Dette faktablad forklarer EU's forbindelser med landene i Centralasien, som er en region af stigende strategisk betydning. Det ser nærmere på den politiske, økonomiske og menneskerettighedsmæssige situation i hvert af de centralasiatiske lande og skitserer, hvordan EU samarbejder med de enkelte lande og med regionen som helhed. Det beskriver også Europa-Parlamentets bidrag til EU's indsats i regionen.

Retsgrundlag

  • Traktaten om Den Europæiske Union: Afsnit V dækker EU's optræden udadtil, navnlig EU's forbindelser med lande uden for EU
  • Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Artikel 206 og 207 omhandler handel, mens artikel 216-219 dækker internationale aftaler
  • Partnerskabs- og samarbejdsaftaler (PSA'er): EU har undertegnet aftaler med de centralasiatiske lande for at udstikke rammerne for sine bilaterale forbindelser med dem:
    • Den udvidede PSA med Kasakhstan, som trådte fuldt ud i kraft den 1. marts 2020
    • den udvidede PSA med Kirgisistan, som blev undertegnet i juli 2024
    • den udvidede PSA med Usbekistan, som blev undertegnet i oktober 2025
    • PSA'en med Turkmenistan, som trådte i kraft i august 2010
    • PSA'en med Tadsjikistan, som trådte i kraft i 2010 og snart vil blive erstattet af en udvidet PSA
    • PSA'en med Mongoliet, som trådte i kraft i november 2017.
    • De centralasiatiske lande og EU's forbindelser med Centralasien

      Centralasien forbinder det kæmpemæssige asiatiske kontinent med Europa. EU anerkender dets strategiske betydning for handels- og energiruter samt med hensyn til forekomsterne af ressourcer såsom gas, olie og mineraler (navnlig guld, uran og alle typer sjældne jordarter). I 2019 ajourførte EU sin strategi for Centralasien for at fokusere på modstandsdygtighed (inden for områder som menneskerettigheder, grænsesikkerhed og miljøet), velstand (med stor vægt på konnektivitet) og regionalt samarbejde.

      Konflikter om grænsedragning og ressourcer betød, at de centralasiatiske lande i årevis generelt set havde dårlige indbyrdes relationer. Situationen ændredes ikke desto mindre hurtigt efter regeringsskiftet i Usbekistan i 2016, der åbnede nye muligheder for regionalt samarbejde.

      Regelmæssige topmøder mellem centralasiatiske ledere er hjørnestenen i det regionale diplomati. Det første topmøde mellem de centralasiatiske ledere om regionalt samarbejde blev afholdt i Astana i marts 2018, mens det syvende rådgivende møde mellem de centralasiatiske stats- og regeringschefer blev afholdt i Tashkent i november 2025. Vedvarende energi, transportforbindelser og vandforvaltning er fortsat vigtige områder for det regionale samarbejde. Den regionale økonomi befinder sig aktuelt i en usikker situation som følge af Ruslands invasion af Ukraine, krigen i Den Persiske Golf, den globale inflation og stigende råvarepriser.

      Omfanget af EU's forbindelser afhænger af de enkelte centralasiatiske landes parathed til at gennemføre reformer og styrke demokratiet, menneskerettighederne, retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed. Landene skal også være villige til at modernisere og diversificere deres økonomier, bl.a. ved at støtte den private sektor og små og mellemstore virksomheder. EU-strategien for Centralasien blev godkendt af Rådet i juni 2019. For yderligere at uddybe de bilaterale forbindelser har EU forhandlet udvidede PSA'er med de centralasiatiske lande.

      Alle de centralasiatiske lande fører en flersidet udenrigspolitik, hvor de forsøger at gå balancegang i forbindelserne til især Rusland, Kina, EU og USA. Forbindelserne med Tyrkiet og Iran er ligeledes vigtige for regionen. Turkmenistan har i vid udstrækning været lukket over for omverdenen, og landets "permanente neutralitet" er sågar blevet anerkendt af FN. Efter Talebans magtovertagelse i august 2021 er situationen i Afghanistan ikke blot blevet et globalt spørgsmål, men også en væsentlig bekymring for de centralasiatiske regeringer. Hele den centralasiatiske region har fået afgørende betydning for inddæmningen af religiøs ekstremisme og terrornetværk samt narkotikahandel inden for dens grænser.

      Den humanitære krise i Afghanistan har fået mange afghanske flygtninge til at flygte til Centralasien. De er centrale modtagere af yderligere EU-støtte gennem bilaterale og regionale programmer under det flerårige vejledende program for 2021-2027.

      Situationen i Afghanistan har understreget Centralasiens betydning for sikkerhed og stabilitet. Optøjerne i Kasakhstan i januar 2022, som sluttede, efter at Den Kollektive Sikkerhedspagt havde indsat russiskledede tropper, og grænsestridighederne mellem centralasiatiske lande vidner om risikoen for ustabilitet i denne region, der traditionelt har været under Moskvas indflydelse. Rusland er fortsat en vigtig sikkerhedsgarant, og landet har militære faciliteter i tre centralasiatiske lande. Det kontrollerer også to tredjedele af regionens våbenimport og støtter regionens regeringer. Dets indflydelse i Centralasien svækkes imidlertid som følge af dets invasion af Ukraine og koncentrationen af tropper ved fronten. Denne ændrede situation har skabt muligheder for, at de centralasiatiske lande kan fremstå som mere uafhængige regionale aktører, og åbnet nye muligheder for partnerskab og samarbejde med EU på områder som energi, råstoffer og konnektivitet.

      Det første topmøde nogensinde mellem EU og Centralasien fandt sted i den 3. og 4. april 2025 i Samarkand i Usbekistan. Deltagerne var formand for Det Europæiske Råd, António Costa, formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og lederne af Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. I et globalt og regionalt geopolitisk landskab i udvikling besluttede EU's og de centralasiatiske ledere at opgradere deres forbindelser til et strategisk partnerskab og bekræftede på ny deres tilsagn om at styrke handelsforbindelserne og uddybe samarbejdet på områder som energi, økonomi, investeringer, konnektivitet af høj kvalitet, digitalisering og sikkerhed (herunder reaktionen på hybride trusler). De drøftede også klimaindsatsen, menneskerettigheder og strategiske ressourcer (herunder kritiske råstoffer). Det er for EU en vigtig mulighed for at demonstrere sin geopolitiske interesse i et forstærket bilateralt engagement og et styrket regionalt samarbejde med Centralasien med henblik på at mindske sin afhængighed af Kina og Rusland i forbindelse med globale geopolitiske forandringer.

      I november 2022 afholdt EU og Centralasien en international konference om konnektivitet (Global Gateway) i Samarkand i Usbekistan. Vigtigheden af en regional tilgang og af regionalt samarbejde er også blevet understreget ved ministermøder mellem EU og Centralasien.

      Det 20. ministermøde mellem EU og Centralasien blev afholdt i marts 2025 i Ashgabat i Turkmenistan, hvilket på ny bekræftede de fremskridt, der er gjort i forhold til den fælles køreplan for uddybning af forbindelserne fra 2023, og skitserede områder og indsatsområder for styrkelse af forbindelserne gennem dialog og praktisk samarbejde. Køreplanen fremhæver styrkelse af konnektiviteten, navnlig ved hjælp af handels-, investerings- og infrastrukturprojekter, og er således i overensstemmelse med EU's investeringsstrategi Global Gateway.

      I den forbindelse mindede ministrene også om Global Gateway-investorforummet mellem EU og Centralasien om transportkonnektivitet i januar 2024 i Bruxelles, hvor europæiske og internationale finansielle institutioner tilkendegav, at de er rede til at afsætte 10 mia. EUR til støtte for udviklingen af den transkaspiske transportkorridor, der er tænkt som en konkurrencedygtig, moderne multimodal rute, der forbinder Europa og Centralasien.

      I 2024 beløb handelen med varer mellem EU og Centralasien sig til 54,2 mia. EUR med et handelsoverskud på 16 mia. EUR i Centralasiens favør. Centralasien forsyner hovedsageligt EU med råstoffer såsom råolie, naturgas, metaller og bomuld. Den anden vej eksporterer EU primært maskiner, transportudstyr og forarbejdede varer, som tilsammen udgør mere end halvdelen af EU's samlede eksport til regionen.

      Kinas indflydelse på handel og investeringer vokser som følge af "ét bælte, én vej"-initiativet. Som reaktion herpå har EU øget sit engagement og sine investeringer i regionen gennem Global Gateway. På topmødet mellem EU og Centralasien i april 2025 bebudede EU f.eks. en investeringspakke på 12 mia. EUR, der har til formål at forbedre handelsruterne, og hvor midlerne skal leveres gennem Global Gateway. Når man tager højde for de enkelte medlemsstaters bistandsydelser, er EU blevet den største donor i Centralasien og har bidraget med over 550 mio. EUR til det regionale flerårige vejledende program for Centralasien for 2021-2027.

      Europa-Parlamentets centralasiatiske aktiviteter udføres hovedsagelig af Udenrigsudvalget og dets Underudvalg om Menneskerettigheder, Udvalget om International Handel, Udvalget om Sikkerhed og Forsvar og Delegationen for Forbindelserne med Centralasien samt gennem bl.a. de parlamentariske samarbejdsudvalg. Europa-Parlamentet overvåger gennemførelsen af de aftaler, der er indgået med de centraleuropæiske lande, og fokuserer på menneskerettighedsspørgsmål, den politiske situation, det økonomiske og udviklingsmæssige samarbejde og valgprocesserne. Det betoner fortsat vigtigheden af at overholde menneskerettigheder, af god regeringsførelse og af social udvikling og understreger i den forbindelse det parlamentariske diplomatis rolle, idet det samtidig kraftigt støtter demokratiet og retsstatsprincippet.

      Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og EU's beslutning om at indføre en række sanktionspakker mod Rusland kom nogle centralasiatiske lande – navnlig Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan – til at udgøre potentielle knudepunkter for omgåelse af sanktionerne, hvilket er en situation, som Europa-Parlamentet har fordømt i adskillige beslutninger.

      Europa-Parlamentet vedtog i januar 2024 en beslutning om EU-strategien for Centralasien, hvor det ajourførte sin samlede tilgang til regionen og glædede sig over planerne om afholdelse af det første topmøde mellem EU og Centralasien, som fandt sted i april 2025. Beslutningen støtter desuden den fælles køreplan for at styrke båndene mellem EU og Centralasien fra oktober 2023, som udgør en strategisk plan for fremme af dialog og samarbejde.

      Efter indledningen af forhandlinger om EU-visumlempelse for kasakhiske statsborgere i december 2025 udsendte formanden for Delegationen for Forbindelserne med Centralasien en erklæring, der støttede indledningen af lignende forhandlinger med alle centralasiatiske lande.

      Det første parlamentariske forum mellem Centralasien og EU fandt sted den 30.-31. marts 2026 i Samarkand, Usbekistan, hvilket markerede en vigtig opgradering af de parlamentariske forbindelser ved at tilføje et nyt format til de eksisterende bilaterale møder, hvor parlamentarikere kan drøfte regionale udfordringer og fælles politikker.

      Kasakhstan

      Europa-Parlamentet godkendte den udvidede PSA med Kasakhstan i december 2017, idet det understregede "mere for mere"-princippets vigtighed med hensyn til at stimulere politiske og socioøkonomiske reformer. Den udvidede PSA mellem EU og Kasakhstan trådte i kraft i marts 2020, da Kasakhstan ratificerede den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. På menneskerettighedsområdet undertegnede Kasakhstan i september 2020 den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf, og afskaffede definitivt dødsstraffen i december 2021.

      Efter tre årtier ved magten trådte Nursultan Nazarbajev i marts 2019 tilbage fra præsidentposten, men bibeholdt som "øverste leder" for den tidligere sovjetrepublik og "nationens fader" en betydelig indflydelse og formelle beføjelser frem til 2022. En stigning i priserne på flydende naturgas i januar 2022 førte til protester, hvorefter volden blev fremprovokeret af ukendte, veluddannede og organiserede bevæbnede personer. Som modsvar erklærede Præsident Kassym-Jomart Tokayev undtagelsestilstand. På anmodning af præsident Tokajev besluttede den russiskledede militære alliance Den Kollektive Sikkerhedspagt at sende soldater ("fredsbevarende styrker") til Kasakhstan fra Rusland, Belarus, Tadsjikistan, Armenien og Kirgisistan.

      Præsident Tokayev overtog posten som formand for Sikkerhedsrådet, som indtil da var blevet varetaget af Nazarbajev, og udnævnte en ny premierminister, mens centrale medlemmer af Nazarbajevs familie mistede deres indflydelsesrige stillinger. I september 2022 besluttede Kasakhstans parlament at ændre navnet på landets hovedstad fra Nur-Sultan til Astana som det seneste initiativ til at lægge afstand til Nazarbajev.

      I juni 2022 afholdt Kasakhstan en folkeafstemning om forfatningen, hvilket medførte væsentlige ændringer af den eksisterende præsidentens beføjelser og en styrkelse af parlamentets rolle. I marts 2023 afholdt Kasakhstan tidlige parlamentsvalg og indførte et blandet valgsystem, hvor 70 % af pladserne fordeles ved forholdstalsvalg og 30 % ved flertalsvalg. Valget resulterede i, at partiet Amanat med 53,9 % af stemmerne opnåede flertal og 64 ud af 98 pladser i underhuset. I marts 2026 godkendte Kasakhstan en ny forfatning ved folkeafstemning.

      I løbet af det seneste årti er Kasakhstans BNP steget støt, undtagen i 2020, som var et år, der bar præg af covid-19-pandemien. Kasakhstans økonomi klarede sig godt i 2025 med en realvækst i BNP på 6,5 %, der var drevet af indenlandsk efterspørgsel, infrastrukturudgifter og højere olieproduktion. I 2026 blev der forventet en vækst på 4,4 %, indtil krigen brød ud i Den Persiske Golf.

      Der hersker dog fortsat usikkerhed, navnlig med hensyn til olieproduktionen og de globale økonomiske forhold. Som skitseret i Kasakhstans strategi for 2050 arbejder man fortsat hen imod det langsigtede mål om at blive blandt verdens 30 mest udviklede nationer inden 2050. Kasakhstan fortsætter liberaliseringen og arbejder på at tilpasse sig en socialt orienteret økonomi. I landets budget for 2025-2027 fastholdes et stærkt socialt fokus med betydelige investeringer i uddannelses-, sundheds- og socialprogrammer. Regeringen har intensiveret korruptionsbekæmpelsen.

      EU er Kasakhstans førende handelspartner og største udenlandske investor. I 2024 beløb Kasakhstans eksport til EU sig til 33,5 mia. EUR, mens importen fra EU til Kasakhstan nåede op på 11,5 mia. EUR. Handelen med varer steg samlet set med 6 % i forhold til 2023.

      I oktober 2024 blev det 21. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan afholdt, hvor fokus var på styrkelse af transportforbindelserne, navnlig den transkaspiske transportkorridor. Begge parter anerkendte de fremskridt, der er gjort med hensyn til den horisontale luftfartsaftale og deres partnerskab om kritiske råstoffer. På det 22. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan, der blev afholdt i Bruxelles i december 2025, roste EU Kasakhstans bidrag til energisikkerhed, dets tilsagn om at opnå kulstofneutralitet senest i 2060 og dets deltagelse i den globale methanaftale. De to parter drøftede også de kommende visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler.

      Europa-Parlamentet har ikke udsendt en valgobservationsdelegation til Kasakhstan siden 2005 på grund af landets manglende overholdelse af henstillingerne vedrørende grundlæggende frihedsrettigheder, valgforvaltningens upartiskhed og valgbarheden. Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) har dog sendt valgobservatører til landet for at observere Kasakhstans tidlige parlamentsvalg i marts 2023.

      Europa-Parlamentet har understreget nødvendigheden af at garantere grundlæggende frihedsrettigheder, af at afskaffe vilkårlig tilbageholdelse af menneskerettighedsaktivister og medlemmer af politiske oppositionsbevægelser og af at sikre LGBTIQA+-personers rettigheder og såvel kasakheres som andre etniske minoritetsgruppers sikkerhed. Desuden har det opfordret til indførelse af individuelle sanktioner over for embedsmænd med direkte ansvar for krænkelser af menneskerettighederne.

      Parlamentet vedtog en beslutning om protesterne og volden i Kasakhstan i januar 2022, hvori det gentog sin bekymring over menneskerettighedskrænkelser efter udbruddet af protester i landet, herunder den udbredte brug af tortur og tilsidesættelse af demokratiet.

      Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan er ansvarligt for forvaltningen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kasakhstans parlament. Dets arbejde fokuserer på at styrke de politiske og økonomiske forbindelser, bekæmpe omgåelse og omgåelse af sanktioner, udvikle den transkaspiske transportkorridor og styrke samarbejdet om energi og klimaændringer, idet Europa-Parlamentet fremhæver betydningen af politisk mangfoldighed og mediefrihed i Kasakhstan og samarbejder med menneskerettighedsforkæmpere og -aktivister. Det 22. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan blev afholdt i Bruxelles i november 2025 og omhandlede et bredere bilateralt samarbejde, herunder handel og investeringer, Kasakhstans rolle inden for konnektivitet, Ruslands krig mod Ukraine, menneskerettigheder og klimaændringer.

      Kirgisistan

      Den nuværende PSA mellem EU og Kirgisistan fra 2019 skal erstattes af den udvidede PSA, der blev undertegnet i juni 2024, men som endnu ikke er ratificeret. Den udvidede PSA dækker en lang række områder, herunder politisk dialog, handel og investeringer, bæredygtig udvikling, forskning og innovation, uddannelse, miljø og klimaændringer samt retsstatsprincippet, menneskerettigheder og civilsamfundet. Den muliggør også samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder konfliktforebyggelse, krisestyring og regional stabilitet.

      EU er en af de vigtigste sponsorer for bæredygtig udvikling og reformer i Kirgisistan. EU's flerårige vejledende program for 2021-2027 er et svar på Kirgisistans nationale udviklingsstrategi for 2040, som skitserer en langsigtet køreplan, der skal gøre det muligt for Kirgisistan at udvikle sig til et stærkt, selvforsynende og velstående land.

      I det nuværende partnerskab mellem EU og Kirgisistan er der fokus på modstandsdygtighed over for klimaændringer, energiinfrastruktur og støtte til unge. Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes det kirgisiske program for robuste vandressourcer, som kombinerer et lån på 42 mio. EUR fra Den Europæiske Udviklingsbank med et EU-tilskud på 15 mio. EUR til forbedring af vandforvaltningen. EU har også vedtaget et initiativ til 5 mio. EUR med fokus på unge, ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder. Desuden tilbyder EU fortsat mere end 300 stipendier årligt til kirgisiske studerende, alt sammen i overensstemmelse med EU's Global Gateway-strategi for bæredygtig udvikling.

      Siden 2016 har Kirgisistan nydt godt af told- og kvotefri adgang til EU-markedet for to tredjedele af sine varer inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning Plus (GSP+). I 2024 beløb handelen mellem EU og Kirgisistan sig til 2,8 mia. EUR.

      OSCE/ODIHR overvåger regelmæssigt Kirgisistans parlaments- og præsidentvalg. Der blev i oktober 2020 afholdt et parlamentsvalg i Kirgisistan, som efterfølgende blev erklæret ugyldigt efter masseprotester over uregelmæssigheder og køb af stemmer. Præsidenten, Sooronbai Jeenbekov, trådte tilbage i oktober 2020, og efter afholdelsen af præsidentvalg i januar 2021 tiltrådte Sadyr Japarov som Kirgisistans sjette præsident. EU noterede sig, at der var lav valgdeltagelse, manglende lige vilkår for kandidater, overtrædelser af kampagneprocedurer og misbrug af administrative ressourcer.

      Det tidlige parlamentsvalg i november 2025 konsoliderede præsident Japarovs magt yderligere. Valgdeltagelsen var lav, nemlig 36,9 %, og ingen oppositionskandidat opnåede nok stemmer til at få en plads i parlamentet. Der skal efter planen finde præsidentvalg sted i januar 2027. I februar 2026 bekræftede Kirgisistans forfatningsdomstol, at der ikke ville blive afholdt et tidligt præsidentvalg, og at det nuværende præsidentmandat skal løbe fuldt ud.

      Grænsekonflikten mellem Kirgisistan og Tadsjikistan har medført, at hundredvis af mennesker er blevet dræbt eller såret og tusindvis drevet på flugt. I marts 2025 undertegnede Kirgisistan og Tadsjikistan en endelig aftale om afgrænsning af deres fælles grænse. Europa-Parlamentet hilste denne vigtige milepæl velkommen, da aftalen vil styrke Centralasiens modstandsdygtighed og stabilitet.

      Kirgisistan er en vigtig partner i det europæiske parlamentariske diplomati med regelmæssige kontakter og åbne drøftelser om menneskerettighedssituationen i landet, dets holdning til Rusland og krigen mod Ukraine. I juli 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om ytringsfrihed i Kirgisistan som reaktion på det kontroversielle kirgisiske lovforslag om medier og ikkestatslige organisationer. Dette var et af de vigtigste spørgsmål, der blev rejst i den interparlamentariske dialog, da Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Centralasien besøgte Kirgisistan i december 2023 i forbindelse med det 16. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kirgisistan. Siden da er dialogen fortsat, senest på det 18. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kirgisistan, der blev afholdt i Bisjkek og Osh i februar 2026, og som fokuserede på ratificering af den udvidede PSA, demokratiske processer, menneskerettigheder, mediefrihed, risici for omgåelse af sanktioner og klimakrisen.

      Den 14. menneskerettighedsdialog mellem EU og Kirgisistan fandt sted i november 2024 og var det første møde af denne art, siden den udvidede PSA blev undertegnet i juni 2024. EU udtrykte bekymring over det kirgisiske restriktive lovforslag om udenlandske agenter fra april 2024, der var kalkeret efter russisk lovgivning, og pegede på potentiel utilfredshed i offentligheden. EU tog også spørgsmålet om ytrings-, medie-, forsamlings- og foreningsfriheden op og fremhævede indskrænkningen af civilsamfundets råderum og understregede den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier spiller med hensyn til at sikre stabiliteten i et demokratisk samfund. I oktober 2025 indledte præsident Japarov udarbejdelsen af et forslag om at genindføre dødsstraf for de alvorligste forbrydelser mod børn og kvinder. Det globale indeks for kvinder, fred og sikkerhed 2023/24 placerer Kirgisistan som det farligste land for kvinder i Centralasien.

      Europa-Parlamentet er dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Kirgisistan. En efterforskning af menneskerettighedsforkæmperen Azimjon Askarovs død i juli 2020 blev afsluttet og derefter genoptaget, men ingen er indtil videre blevet stillet til ansvar.

      I Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan fra december 2024 blev der udtrykt bekymring over anholdelsen af Temirlan Sultanbekov, leder af Kirgisistans socialdemokratiske parti, og af andre prodemokratiske aktivister, og sat spørgsmålstegn ved legitimiteten af tilbageholdelsen af dem forud for kommunalvalget i november 2024. Beslutningen kritiserede tilbageskridtene med hensyn til den demokratiske praksis og menneskerettighederne i Kirgisistan, herunder undertrykkelsen af uafhængige medier og oppositionspartier.

      Europa-Parlamentet insisterer på, at menneskerettighedsforpligtelserne skal opretholdes som led i partnerskabet mellem EU og Kirgisistan, herunder den udvidede PSA og GSP +.

      Usbekistan

      Usbekistan blev det niende modtagerland i EU's ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) i april 2021. Som følge heraf er eksporten fra Usbekistan fritaget for told for to tredjedele af de produktlinjer, der er omfattet af GSP+. Instrumentet styrker landets eksport og dets evne til at tiltrække udenlandske investeringer. Til gengæld forventes Usbekistan at gennemføre 27 centrale internationale konventioner om god regeringsførelse, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt miljø- og klimabeskyttelse. GSP+-foranstaltningen er blevet forlænget indtil den 31. december 2027.

      I oktober 2025 undertegnede EU og Usbekistan en ny udvidet PSA, der er tænkt som en ny, moderne og ambitiøs ramme for intensivering af partnerskabet mellem EU og Usbekistan. Det 18. møde i Samarbejdsrådet EU-Usbekistan blev afholdt i juni 2025 i Luxembourg. De to parter udvekslede synspunkter om den videre udvikling af det finansielle, tekniske, handelsmæssige, økonomiske og investeringsmæssige samarbejde med fokus på foranstaltninger til liberalisering og forenkling af handelsprocedurerne ved hjælp af fordelene ved GSP+. Begge parter lagde vægt på bestræbelser på at sætte skub i projekter vedrørende energieffektivitet og grøn energi samt samarbejde om udbygning på transportområdet, herunder den transkaspiske transportkorridor. I oktober 2025 meddelte EU og Usbekistan, at de havde afsluttet deres bilaterale forhandlinger om markedsadgang for tjenesteydelser og varer, og fremhævede EU's politiske støtte til Usbekistans tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen.

      I 2024 importerede Usbekistan varer til en værdi af 3 959 mio. EUR fra EU, mens landets eksport til EU beløb sig til 845 mio. EUR, hvilket udgør en stigning på 8,2 % i forhold til 2023. Usbekistans GSP+-status har bidraget til denne vækst, idet dets eksport til EU har vist betydelige stigninger siden 2021.

      I EU's flerårige vejledende program for Usbekistan for 2021-2027 er der afsat 76 mio. EUR for 2021-2024 og yderligere 43 mio. EUR til nye bilaterale initiativer for 2025-2027 med fokus på at fremme demokratisk regeringsførelse, digital omstilling, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst samt udvikling af en intelligent og miljøvenlig landbrugsfødevaresektor.

      Siden den præsident Sjavkat Mirzijojev tiltrådte i 2016, har vidtrækkende og hurtige demokratiske forandringer fundet sted i Usbekistan. Der er tale om en positiv udvikling, som omfatter adskillige ambitiøse reformer og interne ændringer, såsom løsladelse af en række politiske fanger.

      I februar 2021 undertegnede Mirzijojev en lov, der udskød præsidentvalget til oktober 2021. OSCE/ODIHR gentog sine anbefalinger vedrørende partifinansiering, fremskyndelse af stemmeoptællingen og nedskæring af statens ressourcer til valgkampagner. Et andet – tidligt – præsidentvalg blev afholdt i juli 2023, og præsident Mirziyoyev blev genvalgt med 87,1 % af stemmerne. Han fortsætter de ambitiøse reformer, der blev planlagt i udviklingsstrategien for 2022-2026, og hvis formål er at opnå virkelige forandringer i landet med hensyn til socioøkonomisk udvikling, effektiv forvaltning, et mere uafhængigt retssystem og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

      Usbekistan er gået i dialog med Taleban om handelsspørgsmål og økonomisk samkvem, om sikring af grænsesikkerhed og samarbejde om energi, transport og international fragt og om det projekt om en jernbane, der skal forbinde den usbekiske grænseby Termez med den pakistanske by Peshawar via Mazar-i Sharif og Kabul i Afghanistan.

      Forbindelserne mellem Usbekistan og Rusland er blevet styrket under præsident Mirzijojev. Usbekistan undlod at stemme for at fordømme Ruslands invasion af Ukraine i FN's Generalforsamling og vedtog officielt en "neutral" holdning. Rusland og Usbekistan har et militærteknisk samarbejde, der omfatter fælles indkøb af våben, forskning og modernisering. Desuden samarbejder Rusland som en vigtig handelspartner med Usbekistan i olie- og gasindustrien. I januar 2025 formaliserede Rusland og Usbekistan et militærstrategisk partnerskab og bredere strategiske initiativer, der strækker sig frem til 2030.

      I januar 2024 førte Kinas præsident Xi Jinping samtaler med præsident Mirzijojev. De erklærede, at Kina og Usbekistan har besluttet at udvikle et alsidigt strategisk partnerskab for en ny tidsalder.

      Europa-Parlamentet blev for første gang indbudt til at observere parlamentsvalget i Usbekistan i december 2019, hvilket det dog afviste med den begrundelse, at valget hverken var frit eller retfærdigt, idet det påpegede, at alle kandidater tilhørte regimetro partier. Valget blev derfor kun overvåget af OSCE/ODIHR.

      Europa-Parlamentet accepterede imidlertid opfordringen til at overvåge præsidentvalget i oktober 2021, selv om de fem kandidater, der var registreret af den centrale valgkommission, angiveligt var regeringsvenlige.

      Det 19. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Usbekistan fandt sted i den 26. februar 2026 i Bruxelles. Deltagerne gjorde status over deres partnerskab og drøftede områder for fremtidigt samarbejde.

      Turkmenistan

      De første formelle forbindelser mellem EU og Turkmenistan daterer sig til 1997, og de to parter undertegnede en PSA i 1998. Alle EU's medlemsstater og Turkmenistan har ratificeret partnerskabs- og samarbejdsaftalen, men den skal ratificeres af Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Europa-Parlamentet har nægtet at godkende ratificeringen af PSA'en mellem EU og Turkmenistan på grund af sin dybe bekymring over de kortsigtede benchmarks for Turkmenistans fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De bilaterale forbindelser mellem EU og Turkmenistan er derfor aktuelt reguleret af interimsaftalen om handel fra 2010. I marts 2024 undertegnede Turkmenistan og EU en protokol til PSA'en i Bruxelles, hvilket markerede et afgørende skridt i retning af at styrke deres partnerskab og banede vejen for et styrket samarbejde.

      Turkmenistan har taget skridt hen imod at blive mere åbent og give mere plads til civilsamfundsorganisationer. Landet er dog fortsat underlagt præsident Serdar Berdymukhamedovs autoritære styre. Den seneste udvikling viser, at der ikke er sket demokratiske fremskridt, og at menneskerettighedssituationen ikke er forbedret nævneværdigt. I 2021 indførte Turkmenistan nogle forfatningsreformer, herunder oprettelsen af et overhus, men det turkmenske parlament spiller fortsat en begrænset rolle.

      Ud over de regionale rammer for forbindelserne mellem EU og Centralasien fører EU og Turkmenistan årlige bilaterale dialoger: Det Blandede Udvalg EU-Turkmenistan og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Turkmenistan. Det 24. møde i Det Blandede Udvalg EU-Turkmenistan blev afholdt i november 2025 i Ashgabat for at videreudvikle partnerskab og samarbejde, navnlig inden for handel, konnektivitet, energi og miljø. EU har atter slået fast, at retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne er væsentlige elementer i forbindelserne mellem EU og Turkmenistan. Den 17. årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Turkmenistan fandt sted juni 2025. Ved drøftelserne var der fokus på Turkmenistans konkrete skridt for at forbedre menneskerettighedssituationen i landet, herunder for personer, hvis menneskerettigheder er blevet krænket, og på håndtering af forholdene i detentionscentre og fængsler samt på bekæmpelse af kønsbaseret vold.

      I 2014 blev Turkmenistan og Tyrkiet enige om at transportere gas via den transanatolske rørledning, som i øjeblikket transporterer gas fra Shah Deniz-feltet i Aserbajdsjan. Desuden fremlagde virksomheden Trans Caspian Resources i 2021 sit forslag til den transkaspiske samkøringslinje, en mindre rørledning, som skal kunne transportere 10-12 mia. kubikmeter gas om året. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har EU søgt alternative energikilder, herunder gas fra Turkmenistan. De to parter forhandler om en aftale, Turkmenistan med henblik på at diversificere sin eksport, EU med henblik på nye forsyningskilder.

      Europa-Parlamentet har konsekvent udtrykt sin bekymring over den ugunstige menneskerettighedssituation i Turkmenistan og har derfor hidtil blokeret for ikrafttrædelsen af PSA'en. Det er aldrig blevet indbudt til at observere valg i Turkmenistan.

      I februar 2025 rejste Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Centralasien til Turkmenistan for at deltage i den 8. interparlamentariske dialog mellem EU og Turkmenistan. Drøftelserne fokuserede på FN's Generalforsamlings resolutioner om Turkmenistan, menneskerettigheder, ligestillingsreformer og områder for bilateralt samarbejde. Begge parter fremhævede Turkmenistans neutrale standpunkt med hensyn til regional sikkerhed og dets strategiske rolle inden for energi og transport. De gentog deres engagement i miljøbevarelse, retsreformer og parlamentarisk samarbejde. Delegationen drøftede også menneskerettigheder, sociale fremskridt og styrkelse af forbindelserne mellem regeringen og civilsamfundet med turkmenske civilsamfundsorganisationer.

      Tadsjikistan

      EU's engagement i Tadsjikistan har udviklet sig betydeligt. PSA'en mellem EU og Tadsjikistan blev undertegnet i oktober 2004 og trådte i kraft i januar 2010. Europa-Parlamentet godkendte indgåelsen af PSA'en i 2009, men opfordrede til forbedringer med hensyn til menneskerettigheder, korruption, sundhed og uddannelse. PSA'en bidrog til at styrke det bilaterale samarbejde og højnede EU's profil i Tadsjikistan, idet den fastlagde en platform for politisk dialog og sigtede på at fremme de bilaterale handelsmæssige og økonomiske forbindelser. Den indeholder også artikler om samarbejde, migration og bekæmpelse af hvidvask af penge, narkotika og terrorisme.

      Som et skridt fremad i deres forbindelser indledte EU og Tadsjikistan i 2023 officielt forhandlinger om en udvidet PSA og afsluttede dem i 2024. Den udvidede PSA blev undertegnet i juli 2025 og banede vejen for begge parters formelle undertegnelse og ratifikation.

      EU har vist sit engagement i at støtte Tadsjikistans bæredygtige udvikling gennem initiativer med fokus på centrale områder såsom menneskelig udvikling, inklusiv grøn og digital økonomi, vandforvaltning, klimaændringer, energi og transportforbindelser gennem det flerårige vejledende program for Tadsjikistan 2021-2027.

      Tadsjikistan er en vigtig EU-partner og har en stærk interesse i at tilslutte sig præferencehandelsordningen GSP+, men står i øjeblikket over for flere udfordringer såsom virkningen af internationale sanktioner og tilbagesendelsen af mange tadsjikiske migranter fra Rusland efter den russiske invasion af Ukraine og den kritiske menneskerettighedssituation. Efter Talebans magtovertagelse i Afghanistan har Tadsjikistan været vært for tusindvis af afghanske flygtninge. Landet er fast besluttet på at bekæmpe udbredelsen af ekstremisme og radikalisme i Centralasien.

      Det 11. møde i Samarbejdsrådet EU-Tadsjikistan blev afholdt i november 2025 i Bruxelles. EU tilskynder Tadsjikistan til at forbedre sine resultater med hensyn til grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for menneskerettighederne. Den 15. menneskerettighedsdialog mellem EU og Tadsjikistan fandt sted i november 2024.

      I 2024 voksede Tadsjikistan eksport til EU med 67 % og nåede op på 291 mia. EUR, mens importen fra EU til Tadsjikistan beløb sig til 275 mia. EUR. EU's engagement i Tadsjikistan rækker ud over de økonomiske bånd og omfatter områder som uddannelse, erhvervsuddannelse og støtte til civilsamfundet.

      Ved parlamentsvalget i Tadsjikistan i marts 2025 sikrede det regerende Folkets Demokratiske Parti sig 49 ud af 63 pladser. Det var det første parlamentsvalg i 25 år uden uafhængige vestlige observatører, fordi OSCE/ODIHR-missionen blev aflyst som følge af, at de tadsjikiske myndigheder ikke stillede akkrediteringsgarantier. Selv om fem andre partier deltog i valget, blev de oppositionsgrupper, der var de stærkeste modstandere af regimet, udelukket.

      Europa-Parlamentet ser meget kritisk på de forringede menneskerettigheder, det stigende antal frihedsberøvelser og anholdelser af menneskerettighedsaktivister, politiske modstandere og deres familiemedlemmer og de kraftige begrænsninger af de uafhængige medier.

      Europa-Parlamentet har gentagne gange udtrykt bekymring over sammenstødene ved grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan og bifaldt den våbenhvileaftale, der blev indgået i april 2021. I september 2022 tog volden mellem vagterne forskellige steder langs grænsen imidlertid til. I februar 2024 indgik Kirgisistan og Tadsjikistan forlig om at bringe årtiers forbitrede stridigheder til ophør ved at nå til enighed om grænsedragningen for 90 % af det tidligere omstridte område. Europa-Parlamentet glædede sig over dette grænseoverskridende samarbejde og fastlæggelsen af den kirgisisk-tadsjikiske grænse, som blev bekræftet på et møde mellem lederne af Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan i januar 2025.

      I juli 2022 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om den forværrede situation i den selvstyrende provins Gorno-Badakhshan og gentog i januar 2024 sin bekymring over forværringen af landets menneskerettighedsresultater i sin beslutning om den statslige undertrykkelse af de uafhængige medier i Tadsjikistan.

      Blandt de emner, som blev dækket på det 12. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Tadsjikistan, som fandt sted i september 2025 i Dushanbe, var bl.a. Tadsjikistans neutrale holdning til Ruslands krig i Ukraine, det økonomiske og handelsmæssige samarbejde, klimaændringernes indvirkning på Centralasien og menneskerettighedssituationen i Tadsjikistan.

      Europa-Parlamentet intensiverer sin kontrol med forværringen af menneskerettighederne i landet. Forbedringer på dette område er afgørende for en yderligere styrkelse af de bilaterale forbindelser mellem Tadsjikistan og EU.

      Mongoliet

      Selv om Mongoliet ikke er omfattet af EU's strategi for Centralasien, klassificerer Europa-Parlamentet landet som en del af regionen inden for rammerne af sine stående delegationer. Mongoliet har desuden mange kulturelle, historiske og økonomiske træk tilfælles med de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien.

      I løbet af de sidste tre årtier har Mongoliet skilt sig ud som en "demokratisk oase" med solid økonomisk vækst, selv om begivenheder i 2019 gav anledning til bekymring for en nedbrydning af demokratiet. Europa-Parlamentet godkendte PSA'en mellem EU og Mongoliet i 2017.

      Mongoliets politik domineres i øjeblikket af konsolideringen af Det Mongolske Folkeparti, der har et stort flertal i det mongolske parlament og kontrollerer præsidentembedet. Ved parlamentsvalget i Mongoliet i juni 2024 indførtes der en forfatningsreform, som øgede antallet af pladser i parlamentet til 126 og genindførte et blandet valgsystem. Det Mongolske Folkeparti vandt et mindre flertal end tidligere, og andelen af kvindelige repræsentanter steg fra 17,3 % til 25,4 %. Blandt de vigtigste spørgsmål i forbindelse med valget var korruption, økonomien, arbejdsløshed og inflation.

      Det 23. møde i Det Blandede Udvalg EU-Mongoliet blev afholdt i Ulan Bator i april 2025 med henblik på at bekræfte partnerskabet baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og respekt for principperne i FN-pagten. Udvalget fokuserede på at styrke samarbejdet inden for vedvarende energi og den grønne omstilling og på at øge handelsomsætningen ved at øge eksporten under EU's GSP+ og derigennem gøre større brug af præferenceordningen. De to parter udvekslede også synspunkter om effektiv gennemførelse af de foranstaltninger, der er skitseret i køreplanen for aftalememorandummet om skovpartnerskabet. De to parter drøftede de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af det flerårige vejledende program for Mongoliet for 2021-2027.

      Europa-Parlamentets erklæringer om Mongoliet har i det store hele drejet sig om økonomiske forhold, men også om landets udviklingsmæssige og humanitære behov, der hænger sammen med de ekstreme vejrforhold. En delegation fra Europa-Parlamentet overvågede Mongoliets parlamentsvalg i 2016 og præsidentvalg i 2017 og bemærkede, at landet er i færd med at udvikle et solidt demokrati. Covid-19-pandemien forhindrede Europa-Parlamentet i at observere parlamentsvalget i juni 2020 og præsidentvalget i juni 2021, men en delegation fra Europa-Parlamentet var i stand til at observere parlamentsvalget i 2024, og delegationen bemærkede i den forbindelse, at der var gjort fremskridt, men at der stadig var plads til forbedringer.

      På det 17. interparlamentariske møde mellem EU og Mongoliet, som blev afholdt i marts 2025 i Bruxelles, var der fokus på bilaterale forbindelser, geostrategiske regionale spørgsmål, menneskerettigheder, klimaændringer, konnektivitet og mellemfolkelige kontakter.

       

      Jorge SOUTULLO SANCHEZ / Niccolò RINALDI