuden driver Parlamentet Ambassadørskolen og uddannelsesprogrammerne Euroscola for at bidrage til at forbedre unges kendskab til EU's demokrati og værdier.

            Parlamentet oprettede i 2014 Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE), som afholdes hvert andet år i Strasbourg, for at tilskynde til aktivt medborgerskab og inddrage unge i dets aktiviteter. I samme ånd blev webstedet Youth Hub udviklet som en platform til at forbinde unge, udveksle idéer og fremvise ungdomsledede initiativer, der giver mulighed for løbende dialog og for at præsentere muligheder ud over selve EYE.

            Parlamentet har behandlet covid-19-pandemiens indvirkning på unge og sport og idræt og vedtog den 10. februar 2021 en beslutning, der fremhæver de udfordringer, som unge står over for. Den 13. september 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om indvirkningen af covid-19-lukninger af uddannelses-, kultur-, ungdoms- og sportsaktiviteter på børn og unge i hele EU. Det fremhævede heri, hvordan unges mentale sundhed og trivsel var blevet forværret under pandemien, og opfordrede til en holistisk EU-tilgang, som omfatter investeringer i oplysning og adgang til psykologiske støttetjenester.

            Den 18. maj 2021 vedtog Parlamentet programmet Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027. Med et særligt budget på over 1 mia. EUR vil ca. 350 000 unge kunne deltage. Parlamentet insisterede på, at programmet skulle gøres mere tilgængeligt og inklusivt for unge, bl.a. unge med begrænsede muligheder.

            Den 21. november 2023 opfordrede Parlamentet i sin midtvejsevaluering af programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps til at fordoble finansieringen heraf med henblik på den næste cyklus for at kunne imødekomme efterspørgslen efter deltagelse. Medlemmerne af Parlamentet understregede desuden, at det var nødvendigt at øge bevidstheden om programmet, eftersom dets synlighed fortsat er begrænset. I forbindelse med EU's budget for 2028-2034 foreslog Kommissionen at sammenlægge Det Europæiske Solidaritetskorps med Erasmus+ med et foreslået samlet budget på ca. 40 mia. EUR.

            Den 5. oktober 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+). Denne strategi sikrer, at børn og unge beskyttes, respekteres og styrkes online i det nye digitale årti. Parlamentet fremhævede vigtigheden af digital uddannelse for onlinesikkerhed og opfordrede til en EU-strategi for at bekæmpe mobning og cybermobning i skolerne.

            Parlamentet er også i færd med at udarbejde gennemførelsesbetænkninger om EU-strategien for unge og ungdomsgarantien, der forventes medio 2026. De foreløbige resultater tyder på, at der er sket håndgribelige fremskridt med hensyn til unges deltagelse, navnlig gennem afholdelsen af 28 ungdomspolitiske dialoger, lanceringen af en onlinedeltagelsesplatform og oprettelsen af et rådgivende ungdomsråd. Fremadrettet vil en bedre koordinering mellem ungdomsmål, ungdomstjek og sektorspecifikke politikker være afgørende, og det samme gælder bestræbelserne på at udvide inklusionen rettet mod unge fra landdistrikterne, unge med migrantbaggrund, unge, der ikke deltager i organiserede aktiviteter såsom ungdomsgrupper, klubber eller fritidsaktiviteter, og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET).

            Kultur- og Uddannelsesudvalget arbejder i øjeblikket på en initiativbetænkning med titlen "De sociale mediers og onlinemiljøets indvirkning på unge", der forventes i 2026.

            Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgere, Ligestilling og Kultur. Se yderligere oplysninger om emnet på Kultur- og Uddannelsesudvalgets websted.

             

            Léanne Emma Clara COSTES / Denise CHIRCOP