Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Sikkerhed og forsvar
Menneskerettigheder
Balkan
Aftaler med ikke-EU-lande
Udenrigshandel
Udviklingssamarbejde
EU-AVS
Landminer
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Udviklingsbistand: En EU-mærkesag

Den Europæiske Union og dens medlemsstater udgør tilsammen verdens største donor af udviklingsbistand og humanitær hjælp. Bekæmpelse af fattigdom er hovedmålet for den europæiske indsats. For at nå dette mål har EP’s medlemmer først og fremmest satset på forbedringer af undervisnings- og sundhedssystemerne. Aktiviteterne i den nu afsluttede valgperiode har været kendetegnet af en decentralisering af udviklingspolitikken for at bringe den tættere på lokalområderne og få større føling med indbyggernes behov. Parlamentet har på dette område både lovgivnings- og budgetmæssige beføjelser og har derfor afgørende indflydelse på politikkens udformning.

Omkring 800 millioner mennesker i verden, heriblandt 200 millioner børn, lider af kronisk fejlernæring, og 20% af verdens befolkning har under én dollar at leve for om dagen. Så godt som alle disse mennesker lever i udviklingslandene, og det samme gælder 90% af alle aids-ramte. EU har gennem de sidste 40 år aktivt arbejdet for at mindske forskellene mellem Nord og Syd. Der blev fra 60’erne og fremefter indgået aftaler med en lang række udviklingslande, inden politikken for udviklingssamarbejde med Maastricht-traktaten i 1992 blev en selvstændig politik. EU skal tage hensyn til udviklingspolitikkens mål i sine andre politikker og koordinere sin virksomhed med den indsats, der gøres af medlemsstaterne, tredjelande og internationale organisationer.

En decentral og mangesidet bistand

Udviklings- og samarbejdspolitikken er for tiden ved at blive omlagt med henblik på at bringe den tættere på de lokalområder og mennesker, der modtager støtte. Man vil fremover satse på at få et bredere udsnit af civilsamfundet i såvel modtagerlandene som EU-landene inddraget i udviklingsarbejdet. Således skal der kunne ydes direkte økonomisk EU-bistand til ikke blot offentlige myndigheder, men også brancheorganisationer, fagforeninger, skoler og kulturelle institutioner, kirker eller organisationer af oprindelige folk.

EP-medlemmerne mener, at decentraliseringen bl.a. skal komme de sociale bevægelser, der kæmper for demokratisering og menneskerettigheder, herunder sociale rettigheder, til gode. Også de ikke-statslige aktører skal tages med på råd, når Kommissionen udarbejder udviklingsstrategier. Støtten til ngo’er og respekten for menneskerettigheder er blandt de områder, Parlamentet år for år prioriterer i sine budgetforhandlinger med Ministerrådet. Udviklingssamarbejde bør ikke længere være et rent mellemstatsligt anliggende.

I øvrigt er donorlandenes generøsitet ikke altid helt uegennyttig. Faktisk anvendes hovedparten af den offentlige bistand til at indkøbe varer og tjenester hos donorlandene selv. Denne mere eller mindre direkte sammenkobling mellem ydelsen af bistand og undertegnelsen af kontrakter søges afskaffet via den såkaldte ”afbinding” af bistand. EP-medlemmerne har krævet, at al offentlig udviklingsbistand skal være afbundet i løbet af fem år.

Sundhed og uddannelse frem for alt

Blandt de mange emner, Parlamentet har beskæftiget sig med i den forgangne valgperiode, har sundhed og uddannelse indtaget en særstilling. Kampen mod de fattigdomsrelaterede sygdomme aids, tuberkulose og malaria er en prioritet på verdensplan. Aids-svøben har sat udviklingsarbejdet i Afrika flere år tilbage. EP-medlemmerne har derfor støttet etableringen af en verdensfond til bekæmpelse af disse sygdomme og har sørget for en væsentlig forhøjelse af Fællesskabets bidrag hertil. De har gentagne gange understreget, at en forbedret adgang til oplysning og pleje på en gang vil gøre det lettere at bekæmpe aids-epidemien og fattigdommen.

Efter MEP'ernes opfattelse vil reduktionen af fattigdommen ikke blive en realitet, før flest mulige mennesker får adgang til tilstrækkelige sundhedstjenester og til uddannelse. De har mange gange fremhævet nødvendigheden af grundskoleuddannelse og krævet, at man sætter alt ind på at nå Millennium-målene på dette område, dvs. at alle børn får en grundskoleuddannelse i 2015. På nuværende tidspunkt er 113 millioner børn uden skolegang, hvoraf det store flertal er piger, og 860 millioner indbyggere i udviklingslandene er analfabeter. Parlamentet ønsker, at 8% af Kommissionens udviklingsbudget skal gå til uddannelse, mod 4% i 2001. Dette dækker ikke kun almindelig skolegang, men også alfabetisering af voksne, især kvinder.

Den humanitære bistand: EU's udstillingsvindue?

ECHO, EU's Kontor for Humanitær Bistand, blev oprettet i 1992 og er siden blevet den største leverandør af humanitær bistand i verden og ydede eksempelvis i 1973 bistand til en værdi af over 600 millioner euro. Dette organ henhører under Kommissionen, men blev oprettet efter krav fra Europa-Parlamentet. ECHO vurderer et konkret behov for humanitær bistand og finansierer den indsats, der gøres af partnerorganisationer på stedet. Parlamentet insisterer hvert år i sin egenskab af budgetmyndighed på at forhøje bevillingerne til ECHO. Desuden søger det gennem sine beslutninger om ECHO's virksomhed at påvirke valget af prioriteringer, ligesom det fastholder princippet om den humanitære bistands neutralitet.

Et af de problemer, der ligger MEP'erne meget på sinde, er den manglende synlighed af ECHO's aktiviteter. De madrationer, der uddeles til børn i Afrika og andetsteds af ngo'er eller FN-organer, der kendes i den brede offentlighed, er i stort omfang finansieret med EU-midler og dermed betalt af de europæiske skatteborgere, selv om de som oftest ikke selv er klar over det.

EUROMED: Euro-Middelhavspartnerskabet "i marken"

Den såkaldte Barcelona-proces blev startet i slutningen af 1995 af EU og 12 lande i Middelhavsområdet: Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, de palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien og Tyrkiet. To af disse, Malta og Cypern, blev den 1. maj 2004 EU-medlemmer, medens Tyrkiet er kandidatland. I øvrigt meddelte Libyen i slutningen af februar 2004, at det var klar til at deltage i Barcelona-processen. Formålet med dette partnerskab er at styrke den politiske dialog og den økonomiske udvikling med henblik på at sikre freden og velstanden i området. Ligesom Cotonou-aftalen for AVS-landene (se temabladet om "EU-AVS") lægger Euro-Middelhavspartnerskabet vægt på civilsamfundets rolle. På sigt skal der indføres et frihandelsområde mellem alle deltagere. Partnerskabet har indtil nu udmøntet sig i en række associeringsaftaler mellem EU og de enkelte Middelhavslande. Meda-programmet er det finansielle instrument, der skal bidrage til at lette partnerlandenes økonomiske omstillingsproces. Dets budget for perioden 2000-2006 udgør 5,35 milliarder euro. Desuden kan der ydes lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

Dette partnerskab og dets udvikling har også berøring til Parlamentet via det såkaldte Euro-Middelhavsforum, der har deltagelse af såvel MEP'er som parlamentsmedlemmer fra alle EU-medlemsstater og Middelhavsstater. På ministerkonferencen i Napoli i december 2003 blev det vedtaget at gøre dette forum til en egentlig parlamentarisk forsamling, Den Parlamentariske Euro-Middelhavsforsamling (APEM), der holdt sit første møde i Athen den 22.-23. marts 2004. Denne ændring vil medføre en stærkere rolle for de 240 parlamentarikerne (heraf 45 MEP'er), som med jævne mellemrum vil få lejlighed til at udtale sig om samtlige de spørgsmål, der falder ind under Euro-Middelhavspartnerskabet.



  
Ordførere:
  
Udviklingssamarbejde: decentralt samarbejde, forlængelse til 31.12.2003: Maria Carrilho (PES, P)
Udviklingssamarbejde: decentralt samarbejde, 2004-2006: Jürgen Zimmerling (EPP-ED, D)
Udviklingspolitik: inddragelse af ikke-statslige aktører: Richard Howitt (PES, UK)
Udviklingspolitik: afbinding af bistand: Fernando Fernández Martín (EPP-ED, E)
Udviklingssamarbejde: demokrati, retsstat og menneskerettigheder: Fernando Fernández Martín (EPP-ED, E)
Bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme (hiv/aids, tuberkulose og malaria) i udviklingslandene: Anders Wijkman (EPP-ED, S)
Bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande: Ulla Margrethe Sandbæk (EDD, DK)
Primær undervisning i udviklingslande som led i den særlige samling under FN's Generalforsamling om børn i september 2001: Glenys Kinnock (PES, UK)
Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene - tekst vedtaget af Parlamentet: Margrietus van den Berg (PES, NL)
Humanitær bistand: evaluering af og fremtiden for Fællesskabets aktiviteter: Renzo Imbeni (PES, I)
Humanitær bistand og ECHO: årsrapporter for 2000 og 2001: Marie-Arlette Carlotti (PES, F)
  
Oversigt over lovgivningsprocedure:
  
Udviklingssamarbejde: decentralt samarbejde, forlængelse til 31.12.2003
Udviklingssamarbejde: decentralt samarbejde, 2004-2006
Udviklingspolitik: inddragelse af ikke-statslige aktører
Udviklingspolitik: afbinding af bistand
Udviklingssamarbejde: demokrati, retsstat og menneskerettigheder
Bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme (hiv/aids, tuberkulose og malaria) i udviklingslandene
Bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande
Primær undervisning i udviklingslande som led i den særlige samling under FN's Generalforsamling om børn i september 2001
Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene
Humanitær bistand: evaluering af og fremtiden for Fællesskabets aktiviteter
Humanitær bistand og ECHO: årsrapporter for 2000 og 2001
Beslutning om Euro-Middelhavskonferencen (Euromed)
  
EUT: vedtagne retsakter og tekster:
  
Udviklingssamarbejde: decentralt samarbejde, forlængelse til 31.12.2003
Udviklingssamarbejde: decentralt samarbejde, 2004-2006
Udviklingspolitik: inddragelse af ikke-statslige aktører - tekst vedtaget af Parlamentet
Udviklingspolitik: afbinding af bistand - tekst vedtaget af Parlamentet
Udviklingssamarbejde: demokrati, retsstat og menneskerettigheder - tekst vedtaget af Parlamentet
Bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme (hiv/aids, tuberkulose og malaria) i udviklingslandene
Bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande
Primær undervisning i udviklingslande som led i den særlige samling under FN's Generalforsamling om børn i september 2001 - tekst vedtaget af Parlamentet
Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene - tekst vedtaget af Parlamentet
Humanitær bistand: evaluering af og fremtiden for Fællesskabets aktiviteter - tekst vedtaget af Parlamentet
Humanitær bistand og ECHO: årsrapporter for 2000 og 2001 - tekst vedtaget af Parlamentet
Beslutning om Euro-Middelhavskonferencen (Euromed) - tekst vedtaget af Parlamentet

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004