Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Sikkerhed og forsvar
Menneskerettigheder
Balkan
Aftaler med ikke-EU-lande
Udenrigshandel
Udviklingssamarbejde
EU-AVS
Landminer
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


AVS-landene: et afbalanceret partnerskab

Da EØF så dagens lys i 1958, var flere af dets medlemsstater stadig kolonimagter. Efter afkoloniseringen var de fleste afrikanske lande stadig afhængige af deres særlig fordelagtige økonomiske forbindelser med Europa. Disse forbindelser kom efterhånden i mere faste rammer gennem en række aftaler med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Aftalerne er enestående i deres art og fornys med jævne mellemrum. Disse aftaler har udviklet sig til et egentligt partnerskab med Cotonou-aftalen, der blev undertegnet i 2000. For Europa-Parlamentet er den vigtigste nyhed i Cotonou-aftalen, at der blev oprettet en egentlig fælles institution, der hviler på lighedsprincippet: Den Blandede Parlamentariske Forsamling.

15 - snart 25 - medlemsstater på EU-siden. 77 stater på AVS-siden. Der er tale om EU's ældste forbindelser med tredjelande, beseglet med den første Yaoundé-konvention i 1964, siden af Lomé-konventionerne og nu reguleret af Cotonou-aftalen, undertegnet den 23. juni 2000 i Benin. Cotonou-aftalen trådte officielt i kraft den 1. april 2003, efter at Europa-Parlamentet havde godkendt den ved en såkaldt samstemmende udtalelse. Alle associeringsaftaler skal godkendes ved en sådan udtalelse. Modsat de tidligere konventioner, der var indgået for fem eller ti år, er Cotonou-aftalen mere langsigtet: den er indgået for 20 år. Med den bliver samarbejdspolitikken ændret væsentligt, ligesom de parlamentariske forbindelser institutionaliseres i form af en egentlig blandet parlamentarisk forsamling.

En regelmæssig politisk dialog

Denne forsamling er enestående i verden. Den holdt sit sjette møde i Rom i oktober 2003. Den består af en delegeret fra hvert AVS-land og lige så mange medlemmer af Europa-Parlamentet. I løbet af de seneste samlinger har EP-medlemmerne med tilfredshed kunnet konstatere, at AVS-landene i stadig højere grad repræsenteres af parlamentsmedlemmer. Tidligere var de fleste af AVS-repræsentanterne regeringsmedlemmer eller ambassadører. Denne ændring styrker den parlamentariske Nord-Syd-dialog. Denne samarbejdsproces er dog ikke altid helt smertefri. I november 2002 aflyste Europa-Parlamentet den femte samling, der skulle være afholdt i Bruxelles, fordi Zimbabwe havde udpeget to delegerede, der havde indrejseforbud i EU som følge af de diplomatiske sanktioner mod Mugabe-styret.

Ud over strategier for udvikling og bekæmpelse af fattigdom er den politiske dialog det centrale i Cotonou-aftalen. Det er her, forsamlingen kan spille en vigtig rolle. For parlamentsmedlemmerne er dens vigtigste opgave at fremme demokratiseringsprocessen. Det kan finde konkret udtryk i fælles undersøgelsesmissioner, som det var tilfældet i Elfenbenskysten, eller ved at udsende valgobservatører, som det skete i Kenya. Det er desuden bestemt, at forsamlingen regelmæssigt afholder høringer med repræsentanter for civilsamfundet. Forsamlingens institutionelle struktur er forbedret ved, at der er nedsat tre stående udvalg, der forbereder plenarmøderne, men den råder endnu ikke over alle de instrumenter, der skal til, for at den kan gøre sin indflydelse gældende. Den er f.eks. ikke bemyndiget til at gennemføre den budgetmæssige og politiske kontrol med, hvordan dette samarbejde finansieres.

Europa-Parlamentets rolle er imidlertid ved at udvikle sig. Samarbejdet med AVS-landene finansieres over Den Europæiske Udviklingsfond. Den har hidtil været uden for de sædvanlige budgetprocedurer og dermed EP's kompetence. EP har længe krævet, at den blev opført på budgettet. EU-Konventet har fulgt dette ønske og givet det konkret form i forfatningsudkastet. EP-medlemmerne vil således kunne være direkte medbestemmende om finansieringen af samarbejdet og sikre demokratisk kontrol, og at andre EU-prioriteringer ikke finansieres på bekostning af bevillingerne til samarbejdet.

Udryddelse af fattigdom

Modsat de tidligere konventioner dækker partnerskabsaftalen et større område end traditionel udvikling. Den styrker den institutionelle og politiske dimension i forbindelserne mellem EU og AVS-landene på områder som menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. Andre områder som indvandring, forebyggelse af konflikter og konsolidering af freden er udtrykkeligt medtaget i den nye aftale.

Hovedformålet er stadig at udrydde fattigdom, men ikke kun ved økonomisk bistand. Det drejer sig også om at hjælpe udviklingslandene med at blive integreret i verdensøkonomien, at fortsætte målene om vækst og bæredygtig udvikling og at forbedre deres adgang til ressourcer, der kan indgå i produktionsprocessen. AVS-landene tilskyndes også til at gøre mere for at gennemføre regional og lokal integration, der kan tiltrække private investeringer.

Ifølge Cotonou-aftalen skal EU's samarbejde med AVS-landene foregå "under behørig hensyntagen til deres politiske valg og udviklingsprioriteter" og i overensstemmelse med WTO's regler. I Lomé-konventionen var handelssamarbejdet hovedsagelig baseret på mestbegunstigelsestariffer, der ikke var gensidige. De gav størsteparten af AVS-landenes produkter toldfri adgang til fællesskabsmarkedet. EU og AVS-landene skal nu liberalisere samhandelen mellem de to parter. Der har været forhandlet om de nye handelsaftaler siden 2002, og de skal træde i kraft inden 2008. Der vil således gradvis blive indført en gensidig frihandelsordning for varer og tjenesteydelser. Den vil blive skruet sammen efter en variabel symmetri afhængig af, hvilken udviklingsgrad de enkelte AVS-lande har nået.

Fødselshjælp til frihandelen

Parlamentet spiller en begrænset rolle under disse forhandlinger. Det bliver kun bedt om at afgive udtalelse, når der forhandles om handelsaftaler, eller når de indgås.

Det kan dog tilkendegive sit synspunkt i beslutninger og gøre Kommissionen eller Rådet opmærksom på forskellige aspekter. Da første fase af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler blev indledt, gjorde Parlamentet således opmærksom på, at åbningen af markederne ikke kunne stå alene.

EP-medlemmerne mente, at denne åbning skulle ledsages af bistand for at forbedre AVS-landenes produktions- og handelsinfrastrukturer, for at øge det teknologiske indhold i deres eksport og højne deres uddannelses- og forskningsniveau. Overførslen af teknologi skulle gå hånd i hånd med en opblødning af betingelserne for at få produktionslicenser i udviklingslandene. Dette er særlig vigtigt for lægemidler. EP-medlemmerne stillede sig også tøvende til, at handel med tjenesteydelser indgik i forhandlingerne. De mente, at man skulle være meget påpasselig ved forhandlinger om dette spørgsmål, og at offentlige udbud ikke skulle indgå i forhandlingerne.



  
Ordførere:
  
Partnerskabsaftalen med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet: Didier Rod (Greens/EFA, F)
Forhandling af økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og -staterne: Yasmine Boudjenah (GUE/NGL, F)
Arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 2000 : Miguel Angel Martínez Martínez (PES, E)
Arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2001 : Marie-Arlette Carlotti (PES, F)
Arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2002 : Joaquim Miranda (GUE/NGL, P)
Arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2003 : Colette Flesch (ELDR, L)
  
EUT - vedtagne retsakter og tekster :
  
Partnerskabsaftalen med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet
Forhandling af økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og -staterne - tekst vedtaget af Parlamentet
Arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 2000 - tekst vedtaget af Parlamentet
Arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2001
Arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2002 - tekst vedtaget af Parlamentet
Arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2003 - proceduren endnu ikke afsluttet

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004