| I forlængelse af Kyoto-protokollen støtter Europa-Parlamentet indsatsen for at finde alternative løsninger til de klassiske energikilder og går ind for at fremme vedvarende energi fra vind, sol, biogas... Tanken om en mere fornuftig energipolitik er ved at vinde fodfæste hos offentligheden, mens medlemsstaterne modstræbende er gået i gang med at opstille nogle bindende mål. Ikke desto mindre lykkedes det EP-medlemmerne at gøre den planlagte politik lidt mere kontant.
Om 50 år vil fossil energi som olie og naturgas være ved at være opbrugt. Desuden er disse energiformer i dag hovedkilden til CO2 og den derved fremkaldte drivhuseffekt. Derfor er det allerede nu i Europas interesse at begynde at gå over til at benytte vedvarende energi. Denne energiform skaber desuden hundredtusindvis af arbejdspladser, og udvikling af ny teknologi er af afgørende betydning for vores fremtidige konkurrenceevne. Trods alle disse argumenter måtte EP-medlemmerne kæmpe for at få medlemsstaterne til at reagere.
I 1997 opstillede Europa-Kommissionen i en hvidbog om energi for fremtiden en række generelle mål for at fremme vedvarende energi og produktion af elektricitet fra alternative energikilder. Allerede i 1998 anmodede Parlamentet Kommissionen om at forelægge det et lovforslag om at støtte produktion af energi fra vedvarende energikilder.
I en betænkning fra marts 2000 gik EP-medlemmerne ind for en lovgivning, der sikrer, at alternative energikilder behandles på lige fod med traditionelle energikilder. De mente, at Kommissionens forslag ikke var tilstrækkeligt ambitiøse, og krævede derfor, at der blev udarbejdet et direktiv om, at der skulle være prioriteret adgang til elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, og at der skulle opstilles en finansiel ramme, der gav EU mulighed for at være med til at finansiere forskning i og fremme af vedvarende energikilder, hvor medlemsstaterne skulle dække halvdelen af udgifterne.
Målsætning for 2010: en femtedel af al elektricitet skal komme fra vedvarende energikilder
I maj 2000 foreslog Kommissionen et initiativ, der skulle nedsætte emissionerne af drivhusgasser og samtidig øge de vedvarende energikilders andel af EU's bruttoforbrug af energi. Medlemsstaterne blev opfordret til at gøre en større indsats, men uden større forpligtelser.
Under hele den fælles beslutningsprocedure krævede Parlamentet bindende mål, men det ville Rådet ikke gå med til. Derefter gik de to institutioner i gang med at finde frem til et kompromis. Det endelige resultat blev, at de nationale mål for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder er vejledende og underlagt medlemsstaternes kompetence, men de skal være i overensstemmelse med Fællesskabets generelle vejledende målsætning for 2010: 12% af bruttoforbruget af energi (svarende til en fordobling på 10 år) og 22,1% af det samlede elforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. I 2010 vil disse målsætninger også svare til en besparelse i brændselsudgifter på 3 mia. euro årligt, en sænkning af CO2-emissionerne på 400 t årligt og et fald i importen af brændsel på 17,4%.
Hver medlemsstat skulle senest i oktober 2002 offentliggøre en rapport om, hvordan de nationale mål var gennemført. På grundlag af disse rapporter skal Kommissionen i oktober 2004 offentliggøre en generel oversigt. EP-medlemmerne kom igennem med, at Kommissionen skal forelægge mere bindende forslag, hvis medlemsstaterne ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med at nå deres mål.
Fremme af "intelligent" energi
I april 2002 foreslog Kommissionen at igangsætte et rammeprogram for 2003-2006 med titlen "Intelligent energi - Europa" for at give stødet til at bruge energi med mere omtanke, og for at fremme en bæredygtig udvikling. Programmet går ud på at tilbyde finansiel EU-støtte til konkrete aktioner og projekter (med indtil 50% af udgifterne). Der ligger en betragtelig besparelse i at anvende energi mere fornuftigt og effektivt. Det skønnes, at der vil kunne spares indtil næsten en femtedel af det samlede årlige forbrug.
Parlamentet satsede på at indgå et kompromis med Rådet, før indeværende valgperiode udløber, så programmet kan gå hurtigt i gang. Rådet overtog de fleste af Parlamentets ændringer, der gik ud på at inddrage kandidatlandene i programmet og gøre det mere gennemskueligt, hvordan deltagerne udvælges. Parlamentet og Rådet enedes også om programmets budget: 200 mio. euro.
Budgettet skal finansiere flere forskellige programmer: forbedring af energieffektiviteten i bygninger og industrien (Save), fremme af nye og vedvarende energikilder til central og decentral elektricitets- og varmeproduktion og integration af disse i nærmiljøet (Altener), diversificering af brændstof og fremme af brændstof på grundlag af vedvarende energikilder og af energieffektiviteten i transportsektoren (Steer), fremme af vedvarende energikilder og energieffektiviteten i udviklingslandene (Coopener).
Derimod gik Rådet ikke med til at oprette et europæisk agentur for intelligent energi eller en taskforce i Kommissionen, der skulle samordne de forskellige indsatsområder under dette program med EU's øvrige politikker.
|
