Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EP-valg
EP: Organisation
og arbejdsmåde
Medbestemmelse
og andre procedurer
Budgetbeføjelser
Budgetkontrol
Demokratisk tilsyn
Statut for MEP'erne og
europæiske politiske partier
Midlertidige udvalg
og undersøgelsesudvalg
Andre EU-institutioner
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Brug din stemmeret!

Siden 1979 har EU-borgerne selv valgt deres repræsentanter i Europa-Parlamentet. De vælges ved direkte, almindeligt valg for en femårig periode. Valgmåden er ikke ensartet i de forskellige lande, men den følger dog visse fælles regler.

De næste valg til Europa-Parlamentet afholdes mellem den 10. og den 13. juni 2004.

De fleste af de 25 medlemsstater afholder valget søndag den 13. juni: Belgien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Det Forenede Kongerige og Nederlandene plejer at gå til valg på torsdage og har derfor lagt sig fast på den 10. juni. Irerne går til valg fredag den 11. juni, mens Letland og Malta går til valg dagen efter, lørdag den 12. juni. I to lande strækker valget sig over to dage, nemlig den 11. og 12. juni i Tjekkiet og den 12. og 13. juni i Italien.

Mens valget i de fleste stater foregår i en enkelt valgkreds, der dækker hele landet, foregår det i 7 lande i flere valgkredse: 4 i Irland, 5 i Italien, 8 i Frankrig – der netop har ændret sin valglov –, 11 i Det Forenede Kongerige, 13 i Polen og 16 i Tyskland – hvor listerne dog kan være opstillet for en delstat eller hele Tyskland. Belgien har 5 valgkredse fordelt på tre sprogligt afgrænsede valgområder: fransk, nederlandsk og tysk.

Listevalg og forholdstalsvalg

De fleste medlemsstater har ikke fastlagt nogen spærregrænse for, hvor mange stemmer en liste mindst skal opnå for at kunne deltage i mandatfordelingen. Følgende lande har dog en spærregrænse på 5%: Danmark, Frankrig (i hver enkelt valgkreds), Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland og Ungarn. I Sverige og Østrig er denne spærregrænse på 4% og i Grækenland på 3%.

Desuden kan man i nogle lande enten stemme på en liste eller på en eller flere kandidater (Belgien, Danmark, Estland, Finland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Østrig), mens de andre lande kun har partilister (der kan stemmes på listen, men ikke de enkelte kandidater). I Irland, Malta og Nordirland (3 af Det Forenede Kongeriges 78 mandater) fordeles mandaterne efter et system, hvor vælgerne angiver flere kandidater i den rækkefølge, de foretrækker dem. Kandidater, der ikke vælges i første omgang, får tildelt de stemmer, der er afgivet på dem som anden valgmulighed osv.

Dobbeltmandater afskaffet

Man kan ikke længere have dobbeltmandat i Europa-Parlamentet og et nationalt parlament. Kun Det Forenede Kongerige og Irland har fået en undtagelse fra denne regel.

En række andre dobbeltfunktioner er heller ikke mulige, hvis man ønsker at være medlem af Europa-Parlamentet: Man kan således ikke samtidig være medlem af en national regering, Kommissionen, EF-Domstolen eller Retten i Første Instans.

Betingelser for valgret og valgbarhed

Alle EU-borgere, der bor i en medlemsstat, de ikke er statsborgere i, har ret til at stemme i den medlemsstat, de bor i, på samme vilkår som statens egne statsborgere. I alle 25 medlemsstater er valgretsalderen 18 år. Derimod defineres begrebet bopæl ikke ens i alle medlemsstater.

For at være valgbar skal man være statsborger i en EU-medlemsstat og opfylde bopælskriterierne i denne stats valglov. Desuden gælder der følgende minimumsalder for kandidaterne: 18 år i Danmark, Finland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Ungarn; 19 år i Østrig; 21 år i Belgien, Estland, Det Forenede Kongerige, Irland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Tjekkiet; 23 år i Frankrig og 25 år i Cypern, Grækenland og Italien.

Fremme af ligestilling

Nogle medlemsstater har lovgivet for at fremme kvinders og mænds lige adgang til at blive opstillet som kandidater og udøve folkevalgte hverv. I andre lande er det stadig overladt til de politiske partier at fastsætte deres egne regler.

Af Europa-Parlamentets medlemmer er 220 kvinder, mens 568 er mænd, hvilket er en større kvindelig repræsentation (28%) end i de fleste af medlemsstaternes parlamenter. Ud over Sverige, hvor repræsentationen er næsten ligelig (45%), er procentsatsen for kvinders repræsentation kun over 30% i Belgien, Danmark, Finland, Nederlandene, Spanien, Tyskland og Østrig.



 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004