| Ligesom de europæiske forbrugere selv bestemmer, hvilke madvarer de køber i supermarkedet, skal de nu også selv kunne bestemme, hvem de køber energi hos og til hvilken pris. I mange EU-stater har forbrugerne ingen indflydelse på, hvem der sender strøm ud i deres stikkontakter. Den manglende konkurrence giver højere priser, der belaster erhvervsliv og forbrugere i lige høj grad. De nye EU-regler giver nu kunden frit valg: forbrugerne bestemmer selv, hvor de køber deres strøm og gas, og hvordan strømmen produceres. Strenge regler skal hindre, at den nyindførte konkurrence bliver omgået. Europa-Parlamentet har navnlig talt forbrugernes sag.
Fra 1. juli 2007 skal privatkunder og allerede fra 1. juli 2004 virksomheder kunne vælge deres leverandør frit. Det betyder ganske vist, at privatkunder først får frit valg to år senere, end Parlamentet oprindelig havde ønsket. EP accepterede den 4. juni 2003, at datoen blev udskudt, men det skete som led i et kompromis med regeringerne repræsenteret i Rådet for overhovedet at opnå fremskridt.
De hidtidige EU-regler giver kun meget begrænsede muligheder for at konkurrere på energimarkedet. Det er særlig tydeligt på tre områder: For det første har forbrugerne kun begrænsede muligheder for at vælge energileverandør, og det er ikke muligt for dem at vælge den billigste. For det andet er energimarkederne ikke lige åbne i de forskellige medlemsstater, hvilket forhindrer loyal konkurrence over grænserne. Energimarkedet får således ikke fuld fordel af det indre marked. For det tredje stagnerer den grænseoverskridende strømhandel, fordi der ikke er tilstrækkelige overførselsmuligheder, eller fordi overførselsomkostningerne endnu ikke kan afregnes ensartet og overskueligt.
Energimarked uden hindringer
De nye direktiver rydder disse hindringer af vejen. Parlamentet sørgede for, at forbrugerbeskyttelse kom til at spille en central rolle. Således fik EP-medlemmerne gennemført, at reklamemateriale og regninger umiddelbart viser strømkunderne, hvilken andel af deres energi der kommer fra f.eks. atomkraft eller vedvarende energi som f.eks. vindkraft. Det er let for forbrugerne at skifte leverandør, når kontraktvilkårene ændrer sig. EP-medlemmerne fik også gennemført, at kontrakter og regninger bliver formuleret let forståeligt, så kunderne let kan sammenligne forskellige leverandørers priser.
De eksisterende energivirksomheder skal åbne deres jordledninger for konkurrenter - mod betaling - så strømmen også kan komme til kunderne fra fjerntliggende kraftværker. For at forhindre, at konkurrencen undermineres, skal energivirksomhedernes linjer være juridisk adskilt fra energiproduktion og distribution. De hidtidige leverandører har nemlig ofte monopol på nettene. For fremtiden skal de stille denne netinfrastruktur til rådighed for nye leverandører, så de får samme muligheder på markedet. Nationale reguleringsmyndigheder skal sammen med Europa-Kommissionen sørge for, at reglerne overholdes.
Imod EP-medlemmernes krav blev der ikke indført nogen strengere bestemmelser for, hvordan man skal anvende de midler, der findes i nedlukningsfonden for atomanlæg under Euratom-traktaten. Europa-Kommissionen vil dog forelægge en årlig rapport om, hvordan energikoncernerne anvender midlerne fra denne fond. Parlamentet har dermed et pressionsmiddel, hvis koncernerne ikke skulle benytte midlerne efter hensigten, f.eks. til krydsfinansiering af andre projekter.
Konkurrence - men med sikkerhed
Den nyindførte konkurrence må dog ikke efterlade nogen i mørke. Parlamentet besluttede derfor, at der skulle indføres foranstaltninger til at sikre forsyningerne. Der blev indført bestemmelser om, at enhver kunde - og dermed f.eks. også socialt svagere stillede - skulle have ret til at få leveret energi, også i et åbent energimarked. Desuden kæmper EP-medlemmerne for, at medlemsstaterne skal have ret til fortsat selv at regulere oplagring af gas. Dette punkt er endnu ikke afklaret.
Ledningerne skal også udbygges for at konkurrencen ikke blot holder sig inden for de nationale grænser, men også breder sig ud over det nationale område. EP-medlemmerne opnåede, at også vedvarende energi - som f.eks. havbaserede vindmølleparker - bliver omfattet. For EP-medlemmerne betyder en lang række forskellige energikilder større forsyningssikkerhed.
For ikke at belaste skatteyderne for meget kom EP-medlemmerne igennem med, at udbygningen af ledningsnettet hovedsagelig skal betales af virksomhederne selv. Der skal kun kunne gives EU-tilskud i få strengt kontrollerede undtagelsestilfælde.
|
