| Mere effektive finansielle markeder spiller en afgørende rolle for Europas økonomiske fremtid. Europa-Parlamentet har i de seneste år godkendt en lang række lovgivningsforslag, der sigtede på at integrere de forskellige markeder for finansielle tjenester i hele Europa, samtidig med at man søgte at opfylde to vidt forskellige målsætninger, nemlig på den ene side at øge konkurrencen i branchen og på den anden at sikre investorerne en bedre beskyttelse. Parlamentet lyttede opmærksomt til såvel branche- som forbrugerrepræsentanternes synspunkter, hvilket i sidste ende sikrede en mere afbalanceret og brugbar lovgivning.
Integrerede, EU-dækkende finansielle markeder skal komme såvel erhvervslivet som investorerne og forbrugerne til gode. Virksomhederne vil få lettere ved at skaffe kapital i andre medlemsstater, og ansatte vil kunne tilslutte sig en pensionsfond, der administreres af et selskab i en anden medlemsstat. Øget konkurrence skal gøre kapitalen billigere, hvilket så igen vil fremme væksten og beskæftigelsen i den reale økonomi. Men denne markedsåbning skal gå hånd i hånd med skærpede tilsyns- og reguleringsregler med henblik på at undgå ustabilitet på markedet og svindel. Det forventes, at en integration af EU's finansielle markeder vil få BNP til at vokse med 1,1% over en tiårig periode (130 mia. euro) og skabe 0,5% flere arbejdspladser. Integrationen af værdipapirmarkederne anslås at ville nedbringe prisen på kapital med 0,5%.
I maj 1999 fremlagde Kommissionen på Parlamentets opfordring en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser med 42 foranstaltninger, som sigtede på at integrere de nationale finansielle markeder i et enkelt marked for hele EU. Det Europæiske Råd i Lissabon satte fristen for planens gennemførelse til 2005, og næsten alle foranstaltningerne er siden da blevet vedtaget. Parlamentet har støttet disse bestræbelser for at åbne markederne, samtidig med at det har søgt at sikre en bedre investorbeskyttelse. I et tilfælde - overtagelsestilbud - gennemtvang Parlamentet en fuldstændig revision af forslaget, efter at det havde forkastet det første udkast, som efter dets opfattelse ikke tog tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne for visse medlemsstater, navnlig Tyskland.
Virkningerne af denne nye lovgivning lader sig allerede mærke. Branchen er begyndt at rationalisere og omstrukturere. Den grænseoverskridende værdipapirhandel er i vækst, og de finansielle institutioner er begyndt at øge deres tilstedeværelse i andre medlemsstater. Samtidig har de øgede valgmuligheder hvad angår investering og opsparing mindsket afhængigheden af banklån.
Bekæmpelse af insiderhandel
Et af de direktiver, som Parlamentet godkendte, drejede sig om at forbyde manipulation med de finansielle markeder, f.eks. ved at afgive handelsordrer med henblik på at skabe et falsk indtryk af den faktiske efterspørgsel eller sprede oplysninger eller rygter med henblik på at påvirke priserne. Direktivet forbyder også personer med intern viden at handle med finansielle instrumenter, hvis prisen herpå kan påvirkes af en sådan viden. Disse regler, som skal være gennemført i medlemsstaterne senest i oktober 2004, er en afgørende forudsætning for at kunne øge investorernes tillid til en mere åben finanssektor.
Et andet direktiv skal gøre det lettere for virksomheder at rejse kapital i andre medlemsstater via indførelse af et fælles europæisk dokument for udstedere af værdipapirer (eller "emittentpas"), hvorved et prospekt, der anerkendes i én medlemsstat, automatisk også vil være gyldigt i de øvrige stater. For at begrænse bureaukratiet mest muligt fik Parlamentet indført undtagelser for små virksomheder, således at aktieudbud til en værdi af under 2,5 mio. euro undtages fra kravene. Parlamentet kom også igennem med et krav om, at udstedere af værdipapirer med en høj pålydende værdi selv skal kunne vælge deres reguleringsmyndighed. Medlemsstaterne skal sætte denne lov i kraft senest i juli 2005.
En anden lov, investeringsservicedirektivet, har til formål at skabe et likvidt, konkurrencebaseret og gennemsigtigt marked for udøvelse af ordrer, dvs. for køb og salg af værdipapirer. Banker og investeringsselskaber får mulighed for at matche købs- og salgsordrer internt eller med deres egen kapital uden at skulle gå ud på et reguleret marked. I lande såsom Storbritannien, hvor dette allerede er tilladt, internaliserer store institutioner og investeringsselskaber 15-30% af ordrerne. Denne markedsåbning går hånd i hånd med strengere krav til prisgennemsigtigheden. Parlamentet medvirkede til at tydeliggøre det oprindelige forslag, gøre det mere brugbart under forskellige markedsforhold, indføre en sondring mellem professionelle kunder og detailkunder samt opnå undtagelser for selskaber, der udelukkende beskæftiger sig med udførelse af ordrer.
Direktivet om gennemsigtighedskrav indeholder minimumsregler for de oplysninger, som skal offentliggøres af alle virksomheder, hvis aktier handles offentligt på europæisk plan. Formålet er at øge investorernes tillid til virksomheder, hvis aktier handles i andre lande, da dette er en afgørende forudsætning for at fremme de finansielle investeringer hen over landegrænserne. Virksomhedernes årsrapporter skal bl.a. indeholde regnskabet, en revisionsberetning herfor, en ledelsesberetning samt en erklæring fra den person, der er ansvarlig for oplysningerne. Der skal også afgives halvårsrapporter, omend kravene hertil er mindre strenge end til årsrapporter. Parlamentet har sikret, at det ikke bliver obligatorisk at aflægge kvartalsregnskaber.
Overtagelsestilbud: anden gang var lykkens gang
Formålet med dette direktiv er at etablere EU-dækkende regler for erhvervelse af aktiemajoriteten i offentligt handlede virksomheder. Direktivet indeholder bl.a. en definition af begrebet "rimelig pris" samt strenge informationskrav. Beskyttelsen af minoritetsaktionærer er et andet vigtigt punkt.
Direktivet har en lang forhistorie. Efter mere end 12 års forhandlinger forkastede Parlamentet i 2001 - med den snævrest tænkelige margin - en aftale med Rådet, som ikke tog hensyn til visse store forskelle i medlemsstaternes selskabsret. Nogle MEP'er stemte mod direktivet, fordi det indgåede kompromis efter deres mening ikke sikrede ensartede konkurrencebetingelser. Det begrænsede på den ene side muligheden for at træffe defensive foranstaltninger, som er almindelige på visse markeder som f.eks. det tyske, medens det på den anden side tillod stemmemæssige forskelle på aktier (A- og B-aktier), som er almindelige i nordiske lande og som kan fungere som en de facto-defensiv foranstaltning.
Efter at det første direktiv var bortfaldet, fremkom Kommissionen med et nyt forslag, som stadig ikke levede op til Parlamentets krav, men som efterfølgende blev væsentligt ændret gennem forhandlinger mellem MEP'er og Rådet. Det endelige kompromis, som blev godkendt i december 2003, anerkender forskellene i medlemsstaternes lovgivning og markedspraksis og giver dem mulighed for at blive fritaget for at anvende visse bestemmelser. I praksis kan medlemsstaterne stadig give virksomhederne lov til at indføre defensive foranstaltninger. Også spørgsmålet om kapitalandele med multiple stemmerettigheder (A-aktier) er medtaget i direktivet, hvilket det ikke var i Kommissionens forslag.
En yderligere foranstaltning til beskyttelse af investorer var direktivet om tilsyn med finansielle konglomerater. Dette direktiv skal lukke et smuthul i den eksisterende lovgivning, som ikke dækker transaktioner inden for en sådan gruppe. De nye regler skal begrænse risikoen for, at finansielle konglomerater, defineret som selskaber, hvor mindst 40% af aktiverne består af finansielle enheder, kommer i finansielle vanskeligheder. Nogle af disse er blandt de største finansielle grupper i verden, og en krise for dem ville ikke blot berøre individuelle investorer, men hele finanssektoren. Direktivet vil gælde for regnskaber fra og med det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005.
Oprettelsen af et indre marked for forsikringsformidling er formålet med et andet direktiv. Lige siden december 2003 har en forsikringsformidler, der er registreret i en medlemsstat, haft ret til at udbyde sine tjenester i andre medlemsstater. På nuværende tidspunkt sælges ca. 50% af alle forsikringspolicer af formidlere, men kun få af dem arbejder uden for deres hjemland.
Endelig blev der gjort fremskridt i etableringen af et indre marked for firmapensionsordninger. I henhold til et nyt direktiv, der skal gælde fra midten af 2005, vil en pensionskasse, der er registreret i en medlemsstat, kunne administrere pensionsordninger for et firma etableret i en anden medlemsstat uden yderligere registrering. Dette vil f.eks. gøre det let for ansatte i et multinationalt selskab at overføre deres pension fra et land til et andet.
|
