Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Asyl
Indvandring
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet
Terrorismebekæmpelse
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Med forenede kræfter mod organiseret kriminalitet

Åbningen af grænserne i EU har sat skub i handel, industri og borgernes fri bevægelighed. Derimod gælder det om at standse den organiserede kriminalitet, der på sin egen særlige måde forsøger at drage fordel af EU's åbenhed: Kriminelle bander har forstået, at åbenheden giver dem nye redskaber til at drive deres ulovlige virksomhed. Det kan f.eks. være nye metoder til hvidvaskning af penge og til handel med organer, men også nye måder at unddrage sig straf på. Her går friheden dog for vidt for EU.

Der findes to EU-love, som spiller en afgørende rolle i kampen mod hvidvaskning af penge: Den ene er allerede omsat i praksis og skal forhindre misbrug i finanssektoren, og den anden skal udvide samarbejdet mellem toldmyndighederne for at forhindre ulovlige finanstransaktioner.

For at beskytte finanssystemet mod ulovlige transaktioner har EU på flere punkter skærpet et direktiv fra 1991, der bekæmper hvidvaskning af penge: Den nye rammelov er ikke kun møntet på hvidvaskning af penge i forbindelse med narkohandel. Den er rettet mod enhver form for hvidvaskning, f.eks. for at finansiere terrorisme. I modsætning til det gamle direktiv er det nu en større personkreds - som ejendomsmæglere, notarer og forhandlere af luksusvarer - der skal sige til, hvis de får mistanke om, at deres kunder laver transaktioner, der i virkeligheden er hvidvaskning af penge. Det er op til forretningsfolkene selv, om de vil orientere deres kunder om, at de har videregivet oplysninger til myndighederne. Man enedes om dette punkt under forligsproceduren.

Det omtvistede spørgsmål om at sikre advokaters tavshedspligt blev også løst under forligsproceduren - og til EP-medlemmernes tilfredshed: Advokaters tavshedspligt gælder fortsat, dog ikke hvis advokaten bliver klar over, at rådgivningen vil blive misbrugt til hvidvaskning af penge.

Sorte penge skal opfanges allerede i tolden

Et andet forslag til lov mod hvidvaskning af penge hænger nøje sammen med det direktiv mod hvidvaskning, der allerede er trådt i kraft. Det nye lovforslag skal supplere det første direktiv ved at lade toldvæsenerne arbejde tættere sammen: Bedre indblik i finanssektoren er ikke i sig selv nok til at forhindre, at store pengesummer - og mange værdigenstande - af tvivlsom herkomst daglig skaffes ind i og ud af EU. Ifølge Europa-Kommissionens oprindelige forslag til rammelov skal enhver, der rejser ind i eller ud af EU's toldområde skriftligt oplyse, om der medbringes kontanter til en værdi af 15.000 euro eller mere.

Det er dog ikke tilstrækkeligt for EP-medlemmerne: De mener, at en sådan angivelsespligt ikke er nok, da man jo bare kan lade være at oplyse noget, give falske oplysninger eller bringe pengene over grænserne i flere omgange. De ønsker at stramme forslaget og gøre det muligt for EU-medlemsstaterne for fremtiden at indføre en informationsprocedure i stedet for angivelsespligten, dvs. angivelse på forespørgsel. Efter denne procedure skal kontanter med en værdi af 15.000 euro eller derover deklareres, hvis toldmyndighederne anmoder om det, og samtidig skal den rejsende bl.a. oplyse, hvor pengene stammer fra, og hvad de skal bruges til.

Derudover går EP-medlemmerne kraftigt ind for, at pengebeløb kun kan holdes beslaglagt i indtil tre arbejdsdage. Desuden skal EU-landene kunne forlænge denne frist i indtil en måned, hvor national ret åbner mulighed for det, men kun én gang. De oplysninger, toldmyndighederne indsamler, skal lagres i en database under det europæiske politisamarbejde (Europol) og må kun benyttes i kampen mod hvidvaskning af penge.

Endelig har EU ved en afgørelse fra Rådet opfordret medlemsstaterne til, at deres finansielle efterretningsenheder skal forbedre deres udveksling af oplysninger om mistænkelige eller påfaldende finanstransaktioner. Når der er bestyrket mistanke om, at penge fra kriminelle aktiviteter skal hvidvaskes, skal efterretningstjenesterne kunne gribe hurtigere ind.

Stop handel med organer og væv

Handel med menneskelige organer og menneskeligt væv er en form for menneskehandel. Og for kriminelle organisationer er det en indbringende forretning - på tværs af grænserne. EU har indledt en konsekvent kamp mod denne alvorlige krænkelse af menneskerettigheder og menneskets værdighed. En planlagt rammeafgørelse skal forpligte EU-staterne til at gøre forseelser i forbindelse med organ- og vævshandel strafbare. Dertil hører ikke kun fjernelse og salg af kropsdele, men også medvirken ved transport, import, eksport og opbevaring.

Organ- og vævstransplantation bliver ulovlig i det øjeblik, professionelle forhandlere presser eller ligefrem tvinger personer til at afgive f.eks. en nyre ved at udnytte deres offers økonomiske nød og betale en attraktiv pris for organet, ved at afpresse disse mennesker eller ved at fjerne kropsdele fra en afdød, der aldrig i levende live ville være gået med til at blive organdonor.

Med sit klare ja til forslaget til rammeafgørelse mod organ- og vævshandel har EP gjort sit standpunkt helt klart. EP-medlemmerne kræver dog nogle væsentlige ændringer - trods deres opbakning om forslaget. Således vil de have optaget en henvisning til den risiko, ulovlig organhandel betyder for folkesundheden: Ifølge EP-medlemmerne kan man næppe forestille sig, at personer, der får fjernet organer under psykisk eller økonomisk pres eller ligefrem med magt, vil give ærlige oplysninger om eventuelle sygdomme. Modtageren af sådanne kropsdele løber derfor en enorm risiko, der i værste fald kan medføre døden.

For ikke at bringe organ- og vævstransplantation som sådan i miskredit lægger EP-medlemmerne vægt på, at den planlagte rammeafgørelse konsekvent skal tale om ulovlig handel med organer og væv: Der skal være klar forskel til det lovlige transplantationssystem. Ulovlig handel bliver dog først urentabel for mafialignende organisationer, den dag der på lovlig vis kan stilles tilstrækkeligt med organer og væv til rådighed. Derfor vil EP-medlemmerne forsøge at gøre borgerne mere villige til at blive organdonorer efter deres død. For at skabe mere opbakning foreslår de EU-dækkende informationskampagner om spørgsmålet. EP-medlemmerne går ind for, at den planlagte afgørelse skal følges op af nationale bestemmelser senest inden udgangen af 2004. Afgørelsen mangler endnu at blive vedtaget endeligt af Rådet.

Europæisk arrestordre: hurtigere og enklere

Siden nytår 2004 har det været muligt at udstede en europæisk arrestordre. Den gør det enklere og hurtigere at udlevere mistænkte og lovovertrædere fra en EU-stat til en anden. Den kan f.eks. bruges på personer, der hvidvasker penge eller handler med mennesker eller organer, eller på terrorister. Før var der tit årelange forsinkelser, fordi EU-staterne ofte ikke gensidigt anerkendte afgørelser fra justitsmyndighederne, og fordi udleveringsprocedurerne var både langvarige og komplicerede. Nu er det hele imidlertid blevet forenklet på EU-plan.

Siden EU-rammeafgørelsen trådte i kraft gælder arrestordren for lovovertrædere, der er blevet endeligt dømt til mindst fire måneders fængsel, og for personer, der mistænkes for en lovovertrædelse, der straffes med mindst et års fængsel. Den europæiske arrestordre gælder for 32 lovovertrædelser, bl.a. terrorisme og menneskehandel, gidseltagning og bevæbnet tyveri, voldtægt og fremmedhad. Justitsmyndighederne i samtlige EU-stater skal anerkende en europæisk arrestordre fra en anden medlemsstat - med et minimum af kontrol - og de skal udlevere den eftersøgte senest 90 dage efter anholdelsen.

Pr. 1. januar 2004 havde Belgien, Danmark, Irland, Finland, Portugal, Sverige, Spanien og Det Forenede Kongerige omsat denne rammeafgørelse i national ret, mens Ungarn hidtil er den eneste af de nye medlemsstater, der har gjort det. Skæringsdatoen for de nye medlemsstater er tiltrædelsesdatoen 1. maj 2004.



  
Ordførere:
  
Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge: Klaus-Heiner Lehne (EPP-ED, D)
Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder: Klaus-Heiner Lehne (EPP-ED, D)
Forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge: Ingo Schmitt (EPP-ED, D)
Forebyggelse og bekæmpelse af handel med menneskelige organer og menneskeligt væv: Robert J.E. Evans (PES, UK)
Europæisk arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne: Graham R. Watson (ELDR, UK)
  
EUT - Vedtagne retsakter:
  
Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge
Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder
Forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge - proceduren endnu ikke afsluttet
Forebyggelse og bekæmpelse af handel med menneskelige organer og menneskeligt væv - proceduren endnu ikke afsluttet
Europæisk arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004