Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Asyl
Indvandring
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet
Terrorismebekæmpelse
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Bekæmpelse af terrorisme
uden at indskrænke borgerrettighederne

Allerede før terrorangrebene den 11. september 2001 prøvede EU at finde mere effektive måder at bekæmpe terrorisme på. Efter angrebene intensiverede EU sin indsats, bl.a. i form af et tættere samarbejde med USA. Blot nogle få måneder senere begyndte der imidlertid at melde sig kritiske røster, der betragtede den amerikanske måde at gribe sagen an på som en trussel mod individets rettigheder. Medlemmerne af Europa-Parlamentet kom derved til at stå i spidsen for bestræbelserne for at finde en passende balance mellem hensynene til henholdsvis sikkerheden og borgerrettighederne.

Allerede i begyndelsen af deres nuværende mandatperiode var MEP'erne opmærksomme på den stigende terrorvirksomhed inden for EU og manglerne ved de traditionelle former for politi- og domstolssamarbejde. Parlamentet har kun en rådgivende rolle i forbindelse med antiterrorisme lovgivning, men den 5. september 2001, altså få dage før de terrorangreb, der rystede verden, vedtog MEP'erne en beslutning, der indeholdt en række henstillinger vedrørende EU's rolle i kampen mod terrorisme. De opfordrede indtrængende Rådet til at indføre en europæisk arrestordre, der kunne gøre det lettere at bekæmpe terrorisme, og anmodede om en EU-definition af, hvad terrorisme er, samt om indførelse af ensartede straffe for terrorkriminalitet. De formelle udleveringsprocedurer skulle afskaffes, erklærede Parlamentet, og medlemsstaterne skulle i stedet anerkende hinandens afgørelser om terrorkriminalitet. MEP'erne opfordrede også EU's medlemsstater til at indføre standardregler for ydelse af erstatning til ofre for terrorhandlinger. Mange af disse forslag blev efterfølgende indarbejdet i lovgivning.

Indefrysning af terroristers aktiver

Straks efter den 11. september 2001 skærpede EU sin indsats i kampen mod terrorisme. Den 1. oktober 2001 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag om indefrysning af midler tilhørende 27 personer og organisationer, som mistænktes for at være meddelagtige i angrebene. Parlamentet skulle høres om forslaget og sørgede for at behandle sagen så hurtigt, at lovforslaget kunne godkendes kun tre dage efter, at det var offentliggjort. MEP'er understregede dog, at indefrysningen af midlerne skulle være midlertidig, fordi lovgivningen var blevet udarbejdet i hast og trængte til at blive forbedret. De fandt også, at forordningen skulle udløbe ved udgangen af 2003 og revideres inden for et år. Disse opfordringer blev efterkommet af Rådet og indarbejdet i den endelige retsakt.

Voksende bekymring for borgerrettighederne

I november 2001 blev Parlamentet hørt om en ny lov om bekæmpelse af terrorisme. På det tidspunkt var MEP'erne blevet opmærksomme på, at spørgsmålet havde videre implikationer. På den ene side stemte de for forslaget om at gøre det strafbart at medvirke til og støtte terrorhandlinger og foreslog desuden, at handlinger rettet mod militæret skulle medtages som skærpende omstændighed. Endvidere foreslog de, at definitionen på terrorisme også skulle omfatte fly- og skibskapringer samt udledning af farlige kemiske eller biologiske stoffer.

Samtidig foreslog Parlamentet imidlertid også ændringer af den nye lovs ordlyd, der skulle forhindre, at mindre forseelser samt politiske aktioner (bl.a. legitime protestaktioner fra offentlighedens eller fagforeningers side) blev regnet for terrorhandlinger. Parlamentets forslag vandt genklang i Rådet, som derpå forsøgte at finde en passende balance mellem målsætningen om at bekæmpe terrorkriminalitet og hensynet til de grundlæggende rettigheder. I sidste instans valgte Rådet helt at omarbejde lovforslaget, som det derpå sendte til fornyet høring i Parlamentet. I februar 2002 gav MEP'erne deres støtte til den nye og forbedrede udgave af loven.

Aftaler om udlevering og gensidig retshjælp mellem EU og USA

I 2003 indgik Rådet to aftaler med USA om henholdsvis udlevering og gensidig retshjælp i straffesager. Parlamentet kritiserede den manglende demokratiske kontrol med disse aftaler. Selv om MEP'erne naturligvis ikke var imod USA's bestræbelser for at bekæmpe terrorisme, krævede de i en beslutning, at USA udleverede bevismateriale i enkeltsager til EU-stater. Herved kunne EU-borgere, der havde begået en forbrydelse på europæisk område, retsforfølges i deres eget land i stedet for at blive udleveret til USA. Desuden fandt Parlamentet, at aftalen skulle omfatte et udtrykkeligt forbud mod udlevering af en person til USA, hvis denne risikerede at blive idømt dødsstraf. Såfremt der blev modtaget flere konkurrerende udleveringsanmodninger, skulle anmodninger fra Den Internationale Straffedomstol og fra EU-medlemsstater have forrang for anmodninger fra USA.

MEP'erne gik ind for, at der skulle foretages en nøje undersøgelse af de mulige konsekvenser af den amerikanske lovgivning, inden medlemsstaterne ratificerede aftalerne. De foreslog også, at der blev nedsat et interparlamentarisk udvalg, der skulle føre tilsyn med aftalerne. Endelig anmodede de indtrængende EU-myndighederne om at gøre undertegnelsen af aftalerne betinget af, at der blev opnået en rimelig løsning på problemet med de europæiske statsborgere, der tilbageholdtes på Guantánamobasen. MEP'erne fandt det uacceptabelt, at europæere kunne tilbageholdes på Guantánamo uden anklage, blot fordi USA anså dem for terrorister.

Voksende modstand mod USA's fremgangsmåde

I løbet af 2003 mødte den amerikanske måde at bekæmpe terrorisme på voksende kritik i Parlamentet. Det var det år, hvor USA stillede krav om, at europæiske flyselskaber skulle udlevere personlige oplysninger om deres passagerer til de amerikanske myndigheder. USA ønskede 39 typer af oplysninger om passagerer på transatlantiske fly, bl.a. telefonnumre og madpræferencer. Formålet var at indkredse terrorister, som prøvede at komme ind i USA. Imidlertid er udlevering af personoplysninger i strid med EU's lovgivning om privatlivets fred, og MEP'erne frygtede, at denne lovgivning ville blive ofret til fordel for bekæmpelsen af terrorisme. Parlamentet vedtog derfor i oktober 2003 med overvældende flertal en beslutning, hvori det krævede, at personlige passageroplysninger kun blev udleveret til tredjemand, hvis der var sikkerhed for, at der ikke blev diskrimineret mod ikke-amerikanske statsborgere, hvis passagererne havde givet deres informerede samtykke hertil, og hvis der forefandtes en klageprocedure. MEP'erne krævede også, at samarbejdet mellem EU og USA om bekæmpelse af terrorisme blev underkastet en evaluering med hensyn til effektivitet og respekt for grundlæggende rettigheder. De konkluderede i beslutningen, at "det i øjeblikket ikke er muligt at betragte de amerikanske myndigheders beskyttelse af oplysninger som tilstrækkelig".

I december 2003 meddelte medlem af Kommissionen, Bolkenstein, at USA havde gjort en række væsentlige indrømmelser, og at Parlamentets pression havde spillet en vigtig rolle i den forbindelse. Der var blevet fastsat klare grænser for de personoplysninger, der skulle fremsendes, med en liste på 34 kategorier i stedet for 39. USA havde indvilliget i, at oplysningerne kun ville blive opbevaret i tre og et halvt år i stedet for halvtreds år, som det oprindeligt havde ønsket. Der var sket en begrænsning i anvendelsesmulighederne for de fremsendte personoplysninger, og der ville blive foretaget en gennemgang af den gældende lovgivning sammen med EU en gang om året. Desuden ville enhver europæisk passager, som ikke have opnået et tilfredsstillende resultat af en klage til Ministeriet for Den Indre Sikkerhed (Department of Homeland Security), få ret til at blive repræsenteret af EUs databeskyttelsesmyndigheder. Parlamentet var imidlertid stadig af den opfattelse, at aftalen krænkede de europæiske borgeres ret til beskyttelse af privatlivets fred, hvorfor det i april 2004 besluttede at høre Domstolen om, hvorvidt aftalen var i overensstemmelse med EUs databeskyttelseslovgivning. Dette sagsanlæg kunne imidlertid ikke forhindre Rådet i at underskrive aftalen, hvilket det gjorde en måned senere. Europa-Parlamentet vil sandsynligvis anmode Domstolen om at erklære aftalen for ugyldig.



  
Ordførere:
  
Videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger: status for forhandlingerne med USA :Johanna L.A. Boogerd-Quaak (ELDR, NL)
Aftaler om gensidig retshjælp mellem EU og USA: Jorge Salvador Hernández Mollar (EPP-ED, E)
EU's rolle i bekæmpelsen af terrorisme: Graham R. Watson (ELDR, UK)
Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme : Graham R. Watson (ELDR, UK)
Rådets forordning om visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder som led i kampen mod terrorisme: procedure uden ordfører
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster:
  
Videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger: status for forhandlingerne med USA - tekst vedtaget af Parlamentet
Aftaler om gensidig retshjælp mellem EU og USA - tekst vedtaget af Parlamentet
EU's rolle i bekæmpelsen af terrorisme - tekst vedtaget af Parlamentet
Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme
Rådets forordning om visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder som led i kampen mod terrorisme

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004