Selv om Den Europæiske Centralbank handler uafhængigt af institutioner i medlemsstaterne og EU, når den fastlægger sin monetære politik, er den underlagt demokratisk kontrol og skal ifølge EF-traktaten fremsende en årsberetning til Europa-Parlamentet og Rådet. ECB's formand afgiver en redegørelse i Parlamentet en gang årligt og er til stede ved møderne i EP's Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål flere gange årligt. Parlamentet har også en rådgivende funktion, når der skal udnævnes nye medlemmer af ECB's direktion.
ECB ledes af to hovedorganer, Styrelsesrådet og direktionen. ECB's formand er formand for begge organer (se boks). Ifølge EF-traktatens artikel 113 forelægger ECB's formand bankens årsberetning for Parlamentet, normalt i juli. Det giver EP-medlemmerne lejlighed til at udtale sig om ECB's monetære politik. Drøftelserne afsluttes med, at EP vedtager en beslutning. Disse beslutninger har hidtil bakket kraftigt op om det princip, at banken og dens monetære politik skal være uafhængig. Parlamentet har også støttet ECB's opfordringer til medlemsstaterne om at fortsætte deres strukturelle økonomiske reformer. EP-medlemmerne har dog forholdt sig mere kritisk til bankens informationspolitik og har ofte opfordret den til mere åbenhed. Banken er gået ind på nogle af Parlamentets forslag som f.eks. at offentliggøre økonometriske modeller, mens den stadig modsætter sig andre forslag. Parlamentet har længe krævet, at der skulle offentliggøres kortfattede protokoller fra møderne i Styrelsesrådet, og at de skulle gengive standpunkterne hos både dem, der var for, og dem, der var imod Styrelsesrådets afgørelser. Parlamentet har også opfordret banken til at træffe sine afgørelser ved afstemning og ikke konsensus, så den kan reagere hurtigere på den økonomiske udvikling.
En anden side af det demokratiske tilsyn med ECB har været den regelmæssige "monetære dialog" mellem Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål og bankens formand eller næstformand. Ifølge traktaten "kan" medlemmer af direktionen høres af EP-udvalg, og det blev aftalt med den første formand for ECB, Wim Duisenberg, at han var til stede ved møder i Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål fire gange årligt. Den nye formand, Jean-Claude Trichet, har lovet at fortsætte denne tradition. EP-medlemmer fra alle politiske grupperinger lægger meget stor vægt på denne mulighed for at udspørge ECB's formand om bankens rolle, inflationsmålene, den økonomiske situation, rentesatspolitikken, strukturreformer, stabilitetspagten og meget mere. En ordret protokol fra disse møder lægges ud på internettet.
ECB's statut og udnævnelse af direktionsmedlemmer
Parlamentet skal også høres, før Centralbankens statut kan ændres. I marts 2003 kritiserede EP-medlemmerne et forslag om at ændre afstemningsreglerne i ECB's Styrelsesråd. Det skulle gøre det muligt for Styrelsesrådet at fungere bedre, hvis euroområdet blev udvidet. Parlamentet ville opretholde reglen om, at alle nationale centralbankchefer i euroområdet havde ubegrænset stemmeret. Sammen med direktionen fastlægger de politikken på mellemlang sigt.
Finansministrene fastholdt dog det oprindelige forslag og vedtog et nyt system, hvor stemmeretten roterer mellem landene i euroområdet, således at ikke alle centralbankchefer stemmer hver gang.
Parlamentet skal også høres, hver gang der skal udnævnes et medlem af ECB's direktion. Det gælder også formanden, der i øvrigt er blevet udskiftet i Parlamentets nuværende valgperiode, hvor EP godkendte, at Jean-Claude Trichet blev udnævnt til bankens formand for en otteårig periode. Han har været formand siden 1. november 2003, hvor Wim Duisenberg trak sig tilbage. I indeværende valgperiode har EP også godkendt udnævnelsen af en ny næstformand for ECB, Lucas Papademos, i 2002, og et nyt medlem af direktionen, Gertrude Tumpel-Gugerell, i 2003. Før Parlamentet stemmer om udnævnelse af nye direktionsmedlemmer, skal kandidaterne besvare et spørgeskema udarbejdet af EP's Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål. De skal også deltage i en høring i Europa-Parlamentet tilrettelagt af dette udvalg. Her kan medlemmerne vurdere kandidaternes kompetence til at varetage hvervet og deres villighed til at samarbejde med Parlamentet. Selv om Parlamentets udtalelser efter disse høringer ikke er juridisk bindende, ville det være politisk uklogt af EU-regeringerne at udnævne et direktionsmedlem, der var forkastet af Parlamentet.
ECB's styrende organer
ECB har to styrende organer. Det første er Styrelsesrådet, der består af medlemmerne af direktionen og centralbankcheferne fra landene i euroområdet. Styrelsesrådet udformer den overordnede monetære politik og fastsætter rentesatserne. Det andet er direktionen, der har seks medlemmer, som udnævnes af stats- og regeringscheferne i landene i euroområdet. Direktionen gennemfører den monetære politik efter Styrelsesrådets retningslinjer.
|