En digital dagsorden for Europa
Dette faktablad beskriver, hvordan EU's digitale dagsorden har udviklet sig, og hvordan EU siden 2024 har flyttet fokus fra dagsorden til gennemførelse ved at indføre retlige rammer såsom forordningen om kunstig intelligens. Her forklares det også, hvordan EU's nye regler om platforme, data, digital identitet, kunstig intelligens og cybersikkerhed bidrager til sikre digitale rum, fair konkurrence og digital suverænitet i overensstemmelse med den grønne omstilling.
Retsgrundlag
Selv om traktaterne ikke indeholder specifikke bestemmelser om informations- og kommunikationsteknologi (IKT), kan EU på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tage affære inden for forskellige politikområder, f.eks. industri, konkurrence, handel, transeuropæiske net, forskning, energi, etableringen af det indre marked, den frie bevægelighed for varer, bevægeligheden for personer og tjenesteydelser, uddannelse og kultur.
Mål
Gennem sin digitale dagsorden sigter EU mod at muliggøre en menneskecentreret, sikker og bæredygtig digital omstilling. Den digitale dagsorden har udgangspunkt i strategien for det digitale indre marked og det digitale kompas 2030 og fremmer pålidelige datastrømme, interoperabel digital identitet, retfærdige onlineplatformsmarkeder, ansvarlig kunstig intelligens og stærk cybersikkerhed. I politikprogrammet for det digitale årti omdannes disse mål til målsætninger for færdigheder, infrastruktur, digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester.
Resultater
A. Den første digitale dagsorden for Europa: 2010-2020
Den første digitale dagsorden havde fokus på at skabe bedre konnektivitet, reducere omkostninger og styrke forbrugerbeskyttelsen. Blandt de vigtigste resultater kan nævnes:
- afskaffelsen af roamingtakster ("roaming til hjemmetakst")
- en forøgelse af bredbåndsadgangen
- indførelsen af centrale databeskyttelsesregler, navnlig den generelle forordning om databeskyttelse.
- Færdigheder: Mindst 80 % af alle voksne bør have grundlæggende digitale færdigheder, og der bør være 20 millioner IKT-specialister ansat i EU og et øget antal kvinder i sådanne job.
- Virksomheder: 75 % af virksomhederne bør anvende cloud computing-tjenester, big data og kunstig intelligens, over 90 % af de små og mellemstore virksomheder i EU bør som minimum have et grundlæggende niveau af digital intensitet, og antallet af "enhjørninger" (nyetablerede virksomheder med en høj værdi) i EU bør fordobles.
- Infrastruktur: Alle husholdninger i EU bør have adgang til internet med gigabithastighed, og alle befolkede områder bør have 5G-dækning, EU bør producere 20 % af verdens halvledere, 10 000 meget sikre klimaneutrale edgecomputere bør være i anvendelse i EU, og Europa bør få sin første kvantecomputer.
- Offentlige tjenester: Alle centrale offentlige tjenester bør være tilgængelige online, alle EU-borgere bør have adgang til deres e-patientjournaler, og 80 % af borgerne bør anvende en elektronisk ID-løsning.
- databeskyttelsesforordningen (forordning (EU) 2016/679)
- direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (direktiv (EU) 2016/680)
- forordningen om europæisk datastyring (forordning (EU) 2022/868) om tilgængelighed af og tillid til data
- den europæiske dataforordning (forordning (EU) 2023/2854) om fair adgang og brugerrettigheder, samtidig med at beskyttelsen af personoplysninger sikres.
- sikkerhedsforanstaltninger for anvendelse af kunstig intelligens til almen brug
- begrænsninger i retshåndhævende myndigheders brug af systemer til biometrisk identifikation
- forbud mod social bedømmelse og anvendelse af kunstig intelligens til at manipulere eller udnytte brugernes sårbarheder
- forbrugernes ret til at indgive klager og modtage meningsfulde forklaringer.
- øge investeringerne i cyberforsvar
- styrke samarbejdet mellem de militære og civile cybersektorer
- sikre en effektiv cyberkrisestyring
- styrke EU's position inden for kritisk cyberteknologi.
- I en beslutning om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem (den 12. marts 2019) opfordrede Parlamentet indtrængende Kommissionen til at udvide NIS-direktivets anvendelsesområde og tage fat på de trusler, der knytter sig til digitaliseringen. Det efterlyste i samme ombæring en tilpasning til en styrket EU-cybersikkerhedspolitik og en større rolle til EU's Agentur for Cybersikkerhed.
- I tre beslutninger om kunstig intelligens, der kom ind på etiske aspekter af kunstig intelligens, en ordning for civilretligt ansvar for kunstig intelligens og intellektuelle ejendomsrettigheder til udvikling af kunstig intelligens (den 20. oktober 2020), efterlyste Parlamentet en etisk baseret EU-retlig ramme for kunstig intelligens.
- I en beslutning om forordningen om digitale tjenester med henblik på at fremme det digitale indre marked foreslog Parlamentet, at lovgivningspakken burde styrke det indre marked, garantere forbrugerbeskyttelse, sikre ligebehandling af ulovlige handlinger, uanset om de finder sted offline eller online, opretholde gennemsigtighed, respektere rettigheder og omfatte enheder uden for EU, der påvirker EU's forbrugere. Parlamentet efterlyste også større retfærdighed, åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med moderation af indhold på digitale tjenester. Beslutningen byggede på forskning, en workshop om regler for e-handel, der er tilpasset til den digitale tidsalder, og en række studier om digitale tjenester med fokus på e-handel og kunstig intelligens, som var bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Tilpasningen af forslagene til forordningerne om digitale tjenester og om digitale markeder til Parlamentets beslutning viser, at Parlamentet kan påvirke den lovgivningsmæssige dagsorden, selv uden en direkte lovgivningsinitiativret.
- I en beslutning om Europas digitale fremtid i støbeskeen (den 20. maj 2021) opfordrede Parlamentet til at fjerne enhver hindring mod et velfungerende digitalt indre marked og til at forbedre anvendelsen af kunstig intelligens for de europæiske forbrugere.
- I en beslutning om afhængighedsskabende design af onlinetjenester og forbrugerbeskyttelse i EU's indre marked (den 12. december 2023) opfordrede Parlamentet til at forbyde afhængighedsskabende funktioner i udformningen af onlinetjenester, f.eks. endeløs scrolling og automatisk afspilning. Nogle af Parlamentets medlemmer ønskede også at få indført en digital "ret til ikke at blive forstyrret" sammen med en liste over god designpraksis.
- Den 13. december 2023 understregede parlamentsmedlemmerne behovet for at revurdere EU's regler om geoblokering for at fjerne eventuelle resterende barrierer og udnytte det indre markeds potentiale til fulde.
- Som led i handlingsplanen for europæisk demokrati udsendte Parlamentet den 13. marts 2024 en beslutning, hvori det godkendte den foreslåede lov om mediefrihed og -pluralisme (den europæiske forordning om mediefrihed), som øger beskyttelsen af mediernes uafhængighed, og godkendte en lov om gennemsigtighed i demokratiske processer (forordning (EU) 2024/900), der regulerer politisk reklame.
Den fremmede også digital vækst gennem støtte til forbedring af færdigheder, digitalisering af industrien og offentlige tjenester samt indførelsen af regler om geoblokering og grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester.
For at støtte en datadreven økonomi vedtog EU foranstaltninger vedrørende fri udveksling af andre data end personoplysninger, cybersikkerhed og åbne data og styrkede den tilsynsmæssige koordinering gennem Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation.
B. Den anden digitale dagsorden for Europa: det digitale kompas 2030
Den anden digitale dagsorden tager fat på de ændringer, som de digitale teknologier fører med sig, og på digitale tjenesters og digitale markeders afgørende rolle, samtidig med at der lægges vægt på EU's teknologiske og geopolitiske mål. Kommissionen skitserede i sine meddelelser om Europas digitale fremtid i støbeskeen og om politikprogrammet for Europas digitale årti en række tiltag, der skal bidrage til sikre digitale tjenester og markeder. Prioriteterne var kvantecomputing, blockchainstrategier, kunstig intelligens, halvledere (forordningen om europæiske mikrochips), digital suverænitet, horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer (forordning (EU) 2019/1020, ændret ved forordning (EU) 2024/2847), 5G- og 6G-net, europæiske dataområder og globale teknologiske standarder.
I marts 2021 indførte EU et digitalt kompas, som fastsætter fire mål for 2030.
Programmet for et digitalt Europa blev oprettet ved forordning (EU) 2021/694. Det er et EU-initiativ, hvorigennem der afsættes 7,5 mia. EUR (2021-2027) til projekter vedrørende digital teknologi på områder såsom supercomputing, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avancerede digitale færdigheder og integration af digital teknologi med støtte fra digitale innovationsknudepunkter.
Politikprogrammet for det digitale årti 2030 fastsætter retligt bindende mål, som har været i kraft siden september 2022 og omdanner det digitale kompas fra en strategi til et gennemførelsesværktøj med årlig rapportering og mekanismer til samarbejde mellem medlemsstaterne.
1. Data
Datadeling er afgørende for Europas digitale ambitioner. EU fremmer datadreven innovation, men forsøger også at bevare en balance mellem denne innovation og privatlivets fred, tryghed, etiske aspekter og sikkerhed, samtidig med at man holder øje med anvendelsen og delingen af andre data end personoplysninger i forbindelse med ny teknologi og nye forretningsmodeller.
Den europæiske datastrategi introducerede idéen om at etablere fælles europæiske dataområder inden for ni sektorer for at sikre, at flere data bliver tilgængelige til brug i økonomien og samfundet, samtidig med at virksomheder og enkeltpersoner får større kontrol over de data, som de genererer. EU's lovgivningsmæssige ramme for data omfatter:
2. Kunstig intelligens
Hvidbogen om kunstig intelligens fra februar 2020 satte fokus på den centrale rolle, som kunstig intelligens spiller i det moderne samfund, og foregreb de samfundsmæssige og økonomiske fordele, den ventes at give i de forskellige sektorer. Parlamentet vedtog forordningen om kunstig intelligens i marts 2024. Blandt de vigtigste bestemmelser kan nævnes:
Forordningen om kunstig intelligens har været i kraft siden den 1. august 2024 med trinvis anvendelse over 36 måneder, og et Europæisk Kontor for Kunstig Intelligens koordinerer håndhævelsen på EU-plan.
I september 2022 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om AI-ansvar, som skulle sikre lige beskyttelse for dem, der lider skade som følge af kunstig intelligens. Siden da er forslaget imidlertid blevet trukket tilbage. Desuden er der kommet et nyt direktiv om produktansvar (direktiv (EU) 2024/2853), som omfatter digitale produkter såsom kunstig intelligens.
3. Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder
En hjørnesten i den digitale strategi er etableringen af et digitalt indre marked, som er mere sikkert og åbent, og som sikrer brugernes rettigheder og fair konkurrence for virksomheder. Dette understøttes af to lovgivningsmæssige søjler: forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder, som moderniserer EU's regler for digitale tjenester. De to forordninger, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i 2022 og har været i kraft siden maj 2023, sikrer et samlet regelsæt for hele EU. Forordningen om digitale tjenester fastsætter ansvarsområder for formidlingstjenester, navnlig onlineplatforme. Store onlineplatforme skal følge særlige retningslinjer på grund af de risici, som de fører med sig med hensyn til udbredelse af ulovligt og skadeligt indhold. Forordningen om digitale markeder fastsætter regler for virksomheder med status som såkaldte gatekeepere og er rettet mod de virksomheder, der har størst tilbøjelighed til at anvende urimelig praksis. Dette omfatter tjenester såsom onlineformidling, sociale netværk og cloudcomputing. Med udgangspunkt i forordningen om digitale tjenester foreslog Kommissionen en forordning for at strømline indsamlingen og videregivelsen af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering. Forordningen om digitale tjenester har fundet fuld anvendelse siden den 17. februar 2024. Håndhævelsen af forordningen om digitale markeder blev intensiveret i 2025, hvor der for første gang blev uddelt bøder til gatekeepere, og håndhævelse og overvågning er nu et centralt fokus i Kommissionens arbejde.
4. Digital forvaltning, digital identitet og den digitale euro
Den digitale dagsorden understreger værdien af e-forvaltningstjenester og samarbejde på tværs af landegrænser i den offentlige sektor. Efter et kommissionsforslag om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (november 2022) vedtog Rådet i marts 2024 forordningen om et interoperabelt Europa (forordning (EU) 2024/903) for at styrke de offentlige tjenester i EU. Med forordningen etableres et Råd for et Interoperabelt Europa bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, Kommissionen og andre EU-organer.
Opbygning af tillid online er afgørende for samfundsmæssig udvikling og økonomisk vækst. Forordningen om elektronisk identifikation (forordning (EU) nr. 910/2014) udstikker en ramme for sikre digitale interaktioner mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Som et skridt hen imod disse mål vedtog Parlamentet i februar 2024 en europæisk ramme for digital identitet (forordning (EU) 2024/1183, eIDAS 2.0), der skal sikre, at mindst 80 % af EU's borgere senest i 2030 kan få adgang til væsentlige offentlige tjenester på sikker vis med en digital identitet. eIDAS 2.0-forordningen trådte i kraft den 20. maj 2024, og medlemsstaterne er i gang med at forberede indførelsen af den europæiske digitale identitetstegnebog.
5. Cybersikkerhed
Som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine fremlagde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 10. november 2022 en EU-cyberforsvarspolitik samt en handlingsplan for militær mobilitet 2.0, som har til formål at:
Dette styrker den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base, hvormed der sigtes mod at skabe en integreret fælleseuropæisk forsvarsindustri. I december 2022 erstattede direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) sin forgænger og udvidede anvendelsesområdet til at omfatte flere sektorer og enheder. Fristen for gennemførelsen af NIS 2-direktivet i national ret var den 17. oktober 2024 med opfølgende traktatbrudssager i tilfælde af forsinkelser. Forordningen om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer (forordningen om cyberrobusthed) trådte i kraft den 10. december 2024 med centrale forpligtelser, som skal være opfyldt senest i december 2027. I april 2024 vedtog Parlamentet forordningen om cybersolidaritet, som skal styrke solidariteten på EU-niveau og give bedre forudsætninger for at opdage og reagere på cybertrusler og -hændelser. Parlamentet og Rådet nåede også til enighed om en ændring af forordningen om cybersikkerhed.
6. Medier og demokrati
I december 2020 udsendte Kommissionen en meddelelse med en handlingsplan til støtte for genopretningen og transformeringen af Europas mediesektor. Den understregede behovet for øget national støtte gennem godkendte planer for genopretning efter covid-19-krisen og satte fokus på globale onlineplatformes forstyrrende indvirkning på medier, navnlig deres dominans på data- og reklamemarkederne. Handlingsplanen for europæisk demokrati supplerer denne medieplan og fokuserer på at styrke sektorens digitale tilpasning, mediefriheden og -pluralismen og kampen mod desinformation. Den berører også nedgangen i mediefriheden som følge af de stadig større trusler mod journalister. Forordningen om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (den europæiske forordning om mediefrihed), der blev vedtaget i marts 2024, garanterer redaktionel uafhængighed og mediepluralisme og beskytter journalister mod overvågning.
7. Uddannelse og færdigheder
Ud over lovgivning fremmer EU digital uddannelse. Handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 hjælper medlemsstaterne med at tilpasse deres uddannelsessystemer til den digitale tidsalder. Planen har som prioritet at skabe et solidt økosystem for digital uddannelse og forbedre færdigheder med henblik på den digitale omstilling.
8. Arbejdsvilkår for platformsarbejde
Direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (direktivet om platformsarbejde) blev vedtaget i oktober 2024. Direktivet præciserer kriterierne for beskæftigelsesstatus og regulerer algoritmisk styring.
9. Digital infrastruktur
Den 21. februar 2024 fremlagde Kommissionen nye initiativer til digital infrastruktur i Europa for at sætte gang i drøftelser om konkrete forslag, der kan fremme innovation, sikkerhed og modstandsdygtighed ved digital infrastruktur.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har vedtaget en række beslutninger vedrørende den digitale dagsorden.
Som medlovgiver for forordningerne om digitale tjenester, digitale markeder og kunstig intelligens overvåger Parlamentet gennemførelsen af NIS 2-direktivet og forordningen om cyberrobusthed gennem sit udvalgsarbejde, sine rapporteringskrav og sin opfølgning af Kommissionens håndhævelse.
I Kommissionens digitale omnibuspakke om kunstig intelligens (november 2025) foreslås målrettede ændringer af forordningen om kunstig intelligens og luftfartsreglerne for at tackle gennemførelsesudfordringer og mindske den reguleringsmæssige byrde. Den er en del af en bredere digital pakke, der har til formål at forenkle EU's lovgivning på det digitale område og støtte virksomhedsinnovation.
Et studie fra februar 2026 bestilt af IMCO fremhæver vigtige udfordringer, herunder retssikkerhed, håndhævelseskapacitet og indvirkning på de grundlæggende rettigheder, og skelner mellem forenkling og mere væsentlige ændringer af sikkerhedsforanstaltninger.
I Parlamentet er det IMCO og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), der i fællesskab tager sig af arbejdet med den digitale omnibus. Efter Parlamentets og Rådets vedtagelse af holdninger i marts 2026 er der indledt trepartsforhandlinger, hvor fokus er på forenkling, samtidig med at grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger bevares.
Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Økonomi og Vækst. Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstederne for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Maxim Hauk