Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Sikkerhed og forsvar
Menneskerettigheder
Balkan
Aftaler med ikke-EU-lande
Udenrigshandel
Udviklingssamarbejde
EU-AVS
Landminer
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Europa erklærer krig mod personelminer!

Personelminer kræver mange ofre hvert eneste år - ofte i verdens allerfattigste lande. EU har besluttet at bygge videre på de internationale forpligtelser, der er fastsat i Ottawa-konventionen, for at sikre, at der gøres en mere konsekvent og effektiv indsats mod dette plagsomme problem. Europa-Parlamentet har hele tiden udvist et stort engagement på dette område og har sørget for, at de nye EU-regler fra 2001 fastslår, at alle medlemsstaternes minelagre skal elimineres som led i en global forebyggelsesstrategi. Desuden insisterede Europa-Parlamentet på, at der blev oprettet en særlig budgetpost til bekæmpelse af personelminer.

Personelminer skelner ikke mellem soldater og civile, og de eksploderer ofte i områder, hvor civilbefolkningen forsøger at overvinde konsekvenserne af en væbnet konflikt. Medmindre disse miner fjernes eller neutraliseres, vil de udgøre en permanent trussel i en lang årrække.

I december 1997 undertegnede 122 lande Ottawa-konventionen, efter at forskellige organisationer i civilsamfundet havde skabt debat omkring dette problem. Efterfølgende har de deltagende stater destrueret lagre med mere end 30 millioner miner. Over 110 lande benytter ikke længere personelminer, men alligevel er der stadig mange opgaver at løse. I øjeblikket kæmper ca. 65 lande mod denne plage. Hvert år kræver minerne nye ofre - det anslås, at det i alt drejer sig om mellem 15.000 og 20.000 mennesker, heriblandt mange civilpersoner, også børn. Minerne medfører ikke alene tabte menneskeliv og forfærdelige lemlæstelser, men hæmmer i realiteten den økonomiske og sociale genopbygningsproces i lande, som har været skueplads for konflikter eller borgerkrige.

Et budget på 140 millioner euro

Rådet og Parlamentet er nået til enighed om en forordning - på grundlag af et forslag fra Kommissionen - der omfatter flere centrale målsætninger. Først og fremmest oprettes der en særlig budgetpost og et juridisk instrument for at afsætte flest mulig ressourcer til minerydning, bistand til mineofre, uddannelse og udvikling af mere effektivt udstyr. Der er afsat et budget på 140 millioner euro til at bekæmpe personelminer i tidsrummet 2002-2009. Denne særskilte finansiering sikrer, at der gøres en stabil indsats fra EU's side, uden at der hvert år skal forhandles om nye bevillinger. Bekæmpelsen af personelminer kræver skræddersyede beslutningsprocedurer, der kan fungere effektivt, smidigt og, om nødvendigt, hurtigt, fordi problemet er af verdensomspændende og alvorlig karakter. Der benyttes også andre supplerende instrumenter til dette formål, og EU har således afsat en samlet finansiering i størrelsesordenen 240 millioner euro til at bekæmpe miner.

En anden målsætning går ud på at reagere på denne humanitære nødsituation ved at forebygge lemlæstelser og tab af menneskeliv og ved at yde bistand til revalidering af ofrene. Personelminer og andre ueksploderede anordninger er et strukturelt problem, som gør det umuligt at genskabe normale økonomiske og sociale aktiviteter. Dette samfundsproblem kræver en langsigtet indsats, som ofrene ikke kan få gennem humanitær nødhjælp eller genopbygning.

EU's strategi går ud på at fremme uddannelse af lokal ekspertise i de berørte lande. Det har netop været Parlamentets indfaldsvinkel, at man ønsker at prioritere en civil aktionsstrategi - det er i øvrigt blevet en meget udbredt praksis overalt i det internationale samfund i dag. Derudover mener EP-medlemmerne, at uddannelse af specialiseret personale vil gøre det muligt for den lokale befolkning dels at gennemføre en forebyggende strategi og dels i højere grad at drage fordel af de allerede eksisterende internationale strukturer.

Konkrete aktioner

De operationer, der finansieres via EU-forordningen, omfatter en bred vifte af aktioner som f.eks. undervisning i minefarer, uddannelse af specialister, opmåling og markering af formodede mineområder, sporing, minerydning og destruktion af personelminer i jorden, destruktion af oplagrede personelminer, bistand til ofre samt revalidering og socioøkonomisk reintegrering af mineofre og endelig informationsforvaltning. EU yder også finansiel bistand til partnere som f.eks. ngo'er og agenturer, der har særlig ekspertise på dette område. Endelig benyttes budgetmidlerne også til at finansiere det udstyr, der anvendes til at bekæmpe miner i de berørte lande, og som varierer meget, alt efter hvilket terræn minerne befinder sig på.

For nylig har Europa-Parlamentet i en beslutning af 22. april 2004 atter opfordret alle stater til at undertegne og ratificere Ottawa-konventionen. Navnlig opfordrer Parlamentet USA til at trække sin erklæring om ikke at ville tiltræde konventionen tilbage. Parlamentet giver udtryk for sit håb om, at samtlige - også ikke-statslige - aktører undertegner et tilsagnsdokument om et totalt forbud mod personelminer.



  
Ordførere:
  
Aktion mod personelminer i udviklingslande: Emma Bonino (IND, I)
Aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande: Emma Bonino (IND, I)
Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Unions forberedelser af gennemgangskonferencen om Ottawa-konventionen om personelminer
Ottawa-konventionen
  
EUT - vedtagne retsakter:
  
Aktion mod personelminer i udviklingslande
Aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004