Dette faktablad forklarer EU's rolle inden for erhvervsuddannelse. Det primære ansvar for erhvervsuddannelsespolitik ligger i overensstemmelse med nærhedsprincippet hos medlemsstaterne, idet <strong>Den Europæiske Union blot yder en støttende indsats</strong>. Nogle udfordringer er imidlertid fælles på tværs af medlemsstaterne, herunder den grønne og den digitale omstilling, manglen på kvalificeret arbejdskraft og misforhold mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, hvilket kræver fælles løsninger.

Retsgrundlag

  • Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): Artikel 9 fastsætter, at EU ved gennemførelsen af sine politikker skal tage hensyn til visse faktorer at fremme et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse. Artikel 166 fastlægger EU's forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af dets erhvervsuddannelsespolitik, som bør støtte medlemsstaterne og respektere deres ansvar for indhold og tilrettelæggelse af erhvervsuddannelser.
  • I henhold til artikel 14, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har enhver ret til at tage erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.
  • Målene for EU's erhvervsuddannelsespolitik

    Erhvervsrettet uddannelse forbereder folk på beskæftigelse og udvikler borgernes færdigheder, så de kan forblive beskæftigelsesegnede og imødekomme økonomiens behov. Ansvaret for erhvervsrettet uddannelse ligger primært hos medlemsstaterne, og EU udfylder en støttende rolle. Erhvervsuddannelse blev i Romtraktaten i 1957 udpeget som et område, hvor EF intervenerer, mens uddannelse formelt blev anerkendt som et EU-kompetenceområde med Maastrichttraktaten i 1992. I henhold til artikel 166 i TEUF bør målene for EU's indsats på erhvervsuddannelsesområdet være:

    • at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling,
    • at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet,
    • at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge,
    • at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder,
    • at fremme udveksling af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.
    • Resultater og udvikling

      A. EU's strategier og handlingsplaner

      EU's kompetence inden for erhvervsrettet uddannelse er ganske vist begrænset, men der er udformet indtil flere EU-strategier og -handlingsplaner til at forbedre udbuddet af erhvervsrettet uddannelse og færdigheder i EU. Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev vedtaget i 2017, opstiller 20 centrale principper som retningsgivende for fornyet konvergens på det beskæftigelsesmæssige og sociale område. I henhold til det første princip har alle ret til kvalitetssikret og inkluderende uddannelse og livslang læring "med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet". Søjlehandlingsplanen fra 2021 indeholder konkrete initiativer til at omsætte søjlen til virkelighed og foreslår overordnede mål for EU senest i 2030, herunder deltagelse af mindst 60 % af alle voksne i uddannelsesforløb hvert år. EU's beskæftigelses- og socialministre fremlagde deres relaterede nationale mål 16. juni 2022.

      Det europæiske uddannelsesområde er medlemsstaternes og Europa-Kommissionens fælles vision for uddannelsessektorens fremtid. Dets fokusområder for samarbejde omfatter erhvervsrettet uddannelse med henblik på at øge de erhvervsuddannedes eksponering for arbejdsbaseret læring og øge voksnes deltagelse i læring.

      Handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027, der blev vedtaget i 2020, fastsætter to strategiske prioriteter og 14 tiltag hen imod kvalitetssikret, inklusiv og tilgængelig digital uddannelse i EU. Den har til formål at støtte tilpasningen af medlemsstaternes uddannelsessystemer til den digitale tidsalder og øge deltagelsen i uddannelse i digitale færdigheder. Politikprogrammet for det digitale årti er retningsgivende for EU's digitale omstilling med konkrete mål og målsætninger for 2030 på fire centrale områder, herunder at opnå en befolkning med digitale færdigheder og højt kvalificerede fagfolk på det digitale område, med et mål på 20 millioner specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi, kønsmæssig konvergens og at mindst 80 % af befolkningen skal besidde grundlæggende digitale færdigheder.

      Den seneste europæiske dagsorden for færdigheder fra 2020, som bygger på den foregående dagsorden fra 2016, indeholder 12 tiltag vedrørende jobkvalifikationer, hvad der skal sikre realiseringen af retten til uddannelse og livslang læring i hele Europa. Kommissionens meddelelse "Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan" fra 2024 bygger videre på allerede eksisterende politik- og finansieringstiltag på EU-niveau såsom pagten for færdigheder. Som opfølgning på topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse i januar 2024 indeholder planen foranstaltninger på fem områder, der skal gennemføres på EU-plan, nationalt plan og blandt arbejdsmarkedets parter, herunder støtte til udvikling af færdigheder og uddannelse.

      Færdighedsunionen, der blev vedtaget i 2025, er en overordnet strategi med følgende hovedområder:

      • at opbygge færdigheder til kvalitetsjobs og en velfungerende tilværelse gennem et solidt uddannelsesgrundlag, med en inklusiv tilgang til livslang læring,
      • at opkvalificere og omskole en fleksibel arbejdsstyrke, der behersker den digitale og grønne omstilling, navnlig arbejdstagere med færdigheder på lavere og mellemniveau,
      • udveksling af færdigheder med fri bevægelighed for personer i hele EU,
      • at tiltrække, udvikle og fastholde talenter.
      • Strategien sigter mod at opnå følgende hovedresultater:

        • en europæisk strategi for erhvervsrettet uddannelse [2026],
        • styring af udviklingen af en færdighedsgaranti for arbejdstagere [2025],
        • etablering af nye målrettede EU-kvalifikationsakademier efter en gennemgang af de nuværende [2026],
        • et initiativ til overførlighed af færdigheder [2026],
        • styring af udviklingen af et EU-eksamensbevis for erhvervsuddannelse [2025-2026],
        • en handlingsplan for grundlæggende færdigheder,
        • en strategisk plan for STEM-uddannelser.
        • Kommissionen har for at støtte udviklingen af den kommende europæiske strategi for erhvervsuddannelse iværksat en indkaldelse af feedback med opfordring til input fra interessenter, herunder virksomheder, myndigheder, erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. De indsendte bidrag er i øjeblikket ved at blive gennemgået.

          B. Rådets henstillinger

          Der er med ikkebindende rådshenstillinger blevet anlagt en fælles tilgang og opstillet fælles principper for et fremtids- og kvalitetssikret erhvervsuddannelsessystem, under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence på området. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse fra 2020 udstikker de centrale principper til at sikre, at disse uddannelser er fleksible, kan tilpasses arbejdsmarkedets behov og udbyder kvalitetssikrede læringsmuligheder for alle aldersgrupper. Den erstatter to henstillinger, begge fra 2009, om en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET) og om det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET). Rådets henstilling fra 2020 om erhvervsuddannelse indeholder en ajourført EQAVET-ramme med kvalitetsindikatorer og -deskriptorer, der har til formål at støtte medlemsstaterne i at forbedre kvaliteten af deres erhvervsuddannelsessystemer. I henstillingen opfordres Kommissionen også til at undersøge konceptet for og anvendelsen af mikroeksamensbeviser. Et mikroeksamensbevis er en fortegnelse over de læringsresultater, der er opnået efter et kort læringsforløb. Det erstatter ikke traditionelle kvalifikationer, men giver mulighed for målrettet og fleksibel erhvervelse af færdigheder for at opfylde nye og kommende behov. Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser fra juni 2022 har til formål at fremme brugen af mikroeksamensbeviser. Rådets henstilling om individuelle læringskonti har til formål at støtte medlemsstaternes initiativer til at gøre det muligt for flere voksne i den erhvervsaktive alder at deltage i uddannelse og mindske kvalifikationskløften. 

          Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede (i betydningen at kortlægge beskæftigelsesforholdene for personer, der har afsluttet en videregående uddannelse eller erhvervsrettet uddannelse), der blev vedtaget i november 2017, har til formål at sætte politiske beslutningstagere og interessenter i stand til at forbedre kandidaternes beskæftigelsesegnethed, afhjælpe kvalifikationskløfter og misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og sikre social inklusion samt at sætte kommende studerende i stand til at træffe velunderbyggede valg om potentielle karriereveje. Kortlægning af færdiguddannedes karriereveje er en vigtig kilde til informationer, der indgår i kvalifikationsforvaltningssystemer. EU's ministre opfordrede i deres konklusioner fra december 2024 til styrket opkvalificering og omskoling og til muligheder for livslang læring for at fremme tilpasningen til arbejdsmarkedets skiftende behov.

          C. Samarbejds- og oplysningsaktiviteter

          Københavnsprocessen, der blev indledt i 2002, omfatter et samarbejde mellem EU's medlemsstater, EU-kandidatlande, ikke-EU-lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og europæiske arbejdsmarkedsparter om at forbedre erhvervsrettede uddannelsers resultater, kvalitet og tiltrækningskraft. Dette samarbejde er i årenes løb blevet udviklet gennem en række erklæringer. Den aktuelle Herning-erklæring, der formelt blev vedtaget den 12. september 2025, bygger på den tidligere Osnabrück-erklæring (2020) som den vejledende ramme for erhvervsuddannelsessamarbejdet i Europa for perioden 2026-2030.

          Erklæringen indeholder en ny vision for erhvervsuddannelse i hele Europa med fire hovedsøjler:

          • Tiltrækningskraft og inklusion: at gøre erhvervsrettet uddannelse til et mere tiltrækkende valg for unge og voksne og sikre adgang for alle, herunder underrepræsenterede eller dårligt stillede grupper.
          • Relevans for arbejdsmarkedet: bedre tilpasning af erhvervsuddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov, afhjælpning af manglen på færdigheder og at forberede de lærende på den grønne og den digitale omstilling.
          • Mobilitet, samarbejde og tværnational dimension: styrkelse af internationalt samarbejde, studerendes mobilitet og anvendelse af fælles EU-værktøjer til gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer.
          • Kvalitet, innovation og modstandsdygtighed: forbedring af læringsmiljøer, støtte til livslang læring, ansvarlig udbredelse af nye teknologier (f.eks. kunstig intelligens) og reaktion på demografiske forandringer.
          • Erklæringen har tilslutning fra sammenslutninger af erhvervsuddannelsesinstitutioner på europæisk plan og repræsentanter for studerende på erhvervsuddannelser. I 2022 forelagde de lande, der deltager i Københavnsprocessen, deres nationale gennemførelsesplaner for Rådet med henblik på dets henstilling om erhvervsuddannelse og/eller Osnabrück-erklæringen. Opsynet med de nationale gennemførelsesplaner varetages af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), to EU-agenturer på erhvervsuddannelsesområdet, i samarbejde med Europa-Kommissionen. Kommissionen forpligtede sig i sin handlingsplan fra 2024 om mangel på arbejdskraft og færdigheder til at samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at vedtage en ny erklæring om erhvervsuddannelse i 2025 til videreførelse af Københavnsprocessen.

            Den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, der blev oprettet i 2013, er en samarbejdsplatform for interessenter, der skal forbedre kvaliteten, tilgængeligheden og tiltrækningskraften ved lærlingeuddannelser og fremme lærlinges mobilitet inden for EU- og EFTA-lande og EU-kandidatlande gennem nationale forpligtelser og frivillige tilsagn fra interessenter.

            I en anden form for samarbejde, Blueprint Alliances, der blev indført i 2016 og finansieres af Erasmus+, samarbejder interessenter i sektorspecifikke partnerskaber om at udvikle og gennemføre strategier til afhjælpning af kvalifikationskløfter i disse sektorer. De udformer erhvervsprofiler, erhvervsuddannelsesprogrammer og kvalifikationer, udarbejder en langsigtet handlingsplan og fremmer anvendelsen af relaterede EU-værktøjer. Under Erasmus+ for 2021-2027 fortsætter dette initiativ gennem alliancer for innovation (del 2: Alliancer for sektorielt samarbejde om færdigheder).

            Pagten for færdigheder, der blev lanceret i 2020 som et af flagskibsinitiativerne i den europæiske dagsorden for færdigheder, støtter offentlige og private organisationer med opkvalificering og omskoling i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen opfordrede i sin strategi for en Union med færdigheder til, at pagten styrkes for at imødegå fragmenteringen af initiativer og forbedre deres sammenhængskraft såsom EU's kvalifikationsakademier, den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, erhvervsekspertisecentre og alliancer mellem Europauniversiteter. Den opfordrede også medlemmerne af pagten til mindst at fordoble deres tilsagn om at opkvalificere 25 millioner arbejdstagere inden 2030. Erhvervsekspertisecentrene, der finansieres af Erasmus+, samler lokale partnere om at udvikle færdighedsøkosystemer og bidrager til regionale, økonomiske og sociale udviklingsstrategier, innovation og intelligente specialiseringsstrategier.

            Fællesskabet af europæiske erhvervsuddannelsesfagfolk er praksisfællesskab, der har til formål at styrke erhvervsuddannelsessamfundet (EUD/VET) i hele EU og således bistå undervisere og virksomhedstilknyttede tutorer med at holde sig informeret om politikinitiativer på europæisk plan og samarbejde indbyrdes, idet fællesskabet fokuserer på onlinelæring, grønne færdigheder, social inklusion og elevmobilitet.

            Det europæiske år for færdigheder (maj 2023 til maj 2024) havde til formål at afhjælpe manglen på færdigheder, fremme en positiv indstilling til omskoling og opkvalificering og at hjælpe folk med at opnå de rette færdigheder til kvalitetsjob. Der blev afholdt mere end 2 000 arrangementer om kompetenceudvikling rundt om i Europa, hvilket bidrog til en høj grad af bevidsthed om færdighedsrelaterede emner.

            D. EU-agenturer

            Cedefop er et af EU's mere end 30 decentrale agenturer. Agenturet, der blev grundlagt i 1975 og har haft hjemsted i Grækenland siden 1995, støtter fremme, udvikling og gennemførelse af politikker i EU rettet mod erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer. Cedefop styrker og formidler viden, leverer forskningsbaseret dokumentation og tjenester til politikudformning og bistår vidensdeling mellem EU- og nationale aktører. Agenturet har udviklet EU-dækkende tilgange til at kortlægge aktuelle og foregribe fremtidigt udbud og efterspørgsel inden for færdigheder.

            Et andet decentralt EU-agentur er Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), der blev oprettet i 1994 og har hjemsted i Torino; det bistår 29 partnerlande (sydøst- og østeuropæiske lande, Tyrkiet, lande i det sydlige og østlige Middelhavsområde og Centralasien) med at reformere og forbedre deres erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedssystemer.

            E. Finansiering

            EU støtter primært erhvervsrettet uddannelse med midler fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 3.6.2 og Erasmus+. I de første år efter fondens oprettelsen og frem til 1970, ydede ETF medlemsstaterne en refusion på 50 % af deres omkostninger til erhvervsuddannelse og genetableringsbistand for arbejdstagere, der blev ramt af økonomisk omstrukturering. Fonden har ydet støtte til over to millioner mennesker i denne periode. Dens opgaver og driftsregler er siden blevet revideret, og der er blevet indarbejdet supplerende EU-instrumenter. Det har gjort ESF+ til det primære EU-instrument til investering i mennesker. Det samlede budget for ESF+ i den nuværende programmeringsperiode 2021-2027 beløber sig til næsten 99,3 mia. EUR. ESF+ har følgende specifikke mål:

            • at forbedre inklusionen, kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder,
            • at fremme lige adgang til og gennemførelse af inkluderende, kvalitetssikret uddannelse, navnlig for dårligt stillede grupper, herunder fremme af læringsmobilitet for alle og tilgængelighed for personer med handicap,
            • at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til iværksætterfærdigheder og digitale færdigheder, i højere grad foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov, lette karriereskift og fremme erhvervsmæssig mobilitet.
            • Medlemsstater med en høj gennemsnitlig andel af unge (i alderen 15-29 år), der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (forkortet "NEET'er"), skal bruge 12,5 % af deres ressourcer fra ESF+ under delt forvaltning på at støtte ungdomsbeskæftigelse, erhvervsrettet uddannelse, overgangen fra skole til arbejde, adgangsveje til genindtræden i uddannelses- og læringsforløb og en-chance-til-uddannelsesmuligheder, navnlig i forbindelse med gennemførelsesordninger under ungdomsgarantien.

              Erasmus+-programmet har et budget på 26,6 mia. EUR for perioden 2021-2027 (mod 14,7 mia. EUR i den foregående periode). Det støtter gennem livslang læring menneskers uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt og fremmer læringsmobilitet. Den nuværende runde af programmet fokuserer på at udvide sit indsatsområde til også at omfatte mennesker med handicap, fra dårligt stillede økonomiske baggrunde og/eller med uddannelsesmæssige vanskeligheder samt mennesker i landdistrikter og fjerntliggende områder. Hvert år har mere end 130 000 elever og lærlinge på erhvervsuddannelser samt 20 000 medarbejdere på erhvervsuddannelserne gavn af mobilitetsmuligheder under Erasmus+. Programmet finansierer også erhvervsekspertisecentre, innovationsalliancer, samarbejdspartnerskaber, kapacitetsopbygningsprojekter med lande uden for EU og fremadrettede projekter inden for erhvervsrettet uddannelse. I Kommissionens politiske retningslinjer for 2024-2029 forpligtede Kommissionens formand sig til at styrke Erasmus+, herunder med midler til erhvervsuddannelse, og til at øge antallet af personer, der har gavn af programmet.

              Europa-Parlamentets rolle

              Parlamentet har til stadighed givet klart udtryk for behovet for at forbedre erhvervsuddannelsessystemet og kvalifikationsniveauet samt behovet for at tilpasse dem til det skiftende arbejdsmarked. I sin beslutning fra 2020 om Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse opfordrede Parlamentet til modernisering af erhvervsuddannelsespolitikkerne, til øgede ressourcer til digitalisering af erhvervsuddannelsesprogrammer og til, at arbejdsbaseret læring skulle være blandt prioriteterne i Erasmus+-programmet. I sin beslutning af 25. marts 2021 om udformning af digital uddannelsespolitik mindede det om den afgørende rolle, som erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse spiller med hensyn til at tilvejebringe omskolings- og opkvalificeringsmuligheder gennem en tilgang med livslang læring. Det opfordrede også Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse, der omfatter formel, ikkeformel og uformel læring og sætter de lærende i stand til at tilegne sig en bred vifte af færdigheder, der er vigtige for den digitale og den grønne omstilling. Det opfordrede desuden til passende løsninger og passende finansiering, så erhvervsrettet uddannelse kan udbydes og gennemføres på behørig vis. Parlamentet udtrykte i sin beslutning fra 2022 om oprettelse af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 sin tilslutning til Kommissionens forslag om at formulere en EU-tilgang til mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed.

              Parlamentet opfordrede i 2023 i sin beslutning om Europa-Parlamentets forslag til ændringer af traktaterne til, at EU udvikler fælles standarder for erhvervsuddannelse for at øge arbejdstagernes mobilitet. Samme år understregede Parlamentet i sin beslutning om fremme og tilpasning af erhvervsuddannelse behovet for at tilbyde erhvervsuddannelse til voksne på individuelt niveau og investere i infrastruktur, læreruddannelse og kvalitetssikring af efter- og videreuddannelse. Det opfordrede også medlemsstaterne til at udvikle læseplaner med fokus på de erhverv, der skal tilpasse sig den grønne og den digitale omstilling. Det understregede desuden betydningen af at øge støtten til kvinders deltagelse i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og erhvervsrettet uddannelse, og det fremhævede den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til erhvervsuddannelse. Det opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod større konvergens mellem de nationale erhvervsuddannelsessystemer og påpegede, at effektive erhvervsuddannelsessystemer kræver udvikling af systematiske strategier og tilstrækkelige ressourcer, der er tilpasset færdighedsstrategierne. Det fremhævede også betydningen af erhvervsrettet uddannelse for personer med handicap og indlæringsvanskeligheder. Det understregede behovet for at skabe erhvervsuddannelsesmuligheder for alle, navnlig for personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, unge der forlader skolen tidligt, ældre arbejdstagere, voksne med et lavt kvalifikationsniveau og jobsøgende samt personer fra fjerntliggende områder og landdistrikter og personer, der tilhører marginaliserede grupper.

              I sin beslutning fra 2024 om gennemførelsen af Erasmus+-programmet hilste Parlamentet de nyoprettede erhvervsekspertisecentre velkommen og opfordrede til en holistisk uddannelsestilgang i disse centre og til at gøre dem til drivkraften bag udviklingen af fælles europæiske erhvervsuddannelseskvalifikationer, læseplaner og eksamensbeviser. Det slog til lyd for anerkendelse af erhvervsuddannelse som en uddannelsesvej af samme værdi som akademiske studier. Den henledte desuden opmærksomheden på de resterende hindringer for gnidningsløs erhvervsuddannelsesmobilitet, såsom politikker, der er fragmenterede mellem nationalt plan og EU-plan. Det opfordrede medlemsstaterne til at udvikle synergi mellem Erasmus+ og andre finansieringsprogrammer for at lette læringsmobiliteten. Det fremhævede endvidere, at der er behov for at fremskynde synergien mellem det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske dagsorden for færdigheder med hensyn til udformningen af en digital uddannelsespolitik.

              I februar 2025 drøftede medlemmer af Europa-Parlamentet med Kommissionen og Rådet, hvordan erhvervsuddannelserne kan tilpasses det skiftende arbejdsmarked, ligesom man drøftede initiativet Kompetenceunionen i marts 2025. Parlamentet fremhævede i sin beslutning fra juni 2025 om aftalen om ren industri, at en vellykket omstilling til ren industri afhænger af en kvalificeret arbejdsstyrke, og støttede en hurtig udbredelse af erhvervsekspertisecentre til støtte for målrettet opkvalificering og omskoling af arbejdstagere.

              Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Transport, Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Se yderligere oplysninger på Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders websted.

               

              AMELIE SOPHIE HOLST