| I de 15 lande, som udgjorde EU før udvidelsen, dræbes der hvert år mere end 40.000 mennesker i trafikken, medens over 1,7 millioner - fodgængere, cyklister, passagerer og chauffører - kommer til skade. I håb om at kunne nedbringe disse tal har Europa-Parlamentet godkendt lovgivningsforslag om en række spørgsmål lige fra udformningen af motorkøretøjers frontpartier over lastbilchaufførers arbejdstid til sikkerheden ved vejtunneler.
Medens man gennem forbedring af motorkøretøjers udformning i de seneste år har opnået langt større sikkerhed for bilister og passagerer, er der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til sikkerheden for fodgængere. Hvert år dræbes der mere end 8.000 fodgængere og cyklister ved trafikulykker i Fællesskabet, medens 300.000 kvæstes, som oftest i byområder. Selv ved relativt lav fart kan motorkøretøjer forvolde alvorlige eller livsfarlige kvæstelser, når de påkører fodgængere eller cyklister, navnlig hvis der er tale om børn.
I 2001 forhandlede Kommissionen sig frem til en frivillig aftale med europæiske, japanske og koreanske bilfabrikanter om ændring af personbilers og lette varevognes kofangere og motorhjelme på en sådan måde, at fodgængeres og andre bløde trafikanters kvæstelser ved en påkørsel kunne reduceres væsentligt. EU besluttede derefter at vedtage en bindende lovgivning baseret på hovedelementerne i den frivillige aftale.
Nye køretøjstyper skal fremover bestå en række prøver i to faser, hvor den første begynder den 1. oktober 2005 og den anden - med strengere kriterier for beståelse - den 1. september 2010. Prøverne vil gøre det muligt at måle de kvæstelser af hoved og ben, personer vil pådrage sig, hvis de rammes af et køretøjs kofanger eller motorhjelm med en hastighed af 40 km/t. Bilers frontpartier skal konstrueres på en sådan måde, at visse grænseværdier ikke overskrides ved en kollision. Nye køretøjer, som ikke lever op til disse krav, må ikke markedsføres efter skæringsdatoerne for de to prøvefaser - 31. december 2012 for fase 1 og 31. december 2015 for fase 2.
Europa-Parlamentet støttede dette lovgivningsinitiativ, men understregede samtidig, at det blot skulle betragtes som et element i en bredere pakke af foranstaltninger, der skulle træffes på alle niveauer - Fællesskabet, industrien og de nationale myndigheder - for at forbedre sikkerheden for de bløde trafikanter. Desuden fik MEP'erne indføjet en passus i direktivet om, at Kommissionen skulle undersøge, i hvilket omfang det ville være muligt at udvide reglerne til større køretøjer, dvs. store varebiler, busser og små lastbiler.
Slut med at falde i søvn ved rattet
Langturs- og rejsebuschauffører, der har siddet for længe ved rattet, er impliceret i mange ulykker på Europas veje. Der har ganske vist eksisteret EU-dækkende arbejdstidsregler - med en maksimal arbejdsuge på 48 timer - siden 1993, men transportbranchen har indtil nu været undtaget herfra. Fra og med marts 2005 vil de 6,5 millioner mennesker, der er beskæftiget inden for vejtransport, imidlertid også være dækket af lovregler, der begrænser deres arbejdstid. Bus- og lastbilchauffører må således ikke arbejde mere end seks timer i træk uden pause, og natarbejde må ikke overstige 10 timer inden for et døgn.
Europa-Parlamentet kæmpede hårdt, og med held, for at sikre, at disse stramme regler også kom til at gælde for selvstændige chauffører, der udgør ca.40% af hele faggruppen. MEP'erne mente, at hvis reglerne kun gjaldt for chauffører ansat i transportvirksomheder, risikerede man, at chauffører i store tal ville overgå fra fast ansættelse til selvstændig virksomhed. Dette ville undergrave EU's bestræbelser for at højne kvaliteten af chaufførers arbejdsliv og samtidig forbedre trafiksikkerheden. Som resultat af Parlamentets indsats vil selvstændige chauffører fra 2009 være dækket af de samme regler som ansatte chauffører.
Mere sikre vejtunnelser
Kort før udløbet af den nuværende valgperiode blev endnu en lovtekst om forbedring af trafiksikkerheden - denne gang i vejtunnelser - færdigbehandlet i Parlamentet. Nogle af de seneste års værste og mest omtalte ulykker er sket i lange vejtunnelser som f.eks. Mont Blanc- og Tauern-tunnelerne i 1999 og Gotthard-tunnelen i 2001. Disse alpine tunneler benyttes af mange tunge lastbiler, der undertiden kører med en let antændelig last, og brande kan brede sig hurtigt efter et sammenstød eller en eksplosion.
Den nye EU-lovgivning, der er udarbejdet på denne baggrund, fastlægger minimumssikkerhedsstandarder for infrastruktur, tunneldrift, trafikstyring og uheldshåndtering i alle nuværende og fremtidige tunneler i det transeuropæiske vejnet med en længde på over 500 m. De eksisterende tunneler skal i fornødent omfang ændres, så de opfylder de nye strukturelle og tekniske krav. Alle tunge godskøretøjer og busser, som kører gennem sådanne tunneler, skal være udstyret med brandslukkere. Endelig skal bedre skiltning og anden information gøre det lettere for folk at komme ud af tunnelerne i nødsituationer.
EP-medlemmerne tog positivt imod de vigtigste punkter i forslaget, men fik samtidig indført en lang række tekniske ændringer, bl.a. vedrørende reglerne for flugtveje, ventilationssystemer, belysning og hældningsgrader, som byggede på resultaterne af undersøgelser foretaget af nationale eksperter, primært fra alpine lande såsom Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien. Parlamentet sikrede også, at lovgivningen tog større hensyn til handicappedes behov, f.eks. med hensyn til udformningen af nødudgange. De nye regler vil gradvist blive indført over en tiårig periode og skal gælde for 512 vejtunnelser, navnlig i Østrig og Italien.
Man håber, at disse forskellige lovtekster, som Parlamentet har bidraget til at færdiggøre i løbet af de seneste fem år, vil øge sikkerheden for alle trafikanter på Europas veje. Der resterer imidlertid stadig et stort arbejde på dette område, og de MEP'er, der vælges til det nye Parlament i juni 2004, vil skulle tage stilling til en række lovgivningsforslag, der allerede er på vej som led i EU's målsætning om at halvere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken inden 2010.
|
