Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
Telekommunikation
Internet
Copyright / informationssamfundet
TVog filmindustrien
Energiliberalisering
Vedvarende energi
Forskning
(6. Rammeprogram)
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE

> Single Market


Europa skal fortsat ligge i førerfeltet i internet-boomet

De sidste få års eksplosion i brugen af internettet har fået EU til at vedtage en bred vifte af lovgivning i et forsøg på at øge fordelene ved den ny teknologi og samtidig beskytte borgerne og erhvervslivet mod uønskede konsekvenser. Europa-Parlamentet har været aktivt med til at få denne lovgivning på plads, ikke mindst ved indførelsen af et nyt .eu-topdomæne og bekæmpelse af spam, styrkelse af databeskyttelsen og forhøjelse af budgettet for et program, der skal forbedre netsikkerheden.

Siden internet-adresser blev indført, har topdomæner (TLD) været baseret på bogstavkombinationer som .int, .com, .net og .org. Omkring 20 mio. adresser er registreret under disse forkortelser, men i de seneste år har man ønsket et .eu-domænenavn for at fremme den europæiske identitet og afspejle EU's eksistens som et juridisk fænomen. Med en ny EU-forordning indføres der nu et sådant domæne, så EU-baseret erhvervsliv og EU-borgere kan benytte det til deres websteder og e-mail-adresser, hvis de ønsker det. Det nye domæne erstatter ikke eksisterende domæner som .fr, .de, .da og .co.uk, men tilbydes som et alternativ. Med tiden vil .eu-domænet dog nok blive lige så udbredt som .com og .org.

Ifølge forordningen om .eu-topdomænet skal en topdomæneadministrator forvalte domænet. Der er siden valgt en organisation til at udføre denne opgave: European Domain Name Registry (EURID), der er et uafhængigt almennyttigt organ. EURID akkrediterer de virksomheder, der kan foretage registreringerne. Enhver person med bopæl i EU eller enhver virksomhed eller organisation baseret i EU har ret til at få registreret .eu-domænenavne. Det bliver muligt at få registreret domænenavne fra anden halvdel af 2004, men det vil ske gradvis, for at indehavere af ældre rettigheder får mulighed for at blive registreret først. Europa-Kommissionen skal opstille regler for at forhindre, at der spekuleres i registreringer, eller at de misbruges, og den skal også udforme regler om intellektuel ejendomsret og sproglige spørgsmål.

Parlamentets hovedbidrag til denne lovgivning var at få fastsat mere detaljeret, hvordan denne topdomæneadministrator skulle være organiseret for at sikre, at opgaverne blev udført redeligt, gennemskueligt og uafhængigt. Parlamentet insisterede også på, at topdomæneadminisitratoren skulle fungere som forligs- og voldgiftsinstans for tvister, og at dette enten skulle være gratis eller blot omkostningsdækkende. Endelig blev det efter pres fra EP-medlemmerne bestemt, at online-virksomheder registreret under .eu-domænet efterhånden skal følge en adfærdskodeks og en ordning om udenretslig bilæggelse af tvister, så forbrugerne får tillid til det nye .eu-domæne.

Stop spam og gør internet-handel lettere

Parlamentet fik også indflydelse på direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation.

Med hensyn til databeskyttelse fik EP-medlemmerne gennemført, at medlemsstaterne kun kan indskrænke rækkevidden af bestemmelser om databeskyttelse for at efterforske straffesager eller beskytte den nationale eller offentlige sikkerhed, hvis indskrænkningen er "nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund". Direktivet giver desuden medlemsstaterne mulighed for at lagre data, men kun i et begrænset tidsrum, og hvis de gør det, skal deres lovgivning være i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Spam-problemet delte oprindelig meningerne i Parlamentet: Hvordan skulle man bekæmpe direkte markedsføring i form af elektroniske meddelelser, modtageren ikke havde bedt om (bl.a. e-mail-spam, junk fax og automatiske opkaldsmaskiner)? Nogle EP-medlemmer hældede til et tilvalgssystem ("opt-in"), hvor kunderne skulle give deres tilladelse, før virksomheder eller organisationer kunne sende dem sådanne meddelelser. Andre foretrak et fravalgssystem ("opt-out"), der gjorde det muligt at sende sådanne meddelelser, uden at kunderne først havde bedt om det, men de skulle herefter have ret til at kræve, at de blev fjernet fra adresselisten. Atter andre mente, at man skulle overlade det hele til de enkelte medlemsstater.

Efter intense forhandlinger bakkede EP-medlemmerne til sidst bredt op om et "opt-in"-system for alle disse former for elektroniske meddelelser. De tilføjede dog en bestemmelse om, at hvis en virksomhed eller en person får elektroniske adresseoplysninger fra deres kunder, når de sælger et produkt, kan de benytte disse oplysninger til direkte markedsføring af deres egne tilsvarende produkter, men kun hvis de klart oplyser kunderne om, at de kan modsætte sig dette let og gebyrfrit.

Et særskilt direktiv skal fjerne hindringerne for elektronisk handel i EU og opstiller standarder for internet-handel. Ved forhandlingerne om dette direktiv insisterede EP-medlemmerne på, at medlemsstaterne skulle sørge for, at tjenesteydere, der fremsender uopfordret kommerciel kommunikation, regelmæssigt konsulterer de "opt-out"-registre, der findes i hver enkelt medlemsstat.

Netsikkerheden skal forbedres

Spam-mail og hacking er de dyreste problemer, internet-brugerne står over for i dag - rent bortset fra irritation og besvær. Virksomheder og organisationer kan blive ødelagt af elektronisk spionage, eller hvis deres net bliver inficeret af virus. For at afhjælpe dette har EU etableret Modinis-programmet, der skal overvåge eEurope 2005-handlingsplanen, der er en del af Lissabon-strategien. Programmet løber fra 2003 til 2005 og skal hjælpe med at formidle god praksis inden for informationsteknologi blandt medlemsstaterne, analysere de økonomiske og sociale følger af informationssamfundet og forbedre net- og informationssikkerhed.

Parlamentet støttede oprindelig Kommissionens forslag om et budget på 25 mio. euro til dette program, men Rådet ville beskære det til 20 mio. EP-medlemmerne accepterede herefter et kompromis på 21 mio. euro, der skulle gøre det muligt at nå programmets mål.



  
Ordførere:
  
Implementering af topdomænet .eu: Colette Flesch (ELDR, L)
Flerårigt program for overvågning af eEurope (MODINIS): Imelda Mary Read (PES, UK)
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor: Marco Cappato (IND ,I)
Retlige aspekter af informationssamfundstjenester: Ana Palacio Vallelersundi (EPP-ED, E) - ikke længere medlem af Europa-Parlamentet
  
EUT - vedtagne retsakter:
  
Implementering af topdomænet .eu
Flerårigt program for overvågning af eEurope (MODINIS)
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
Retlige aspekter af informationssamfundstjenester

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004