Det sjette rammeprogram for forskning er det hovedinstrument, EU benytter til at finansiere videnskabelig forskning. Det sigter især på at skabe et europæisk forskningsrum, et slags "fællesmarked" for forskning. Programmet dækker de fire år fra 2003 til 2006 og har et budget på næsten 16,3 milliarder euro. Lige fra starten bakkede Europa-Parlamentet kraftigt op om programmet og lagde sig i selen for at få det hurtigt igennem lovgivningsprocessen. Samtidig arbejdede det dog også for at målrette finansieringen mod områder, det selv lagde særlig vægt på, som forskning i kræft, aids, malaria og tuberkulose.
Mere end nogensinde før har Europa brug for en hjælpende hånd, da EU's vigtigste teknologiske rivaler øger deres indsats og ikke blot hviler på deres laurbær. Europa halter nu bagefter USA og Japan med investeringer i forskning, og ikke kun i forhold til BNP (1,8% over for USA's 2,7% og Japans 3,1%), men også hvis man ser på antallet af forskere, patenter og højteknologisk eksport per capita.
Europa-Kommissionens første version af det sjette rammeprogram blev ændret noget under den fælles beslutningsprocedure mellem Parlamentet og Rådet. Det var dog vigtigt for Parlamentet ikke at forsinke vedtagelsen af programmet, og det blev godkendt den 27. juni 2002. Det betød, at det kunne gå i gang den 1. januar 2003, uden at der var foretaget nogen større ændringer af kommissionsforslagets struktur, indhold, budget og virkemåde. Det samlede budget for den fireårige periode er på 16,270 milliarder euro. Dette er en stigning på 17% i forhold til det femte rammeprogram, og det nye program tegner sig for næsten 4% af Unionens samlede budget.
Europa har stærke traditioner for forskning og fornyelse, men dets ekspertisecentre er spredt ud over hele kontinentet og hæmmes af utilstrækkeligt netværkssamarbejde og andet samarbejde. Det forsøger man at råde bod på med det sjette rammeprogram: 2,925 milliarder euro er øremærket til et europæisk forskningsrum, der næsten svarer til et fællesmarked for forskning. Gennem netværkssamarbejde og integrerede projekter skal det målrette ressourcerne og samordne den nationale forskningsindsats på områder som forskeres mobilitet, forskningsinfrastruktur og områder, der er betydningsfulde for forbindelsen mellem videnskab og samfund. Programmets midler fordeles ikke efter nationale kvoter. Det er åbent for alle offentlige og private enheder, store som små.
Syv nøgleområder
Af det samlede budget går over 13 milliarder euro til syv nøgleområder udpeget af Parlamentet og forskningsministrene: genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste, informationssamfundets teknologier, nanoteknologi og nanovidenskab, luft- og rumfart, fødevaresikkerhed, bæredygtig udvikling foruden økonomi og samfundsvidenskab.
Parlamentet havde afgørende indflydelse på, at disse kategorier blev forbedret og omdefineret. For det første sikrede EP-medlemmerne, at mindst 15% af midlerne blev reserveret til små og mellemstore virksomheder. For det andet blev programmet gjort mere klart, og nogle nøgleområder kom til at dække et bredere spektrum.
På det første nøgleområde (genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste) fik Parlamentet grundforskning på genomområdet udvidet til at dække alle organismer, da denne forskning meget vel kan udmunde i nyttige anvendelsesmuligheder, også for menneskets sundhed. Hvad angår de medicinske anvendelsesmuligheder af genomforskningen, insisterede Parlamentet også på, at der skulle medtages et bredere spektrum af sygdomme, særlig kræft, aids, malaria, tuberkulose, sukkersyge, sygdomme i nervesystemet, hjerte-kar-sygdomme og sjældne sygdomme. Derudover havde Parlamentet held til at komme igennem med, at kræft skulle behandles i en bredere sammenhæng, hvor man ikke kun tog udgangspunkt i genomaspektet, men fokuserede på at udvikle patientorienterede strategier, fra forebyggelse til diagnose og behandling. Det sjette nøgleområde (bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer) blev omstruktureret for at tage hensyn til Parlamentets ønske om at medtage bæredygtige energisystemer, bæredygtig overfladetransport, globale miljøændringer og økosystemer.
Etiske principper
De etiske aspekter betød meget for alle, der var med til at vedtage programmet. Meningerne stod skarpt over for hinanden. EP-medlemmerne forsøgte først at udelukke bestemte former for forskning fra at blive finansieret over programmet som f.eks. forskning i kloning af mennesker i forplantningsøjemed, skabelse af embryoner til forskningsformål og forskning, der kunne gøre genetiske ændringer arvelige. Medlemsstaterne var dog indbyrdes uenige, og til sidst indgik Parlamentet og forskningsministrene et kompromis om en bredere formulering: “Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under sjette rammeprogram, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.”
Programmet er åbent for stater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), de central- og østeuropæiske tiltrædelseslande, Cypern, Malta, Tyrkiet, Schweiz og Israel. Israel er det eneste ikke-europæiske land, der er fuldt associeret EU's rammeprogrammer, og det kommer til at bidrage med omkring 192 millioner euro til budgettet.
Sådan fungerer det sjette rammeprogram
Der gives kun støtte til projekter, hvor der deltager flere partnere fra forskellige lande. Midler vil blive tildelt efter "åbne indkaldelser af forslag", som offentliggøres af Kommissionen. Projekter evalueres i gennemsnit af fem uafhængige eksperter. Programmets midler er ikke generel støtte til forskningsorganisationer eller virksomheder.De må kun benyttes til specifikt arbejde eller specifikke forskningsprojekter. Kommissionen har ansvaret for at gennemføre programmet.
|