|
For nylig har EU vedtaget to vigtige direktiver om tobak, nemlig et direktiv om ingredienser og mærkning og et andet direktiv om reklame og sponsorering. Europa-Parlamentet foretog en række ændringer i direktivet om mærkning og interesserede sig navnlig for, hvilken størrelse og udformning cigaretpakkernes rygeadvarsler skulle have. Til gengæld støttede Parlamentet konsekvent direktivet om tobaksreklamer. Der er foregået en intens lobbyvirksomhed omkring begge retsakter, og for reklamedirektivets vedkommende er slaget ikke vundet: det bliver EF-Domstolen, der får det sidste ord.
I EU dør der hvert år ca. 500.000 mennesker på grund af rygning, og 80% af de nye rygere er under 18 år - derfor er der bred opbakning bag EU-regler, som bekæmper tobaksrygning. EU har imidlertid begrænsede muligheder for at lovgive på sundhedsområdet, der først og fremmest sorterer under medlemsstaterne. Dog kan man benytte lovgivningen om det indre marked til at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af tobaksrygning, fordi EU-regler, der har til formål at fjerne handelshindringer, også skal tage højde for sundhedsspørgsmål.
Så længe EU-medlemsstaterne har forskellige nationale regler om cigaretingredienser eller tobaksreklamer, kan en medlemsstat for eksempel forbyde import fra en anden stat af cigaretter eller blade, der indeholder tobaksreklamer. Selv om et sådant forbud er lovligt, er der tale om en handelshindring. Hvis disse produkter skal kunne sælges frit overalt i EU, er der brug for fælles EU-regler. Disse regler skal imidlertid være formuleret på en sådan måde, at man også fremmer folkesundheden.
Direktivet om ingredienser og mærkning
I 1999 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om harmonisering af EU-medlemsstaternes lovgivning om grænseværdier for tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, rygeadvarsler på tobaksvarepakker, anvendelsen af andre ingredienser end tobak og præsentationen af tobaksvarer. De mange indbyrdes forskellige nationale regler blev betragtet som en hæmsko for EU's indre marked, og derfor var hovedformålet at opstille fælles EU-standarder. De nye regler skulle imidlertid også beskytte folkesundheden, og det var begrundelsen for at foreslå strenge EU-grænseværdier. Forslaget opererede også med standardadvarsler og produktinformation for at sikre forbrugerne en fyldestgørende orientering om sundhedsfaren ved tobaksvarer.
Grænseværdier for tjære og nikotin
Ifølge dette direktiv blev der indført grænseværdier for maksimalt indhold af tjære (10 mg), nikotin (1 mg) og kulilte (10 mg) pr. 1. januar 2004 for cigaretter, der fremstilles og sælges i EU. Grækenland har fået forlænget fristen for at indføre en grænseværdi for tjæreindholdet til den 1. januar 2007. Cigaretter, der fremstilles i EU til eksport til tredjelande, vil være omfattet af de samme lofter efter en overgangsperiode (indtil den 1. januar 2007), således at EU-producenterne får tid til at ændre deres produktspecifikationer.
Fra den 30. september 2003 er det forbudt at benytte betegnelser som "lavt tjæreindhold", "light", "ultra-light" og "mild" samt nye handelsnavne og design, der antyder, at den pågældende tobaksvare er mindre skadelig end andre varer.
Rygeadvarsler - jo større, jo bedre
Fra den 30. september 2003 skal cigaretpakker desuden være forsynet med store rygeadvarsler. Takket være EP-medlemmernes vedholdende indsats er disse advarsler nu langt større end i Kommissionens oprindelige forslag, ligesom de kan være formuleret mere hårdtslående.
30 % af forsiden af hver pakke, der sælges i EU, er dækket af en obligatorisk generel rygeadvarsel, enten "Rygning dræber/Rygning kan dræbe" eller "Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser". Den sidste advarsel blev tilføjet, fordi Europa-Parlamentet insisterede på, at det blev understreget, at passiv rygning er farlig. 40 % af bagsiden af hver pakke skal være dækket af en obligatorisk supplerende advarsel, som medlemsstaterne kan udvælge fra den aftalte liste med fjorten budskaber, der er opstillet i direktivet. For eksempel: "Hvis du er gravid, skader rygning dit barns sundhed", "Rygning er stærkt vanedannende: lad være med at begynde" og "Rygning kan medføre en langsom og smertefuld død".
I medlemsstater, der har to eller tre officielle sprog, vil den generelle og den supplerende advarsel optage et større samlet overfladeareal.
Takket være pression fra Parlamentets side får medlemsstaterne desuden fra den 1. oktober 2004 mulighed for at bruge farvefotografier eller andre illustrationer for at vise de sundhedsmæssige følger af rygning sammen med de supplerende advarsler på cigaretpakkerne. Sådanne billeder har haft en meget effektiv chokvirkning i lande som Canada og Brasilien. Disse advarsler kan også omfatte telefonnumre og e-mail- eller webadresser, hvor rygere kan få oplysninger om tobaksafvænning. Selv om medlemsstaterne ikke er forpligtede til at benytte billedadvarsler, er det ikke tilladt at blokere for importen af cigaretter fra EU-medlemsstater, der bruger sådanne advarsler.
Bedre produktinformation til forbrugerne
Der tilsættes hundredvis af ingredienser ud over tobak ved fremstillingen af mange tobaksvarer, og disse ingredienser kan have en vanedannende virkning. Fra den 31. december 2002 skal tobaksfirmaerne hvert år indgive en liste over alle ingredienser i deres produkter, ligesom de skal oplyse, hvilke mængder der er tilsat og hvorfor. EP-medlemmerne forlangte, at de nationale myndigheder skulle offentliggøre disse oplysninger. Kommissionen skal desuden senest den 31. december 2004 udarbejde en fælles EU-liste over tilladte ingredienser i tobaksvarer.
Direktivet om reklame og sponsorering
EU indførte et forbud mod tobaksreklamer i fjernsynet allerede i 1991. Derefter vedtog EU et direktiv om tobaksreklamer i andre medier og om tobakssponsorering i 1998, men den tyske regering indbragte direktivet for EF-Domstolen med den begrundelse, at EU havde overskredet sine beføjelser. EF-Domstolen gav Tyskland medhold og annullerede direktivet, fordi visse af de planlagte reklameforbud - for plakater, parasoller, askebægre og i biografer - ikke ville have nogen indvirkning på det indre marked, men udelukkende en lokal effekt. Dommerne tilføjede imidlertid, at det var acceptabelt at bruge lovgivningen om det indre marked til at forbyde tobaksreklamer.
Kommissionen præsenterede derfor et nyt direktivforslag i 2001, hvor man omhyggeligt havde bestræbt sig på at undgå de problemer, der opstod med det første forslag, ved at gå målrettet efter reklame og sponsorering med "virkninger på tværs af grænserne".
Det nye direktiv indeholder et forbud mod tobaksreklamer i de trykte medier, i radioen og på internettet. Dog gælder der en undtagelse for publikationer, som henvender sig direkte til tobaksbranchen. Direktivet indeholder også et forbud mod sponsorering af radioprogrammer og arrangementer med virkninger på tværs af grænserne som f.eks. Formel 1-løb samt mod gratis uddeling af tobaksvarer ved sådanne arrangementer. Indirekte reklame, f.eks. på tøj, er derimod ikke forbudt. Medlemsstaterne kan imidlertid selv vælge at indføre endnu strengere regler for at bekæmpe tobaksrygning.
Parlamentet vedtog dette direktiv med stort flertal, og det skal være gennemført i national lovgivning i juli 2005. Den tyske regering meddelte imidlertid i september 2003, at også de nye regler vil blive indbragt for EF-Domstolen.
Flere anti-rygeforanstaltninger på vej
Kommissionen overvejer flere andre initiativer. I øjeblikket modtager tobaksdyrkerne tilskud fra EU-budgettet i størrelsesordenen 1 mia. euro, men dette tilskud vil muligvis falde bort, således at midlerne kan blive kanaliseret over i indkomststøtte til landbruget og i regionalstøtte. Det diskuteres, om der skal indføres et forbud mod rygning på offentlige steder, bl.a. barer, for at beskytte de ansatte mod passiv rygning og arbejdsgiverne mod sagsanlæg. Sidst, men ikke mindst, har Kommissionens eget personale fået forbud mod at ryge på kontoret fra maj 2004.
|
