| Nu forbedres flysikkerheden i Europa takket være ny EU-lovgivning. Der er et samlet flyvekontrolsystem på vej for Europas tæt befærdede luftrum. Det er lykkedes for EP-medlemmerne at sikre, at civile flyvninger som led i dette system kan drage fordel af et civilt-militært samarbejde om flyvekontrol. Ifølge et andet nyt EU-regelsæt skal EU-medlemsstaterne inspicere fly fra tredjelande, hvis de har mistanke om, at disse fly udgør en sikkerhedsrisiko. Efter pres fra Europa-Parlamentet skal offentligheden have adgang til klar og letforståelig information om, hvordan sikkerheden er hos tredjelandes luftfartsselskaber, når de flyver i EU.
Det europæiske flyvekontrolsystem, der stammer fra 1960'erne, er meget fragmenteret. De enkelte flyvninger passerer igennem forskellige "flyvekontrolblokke", hvor der hyppigt anvendes forskellige teknologier og forskellige nationale procedurer. En flyvning fra Rom til Bruxelles krydser ni forskellige luftrumsblokke, og flyet overdrages undervejs fra det ene flyvekontrolcenter til det andet. Dette system resulterer i flaskehalse - hver femte flyvning bliver nu udsat for forsinkelser - og flyene tvinges ud i et større brændstofforbrug. Hvad værre er, er systemet ved at nå grænserne for det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, fordi lufttrafikken i Europa til stadighed intensiveres. Søgelyset blev rettet mod Europas flyvekontrolsystem, efter at to fly kolliderede i luften i nærheden af Bodensøen i Tyskland i juli 2002, hvor der blev dræbt 71 mennesker.
Det europæiske luftrum omfatter i sin nuværende udformning også mange militære zoner, som ikke kan benyttes af civile luftfartsselskaber. En flyvning fra Berlin til Madrid kan ikke foregå i fugleflugtslinje - der må flyves en stor omvej for at undgå at passere igennem store områder med militært luftrum i Tyskland og Frankrig. Det anslås, at disse omveje betyder, at 350.000 flyvetimer går til spilde hvert år.
Det fælles europæiske luftrum
Der er nu vedtaget ny lovgivning, som træder i kraft ved udgangen af 2004. De nye regler skal strømline det fragmenterede luftrum og omdanne det til et "fælles europæisk luftrum", der styres ud fra ensartede principper og regler. Det øvre EU-luftrum bliver opdelt i et begrænset antal "funktionelle" luftrumsblokke, der er baseret på driftsmæssige krav uden hensyntagen til nationale grænser. Denne opdeling skulle fremme en mere gnidningsfri afvikling af lufttrafikken, således at hele systemet bliver præget af større sikkerhed og effektivitet. Og der er forhåbninger om, at disse initiativer vil resultere i nye tekniske og driftsmæssige løsningsmodeller, bl.a. større udstyrskompatibilitet.
De tredjelande, der grænser op til EU, får lov til at tilslutte sig det fælles europæiske luftrum fremover, da enhver udvidelse af dette fælles luftrum kun kan medvirke til at forbedre sikkerheden i luften.
Hvordan tilgodeser man civile og militære brugeres behov?
Kommissionen havde foreslået, at de militære ruter skulle åbnes delvis for civile fly for at sikre en mere fleksibel og effektiv udnyttelse af det europæiske luftrum. EP-medlemmerne var enige i, at det fælles europæiske luftrum aldrig ville blive til en realitet uden et tæt samarbejde mellem den civile og den militære sektor. Medlemsstaterne modsatte sig imidlertid på det kraftigste, at spørgsmålet om civilt-militært samarbejde blev inddraget i lovgivningen, fordi de mente, at forsvarspolitiske emner ikke hørte ind under EU's kompetence, og at medlemsstaterne måtte kunne råde eksklusivt over deres militære luftrum. Det blev et af de mest ømtålelige spørgsmål under de forhandlinger, der fandt sted mellem Parlamentet og Rådet som led i lovgivningsproceduren. Takket være en målbevidst indsats fra EP-medlemmernes side gik medlemsstaterne til sidst med til et forbedret civilt-militært samarbejde og til at fremme flyvekontrolsamarbejdet mellem deres væbnede styrker.
Sikkerheden om bord på tredjelandes fly
Der er vedtaget et andet stykke lovgivning, som forventes at træde i kraft i 2006 og har til formål at beskytte flypassagerer og de mennesker, der bor i nærheden af lufthavne, mod fly, der ikke lever op til de internationale sikkerhedskrav. Medlemsstaterne skal udføre en ensartet sikkerhedskontrol af fly fra tredjelande, der lander i Fællesskabet, og de skal udveksle nøgleoplysninger. Fly fra tredjelande, der bruger lufthavne i medlemsstaterne, skal underkastes inspektion, hvis der er mistanke om, at de ikke opfylder sikkerhedskravene. Et fly, der udgør en sikkerhedsrisiko, får startforbud, og en medlemsstat kan beslutte at give luftfartsselskabet landingsforbud i sine lufthavne fremover. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen og de andre medlemsstater, når en inspektion viser, at et sådant fly har sikkerhedsmangler eller er en potentiel sikkerhedstrussel. Parlamentet ændrede på bestemmelserne for at sikre, at medlemsstaterne også kan udføre stikprøvekontrol - på et ikke-diskriminerende grundlag - selv om der ikke er særlig grund til mistanke.
EP-medlemmerne gjorde også en ihærdig indsats for at forhindre Rådet i at svække Kommissionens muligheder for at gribe ind på EU-plan over for udenlandske luftfartsselskaber, der ikke opfylder sikkerhedsstandarderne. Det lykkedes dem at sikre, at Kommissionen - hvis en medlemsstat meddeler, at et bestemt luftfartsselskab har fået landingsforbud i dens lufthavne - kan udvide dette forbud til at omfatte hele EU.
"Gabestok"-procedure
Ville de franske flypassagerer, der var på vej hjem fra juleferie i Ægypten den 3. januar i år, være gået om bord i det ulyksalige "Air Flash"-fly, hvis de havde vidst, at luftfartsselskabet havde fået forbud mod at beflyve Schweiz i 2002? Flyet styrtede ned i Det Røde Hav kort efter starten fra badestedet Sharm el-Sheikh, og 148 mennesker mistede livet. Hidtil har de europæiske regeringer kun offentliggjort meget få oplysninger om de forbud, der nedlægges over for luftfartsselskaber, som driver passagertrafik, men det vil ændre sig med vedtagelsen af de nye regler.
Kommissionen registrerer alle de oplysninger, der indløber fra inspektioner i medlemsstaterne, og disse oplysninger analyseres i en årlig rapport. EP-medlemmerne lagde vægt på, at disse oplysninger, der kan være af meget teknisk karakter, skulle præsenteres på en sådan måde, at de kunne benyttes af passagerer, der gerne ville vide mere om et luftfartsselskabs sikkerhedsforhold. Takket være EP-medlemmernes indsats bliver oplysningerne i Kommissionens rapport enkle og letforståelige, og det vil fremgå, om der er en øget sikkerhedsrisiko for de flypassagerer, der benytter et udenlandsk luftfartsselskab. Det forventes, at denne fremgangsmåde vil udvikle sig i en regulær "gabestok"-procedure for farlige luftfartsselskaber.
Flyskræk?
Ifølge prognoserne vil flytrafikken fortsat vokse i det kommende årti. De nye EU-regler er det rette udgangspunkt for at mindske forsinkelser mest muligt, skabe større sikkerhed i det europæiske luftrum og sikre, at passagererne har bedre muligheder for at træffe et informeret valg om, hvilke luftfartsselskaber de ønsker at rejse med i en stadig mere liberaliseret luftfartssektor.
|
