Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EP-valg
EP: Organisation
og arbejdsmåde
Medbestemmelse
og andre procedurer
Budgetbeføjelser
Budgetkontrol
Demokratisk tilsyn
Statut for MEP'erne og
europæiske politiske partier
Midlertidige udvalg
og undersøgelsesudvalg
Andre EU-institutioner
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Parlamentet som kontrolinstans

I 1996-1997 nedsatte Europa-Parlamentet to undersøgelsesudvalg, nemlig et udvalg om fællesskabsforsendelsesordningen og et andet udvalg om BSE-krisen. Det blev BSE-udvalget, der tiltrak sig størst opmærksomhed. I denne valgperiode er der derimod ikke blevet nedsat egentlige undersøgelsesudvalg, men til gengæld fire midlertidige udvalg. De midlertidige udvalg vækker mindre opsigt, men gør det alligevel muligt for EP-medlemmerne at bidrage til den offentlige debat og fremsætte fornuftige og velovervejede forslag. De fire udvalg har beskæftiget sig med "Echelon-systemet" (et verdensomspændende informationsaflytningsnetværk), humangenetik, mund- og klovsyge og sikkerhed til søs i kølvandet på de to skibsforlis, hvor Prestige og Erika var impliceret.

Undersøgelsesudvalg og midlertidige udvalg fungerer som et supplement til de stående udvalg og offentlige høringer og indgår altså i det arsenal af virkemidler, som EP-medlemmerne kan benytte til at føre kontrol og skaffe sig oplysninger. Hvis en fjerdedel af medlemmerne kræver det, kan Parlamentet nedsætte et undersøgelsesudvalg, forudsat at Formandskonferencen (dvs. de politiske gruppeformænd) og plenarforsamlingen er indforstået. Undersøgelsesudvalget har derefter 12 måneder til at gennemføre sine undersøgelser, og denne tidsfrist kan forlænges med tre måneder i to omgange. Udvalgets arbejde kan kun handle om påståede overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, hvad enten de er begået af en EU-institution eller af en offentlig myndighed i en medlemsstat. Undersøgelsen om "kogalskab" drejede sig f.eks. om, hvordan Kommissionen, Rådet og den britiske regering havde styret denne krise, der havde meget foruroligende konsekvenser for folkesundheden. Og undersøgelsen resulterede i strenge henstillinger og en intern reform i Kommissionen for at sikre, at forbrugerne beskyttes bedre.

De midlertidige udvalg arbejder også inden for en frist på 12 måneder, men her kan fristen forlænges ubegrænset. Og de har mulighed for at undersøge spørgsmål, der ikke kun er af EU-retlig karakter. Derfor valgte man at benytte et midlertidigt udvalg i stedet for et undersøgelsesudvalg til at fremskaffe oplysninger om Echelon-aflytningssystemet - det er et spørgsmål, der rækker langt ud over EU-rettens rammer, fordi EU stort set endnu ikke har lovgivet på dette område. I øvrigt ville et undersøgelsesudvalg have haft mindre handlefrihed, fordi et sådant udvalg ifølge de gældende regler skal respektere tavshedspligten og hensynet til offentlig eller national sikkerhed.

Echelon-systemet er på plads og kræver modforholdsregler

I 1999 modtog Europa-Parlamentet en rapport, som man havde bestilt hos den britiske journalist Duncan Campbell. Denne sensationelle rapport afslørede, at der findes et globalt system til aflytning af telekommunikation under betegnelsen "Echelon", som anvendes til mange andre opgaver end klassisk efterretningsarbejde, navnlig industrispionage og aflytning af privat kommunikation. Rapporten afslørede, at USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand er involveret i dette netværk, og at den amerikanske efterretningstjeneste ved hjælp af dette system hjælper amerikanske firmaer med at vinde kontrakter på bekostning af deres europæiske konkurrenter.

Parlamentet besluttede at nedsætte et midlertidigt udvalg for at undersøge disse påstande og tage stilling til, hvordan man skulle reagere. Fra juli 2000 afhørte EP-medlemmerne en række eksperter i telekommunikation og databeskyttelse, medlemmer af efterretningstjenesterne, journalister, jurister og nationale parlamentsmedlemmer. Undersøgelsesudvalget præsenterede sine konklusioner i september 2001 i form af en beslutning, der blev vedtaget af plenarforsamlingen. Europa-Parlamentet konkluderede, at Echelon-aflytningssystemet virkelig eksisterer, og at systemet har til formål at opfange privat og økonomisk kommunikation.

EP-medlemmerne opfordrer alle medlemsstaterne til at udvikle europæisk krypteringssoftware og til at gøre offentligheden og virksomhederne opmærksom på, at det er nødvendigt at beskytte sig. Europa-Kommissionen opfordres til at forbedre sit eget sikkerhedssystem, og virksomhederne opfordres til at etablere et nærmere samarbejde med kontraspionagen. Takket være Parlamentets henstillinger har EU nu fået et agentur, der skal stå for net- og informationssikkerhed.

Humangenetik: et ømtåleligt spørgsmål

I december 2000 blev der nedsat et andet midlertidigt udvalg, der skulle undersøge de seneste landvindinger inden for humangenetik og andre nye medicinske teknologier som f.eks. kloning og stamcelleforskning. Naturvidenskaben og bioteknologien har været inde i en rivende udvikling, siden Dolly, det første klonede får, blev født i 1996. I 2000 besluttede den britiske regering at støtte terapeutisk kloning. Disse videnskabelige udviklingstendenser har etiske, juridiske, økonomiske og sociale konsekvenser, som Europa-Parlamentet må tage stilling til. Parlamentet har til hensigt at undersøge dette spørgsmål til bunds for bedst muligt at leve op til sit politiske ansvar og fremsætte henstillinger.

I januar 2001 gik EP-medlemmerne i gang med arbejdet. I løbet af seks måneder afholdt de elleve eksperthøringer og en rundbordsdiskussion med nationale parlamentsmedlemmer. Der blev fremsat over 500 ændringsforslag til udkastet til endelig betænkning, hvilket viser, at der er tale om et ømtåleligt og kontroversielt spørgsmål. Betænkningen blev til sidst vedtaget i udvalget med atten stemmer for og tretten stemmer imod, mens tre medlemmer afholdt sig fra at stemme. Det midlertidige udvalg tog afstand fra både terapeutisk og reproduktiv kloning. Udvalget fastslog, at det er uacceptabelt at bruge embryonale stamceller, der er skabt in vitro, til andre formål end graviditet, ligesom det er uacceptabelt at finansiere forskning i human kloning med EU-midler. Der kan heller ikke være tale om at udnytte menneskelige embryoner eller embryonale stamceller. Det midlertidige udvalge krævede en retlig regulering af hele forskningsarbejdet inden for disse nye medicinske teknologier og foreslog en generel beskyttelse af menneskerettigheder. Udvalget modsatte sig patentering af liv, men støttede forskning i voksne stamceller.

Debatten på plenarmødet den 29. november 2001 var præget af heftige diskussioner. Der blev fremsat mange indbyrdes modstridende ændringsforslag, som ville gøre Parlamentets udtalelser ulæselige. De fleste politiske grupper kunne ikke længere identificere sig med beslutningsforslaget, der til sidst blev forkastet med et knusende flertal: 319 medlemmer stemte imod, 37 stemte for, og 47 afholdt sig fra at stemme. Takket være arbejdet i det midlertidige udvalg fik Parlamentet imidlertid sat sig grundigt ind i disse komplicerede forhold, og der blev skabt stor opmærksomhed omkring debatten. Selv om beslutningsforslaget blev forkastet, afholdt det ikke Parlamentet fra at tage stilling til visse aspekter af denne problematik. I september 2000 blev der vedtaget en beslutning med et forbud mod enhver form for forskning i menneskelig kloning, og i oktober 2001 stemte plenarforsamlingen imod at give grønt lys for at patentere mennesker, menneskelige celler eller menneskelige gener.

Hvordan kan man bekæmpe mund- og klovsyge?

I foråret 2001 udbrød der mund- og klovsyge forskellige steder i Det Forenede Kongerige, Nederlandene og - i mindre udstrækning - i Frankrig og Irland. Man besluttede at satse på storstilede nedslagtninger af dyr frem for at vaccinere. Størstedelen af de britiske kvægopdrættere modsatte sig vaccination, fordi hele deres produktion bagefter ville være forment adgang til fødevareindustrien. Alene i Det Forenede Kongerige blev der slagtet 6,5 millioner dyr. Epidemien havde vidtrækkende økonomiske konsekvenser og vakte stor bekymring hos offentligheden. Var EU-retten egnet til at takle sådanne problemer? Var EU-retten blevet anvendt korrekt? Og hvordan kunne man undgå tilsvarende kriser fremover?

I januar 2002 besluttede Europa-Parlamentet at nedsætte et midlertidigt udvalg for at besvare disse spørgsmål og fremsætte henstillinger. Udvalget foretog mange afhøringer af tjenestemænd og politiske beslutningstagere fra medlemsstaterne og EU-institutionerne, forskere og repræsentanter for landbrugssektoren. Der blev sendt flere delegationer ud til de hårdest ramte regioner i Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

I december 2002 forelagde det midlertidige udvalg resultatet af sit arbejde for plenarforsamlingen, der vedtog en beslutning. Denne beslutning henstillede, at der bliver satset på vaccination som det første skridt, når der konstateres et udbrud af sygdommen, for at undgå massive nedslagtninger. Men det kan ikke lade sig gøre at vaccinere præventivt med én enkelt vaccine, fordi der findes så mange forskellige sygdomsstammer.

Europa-Kommissionen rettede sig efter Parlamentets konklusioner og henstillinger og foreslog kort tid efter et nyt direktiv for at ajourføre bekæmpelsen af mund- og klovsyge. Her anbefales det at foretage nødvaccination som foreslået af EP-medlemmerne, men der stilles ikke krav om sådanne vaccinationer. En obligatorisk nødvaccination kommer kun på tale, hvis de inficerede besætninger ikke kan elimineres inden for 24 timer og de mest udsatte besætninger inden for 48 timer. I en anden betænkning støttede Parlamentet dette forslag fra Kommissionen og understregede samtidig, at der fremover også måtte træffes forholdsregler for at imødegå de sociale og psykologiske konsekvenser af eventuelle nye kriser.

En forbedret sikkerhed til søs

Efter de to skibsforlis med Erika og Prestige og andre ulykker blev der nedsat et fjerde midlertidigt udvalg i denne valgperiode. Formålet var at undersøge handlingsforløbet omkring disse katastrofer, at vurdere de økonomiske og sociale konsekvenser, at kontrollere anvendelsen af EU-reglerne og at foreslå supplerende foranstaltninger.

Forløbet af dette udvalgsarbejde er beskrevet i et særskilt temablad om sikkerheden til søs. Det er et område, hvor der er vedtaget en række forskellige EU-regelsæt, og hvor Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle som medlovgiver.



  
Ordførere:
  
Echelon-aflytningssystemet: Gerhard Schmid (PES, D)
Humangenetik og andre nye teknologier inden for moderne lægevidenskab: Francesco Fiori (EPP-ED, I)
Bekæmpelse af mund- og klovsygen i Den Europæiske Union i 2001: Wolfgang Kreissl-Dörfler (PES, D)
EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovsyge : Wolfgang Kreissl-Dörfler (PES, D)
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster:
  
Echelon-aflytningssystemet - tekst vedtaget af Parlamentett
Humangenetik og andre nye teknologier inden for moderne lægevidenskab - Parlamentet forkastede forslaget til beslutning
Bekæmpelse af mund- og klovsygen i Den Europæiske Union i 2001- tekst vedtaget af Parlamentet
EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovsyge

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004