En digital dagsorden for Europa

Dette faktablad beskriver, hvordan EU's digitale dagsorden har udviklet sig, og hvordan EU siden 2024 har flyttet fokus fra dagsorden til gennemførelse ved at indføre retlige rammer såsom forordningen om kunstig intelligens. Her forklares det også, hvordan EU's nye regler om platforme, data, digital identitet, kunstig intelligens og cybersikkerhed bidrager til sikre digitale rum, fair konkurrence og digital suverænitet i overensstemmelse med den grønne omstilling.

Retsgrundlag

Selv om traktaterne ikke indeholder specifikke bestemmelser om informations- og kommunikationsteknologi (IKT), kan EU på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tage affære inden for forskellige politikområder, f.eks. industri, konkurrence, handel, transeuropæiske net, forskning, energi, etableringen af det indre marked, den frie bevægelighed for varer, bevægeligheden for personer og tjenesteydelser, uddannelse og kultur.

Mål

Gennem sin digitale dagsorden sigter EU mod at muliggøre en menneskecentreret, sikker og bæredygtig digital omstilling. Den digitale dagsorden har udgangspunkt i strategien for det digitale indre marked og det digitale kompas 2030 og fremmer pålidelige datastrømme, interoperabel digital identitet, retfærdige onlineplatformsmarkeder, ansvarlig kunstig intelligens og stærk cybersikkerhed. I politikprogrammet for det digitale årti omdannes disse mål til målsætninger for færdigheder, infrastruktur, digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester.

Resultater

A. Den første digitale dagsorden for Europa: 2010-2020

Den første digitale dagsorden havde fokus på at skabe bedre konnektivitet, reducere omkostninger og styrke forbrugerbeskyttelsen. Blandt de vigtigste resultater kan nævnes:

  • afskaffelsen af roamingtakster ("roaming til hjemmetakst")
  • en forøgelse af bredbåndsadgangen
  • indførelsen af centrale databeskyttelsesregler, navnlig den generelle forordning om databeskyttelse.
  • Den fremmede også digital vækst gennem støtte til forbedring af færdigheder, digitalisering af industrien og offentlige tjenester samt indførelsen af regler om geoblokering og grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester.

    For at støtte en datadreven økonomi vedtog EU foranstaltninger vedrørende fri udveksling af andre data end personoplysninger, cybersikkerhed og åbne data og styrkede den tilsynsmæssige koordinering gennem Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation.

    B. Den anden digitale dagsorden for Europa: det digitale kompas 2030

    Den anden digitale dagsorden tager fat på de ændringer, som de digitale teknologier fører med sig, og på digitale tjenesters og digitale markeders afgørende rolle, samtidig med at der lægges vægt på EU's teknologiske og geopolitiske mål. Kommissionen skitserede i sine meddelelser om Europas digitale fremtid i støbeskeen og om politikprogrammet for Europas digitale årti en række tiltag, der skal bidrage til sikre digitale tjenester og markeder. Prioriteterne var kvantecomputing, blockchainstrategier, kunstig intelligens, halvledere (forordningen om europæiske mikrochips), digital suverænitet, horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer (forordning (EU) 2019/1020, ændret ved forordning (EU) 2024/2847), 5G- og 6G-net, europæiske dataområder og globale teknologiske standarder.

    I marts 2021 indførte EU et digitalt kompas, som fastsætter fire mål for 2030.

    • Færdigheder: Mindst 80 % af alle voksne bør have grundlæggende digitale færdigheder, og der bør være 20 millioner IKT-specialister ansat i EU og et øget antal kvinder i sådanne job.
    • Virksomheder: 75 % af virksomhederne bør anvende cloud computing-tjenester, big data og kunstig intelligens, over 90 % af de små og mellemstore virksomheder i EU bør som minimum have et grundlæggende niveau af digital intensitet, og antallet af "enhjørninger" (nyetablerede virksomheder med en høj værdi) i EU bør fordobles.
    • Infrastruktur: Alle husholdninger i EU bør have adgang til internet med gigabithastighed, og alle befolkede områder bør have 5G-dækning, EU bør producere 20 % af verdens halvledere, 10 000 meget sikre klimaneutrale edgecomputere bør være i anvendelse i EU, og Europa bør få sin første kvantecomputer.
    • Offentlige tjenester: Alle centrale offentlige tjenester bør være tilgængelige online, alle EU-borgere bør have adgang til deres e-patientjournaler, og 80 % af borgerne bør anvende en elektronisk ID-løsning.
    • Programmet for et digitalt Europa blev oprettet ved forordning (EU) 2021/694. Det er et EU-initiativ, hvorigennem der afsættes 7,5 mia. EUR (2021-2027) til projekter vedrørende digital teknologi på områder såsom supercomputing, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avancerede digitale færdigheder og integration af digital teknologi med støtte fra digitale innovationsknudepunkter.

      Politikprogrammet for det digitale årti 2030 fastsætter retligt bindende mål, som har været i kraft siden september 2022 og omdanner det digitale kompas fra en strategi til et gennemførelsesværktøj med årlig rapportering og mekanismer til samarbejde mellem medlemsstaterne.

      1. Data

      Datadeling er afgørende for Europas digitale ambitioner. EU fremmer datadreven innovation, men forsøger også at bevare en balance mellem denne innovation og privatlivets fred, tryghed, etiske aspekter og sikkerhed, samtidig med at man holder øje med anvendelsen og delingen af andre data end personoplysninger i forbindelse med ny teknologi og nye forretningsmodeller.

      Den europæiske datastrategi introducerede idéen om at etablere fælles europæiske dataområder inden for ni sektorer for at sikre, at flere data bliver tilgængelige til brug i økonomien og samfundet, samtidig med at virksomheder og enkeltpersoner får større kontrol over de data, som de genererer. EU's lovgivningsmæssige ramme for data omfatter:

      • databeskyttelsesforordningen (forordning (EU) 2016/679)
      • direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (direktiv (EU) 2016/680)
      • forordningen om europæisk datastyring (forordning (EU) 2022/868) om tilgængelighed af og tillid til data
      • den europæiske dataforordning (forordning (EU) 2023/2854) om fair adgang og brugerrettigheder, samtidig med at beskyttelsen af personoplysninger sikres.
      • 2. Kunstig intelligens

        Hvidbogen om kunstig intelligens fra februar 2020 satte fokus på den centrale rolle, som kunstig intelligens spiller i det moderne samfund, og foregreb de samfundsmæssige og økonomiske fordele, den ventes at give i de forskellige sektorer. Parlamentet vedtog forordningen om kunstig intelligens i marts 2024. Blandt de vigtigste bestemmelser kan nævnes:

        • sikkerhedsforanstaltninger for anvendelse af kunstig intelligens til almen brug
        • begrænsninger i retshåndhævende myndigheders brug af systemer til biometrisk identifikation
        • forbud mod social bedømmelse og anvendelse af kunstig intelligens til at manipulere eller udnytte brugernes sårbarheder
        • forbrugernes ret til at indgive klager og modtage meningsfulde forklaringer.
        • Forordningen om kunstig intelligens har været i kraft siden den 1. august 2024 med trinvis anvendelse over 36 måneder, og et Europæisk Kontor for Kunstig Intelligens koordinerer håndhævelsen på EU-plan.

          I september 2022 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om AI-ansvar, som skulle sikre lige beskyttelse for dem, der lider skade som følge af kunstig intelligens. Siden da er forslaget imidlertid blevet trukket tilbage. Desuden er der kommet et nyt direktiv om produktansvar (direktiv (EU) 2024/2853), som omfatter digitale produkter såsom kunstig intelligens.

          3. Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder

          En hjørnesten i den digitale strategi er etableringen af et digitalt indre marked, som er mere sikkert og åbent, og som sikrer brugernes rettigheder og fair konkurrence for virksomheder. Dette understøttes af to lovgivningsmæssige søjler: forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder, som moderniserer EU's regler for digitale tjenester. De to forordninger, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i 2022 og har været i kraft siden maj 2023, sikrer et samlet regelsæt for hele EU. Forordningen om digitale tjenester fastsætter ansvarsområder for formidlingstjenester, navnlig onlineplatforme. Store onlineplatforme skal følge særlige retningslinjer på grund af de risici, som de fører med sig med hensyn til udbredelse af ulovligt og skadeligt indhold. Forordningen om digitale markeder fastsætter regler for virksomheder med status som såkaldte gatekeepere og er rettet mod de virksomheder, der har størst tilbøjelighed til at anvende urimelig praksis. Dette omfatter tjenester såsom onlineformidling, sociale netværk og cloudcomputing. Med udgangspunkt i forordningen om digitale tjenester foreslog Kommissionen en forordning for at strømline indsamlingen og videregivelsen af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering. Forordningen om digitale tjenester har fundet fuld anvendelse siden den 17. februar 2024. Håndhævelsen af forordningen om digitale markeder blev intensiveret i 2025, hvor der for første gang blev uddelt bøder til gatekeepere, og håndhævelse og overvågning er nu et centralt fokus i Kommissionens arbejde.

          4. Digital forvaltning, digital identitet og den digitale euro

          Den digitale dagsorden understreger værdien af e-forvaltningstjenester og samarbejde på tværs af landegrænser i den offentlige sektor. Efter et kommissionsforslag om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (november 2022) vedtog Rådet i marts 2024 forordningen om et interoperabelt Europa (forordning (EU) 2024/903) for at styrke de offentlige tjenester i EU. Med forordningen etableres et Råd for et Interoperabelt Europa bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, Kommissionen og andre EU-organer.

          Opbygning af tillid online er afgørende for samfundsmæssig udvikling og økonomisk vækst. Forordningen om elektronisk identifikation (forordning (EU) nr. 910/2014) udstikker en ramme for sikre digitale interaktioner mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Som et skridt hen imod disse mål vedtog Parlamentet i februar 2024 en europæisk ramme for digital identitet (forordning (EU) 2024/1183, eIDAS 2.0), der skal sikre, at mindst 80 % af EU's borgere senest i 2030 kan få adgang til væsentlige offentlige tjenester på sikker vis med en digital identitet. eIDAS 2.0-forordningen trådte i kraft den 20. maj 2024, og medlemsstaterne er i gang med at forberede indførelsen af den europæiske digitale identitetstegnebog.

          5. Cybersikkerhed

          Som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine fremlagde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 10. november 2022 en EU-cyberforsvarspolitik samt en handlingsplan for militær mobilitet 2.0, som har til formål at: