| Den audiovisuelle sektor beskæftiger direkte over en million mennesker i EU. Ud over den økonomiske betydning spiller sektoren en afgørende social og kulturel rolle, da næsten intet hjem i EU er uden tv. For at dæmme op for dominansen fra amerikanske film vil Europa-Parlamentet støtte den europæiske audiovisuelle sektor - det er hovedformålet med MEDIA-programmerne - og det vil forsvare mediernes pluralisme og den kulturelle mangfoldighed.
Når en europæer går i biografen, er det i 70% af tilfældene for at se en amerikansk film. Nationale og europæiske film tegner sig kun for 30% af biografbesøgene, og dette misforhold risikerer at blive forværret, når de nye medlemsstater tiltræder EU. Det hedder i Maastricht-traktaten, der trådte i kraft i 1993, at Fællesskabet skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge deres indsats på områder som kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.
Med 625 spillefilm produceret i 2002 og 628 i 2001 produceres der mange film i EU, men færre end USA, der udsendte 739 spillefilm i 2001. Frankrig er det EU-land, der producerer flest film, med 163 i 2002 efterfulgt af Italien (96), Spanien (80) og Det Forenede Kongerige (64). Blandt de nye medlemsstater producerer Polen flest film (29 i 2001) efterfulgt af Ungarn (22) og Den Tjekkiske Republik (16).
Trods denne kreativitet er det svært at eksportere europæisk film, også blandt medlemsstaterne, og derfor er der brug for støtte. Ni ud af ti europæiske film, der når ud over producentlandets grænser, gør det i dag med støtte fra fællesskabsprogrammet MEDIA Plus. Et første program, MEDIA I, blev lanceret i 1991 for en fireårig periode, og det blev fulgt af MEDIA II for perioden 1996-2000. Perioden 2001-2005 er dækket af programmerne MEDIA Plus og MEDIA-uddannelse. De er målrettet bedre og har noget bedre muligheder for at støtte. Hovedformålet med MEDIA Plus er at forbedre den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne på det europæiske og internationale marked og at bevare den europæiske audiovisuelle kulturarv. MEDIA-uddannelse skal udbygge kompetencen hos branchefolk i den audiovisuelle sektor.
MEDIA-budgettet skal styrkes
Europa-Parlamentet støtter disse programmer, men det har grebet ind flere gange i et forsøg på at få afsat flere midler til dem. Således anmodede Parlamentet i 2000 om, at budgettet for MEDIA Plus, 2001-2005, blev hævet til 480 mio. euro i stedet for de 350 mio. Rådet havde vedtaget. Da Parlamentet dengang kun havde en rent rådgivende funktion, tog Rådet ikke hensyn til dette ønske. Rådet fulgte heller ikke Parlamentets ønske om at forhøje budgettet for MEDIA-uddannelse fra 50 til 70 mio. euro, selv om Parlamentet var medbestemmende for dette aspekt af programmet efter den fælles beslutningsprocedure.
Parlamentet har for nylig udtalt sig om Europa-Kommissionens forslag om at forlænge disse to programmer indtil 31. december 2006 uden at ændre deres struktur. Siden Nice-traktaten trådte i kraft i 2003, er Parlamentet medbestemmende på dette område efter den fælles beslutningsprocedure og kan gøre sine synspunkter bedre gældende. Kommissionen foreslår at tilpasse budgetterne, så MEDIA Plus kommer op på et samlet budget på 435,6 mio. euro (mod de oprindelig afsatte 350 mio. for 2001-2005) og MEDIA-uddannelse på 57,4 mio. (mod 50 mio. for samme periode). Parlamentet har foreslået at forhøje budgettet for MEDIA Plus med 18 mio. euro og for MEDIA-uddannelse med 2 mio. euro for at tage højde for udvidelsen. Bolden er nu på Rådets banehalvdel.
Europæisk film skal gøres mere konkurrencedygtig
I en initiativbetænkning fra 2001 om bedre udbredelse af europæiske film på det indre marked og i kandidatlandene kræver EP-medlemmerne ud over MEDIA-programmerne en ambitiøs europæisk flerårsplan for at gøre europæisk filmindustri mere konkurrencedygtig. De opfordrede Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond til at støtte transnationale distributionsstrukturer for europæiske film som led i det audiovisuelle initiativ i2i. Dette initiativ går ud på at støtte digital formidling i forbindelse med såvel optagelse som distribution og spredning. Der må investeres meget mere i undervisning og uddannelse end i produktionskapital. Europa-Parlamentet henstillede også til medlemsstaterne, at de via strukturfondene skulle investere i modernisering og udbygning af biografer i økonomisk svagere stillede regioner.
Kommissionen blev opfordret til at forfølge et dobbelt mål: dels at forbedre den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne, dels at sikre den kulturelle mangfoldighed. Det samme hensyn kan findes i Parlamentets beslutning fra 2003 om den almindelige aftale om handel med tjenesteydelser under WTO og i forfatningsudkastet, der fastholder reglen om enstemmighed ("kulturel undtagelse") ved enhver afgørelse om international handel med kulturelle tjenesteydelser.
Sikring af pluralisme
Siden 1989 har direktivet om fjernsyn uden grænser reguleret den fri udveksling af tv- og radiospredning i Fællesskabet med det formål at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og styrke den europæiske audiovisuelle industri. I forbindelse med den forestående revision af dette direktiv, der oprindelig var planlagt til 2002, gjorde Parlamentet allerede i 2001 sit standpunkt klart:: tv-stationerne skal have pligt til at reservere et minimum af deres sendetid til at fremme europæiske film og til at investere en del af deres omsætning i filmindustrien. Parlamentet ønskede også, at direktivet blev udvidet til at dække nye audiovisuelle tjenester som spredning via internettet, elektroniske programguider (EPG) og spørgsmålet om intellektuel ejendomsret.
Men revisionen af direktivet lader stadig vente på sig. Utålmodig over denne forsinkelse og foruroliget over de stadige koncentrationer i denne sektor vedtog Parlamentet en ny betænkning i 2003. EP-medlemmerne udtaler heri, at de er overbevist om, at pluralisme er en afgørende garanti for demokratiet og den kulturelle mangfoldighed. De kræver derfor, at ejendomsretten inden for tv-medierne bliver reguleret for at sikre pluralisme i forbindelse med information og kultur.
|
