Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EP-valg
EP: Organisation
og arbejdsmåde
Medbestemmelse
og andre procedurer
Budgetbeføjelser
Budgetkontrol
Demokratisk tilsyn
Statut for MEP'erne og
europæiske politiske partier
Midlertidige udvalg
og undersøgelsesudvalg
Andre EU-institutioner
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Sådan kontrolleres det, at skatteydernes penge bruges fornuftigt

Da Santer-Kommissionen blev tvunget til at træde tilbage i 1999, udløste det en chokbølge over hele Europa. De 20 kommissærer trådte tilbage, efter at Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg havde peget på uregelmæssigheder ved tildelingen af kontrakter til eksterne firmaer og samtidig havde hæftet sig ved, at Kommissionen ikke straks og i tilstrækkeligt omfang havde grebet ind over for de kritiserede forhold. Budgetkontroludvalget demonstrerede igen fire år senere, hvor vigtigt det er at have en finansiel vagthund, da det kritiserede Kommissionen for alvorlige mangler i Det Statistiske Kontor, Eurostat.

Hvert år skal Europa-Parlamentet vurdere, hvordan Kommissionen har forvaltet EU's budget. I april hvert år stemmer Parlamentet om en beslutning, der skal godkende budgettet. Denne procedure kaldes "meddelelse af decharge". På den måde kan EP-medlemmerne vise, om de godkender den måde, EU's midler er blevet anvendt på. Kommissionen skal reagerer på alle bemærkninger og henstillinger i Parlamentets beslutning. Hvis Parlamentet konkluderer, at en række forhold skal undersøges nærmere, udsætter det sin meddelelse af decharge. Sker det, skal Kommissionen reagere hurtigt for at afhjælpe problemerne.

Resultater af Parlamentets henstillinger

Parlamentet har takket være henstillingerne i sine decharge-beslutninger fået gennemført store forbedringer i den måde, de europæiske skatteyderes penge forvaltes på. Reglerne for tildeling af kontrakter til eksterne firmaer blev strammet op efter Santer-Kommissionens fald. Efter kraftigt pres fra Parlamentet oprettedes samme år Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Kontoret er et uafhængigt organ. Selv om Kommissionen allerede havde en enhed, der skulle bekæmpe svig med EU-midler, var det i 1997 blevet klart, at uregelmæssighederne inden for EU-institutionerne var af en sådan art, at man måtte oprette en ny enhed, der også kunne gennemføre uafhængige undersøgelser i selve institutionerne.

Parlamentet har desuden altid ment, at der var behov for en europæisk anklagemyndighed ved siden af og over anti-svindelkontoret, da OLAF kun har kompetence til at foretage undersøgelser. Eventuelle anklager må det overlade til de nationale myndigheder og så se, hvad der kommer ud af dem. EU-Konventet har nu indsat forslaget om en europæisk anklagemyndighed i sit forfatningsudkast. Denne anklagemyndighed skal optræde som offentlig anklager.

Parlamentets henstillinger i decharge-beslutningen har også medført, at der holdes bedre øje med udgifterne til landbruget, og at Kommissionen har afsat mere personale til dette område. Desuden er Kommissionen nu ved at indføre et nyt regnskabssystem, efter at Parlamentet gjorde opmærksom på svagheder i det gamle.

Parlamentet har kun én gang, i 1998, nægtet at meddele decharge, og det førte til, at Kommissionen gik af. Det har ingen juridisk virkning, hvis Parlamentet afviser at meddele decharge, men det kan betragtes som et politisk varselsskud. Da Parlamentets plenarforsamling i 1998 havde afvist at meddele decharge, blev en gruppe uafhængige eksperter bedt om at undersøge forholdene, og de bekræftede mistanken om svig og dårlig forvaltning. Deres konklusioner var så kritiske, at hele Kommissionen besluttede at træde tilbage.

Jacques Santers efterfølger som formand for Kommissionen, Romano Prodi, og hans næstformand, Neil Kinnock, lovede at gå hele kommissionsapparatet nøje efter i sømmene. Trods dette viste undersøgelser og høringer i Parlamentets Budgetkontroludvalg i 2003, at der havde været alvorlige uregelmæssigheder i Kommissionens Statistiske Kontor Eurostat, og Kommissionen måtte gå drastisk til værks for at få skabt orden.

Revisionsrettens årsberetninger

Det arbejde, der udføres af Den Europæiske Revisionsret, er meget afgørende for, at den finansielle kontrol bliver effektiv. Denne institution ligger i Luxembourg og gennemfører uafhængig revision af, hvordan EU's midler opkræves og anvendes. Den vurderer, hvordan EU's institutioner og agenturer udfører deres opgaver, og undersøger, om EU's finansielle transaktioner er registreret korrekt og gennemført og forvaltet lovligt og efter reglerne.

Igennem flere år har Revisionsretten i sine årsberetninger kunnet konstatere, at der har været uregelmæssigheder omkring ca. 5% af udgifterne. Svig tegner sig kun for en ringe del af disse uregelmæssigheder, der hovedsagelig skyldes problemer som f.eks. forkert udfyldte formularer. Desuden kan Kommissionen kun gøres direkte ansvarlig i meget begrænset omfang, da ca. 80-85% af EU's midler forvaltes og overvåges af nationale og lokale administrationer i medlemsstaterne.

Arbejdsdeling

EU-budgettet er meget komplekst, og derfor specialiserer enkeltmedlemmer af EP's Budgetkontroludvalg sig på hvert deres felt af EU's politikker. Disse medlemmer forbereder inden for deres specifikke område Parlamentets svar på Revisionsrettens særberetninger, ofte i form af arbejdsdokumenter, som EP-medlemmet med hovedansvaret for dechargen kan støtte sig til.

Budgetkontroludvalget efterprøver ikke kun, hvordan Kommissionen har forvaltet EU's almindelige budget, det vurderer også andre EU-institutioners finansforvaltning som f.eks. Revisionsretten, Domstolen, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og selvfølgelig også Europa-Parlamentet selv. Det gennemgår også budgetterne for EU-organer som Arbejdsmiljøagenturet, Miljøagenturet, Oversættelsescentret, Overvågningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug, Observatoriet for Racisme og Fremmedhad, Genopbygningsagenturet for Kosovo og Den Europæiske Ombudsmand.



  
Ordførere:
  
1997-decharge: Lousewies van der Laan (ELDR, NL) - ikke længere medlem af Europa-Parlamentet
1998-decharge: Gabriele Stauner (EPP-ED, D)
1999-decharge: Freddy Blak (GUE/NGL, DK)
2000-decharge: John Joseph McCartin (EPP-ED, IRL)
2001-decharge: Paulo Casaca (PES, P)
2002-decharge: Juan José Bayona de Perogordo (EPP-ED, E)
1996-decharge (MEP'erne meddelte ikke decharge): James E.M. Elles (EPP-ED, UK)
Strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed: Diemut R. Theato (EPP-ED, D)
Bekæmpelse af svig: OLAF's undersøgelser: Herbert Bösch (PES, A)
Opfølgning af anden beretning fra Den Uafhængige Ekspertgruppe: Michiel van Hulten (PES, NL)
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
Den Europæiske Revisionsret
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster:
  
1997-decharge - tekst vedtaget af Parlamentet
1998-decharge - tekst vedtaget af Parlamentet
1999-decharge - tekst vedtaget af Parlamentet
2000-decharge - tekst vedtaget af Parlamentet
2001-decharge - tekst vedtaget af Parlamentet
2002-decharge - proceduren endnu ikke afsluttet
1996-decharge (MEP'erne meddelte ikke decharge) - tekst vedtaget af Parlamentet
Strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed - tekst vedtaget af Parlamentet
Bekæmpelse af svig: OLAF's undersøgelser
Opfølgning af anden beretning fra Den Uafhængige Ekspertgruppe - tekst vedtaget af Parlamentet

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004