Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Sikkerhed til søs
Havnetjenester
Luftfart
Kompensation til flypassagerer
Vejsikkerhed
Økopoint
Jernbaner
Posttjenester
Struktur- og samhørighedsfond
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Europas skibsruter skal gøres mere sikre

Der har været en lang række skibskatastrofer ud for Europas kyster: Torrey Canyon, Amoco Cadiz, Erika og Prestige for blot at nævne et par stykker. Efter at Erika sank ud for Bretagnes kyst i 1999, er der vedtaget to større EU-lovpakker for at skærpe sikkerhedsstandarderne til søs. Prestiges grundstødning ud for Galiciens kyst i 2002 rejste dog yderligere spørgsmål, som gav stødet til, at Europa-Parlamentet nedsatte et særligt udvalg, der skulle undersøge, hvad man kunne lære af denne seneste katastrofe.

Den 12. december 1999 sank enkeltskrogsolietankeren Erika ud for Frankrigs kyst og forårsagede omfattende forurening af havet og kysten. Fartøjet var registreret i Malta, og det var ikke indlysende, at netop den skulle kunne forårsage en katastrofe: Tankerens certifikater var i orden, og den havde gennemgået forskellige inspektioner tilfredsstillende. Eksperterne konkluderede, at enkeltskrogsskibe ikke var nok beskyttet, at inspektionsmetoderne var utilstrækkelige, og at det var nødvendigt at sætte ind over for bekvemmelighedsflag. Som svar herpå forelagde Europa-Kommissionen to lovpakker, kendt som Erika I og Erika II.

Erika I - enkeltskrogstankere på vej til ophugning

Efter EU-forordningen fra 2002 skulle enkeltskrogede olietankere fases ud af EU-farvande og erstattes af de meget sikrere dobbeltskrogede senest i 2015. De konkrete datoer afhang af skibets størrelse, type og alder. Udfasningsdatoerne blev fastsat i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). Parlamentet accepterede datoerne, men fik mindre olietankere undtaget, da der ellers kunne blive problemer med at få forsyninger frem til EU's ø-regioner.

Så indtraf Prestige-katastrofen imidlertid den 13. november 2002, blot et par måneder efter at forordningen var vedtaget. Det fik EU til at fremskynde tidsfristerne for at udfase enkeltskrogede olietankere. Store olietankere som Erika og Prestige bliver ulovlige fra 2005, mens mindre og nyere tankere ikke må besejle EU-farvande efter 2010. Der blev også indført øjeblikkeligt forbud mod at transportere svær brændselsolie (den mest forurenende olietype) i enkeltskrogede tankere til eller fra EU-havne.

Den bedste måde at gennemføre de nye sikkerhedsstandarder på er, at der i EU-havne foretages en tilbundsgående kontrol af skibenes fysiske tilstand. De nye EU-regler (direktivet om havnestatskontrol) betyder grundigere og hyppigere inspektion. Hvert år inspiceres i gennemsnit 11.000 skibe. Heraf vil ca. 4.000 "farlige" skibe blive inspiceret indgående mod kun 700 nu. Skibe, der sejler med farlig last som olie, gas og kemikalier får ikke lov til at anløbe EU-havne, hvis de sejler under en sortlistet stats flag, og hvis de har været tilbageholdt af havnemyndigheder mere end to gange i de forløbne to år. Trods stærk modstand fra EU-regeringerne fik EP-medlemmerne indsat en bestemmelse om, at skibe skal medføre udstyr til optegnelse af rejsedata (VDR-system, populært kaldet sort boks), der kan give oplysninger, som kan bruges ved undersøgelser i forbindelse med ulykker. Gennemførelsesdato: juli 2003.

Medlemsstaterne uddelegerer den strukturelle sikkerhedskontrol af skibe til såkaldte klassifikationsselskaber, der har den nødvendige tekniske ekspertise. EU vedtog dog, at disse selskaber skal opfylde højere kvalitetsstandarder. Europæiske og nationale myndigheder giver og tilbagetrækker nu anerkendelse af disse selskaber, efter at de nøje har gennemgået deres resultater med hensyn til sikkerhed og forebyggelse af forurening. På forslag af Parlamentet må klassifikationsselskaber ikke være kontrolleret af redere, værfter eller andre kommercielle skibsfartsorganisationer - for at forhindre interessekonflikter. Gennemførelsesdato: juli 2003.

Erika II - bedre videnskabelig støtte og kommunikation

To yderligere sikkerhedsforanstaltninger blev vedtaget i juni 2002. Parlamentet gik kraftigt ind for, at der blev oprettet et europæisk agentur for søfartssikkerhed, der skulle placeres i Lissabon. Ved videnskabelig og teknisk støtte skal det hjælpe medlemsstaterne med at håndhæve EU-lovgivningen, og det skal evaluere virkningen af lovgivningen om sikkerhed til søs. Der er også indført et EU-informationssystem, så søfarten kan overvåges mere effektivt. Skibe, der sejler i EU-farvande, skal have identifikationssystemer, der automatisk kommunikerer med kystmyndighederne. Det vil være lettere at få oplysninger om farlige ladninger, og medlemsstaterne har større beføjelser til at gribe ind i tilfælde af ulykker, eller hvis der er risiko for forurening.

EP-medlemmerne undersøger Prestige-katastrofen

Olietankeren Prestige sank ud for Galiciens kyst den 19. november 2002, efter at den havde drevet rundt i seks dage i voldsomt uvejr. Miljøskaderne og de økonomiske skader var enorme. Fiskeri og turisme blev hårdest ramt.

Efter katastrofen vedtog Europa-Parlamentet at nedsætte et midlertidigt udvalg, der skulle undersøge denne og andre søulykker. EP-medlemmerne afholdt offentlige høringer med eksperter inden for skibsfart og drøftede sagen med Europa-Kommissionen og de spanske myndigheder. De mødtes også med Prestiges kaptajn, Apostoulos Mangouras, der var - og stadig er - tilbageholdt i Barcelona.

I en betænkning fra april 2004 kritiserede Parlamentet de spanske myndigheders håndtering af katastrofen, særlig deres beslutning om at bugsere fartøjet væk fra Galiciens kyst i stedet for til en nødhavn. Med hensyn til fremtiden opfordrede EP-medlemmerne EU-regeringerne til at oprette en europæisk kystbevogtningstjeneste, der skulle overvåge sikkerheden til søs og havmiljøet, tvinge skibe til at følge anviste skibsruter og koordinere indsatsen i tilfælde af skibsulykker. Parlamentet kritiserede også flere gamle og nye EU-medlemsstater for ikke at anvende europæisk eller international lovgivning om sikkerhed til søs. Det betonede, at det var nødvendigt at tilskynde skibe til at sejle under medlemsstaternes flag og ikke bekvemmelighedsflag fra lande, der ikke opfylder standarderne med hensyn til skibsinspektion og -sikkerhed. Det understregede, at det var vigtigt at udarbejde planer for nødområder for skibe i havsnød. EP-medlemmerne krævede også bedre arbejdsvilkår, sikkerhed og uddannelse for søfolk.

Den menneskelige faktor

Eksperter gjorde det midlertidige udvalg opmærksom på, at EU's svar på de seneste søulykker ikke måtte overse den menneskelige faktor. De oplyste, at tankskibsulykker ikke først og fremmest skyldes strukturelle svagheder, men menneskelige fejl. Dette aspekt er taget indirekte op i en anden lov om minimumsuddannelsesniveauet for søfolk fra lande uden for EU. Dette er et meget vigtigt hensyn, da omkring en tredjedel af de søfolk, der er beskæftiget på skibe registreret i EU-lande, kommer fra lande uden for EU. EP-medlemmerne godkendte disse nye regler, men de understregede gentagne gange, at det er nødvendigt at gøre det mere tiltrækkende for unge europæere at arbejde som søfolk eller i andre søfartserhverv. Hvis der gøres fremskridt på disse fronter, skulle kombinationen af strengere lovgivning og bedre uddannede søfolk gøre Europas skibsruter en hel del sikrere.



 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004