Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
10 nye medlemslande
EP's holdning
Nye skridt
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Udvidelsen - de næste skridt

Efter "Big Bang"-udvidelsen i 2004, hvor Den Europæiske Union nåede op på 25 medlemsstater, vil der komme yderligere udvidelser. Der føres allerede forhandlinger med Bulgarien og Rumænien, medens det i december 2004 vil blive besluttet, om der skal indledes medlemskabsforhandlinger med Tyrkiet, og Kroatien har nu også ansøgt om medlemskab.

Selv om forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien startede i 1999, dvs. omtrent samtidig med forhandlingerne med de ti lande, som blev EU-medlemmer i maj 2004, har disse to lande endnu ikke fået grønt lys. EU's regeringschefer bestemte på topmødet i København i december 2002, at Bulgarien og Rumænien endnu ikke var klar, selvom man anerkendte de betragtelige fremskridt, begge lande på det tidspunkt havde gjort.

Bulgarien opfyldte faktisk de politiske kriterier, men var slet ikke kommet langt nok med at styrke retsvæsenet, bekæmpe korruptionen og den grænseoverskridende kriminalitet og afskaffe diskriminationen mod roma-mindretallet. Desuden var Bulgarien økonomisk endnu ikke stand til konkurrere på markedsvilkår inden for EU. Landet skulle også etablere gennemsigtige offentlige licitationsprocedurer og sørge for en bedre beskyttelse af ophavsret m.m. Det fik at vide, at det skulle forbedre sin energiforsyningsstrategi og lukke fire reaktorer på Kozloduy-atomkraftværket. Ligestillingen af mænd og kvinder var stadig ikke sikret ved lov. Endelig skulle Bulgarien indføre en strengere miljølovgivning. Desuden kritiserede Parlamentet, at der stadig blev diskrimineret mod homoseksuelle i lovgivningen.

Også Rumænien opfylder de politiske kriterier, men korruptionen er stadigt et alvorligt problem. Økonomisk vil landet heller ikke på nuværende tidspunkt være i stand til at konkurrere på markedsvilkår inden for EU. Der er ikke gjort større fremskridt med hensyn til den frie bevægelighed for varer og personer, og Rumænien mangler den administrative kapacitet til at håndhæve nye miljøregler.

Energipolitikken har været usammenhængende. Selv om der er sket væsentlige forbedringer i grænsekontrollen og migrationspolitikken, er der stadig brug for at forstærke grænsekontrollen. Administrationens svaghed på mange vigtige områder giver fortsat anledning til alvorlige betænkeligheder. Parlamentet har i sine betænkninger gang på gang peget på den misbrug og vanrøgt, som børn udsættes for i Rumæniens offentlige institutioner, og problemerne med gadebørn og handel med børn, men landet har siden taget væsentlige skridt til at forbedre behandlingen af børn. Andre af de problemer, Parlamentet har peget på, var behovet for at integrere mindretallene, herunder navnlig romaerne, forbedre sikkerheden i atomkraft- og mineindustrien og sikre informationsfriheden og mediernes uafhængighed.

I lyset af disse forhold besluttede EU's regeringsledere i december 2002 i København at fortsætte medlemskabsforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien og forstærke indsatsen for at gøre dem klar til at blive medlemmer, om muligt i 2007.

I de seneste betænkninger om Rumæniens og Bulgariens fremskridt har Parlamentet lykønsket Bulgarien med dets forbedringer og sagt, at det tyder på, at landet vil kunne afslutte tiltrædelsesforhandlingerne med udgangen af 2004. Hvad angår Rumænien mente Parlamentet at landet havde gjort fremskridt på en række områder, men stadig har alvorlige problemer med at imødekomme Københavnskriterierne. Parlamentet sagde, at Rumænien ikke kan blive EU-medlem før landet fuldt ud har implementeret foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse, sikret uafhængige og velfungerende domstole, mediefrihed og indført tiltag til at stoppe mishandlinger på politistationer. Parlamentet anmodede endvidere Rumænien om at skabe et effektivt system til børnebeskyttelse.

Beslutning om eventuel indledning af forhandlinger med Tyrkiet i 2004

Selv om Tyrkiet allerede i 1964 fik en associeringsaftale med EU og indgav en ansøgning om medlemskab i 1987, blev det først officielt anerkendt som kandidatland på topmødet i Helsinki i 1999, og der er endnu ikke truffet nogen beslutning om at starte egentlige medlemskabsforhandlinger. Et gennemgående problem i årenes løb har været Tyrkiets status hvad angår demokrati og respekten for retsstatsprincipperne, menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder. Ikke desto mindre anerkendte EU-regeringerne i december 2002, at Tyrkiet inden for et relativ kort tidsrum havde taget væsentlige skridt til at ændre sin lovgivning med henblik på at opfylde de politiske kriterier for medlemskab. Man opfordrede indtrængende Tyrkiet til at gøre en energisk indsats for at videreføre disse reformer. Og hvis Rådet i december 2004 på grundlag af en rapport og anbefaling fra Kommissionen konkluderer, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavnskriterier, skal EU straks iværksætte medlemskabsforhandlingerne.

Parlamentet tilsluttede sig dette synspunkt i en beslutning, som det vedtog den 5. juni 2003. Det udtrykte tilfredshed med de fremskridt, Tyrkiet havde gjort i retning af at opfylde de politiske kriterier for EU-medlemskab, men fandt, at alle forudsætningerne for at indlede medlemskabsforhandlinger endnu ikke var på plads. MEP'erne understregede, at der var brug for en omfattende reform af staten, og udtrykte betænkeligheder ved hærens "alt for vidtgående rolle" i Tyrkiet. De understregede imidlertid også, at selv om Den Europæiske Unions politiske værdier - demokrati, retsstat, menneske- og mindretalsrettigheder samt religions- og tankefrihed - primært bygger på den jødisk-kristne og humanistiske kultur i Europa, kan de meget vel accepteres og holdes i hævd af et land med en overvejende muslimsk befolkning. Den dominerende religion i et kandidatland kan altså efter MEP'ernes opfattelse ikke i sig selv udgøre en hindring for EU-medlemskab.

Udsigterne for Vestbalkan

Udvidelserne i 2004 og 2007 har udløst en debat om, hvor EU's endelige grænser skal gå. Der kan endnu ikke gives noget endegyldigt svar på dette spørgsmål, men på EU-topmødet i Thessaloniki i juni 2003 blev EU-medlemskab klart stillet i udsigt for de fem lande på Vestbalkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro samt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Forbindelserne mellem EU og Vestbalkan vil blive yderligere styrket, og man vil i den forbindelse trække på erfaringerne fra tiltrædelsesprocessen for de central- og østeuropæiske lande. Der vil, som ønsket af Parlamentet, blive føjet yderligere 200 mio. euro til de midler, som i forvejen er afsat til denne region for perioden 2004-2006. MEP'erne har understreget, at tiden er inde til at gå fra tilvejebringelse af sikkerhed til fremme af social og økonomisk udvikling, idet landene på Vestbalkan i modsat fald vil synke ned i permanent fattigdom og derved risikerer igen at blive et konfliktområde. Kroatien ansøgte om medlemskab i februar 2003 og ansøgningen er for nyligt blevet positivt modtaget af Kommissionen. Makedonien indgav ansøgning om medlemsskab i marts 2004.

 



  
Ordførere:
  
Bulgarien: Geoffrey Van Orden (EPP-ED, UK)
Rumænien: Baroness Nicholson of Winterbourne (ELDR, UK)
Tyrkiet: Arie Oostlander (EPP-ED, NL)
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster:
  
Bulgarien
Rumænien
Tyrkiet (tekst vedtaget af Europa-Parlamentet)
Rådsmødet i Thessaloniki

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004