Dette faktablad forklarer EU's regler for offentlige udbud, dvs. den proces, hvorved offentlige myndigheder såsom ministerier eller lokale myndigheder indkøber bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra virksomheder. Det skitserer den retlige ramme, de vigtigste procedurer og de seneste politiske reformer, herunder foranstaltninger vedrørende digitalisering, bæredygtighed og internationale udbud. Det fremhæver Europa-Parlamentets rolle i udformningen og revisionen af EU's ramme for offentlige udbud.

Retsgrundlag

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Artikel 26 og 114 udgør retsgrundlaget for det indre marked og fastlægger de fælles EU-regler, der er nødvendige for dets funktion, herunder om offentlige udbud. Artikel 34, 56, 57 og 62 sikrer, at offentlige kontrakter er åbne for grænseoverskridende konkurrence inden for varer og tjenesteydelser. Og artikel 53, stk. 1, udgør retsgrundlaget for koordinering af nationale regler, der påvirker adgangen til økonomiske aktiviteter.

Målsætninger for EU's regler for offentlige udbud

Formålet med EU's regler for offentlige udbud er at sikre, at offentlige kontrakter (dvs. kontrakter, som offentlige myndigheder tildeler virksomheder med henblik på at levere bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser) tildeles retfærdigt og effektivt i hele EU's åbne indre marked.

Deres vigtigste mål er at:

  • sikre ligebehandling og gennemsigtighed i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter
  • åbne de nationale markeder for offentlige indkøb for konkurrence i hele EU
  • hjælpe de offentlige myndigheder med at sikre det størst mulige udbytte af offentlige midler
  • mindske risikoen for svig og korruption
  • støtte bredere politiske mål såsom innovation, digitalisering og bæredygtighed.
  • Offentlige indkøb tegner sig for ca. 14 % af EU's BNP og er særlig vigtige i sektorer som byggeri, energi og telekommunikation. Det er derfor en vigtig drivkraft for økonomisk vækst, jobskabelse og innovation på EU's indre marked. Åbningen af udbud for konkurrence på det indre marked hjælper de offentlige myndigheder med at sikre mere valuta for pengene og støtter samtidig EU-virksomhedernes konkurrenceevne og fremmer gennemsigtige og effektive tildelingsprocedurer.

    Tidlig lovgivning om offentlige udbud

    Det Europæiske Fællesskab vedtog retsakter med henblik på at samordne de nationale regler, fastsætte forpligtelser vedrørende udbud og opstille objektive kriterier for udvælgelsen af tilbudsgivere. Fra 1960'erne blev der vedtaget en række retsakter om offentlige udbud, men senere besluttede Fællesskabet at forenkle og koordinere lovgivningen på dette område med vedtagelsen af et direktiv om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (direktiv 2004/18/EF) og et direktiv om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (direktiv 2004/17/EF). Nogle få år senere indførte et direktiv særlige regler for offentlige indkøb af forsvarsmateriel (direktiv 2009/81/EF) med henblik på at lette adgangen til andre medlemsstaters markeder for forsvarsmateriel.

    Reform af politikken for offentlige udbud

    I 2014 vedtog Parlamentet og Rådet en ny pakke om offentlige udbud, der omfatter tre direktiver:

    • direktivet om offentlige udbud
    • forsyningsvirksomhedsdirektivet om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester
    • koncessionsdirektivet,, som opstiller retlige rammer for tildeling af koncessioner, der sikrer, at alle økonomiske aktører i EU har effektiv og ikkediskriminerende adgang til EU's marked, og giver større sikkerhed om gældende lovbestemmelser. Koncessioner er kontrakter, som en offentlig myndighed tildeler en eller flere virksomheder vedrørende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser (f.eks. vedligeholdelse og forvaltning af motorveje). Et selskab, der har fået tildelt en koncession, aflønnes primært ved at have tilladelse til at drive og udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne.
    • I 2012 foreslog Kommissionen en forordning om international politik for offentlige udbud. Den havde til formål at præcisere reglerne for adgang til EU's indre marked for offentlige indkøb og procedurer for virksomheder, varer og tjenesteydelser fra lande uden for EU. Den havde også til formål at styrke EU's position, når der forhandles om adgang for EU's virksomheder, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb. Et dødvande i forhandlingerne resulterede i et nyt forslag fra Kommissionen i 2016. Parlamentet og Rådet undertegnede instrumentet for internationale offentlige udbud den 23. juni 2022. Instrumentet har til formål at fremme den globale åbning af markederne for offentlige udbud.

      Desuden trådte forordningen om udenlandske subsidier (forordning (EU) 2022/2560) i kraft den 12. juli 2023, hvilket gjorde det muligt for Kommissionen at imødegå fordrejninger og sikre lige vilkår for alle virksomheder, der opererer på det indre marked. Disse nye regler sikrer, at udenlandske subsidier kan behandles af Kommissionen i forbindelse med individuelle procedurer for offentlige udbud, idet det kræves, at offentlige indkøbere i EU skal udelukke virksomheder, der har modtaget fordrejende udenlandske subsidier, fra offentlige udbudsprocedurer.

      I april 2012 vedtog Kommissionen en strategi for offentligt e-indkøb med sigte på at opnå fuldstændigt elektroniske procedurer for e-indkøb senest medio 2016. Den 16. april 2014 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud.

      Den 3. oktober 2017 offentliggjorde Kommissionen to meddelelser: Udbud, der virker – i og for Europa og Fremme af investeringer gennem en frivillig forudgående vurdering af udbudsaspekterne af store infrastrukturprojekter.. Med henblik på at forbedre de europæiske offentlige udbud yderligere som led i strategipakken for offentlige udbud offentliggjorde den også en henstilling om professionalisering af offentlige udbud.

      I sine politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029 bebudede den daværende kandidat til posten som formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, en revision af direktiverne om offentlige udbud for at give EU-produkter en fortrinsstilling ved offentlige udbud inden for visse strategiske sektorer, bidrage til at sikre EU-merværdi og forsyningssikkerhed for vigtige teknologier, produkter og tjenesteydelser og for at modernisere og forenkle reglerne for offentlige udbud. Den 13. december 2024 iværksatte Kommissionen en evaluering af de tre vigtigste direktiver om offentlige udbud (direktivet om offentlige indkøb, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet). Hensigten var at vurdere deres resultater og indvirkning i hele EU, om de fortsat er egnede til formålet, opfylder deres tilsigtede mål med færrest mulige omkostninger og er tilstrækkelige til at tackle de aktuelle udfordringer.

      Procedure for offentlige udbud

      Procedurerne skal overholde EU-rettens principper, herunder fri bevægelighed for varer, etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser. Principper som ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed er afgørende, og konkurrence, fortrolighed og effektivitet skal opretholdes.

      A. Typer af procedurer

      Indkaldelsen af tilbud foregår efter forskellige typer procedurer baseret på et tærskelsystem. Direktiverne fastlægger metoder til beregning af den anslåede værdi af hver offentlig kontrakt og angiver de procedurer, der skal anvendes.

      • I den "åbne udbudsprocedure" kan enhver interesseret virksomhed afgive tilbud.
      • I "begrænsede udbud" kan kun ansøgere, der modtager opfordring hertil, afgive tilbud.
      • I "udbud med forhandling" gives enhver virksomhed mulighed for at ansøge om at deltage, men kun dem, der efter en vurdering modtager en opfordring dertil, har ret til at afgive tilbud.
      • Den "konkurrenceprægede dialog" vedrører situationer, hvor de offentlige myndigheder, der har offentliggjort udbuddet, ikke kan definere deres behov. Kun indbudte kandidater deltager i dialogen. Kontrakter tildeles udelukkende på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet.
      • "Innovationspartnerskabet" gælder for innovative løsninger, der endnu ikke er på markedet. Myndigheden samarbejder med en eller flere forsknings- og udviklingsenheder for at forhandle om en ny løsning under udbuddet.
      • I særlige tilfælde kan kontrakter tildeles uden forudgående offentliggørelse.

        B. Kriterier for tildeling af en kontrakt

        De ordregivende myndigheder er forpligtet til at tildele offentlige kontrakter på grundlag af kriteriet om "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", der blev indført i forbindelse med reformen af reglerne for offentlige udbud. I stedet for blot den laveste pris lægger dette kriterium vægt på at få mest valuta for pengene ved at tage hensyn til kvalitet, miljømæssige og sociale faktorer, livscyklusomkostninger og innovation.

        C. Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

        Udbudsprocedurerne skal sikre den nødvendige gennemsigtighed i alle faser. Dette opnås ved offentliggørelse af væsentlige elementer i udbudsprocedurerne og ved offentliggørelse af oplysninger om ansøgere og tilbudsgivere samt gennem tilstrækkelig dokumentation på alle trin i proceduren.

        D. Retsmidler i tilfælde af misligholdelse af kontrakter

        Klagedirektivet fra 2007 sikrer en effektiv klageordning for overtrædelser af reglerne for offentlige udbud. Det indfører en "standstill-periode", som efter en beslutning om tildeling af en kontrakt giver tilbudsgiverne mindst ti dage til at gennemgå beslutningen, inden kontrakten undertegnes af myndighederne. Denne periode giver mulighed for at anfægte beslutningen.

        E. Andre aspekter af offentlige indkøb

        De regler, der blev indført i 2014, fremhæver social inklusion og forenkler tjenesteydelseskontrakter. De har til formål at mindske bureaukratiet, hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med det fælles europæiske udbudsdokument og tilskynde til opdeling af kontrakter i delkontrakter. E-indkøb prioriteres, idet der skitseres specifikke e-indkøbsteknikker. Direktiverne anerkender EU-Domstolens afgørelser om indgåelse af in house-kontrakter og styrker bestemmelserne om interessekonflikter og korruption.

        I reglerne lægges der desuden vægt på grønne offentlige indkøb, idet der tages hensyn til miljøvirkningen, og der gives mulighed for at henvise til miljømærket. Grønne offentlige indkøb defineres i Kommissionens meddelelse "Offentlige indkøb for et bedre miljø" som "en proces, hvorved offentlige myndigheder erhverver varer, tjenester eller får udført bygge- og anlægsarbejder, som har mindre miljøvirkning målt over levetiden sammenlignet med varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder med samme primære funktion, som eller ville være erhvervet eller blive udført". Kommissionen har udviklet frivillige kriterier for grønne offentlige indkøb for flere produktgrupper og foreslår obligatoriske minimumskriterier og -mål for grønne offentlige indkøb i sektorspecifik lovgivning såsom direktivet om renere køretøjer (direktiv (EU) 2019/1161), forordningen om miljøvenligt design, den nye byggevareforordning og forordningen om emballage og emballageaffald.

        Efter vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi i 2020 offentliggjorde Kommissionen den 11. marts 2020 et arbejdsdokument om EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for datacentre, serverrum og cloudtjenester med det formål at sikre, at datacenterudstyr og -tjenester indkøbes på en miljøvenlig måde i overensstemmelse med EU's målsætninger om energi, klimaændringer og ressourceeffektivitet.

        Som reaktion på covid-19-pandemien foreslog Kommissionen EU4Health-programmet, der har til formål at sikre en betydelig forøgelse af budgettet til offentlige indkøb af bl.a. lægemidler, vacciner og sundhedsdatasystemer. En forordning om oprettelse af EU4Health-programmet for perioden 2021-2027 fandt anvendelse fra den 1. januar 2021. Kommissionen udstak ny vejledning til offentlige indkøbere om hurtige indkøb af vigtigt udstyr, iværksatte fem fælles indkøb af værnemidler sammen med medlemsstaterne og understregede behovet for digitalisering af offentlige indkøb gennem nationale e-indkøbsplatforme som led i sin bredere genopretningsstrategi efter covid-19.

        For så vidt angår indkøb af forsvarsmateriel blev EDIRPA-forordningen om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb vedtaget i oktober 2023. Forordningen har til formål at øge forsvarsudgifterne betydeligt, fremme samarbejdsbaserede investeringer i fælles projekter, styrke fælles indkøb af forsvarskapaciteter, investere mere i forskellige missionskapaciteter, udnytte synergier, anspore til innovation og styrke den europæiske forsvarsindustri med vægt på at støtte SMV'er.

        Europa-Parlamentets rolle

        Parlamentet spillede en central rolle i vedtagelsen af pakken om offentlige udbud fra 2014. Det har konsekvent opfordret til enklere regler, større retssikkerhed, bedre adgang for SMV'er, bredere anvendelse af digitale værktøjer og stærkere støtte til bæredygtighed i forbindelse med offentlige udbud.

        Inden vedtagelsen af pakken om offentlige udbud den 15. januar 2014 havde Parlamentet vedtaget flere beslutninger, herunder: