Dyreforsøg med kosmetiske midler er et emne, der kan få sindene i kog. Mange forskellige hensyn spiller ind: forbrugersikkerhed, dyrevelfærd, internationale handelsregler og EU-baserede kosmetikfirmaers konkurrenceevne. Et tidligere EU-direktiv fra 1990'erne forbød allerede salg af kosmetiske midler, der var afprøvet på dyr. Men tiden var løbet fra det. Derfor er der nu vedtaget et revideret direktiv, der sætter datoer på, fra hvornår det skal være forbudt at afprøve kosmetik ved dyreforsøg. Takket være Europa-Parlamentet forbyder det også salg af alle kosmetiske midler og bestanddele, der er afprøvet på dyr. Det gælder også produkter fra lande uden for EU.
Produkter som makeup, læbestift, douchesæbe og shampoo skal alle testes for, hvordan de påvirker menneskers helbred og sikkerhed. Samtidig er der voksende kritik af dyreforsøg. Ifølge dyrevelfærdsgrupper benytter man i EU hvert år omkring 38.000 dyr til at udvikle og afprøve nye kosmetiske midler og bestanddele. Nogle mener, at det ikke skulle være nødvendigt at afprøve nye kosmetiske midler på dyr, da 9.000 midler allerede er afprøvet og til rådighed for industrien.
Ifølge EU-direktivet skulle det fra 1998 have været forbudt at sælge kosmetiske midler, der var afprøvet på dyr, men forbuddet kom aldrig til at træde i kraft. Dette skyldtes især, at der ikke fandtes nogen alternative testmetoder, og at WTO's regler skulle følges: de forbyder forskelsbehandling af produkter, der ikke kommer fra EU. Kommissionen forsøgte derpå at gribe sagen an på en ny måde. Den foreslog at forbyde dyreforsøg, men ikke at forbyde at sælge produkter, der var indgået i dyreforsøg. Forbuddet mod dyreforsøg skulle gælde for færdige midler og bestanddele.
Parlamentet argumenterede for, at det ikke var nok at forbyde dyreforsøg i Europa. EP-medlemmerne mente, at man skulle holde fast i det oprindelige direktivs plan om, at det skulle være forbudt at sælge kosmetiske midler i EU, hvis de var afprøvet på dyr, uanset hvor i verden det var sket. På den måde ville man også ramme midler, der indgik i dyreforsøg i lande uden for EU. Herved ville man opnå tre ting: Sådanne midler kunne ikke importeres til Europa, dyreforsøg ville ikke blive flyttet til lande uden for EU, og europæiske kosmetikfirmaer ville ikke blive dårligere stillet end firmaer uden for EU.
Faste skæringsdatoer for afskaffelse af dyreforsøg
Under de efterfølgende forhandlinger var Parlamentet og Rådet stærkt uenige om, hvorvidt det var nødvendigt med faste skæringsdatoer. Rådet stod på, at forbrugersundhed og -sikkerhed var altafgørende, og at der ikke skulle opstilles nogen klippefaste frister, hvis det nu ikke var muligt at finde andre forsøgsmetoder. Parlamentet pressede dog på for at få faste skæringsdatoer for, hvornår forsøg og salg skulle være fuldstændig forbudt, da det mente, at man på den måde bedst kunne fremskynde udviklingen af alternative forsøgsmetoder.
Efter hårde forhandlinger enedes Parlamentet og Rådet til sidst om at forbyde dyreforsøg med færdige kosmetiske midler i hele EU fra 2004. De blev også enige om gradvis at indføre forbud mod dyreforsøg med kosmetiske bestanddele - og for også at dække importvarer enedes de om totalt at forbyde at sælge kosmetiske midler og bestanddele i EU, hvis de var afprøvet på dyr. Disse gradvise forbud vil træde i kraft i takt med, at der findes alternative forsøgsmetoder, men fra 2009 skal det være helt slut.
Tilbage står tre forsøgstyper, der vanskeligt kan erstattes. De får udsættelse indtil 2013. Herefter vil det også være forbudt at sælge kosmetiske midler, der er afprøvet ved sådanne forsøg, uanset om der er fundet alternative afprøvningsmetoder. Tidsfristen 2013 kan forlænges, men Parlamentet vil til den tid have det sidste ord efter den fælles beslutningsprocedure. Nye alternative forsøgsmetoder skal valideres af EU, men de må tage hensyn til udviklingen på OECD-plan for at undgå problemer med internationale handelsregler.
Den ny lovgivning forbyder også bestemte kræftfremkaldende og mutagene stoffer og stoffer, der er skadelige for menneskets forplantningsevne. Takket være Parlamentet forbedres etiketteringsreglerne også, så forbrugerne ved, hvor længe de kan opbevare kosmetiske midler og være opmærksom på mulige allergiske reaktioner.
Dyrevelfærdsgrupper slog til lyd for, at dyreforsøg skulle forbydes meget hurtigere, men EP-medlemmerne betragtede det endelige udfald som et meget stort fremskridt i betragtning af Rådets kraftige modstand mod faste skæringsdatoer og ud fra den erkendelse, at kosmetikindustrien havde brug for tid til at tilpasse sig.
|