| Fra skove ætset af syreregn til byer kvalt i høje ozonkoncentrationer, fra skandinaviske søer uden levende organismer til laguner plaget af alger: Luftforureningen spiller hasard med vores miljø og vores sundhed. Efter to års intense forhandlinger har Parlamentet og Rådet vedtaget lovgivning, der bl.a. skal mindske luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og indføre drastisk sænkede lofter for udledning af fire kraftigt forurenende stoffer.
Kyoto-protokollen er ikke det eneste middel til at bekæmpe luftforurening. Drivhusgasser er ikke vore eneste fjender. De store fyringsanlæg udleder svovldioxid (SO2) i luften, hvor det kan blande sig med regn og omdannes til svovlsyre, der ødelægger vores skove. Når det lejrer sig på søers overflade, udrydder det vandorganismerne. En anden fjende er nitrogenoxider (NOx), der kan reagere med flygtige organiske forbindelser og danne ozon ved jordoverfladen (troposfære). Mens ozon i stor højde beskytter os mod ultraviolette stråler, er det en farlig gift ved jordoverfladen, hvor det ødelægger planter, irriterer luftvejene og bliver... en drivhusgas.
Giftige luftarter uden grænser
Selv en 300 m høj skorsten på et fyringsanlæg beskytter kun det allernærmeste miljø. Den forurenende røg spreder sig undertiden over hundreder af kilometer og falder til sidst til jorden uden hensyn til grænser. Det er klart, at der her kræves en indsats på europæisk plan.
Blandt de tiltag, Europa-Kommissionen har foreslået under denne valgperiode, kan nævnes to særskilte, men tæt forbundne direktiver. Det første ajourfører lovgivningen om at begrænse udledningen i luften af tre giftige stoffer fra store fyringsanlæg, nærmere bestemt: nitrogenoxider (NOx), som opstår ved en reaktion mellem ilt og nitrogen ved meget høje temperaturer, svovldioxid (SO2), der opstår ved forbrænding af fossilt brændsel, og endelig organisk eller mineralsk støv, der udledes i luften af bl.a. cementværker. Disse tre forureningskilder er ofte medvirkende til en lang række luftvejssygdomme, lige fra simpel irritation til kræft.
Det andet direktiv fastsætter nationale emissionslofter for fire kraftigt luftforurenende stoffer, der er skyld i forsuring , ozonforurening og eutrofiering (dvs. at søer og vandløb beriges med næringsstoffer, der forstyrrer økosystemerne, fremmer algevækst og opbruger ilten). Der er tale om følgende fire forurenende stoffer: svovldioxid og nitrogenoxider som i det første direktiv plus ammoniak og flygtige organiske forbindelser (som dampe fra kulbrinter eller opløsningsmidler).
Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enighed om de to direktiver efter en møjsommelig forligsprocedure. For det første enedes de om undtagelserne fra de nye lofter over emissioner af nitrogenoxider (NOx) fra gamle elektricitetsværker, der hovedsagelig er kulfyrede. For det andet blev de enige om at fastsætte en langsigtet måldato for, hvornår nedsættelsen af sundhedsrisikoen fra luftforurening skulle slå igennem i praksis.
Store fyringsanlæg under observation
I de nuværende 15 EU-lande findes der 2.000 store fyringsanlæg med en effekt på 50 megawatt eller derover. De producerer hovedsagelig elektricitet til industrielle formål. Parlamentet kom igennem med sine ønsker på dette område: Loftet på 200mg/m3 gælder fra 2016 for emissioner af nitrogenoxider fra anlæg, der forbrænder fast brændsel. Det svarer til en nedsættelse på 50% i forhold til de nugældende standarder. Dette loft har været et væsentligt referencepunkt i forhandlingerne med de kommende medlemsstater fra Central- og Østeuropa.
Parlamentet var også med til at få vedtaget, at lovgivningen ikke alene skal gælde for nye anlæg, men også for eksisterende. Under hele forhandlingsforløbet kæmpede Parlamentet hårdnakket for at få begrænset de undtagelser, Rådet ville have for gamle forurenende anlæg. Til sidst krævede Parlamentet, at der blev sat en fast tidsfrist på undtagelserne, men det ville medlemsstaterne ikke have, da de frygtede, at de nye bestemmelser ville tvinge disse anlæg og de miner, der leverede deres brændsel, til at lukke med deraf følgende store tab af arbejdspladser.
Mens store fyringsanlæg for øjeblikket er undtaget fra loftet på 200 mg/m3 i spidsbelastningsperioder, vil de for fremtiden gradvis blive underlagt stadig skrappere begrænsninger i perioden 2008 til 2016. Samtidig har Kommissionen forpligtet sig til at foreslå, fra hvilke datoer driften skal være indstillet. I 2018 udløber en undtagelse for anlæg, der forbrænder antracitkul (Der Forenede Kongerige og Spanien).
En anden succes for Parlamentet var direktivet om nationale emissionslofter, der opstiller 2020 som måldato for, hvornår det langsigtede mål skal være nået. Ifølge dette langsigtede mål må de kritiske lofter ikke overskrides, og befolkningerne skal beskyttes mod sundhedsrisici fra luftforurening. 2010 er den mellemliggende måldato for, at medlemsstaterne skal have opfyldt de bindende grænser, der er opstillet for hver enkelt stat. På sigt er målet bl.a. en 50% reduktion af de områder, hvor syreforureningen når et kritisk niveau, og en reduktion med to tredjedele af de ozonkoncentrationer ved jordoverfladen, hvor de kritiske grænser for menneskers sundhed overskrides.
Et yderligere punkt i EP's favør er bestemmelsen om, at Kommissionen i 2010 skal evaluere, hvilke fremskridt der er gjort med at gennemføre de konkrete mål for EU som helhed, og at den om nødvendigt skal foreslå nye foranstaltninger. Parlamentet opnåede også, at Kommissionen skal undersøge forureningen fra fly- og skibstrafik og foreslå, hvordan den kan mindskes.
|
