Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
Telekommunikation
Internet
Copyright / informationssamfundet
TVog filmindustrien
Energiliberalisering
Vedvarende energi
Forskning
(6. Rammeprogram)
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Bedre beskyttelse af ophavsrettigheder – så kreativitet også kan betale sig i fremtiden

I vore dage findes snart sagt alt i digitalt format: Takket være de nye medier er der adgang til tekst, musik og film når som helst og hvor som helst, og de kan kopieres ubegrænset for små penge. I informationssamfundet kan forbrugerne altid og overalt skaffe sig data, og det giver mere fart. De kan betjene sig af en bred vifte af informationer. De behøver ikke gå på biblioteket for at læse videnskabelige tekster; det kan de gøre på internettet. De kan selv brænde musik-cd'er - og det er bare en lille del af de muligheder, der står åbne.

Den nye teknik rummer nye chancer og giver borgerne uanede muligheder for at være kreative, men det må ikke forhindre, at forfattere, producenter og skuespillere får passende betaling. Det samme gælder handel med kunstværker: Også her finder EU-lovgiverne det kun rimeligt, at kunstnere ikke kun får betaling første gang, deres værker sælges, men at de også får del i udbyttet, når de videresælges. To nye EU-rammelove sørger for, at den, der har skabt et værk, får udbytte af sit sit arbejde over en lang periode, så kreativitet også betaler sig i fremtiden.

Ophavsmanden til et værk må ikke trække det korteste strå

EU vil sætte skub i informationssamfundet. Det vil fremme innovative produkter og tjenesteydelser og med sit direktiv om harmonisering af ophavsretten samtidig sikre, at den, der har skabt et værk, får et rimeligt vederlag. Desuden vil EU beskytte mod ulovlige metoder, f.eks. fremstilling af piratprodukter, og giver derfor EU-staterne fælles regler for kopiering, reproduktion og salg af værker. Direktivet tilpasser EU-ophavsretten til den tekniske udvikling. Desuden indarbejder det internationale forpligtelser, der fremgår af to traktater under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).

Direktivet om ophavsret beskytter komponister, forfattere og filmproducenter. Det gælder også for musikere, skuespillere, fremstillere af lyd- og billedoptagelser og radio- og tv-stationer, hvis andre laver kopioptagelser af deres værker. Siden den 22. december 2002 har medlemsstaternes nationale lovgivning skullet svare til EU-reglerne.

Ifølge direktivet skal personer, der frembringer åndelig ejendom kunne kontrollere den videre reproduktion heraf. En række undtagelser sikrer dog, at offentligheden også har visse rettigheder. Det er op til EU-staterne selv at afgøre, om de vil anvende disse detaljerede undtagelser. Således kan medlemsstaterne f.eks. tillade, at forbrugerne laver kopier til privat brug. De kan også indføre undtagelser for videnskab, undervisning, biblioteker, arkiver, nyhedsformidling eller bestemte persongrupper, f.eks. handicappede.

Med al skyldig hensyntagen til offentligheden ville EP-medlemmerne samtidig opnå, at særbestemmelserne ikke udhulede ophavsrettighederne. De fik gennemført, at ophavsmanden også ved nogle af undtagelserne får passende vederlag for udnyttelsen af sit værk. Trods modstand fra medlemsstaterne i Rådet fik EP-medlemmerne også gennemført, at ophavsmandens navn skal nævnes, når hans værk omtales, "medmindre dette viser sig umuligt". Rådet var gået ind for en svagere formulering. EP-medlemmerne fik også gennemtrumfet, at direktivet skulle omsættes til national lovgivning inden halvandet år og ikke to år, som Rådet havde krævet.

Billedkunst skal ikke være brødløs

EU-lovgiverne tog også fat på den manglende beskyttelse af ophavsretten og konkurrenceforvridningen i forbindelse med bildende kunst: I mange EU-lande har malere og billedhuggere hidtil været ringere stillet end andre kunstnere. Mens komponister modtager vederlag, hver gang deres værker spilles i radioen, gælder det ofte for malere og billedhuggere, at førstegangssalget af deres værk, er den eneste indtægt, de får af det. Berner-konventionen åbner ganske vist mulighed for, at ophavsmanden til et kunstværk delagtiggøres økonomisk i videresalget, men konventionen er ikke bindende. I nogle EU-lande gælder følgeretten derfor ikke, mens den gælder i andre, men her i forskellig udformning.

Efter fælles EU-regler skal malere og billedhuggere for fremtiden også have del i det økonomiske udbytte, når deres værker sælges videre. Følgeretsdirektivet skal være omsat til national lovgivning inden den 1. januar 2006 og er hovedsagelig begrænset til moderne og nutidig kunst, da kravet på andel i udbyttet bortfalder 70 år efter ophavsmandens død. Følgeretten gælder også kun, når professionelle som kunsthandlere sælger værkerne. Vederlaget fastsættes efter bestemte satser og falder med stigende salgsbeløb fra fire til en kvart procent. Medlemsstaterne kan indføre undtagelser, så følgeretten ikke skal anvendes.

Selv om EP-medlemmerne og Rådet var enige om målet, skabte to aspekter vanskeligheder: For det første minimumssalgsprisen, der skulle udløse følgeretten. Rådet havde foreslået 4.000 euro og ville dermed inddrage færre kunstværker end EP-medlemmerne, der foreslog 1.000 euro. For det andet fristen for at omsætte direktivet til national lovgivning og overgangsfristen. Rådet ville give medlemsstaterne mere tid end Parlamentet. Det endte med et kompromis: Følgeretten gælder nu for alle værker med en mindstesalgspris på 3.000 euro. Medlemsstaterne kan dog fastsætte et lavere beløb. Rådet fik indført, at en kunstner højst kan modtage 12.500 euro pr. videresalg. Fristen for at omsætte direktivet til national ret blev sat til fire år - Parlamentet havde krævet to og Rådet fem år.

Stikord

Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO): WIPO er en særorganisation under FN, der har til formål at fremme retsbeskyttelse i erhvervslivet og ophavsret. Organisationen blev oprettet i 1967 og har omkring 180 medlemsstater. Den har hjemsted i Genève. WIPO kan spore sin oprindelse tilbage til 1880'erne: Pariser-konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret (1883) og Berner-konventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (1886). Berner-konventionens artikel 14 b blev senest ændret i 1971 og fastsætter specifikke bestemmelser om følgeret.



  
Ordførere:
  
Ophavsret: Enrico Boselli (PES, I)
Intellektuel ejendomsret - følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk: Jürgen Zimmerling (EPP-ED, D)
WIPO (Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret)
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster:
  
Ophavsret
Intellektuel ejendomsret - følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004