Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Sikkerhed til søs
Havnetjenester
Luftfart
Kompensation til flypassagerer
Vejsikkerhed
Økopoint
Jernbaner
Posttjenester
Struktur- og samhørighedsfond
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Regionalpolitikken - nøglen til EU's fremtid?

Ca. en tredjedel af EU-budgettet går til regionalpolitikken, der er et af EU's centrale satsningsområder. Der ydes støtte til regionerne ud fra tanken om "økonomisk og social samhørighed". Det betyder, at budgetmidler kanaliseres over til de mindre velstående regioner i Europa i et forsøg på at mindske regionale uligheder. Europa-Parlamentet har altid bakket målbevidst op om denne politik, der betragtes som en hovedhjørnesten i den europæiske integrationsproces. Men nu står regionalpolitikken over for store udfordringer på grund af EU's udvidelse.

Nye veje, broer og jernbaneforbindelser er en forudsætning for at udvikle Europas afsides liggende landdistrikter. Industriområder i tilbagegang har også brug for investeringer for at sætte skub i nye industrier og omskole arbejdsstyrken. Der er mange fordele ved at øge velstanden i de fattigere områder, fordi de bliver i stand til at bidrage til samfundsøkonomien, og man får bremset afvandringen fra landdistrikterne og overbefolkningen i byområderne. Hvordan kan EU bidrage med de nødvendige midler?

EU har i øjeblikket fire strukturfonde (inden for social-, landbrugs-, regional- og fiskeripolitik), der har til opgave at bistå de fattigste regioner. Disse fonde indgår i en overordnet strategi, der løber indtil slutningen af 2006, og som har tre prioriterede mål. Mål 1 tegner sig for størstedelen af finansieringen og investerer i underudviklede regioner, der defineres som regioner med et BNP pr. capita på under 75% af EU-gennemsnittet (for tiden ca. 50 regioner, der huser 22% af EU's befolkning). Mål 2 støtter omstrukturering af områder, der er ramt af de traditionelle industriers tilbagegang (industri-, land-, by- og fiskeriområder), hvor 18% af EU-befolkningen bor. Mål 3 fokuserer på modernisering af uddannelsessystemer og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Der er brugt penge fra strukturfondene til at finansiere en række projekter som f.eks. den kæmpestore nye bro over Tagus-floden i Lissabon, den nye internationale lufthavn i nærheden af Athen, jernbaneforbindelsen mellem Helsinki og St. Petersborg samt Manchesters letvægtsjernbaneprojekt.

Ud over strukturfondene blev der oprettet en samhørighedsfond i 1993 for at støtte miljø- og transportprojekter i medlemsstater med et BNP på under 90% af EU-gennemsnittet (Irland, Grækenland, Spanien og Portugal). Og i 1999 blev der indført et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Ispa) for at hjælpe de østeuropæiske lande, der søgte om EU-medlemskab (også Bulgarien og Rumænien) med at forberede sig på medlemskabet og forbedre deres miljø- og transportinfrastruktur. De ti nye medlemsstater, bl.a. Cypern og Malta, blev også berettigede til at modtage støtte fra struktur- og samhørighedsfondene fra den 1. januar 2004, dvs. fire måneder før de officielt bliver EU-medlemmer.

Parlamentets regionalpolitiske beføjelser

I årenes løb har Parlamentet fået nye beføjelser på dette område: Siden Maastricht-traktaten trådte i kraft i 1993, har Parlamentet skullet afgive "samstemmende udtalelse" om de almindelige regler, der gælder for strukturfondene. Det betyder, at EP-medlemmerne kan godkende eller forkaste de foreslåede regler, selv om de ikke kan foreslå ændringer i reglerne. I 1999 gav Amsterdam-traktaten Parlamentet udvidede beføjelser ved at fastslå, at "den fælles beslutningsprocedure" skal benyttes til at vedtage særlovgivningen om de enkelte fonde. Det betyder, at Parlamentet kan forhandle med Rådet om, hvilke projektområder der falder ind under fondenes anvendelsesområde. Kommissionen skal aflægge rapport til Parlamentet hvert tredje år om, hvilke fremskridt der er gjort for at opnå økonomisk og social samhørighed, og Parlamentet udarbejder selv hvert år betænkninger om de forskellige fonde. EP-medlemmerne får derfor stadig større indflydelse og udnytter deres beføjelser til at påvirke dette centrale område.

EP ønsker flere midler til regionalstøtte

Parlamentet har altid støttet princippet om økonomisk solidaritet med de tilbagestående og afsides beliggende regioner i EU, fordi det er vigtigt at modvirke den voksende tendens til, at økonomiske aktiviteter, jobs og befolkning koncentreres i de mere velstående og centralt beliggende byområder. EP-medlemmerne mener derfor, at regionalstøtte også fremover skal have en central placering i EU-politikken, og de modsætter sig, at man forsøger at "renationalisere" regionalpolitikken. De har igen og igen slået til lyd for, at der skal bevilges tilstrækkelige midler til strukturfondene, og at bevillingerne til regionalpolitikken skal forøges, fordi der må træffes "dristige politiske valg" om EU-budgettet inden den kommende udvidelse. Disse synspunkter deles af Michel Barnier, der er medlem af Kommissionen med særligt ansvar for regionalpolitik. For nylig fremlagde han sit program for en samhørighedspolitik i et udvidet EU for tidsrummet 2007-2013, og her opereres der med en stigning på 30% i bevillingerne til regionerne. På dette område lægger kommissæren op til en konfrontation med visse medlemsstater, som mener, at udgifterne til regionalpolitik bør begrænses. Dette spørgsmål kan gå hen og blive det vigtigste stridspunkt i den forestående debat om EU-budgettets fremtid.

I de senere år har Parlamentet interesseret sig for en række andre spørgsmål, der har relation til økonomisk og social samhørighed. EP-medlemmerne har påpeget, at der fortsat kan konstateres interne skævheder i de enkelte medlemsstater, og at det ikke er lykkedes at sænke arbejdsløsheden. De ønsker at opnå en bedre koordinering mellem strukturfondene og andre EU-politikker og -instrumenter som f.eks. den europæiske beskæftigelsesstrategi og Samhørighedsfonden. Desuden kræver de, at indsatsen koncentreres om de mest afsides liggende regioner, øer, landdistrikter og bjergområder. Parlamentet ønsker også, at der lægges større vægt på fornyelse, menneskelige ressourcer og teknologi samt ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved hjælp af særlige jobskabelsesprogrammer for kvinder.

De såkaldte transeuropæiske net forbinder EU-landene indbyrdes og med nabolandene. Det har altid været et højt prioriteret mål i regionalpolitikken at udbygge de centrale transportruter. EP-medlemmerne har imidlertid hele tiden krævet, at der bliver investeret flere midler i jernbaneprojekter for at sikre, at EU støtter bæredygtige transportformer i stedet for vejtransport ikke bare i teorien, men også i praksis. Navnlig mener EP-medlemmerne, at der må gøres en særlig indsats for at udvikle de europæiske højhastighedsjernbaner for at dække behovet for nye transportruter efter EU-udvidelsen.

Teoretisk set skal de lande, der modtager EU-midler fra strukturfondene, også selv levere en vis andel af projektfinansieringen. EP-medlemmerne har påpeget, at dette princip ikke altid bliver respekteret, og at der ikke findes sanktionsmuligheder over for de medlemsstater, der overtræder reglerne. Endelig understreger de, at den økonomiske og generelle forvaltning af fondene bør forbedres, og navnlig mener de, at Kommissionen bør forbedre projekternes kvalitet og nøje overvåge projektforvaltningen med flere lokale kontrolbesøg og konsekvensanalyser.

Udvidelsen

Parlamentet mener ligesom kommissær Barnier, at det er vigtigt at sikre en fortsat støtte til de regioner, der i øjeblikket er støtteberettigede under strukturfondenes mål 1, men som kommer til at lide under udvidelsens "statistiske konsekvenser", dvs. de kommer op over tærsklen for støtteberettigelse på 75% af BNP per capita i EU, når de nye og fattigere medlemsstater kommer til. Omtrent 18 regioner - navnlig i Spanien, Grækenland, det østlige Tyskland, Italien og Portugal - vil blive påvirket. I en række betænkninger fra Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik argumenteres der for, at udvidelsen ikke må skade de fattigere regioner i de eksisterende EU-medlemsstater. Det er nødvendigt både at tilgodese de nye medlemslandes behov og at finde passende overgangsordninger for de fattigere områder i de nuværende EU-medlemsstater. I én betænkning foreslås det, at man ikke kun benytter BNP som kriterium, men også inddrager andre indikatorer, særlig arbejdsløshedsprocenten. EP-medlemmerne bifalder derfor Kommissionens planer om at yde midlertidig støtte til de nuværende Mål 1-regioner, der ellers ville holde op med at være støtteberettigede efter udvidelsen.

Europa-Parlamentet mener, at regionalpolitikken bør spille en endnu mere fremtrædende rolle i det udvidede EU. Det bliver en af de vigtigste strategier til at bekæmpe de store skævheder, der kommer til at kendetegne EU, og til at fremme de underudviklede regioners vækst og integration. Regionalpolitikken kommer til at spille en central rolle i en situation, hvor det drejer sig om at gøre en større og mere uensartet europæisk union til et indbyrdes sammenhængende fællesskab, der kan konkurrere på globalt plan.



  
Ordførere:
  
Økonomisk og social samhørighed: første situationsrapport: Elisabeth Schroedter (Greens/EFA, D)
Økonomisk og social samhørighed: anden rapport: Francesco Musotto (EPP-ED, I)
Økonomisk og social samhørighed: anden situationsrapport: Emmanouil Mastorakis (PES, GR)
Strukturfondene: årsberetning for 1999: Camilo Nogueira Román (Greens/EFA, E)
Samhørighedsfonden: årsrapport for 1999: Sérgio Marques (EPP-ED, P)
Strukturfondene, Samhørighedsfonden og det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa): årsberetning og årsrapporter for 2000: Maurizio Turco (IND, I)
Strukturfondene: årsberetning for 2001: Helmuth Markov (GUE/NGL, D)
Samhørighedsfonden: årsrapport for 2001: Dana Rosemary Scallon (EPP-ED, IRL)
Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa): årsrapport for 2001: Adriana Poli Bortone (UEN, I)
  
EUT - vedtagne tekster:
  
Økonomisk og social samhørighed: første situationsrapport - tekst vedtaget af Parlamentet
Økonomisk og social samhørighed: anden rapport - tekst vedtaget af Parlamentet
Økonomisk og social samhørighed: anden situationsrapport - tekst vedtaget af Parlamentet
Strukturfondene: årsberetning for 1999 - tekst vedtaget af Parlamentet
Samhørighedsfonden: årsrapport for 1999 - tekst vedtaget af Parlamentet
Strukturfondene, Samhørighedsfonden og det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa): årsberetning og årsrapporter for 2000 - tekst vedtaget af Parlamentet
Strukturfondene: årsberetning for 2001 - tekst vedtaget af Parlamentet
Samhørighedsfonden: årsrapport for 2001 - tekst vedtaget af Parlamentet
Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa): årsrapport for 2001 - tekst vedtaget af Parlamentet

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004