| Dioxin i kyllinger, hormoner i oksekød, BSE, mund- og klovsyge - stribevis af fødevareskandaler har i de seneste år placeret fødevaresikkerhed som et højt prioriteret emne på dagsordenen hos de europæiske forbrugere. Fødevareskandalerne går på tværs af grænserne, og derfor presser offentligheden på for at få gennemført EU-initiativer, der kan tage disse problemer i opløbet og forbedre de generelle standarder for mærkning og kontrol. EU har reageret ved at vedtage et helt regelkompleks om fødevaresikkerhed. EP-medlemmerne har målbevidst støttet mange af disse foranstaltninger som f.eks. et forbud mod hormoner inden for husdyravlen og har samtidig krævet stramninger på andre områder, f.eks. tilsætningsstoffer og mærkning af kødprodukter.
De fødevarer, vi spiser i dag, repræsenterer på flere punkter ikke den samme helbredsrisiko som tidligere takket være pasteurisering og en højere hygiejnisk standard, men de intensive produktionsmetoder inden for landbruget udgør i sig selv en sundhedsrisiko. Desuden lider et voksende antal mennesker af fødevareallergi. På denne baggrund har EU iværksat en storstilet kampagne for at forbedre de sundhedsmæssige og hygiejniske standarder overalt i fødekæden. Tidligt i Kommissionens nuværende embedsperiode blev fødevaresikkerhed faktisk udråbt til et højt prioriteret politisk mål. EP-medlemmerne har været stærkt engageret i den efterfølgende regelproduktion, fordi EU ikke kan vedtage lovgivning om fødevaresikkerhed uden Parlamentets godkendelse som led i den fælles beslutningsprocedure.
Bekymringer på stribe: fra kogalskab til antibiotika og hormoner
I 1990'erne udbrød der bovin spongiform encephalopati (BSE), måske bedre kendt som kogalskab, og bagefter blev det konstateret, at der var sket smittespredning til får, som var blevet fodret med BSE-inficeret materiale. Derfor foreslog Kommissionen strammere kontrolforanstaltninger over for transmissible spongiforme encephalopatier (TSE'er) af enhver art, i alle dyr og alle animalske produkter. På Parlamentets initiativ kom denne lovgivning til at omfatte et krav om hurtige diagnosetest ved mistanke om TSE. Parlamentet støttede desuden et fuldstændigt forbud mod at fodre dyr med kød- og benmel (fremstillet af resterne af dyrekroppe). Denne lovgivning har været gældende i alle EU-medlemsstater siden juli 2001.
Et andet problem er antibiotika, der anvendes i den intensive husdyravl - både til sygdomsbekæmpelse, hvilket er fuldstændig lovligt, og som vækstfremmende middel, hvilket er ulovligt. Desuden har den udbredte anvendelse af antibiotika i lægemidler og inden for landbruget medført, at der har udviklet sig højresistente "superbakterier". Derfor støttede EP-medlemmerne i 2001 nye EU-retningslinjer for anvendelse af antimikrobielle midler i lægemidler, selv om de ville have foretrukket, at disse regler også kom til at omfatte veterinærmedicin og plantesundhed.
Der findes hormoner og tilsvarende stoffer i kød, hvilket også vækker bekymring hos forbrugerne. Disse produkter benyttes fortrinsvis til at fremme husdyrenes vækst, men de kan glide ind i fødekæden, hvor de udgør en særlig risiko for børn før puberteten, fordi de påvirker børnenes udvikling og har immunologiske og neurologiske konsekvenser. Europa importerer store mængder fødevarer, og et forbud mod disse stoffer skal respektere verdenshandelsreglerne - derfor blev EU i 2000 tvunget til at revidere sin lovgivning på dette punkt. Kommissionen foreslog, at man opretholder forbuddet mod at anvende flere af disse stoffer inden for husdyravlen, indtil der foreligger mere udførlig videnskabelig dokumentation. Parlamentet støttede dette standpunkt på det kraftigste og havde held til at opnå endnu skrappere restriktioner med hensyn til anvendelsen af et bestemt stof, østradiol 17 beta, fordi det er kræftfremkaldende.
Fødevareallergi - et voksende problem
Fødevareallergi rammer omkring 8% af alle børn og 3% af alle voksne, og antallet af fødevareallergikere vokser støt. Disse allergier giver sig udslag i en bred vifte af helbredsproblemer - fra godartede gener til potentielt dødelige sygdomme. De almindeligste fødevareallergener er komælk, frugt, jordnødder, sojabønner, æg, fisk, hvede og andre kornsorter. Hvis fødevarer ikke er mærket med alle ingredienser og tilsætningsstoffer, har allergikere ingen mulighed for at vide, om det er sikkert at spise dem. Sammensatte ingredienser kan være et særligt problem, hvis de enkelte bestanddele ikke beskrives fuldt ud.
I juli 2003 godkendte Parlamentet en ajourføring af EU-lovgivningen om mærkning af fødevarer for at sikre, at de enkelte bestanddele af sammensatte ingredienser angives med større præcision. Efter pres fra EP-medlemmerne skal der nu gives flere oplysninger ved mærkningen af fødevarer: Der vil kun blive gjort undtagelser fra mærkningskravet, hvis en ingrediens udgør under 2% af det færdige produkt, og selleri og sennep er blevet medtaget blandt de allergene stoffer, der skal angives ved mærkningen.
Strengere mærknings- og kontrolbestemmelser
Bedre mærkning og kontrol har vital betydning for fødevaresikkerheden af mange årsager. For eksempel er "sporbarhed" et nøgleord i øjeblikket, og der stilles nu strengere mærkningskrav til oksekød i en EU-lov, som indfører et system til identificering af alt kvæg, der er slagtet siden september 2000. Mærkningen skal nu sætte forbrugerne i stand til at spore kødet helt tilbage til de enkelte individer og slagterier. EP-medlemmerne har sikret, at det enkelte dyrs fødested og opdrætssted også angives tydeligt ved mærkningen, og at mærkningsreglerne for hakket oksekød er strengere end oprindelig foreslået.
Parlamentet vedtog i marts 2004 en forordning om sikkerhed, mærkning og kontrol af fødevarer og dyrefoder, der også gælder for import fra tredjelande. EP-medlemmerne har sørget for, at der bliver mulighed for at lave stikprøvekontroller, og der skal også tages hensyn til dyrevelfærd og dyrs sundhed ved kontrollen. Regeringerne er forpligtede til at indføre effektive og afskrækkende strafferetlige sanktioner for eventuelle lovovertrædelser, og - hvad angår fødevarekontrollens fortrolige karakter - gik Parlamentet med held i brechen for større åbenhed, således at offentligheden får hurtigere adgang til de oplysninger, som myndighederne ligger inde med. Den nye lovgivning gælder fra januar 2006.
I den samme måned tog Parlamentet stilling til en lovgivningspakke, der skulle ajourføre de tekniske EU-regler om fødevarehygiejne og sikkerhedskontrol. Formålet er at rydde op i reglerne - navnlig reglerne om kød - og sikre, at de er mere videnskabeligt funderede og mere risikoorienterede. EP-medlemmerne bifalder denne lovgivning, men presser på for at give små virksomheder større fleksibilitet på kontrolområdet. På den anden side mener de, at slagteriernes personale kun bør have ret til selv at udføre kontrol med to kategorier af kød, nemlig fjerkræ og kanin. Parlamentet vil formentlig blive nødt til at forhandle om disse spørgsmål med Rådet og Kommissionen, inden lovgivningsarbejdet kan afsluttes.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, der blev oprettet i 2003, kommer fremover til at fungere som hovedhjørnestenen i EU's politik for fødevaresikkerhed. Autoriteten har til opgave at levere uafhængig videnskabelig og teknisk rådgivning, der kan understøtte EU's politik og lovgivning inden for fødevaresikkerhed, at stå for hurtig varsling om fødevarerelaterede sundhedsrisici og at holde offentligheden orienteret om fødevaresikkerhed.
Parlamentet har været en varm tilhænger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet lige fra begyndelsen, men det var EP-medlemmerne, der insisterede på, at ordet "sikkerhed" kom til at indgå i myndighedens navn for at understrege dette aspekt af dens arbejde. Parlamentet sikrede desuden, at fire ud af de fjorten bestyrelsesmedlemmer skal have baggrund i organisationer, der repræsenterer forbrugere og andre interesser i fødevarekæden. I december 2003 blev det vedtaget, at autoriteten skal flytte fra sit midlertidige hjemsted i Bruxelles til et permanent hjemsted i Parma i Italien.
NB: Mund- og klovsyge og genmodificerede organismer er behandlet i andre temablade i denne serie. Mund- og klovsyge er omtalt i temabladet om Europa-Parlamentets midlertidige udvalg.
|
