Selskabsret
Dette faktablad forklarer EU's selskabsret, og hvordan den fastsætter fælles regler for virksomheder på EU's indre marked. Det skitserer retsgrundlaget og målene om at lette etableringsfriheden og beskytte interessenterne. Det omfatter de vigtigste regler om stiftelse af selskaber, kapital, rapportering, fusioner og grænseoverskridende aktiviteter samt EU's retsformer såsom det europæiske selskab. Det omhandler også bestræbelserne på at digitalisere selskabsprocedurer og forenkle grænseoverskridende virksomhed. Endelig fremhæver det Europa-Parlamentets rolle med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden og støtte retfærdige og effektive forretningsregler i EU.
Retsgrundlag
Artikel 49, 50, stk. 1 og stk. 2, litra g), og artikel 54, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omhandler selskabers og enkeltpersoners etableringsfrihed på det indre marked.
Mål
En effektiv ramme for virksomhedsledelse skaber et positivt EU-dækkende erhvervsklima på det indre marked. Målet med harmonisering af selskabsretten er at fremme etableringsretten (afsnit IV, kapitel 2, TEUF) og at opretholde den grundlæggende ret, der er fastlagt i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, nemlig friheden til at drive virksomhed inden for de i chartrets artikel 17 fastsatte grænser (ejendomsret) (se4.1.2).
Artikel 49, andet afsnit, i TEUF sikrer retten til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig selskaber eller firmaer (se2.1.4).
Formålet med EU-reglerne på dette område er at:
- gøre det muligt at oprette virksomheder overalt i EU og sikre den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (se2.1.3)
- yde beskyttelse til aktionærer og andre parter med en særlig interesse i selskaber
- gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige
- tilskynde virksomhederne til at samarbejde på tværs af grænserne (se 2.1.5).
- identifikation af hindringer, som virksomheder står over for i EU
- harmonisering af selskabsretten
- sikkerhedsforanstaltninger mod omgåelse af reglerne
- forenkling af registreringen af selskaber
- anvendelsesområdet for den 28. ordning.
- 48 timers digital inkorporering via en central EU-grænseflade til en maksimal pris på 100 EUR
- ingen minimumskapitalkrav
- flere aktieklasser
- en harmoniseret EU-ordning for medarbejderaktieoptioner (EU-ESO) med udskudt beskatning indtil afhændelse
- strømlinede digitale insolvensprocedurer baseret på engangsprincippet for registrering.
Det indre marked tilskynder til oprettelse af virksomheder, der opererer i hele Europa. Der er i øjeblikket ca. 24 millioner virksomheder registreret i EU, hvoraf ca. 80 % er selskaber med begrænset ansvar. 98-99 % af virksomhederne med begrænset ansvar er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), men virksomhederne skal være i stand til at operere i hele EU i henhold til en ensartet retlig ramme.
Resultater
A. Fælles minimumsforpligtelser
Selv om der ikke findes en kodificeret EU-selskabsret som sådan, har harmoniseringen af de nationale selskabsretlige regler skabt visse minimumsstandarder og omfatter områder såsom beskyttelse af aktionærers interesser og rettigheder, regler for tilbud om overtagelse af aktieselskaber, offentlighed vedrørende filialer, fusioner og spaltninger, minimumsregler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, finansiel rapportering og regnskabsaflæggelse, lettere og hurtigere adgang til selskabsoplysninger og visse offentlighedskrav til selskaberne.
Selskabslovpakken fra 2019 strømlinede ikke desto mindre mange regler, der tidligere blev anvendt under adskillige EU-instrumenter.
1. Krav i forbindelse med oprettelse af et selskab samt kapital- og offentlighedskrav
Det første selskabsdirektiv (direktiv 68/151/EØF) og det andet selskabsdirektiv (direktiv 77/91/EØF) var blandt nogle af de første retsakter, der indførte harmoniserede selskabsregler på tværs af medlemsstaterne.
Det første selskabsdirektiv, der går tilbage til 1968, havde bl.a. til formål at give offentligheden lettere og hurtigere adgang til selskabsoplysninger og -aftaler. Det behandlede også gyldigheden af forpligtelser, som et selskab har påtaget sig, og et selskabs ugyldighed. Det finder anvendelse på alle offentlige og private selskaber med begrænset ansvar.
Det andet selskabsdirektiv fandt kun anvendelse på aktieselskaber. Det fastsatte, at oprettelsen af sådanne selskaber skal kræve et minimumsbeløb i autoriseret kapital (for øjeblikket 25 000 EUR, jf. direktivets artikel 6 – nu artikel 45 i direktiv (EU) 2017/1132) som sikkerhed for kreditorer og modvægt til aktionærernes begrænsede ansvar. Det fastsatte også regler om opretholdelse og ændring af kapitalen samt et minimumskrav til indholdet af sådanne selskabers stiftelsesoverenskomster.
Direktivet om visse aspekter af selskabsretten (direktiv (EU) 2017/1132) ændrede disse to direktiver. Dette direktiv indførte også oplysningskrav for udenlandske filialer af selskaber som ændret ved direktivet om brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (direktiv (EU) 2019/1151). Det omfatter EU-selskaber, der opretter filialer i et andet EU-land, og selskaber uden for EU, som opretter filialer i EU.
Det 12. selskabsdirektiv (direktiv 2009/102/EF) etablerer en ramme for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, hvor alle anparterne er samlet på én hånd.
2. Selskabers aktiviteter, der vedrører mere end ét land
Moder-datterdirektivet (direktiv 2011/96/EU) indfører skatteregler, der er neutrale ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv for koncerner, der opererer i forskellige medlemsstater. Det forhindrer dobbeltbeskatning af udbytte, der uddeles af et datterselskab i én medlemsstat til sit moderselskab i en anden medlemsstat (se også direktivet om kapitaltilførselsafgifter (direktiv 2008/7/EF)).
Direktivet om overtagelsestilbud (direktiv 2004/25/EF) har til hensigt at fastlægge minimumsretningslinjer for udførelsen af overtagelsestilbud i selskaber, der er underlagt lovgivningen i medlemsstater. Det fastsætter minimumsstandarder for overtagelsestilbud og ændringer i kontrolforholdene og sigter mod at beskytte minoritetsaktionærer, ansatte og andre interesserede parter. For at gøre det muligt for selskaber med begrænset ansvar at udøve deres etableringsfrihed på det indre marked fastsætter direktiv (EU) 2017/1132 bestemmelser om sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre (virksomhedsregistre) og harmoniserer de garantier, der kræves i hele EU for at beskytte aktionærers og tredjeparters interesser i tilfælde af spaltninger eller nationale fusioner, samt grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar og aktieselskaber.
Desuden fastsætter forordningen om systemet til sammenkobling af selskabsregistre (forordning (EU) 2021/1042) de tekniske specifikationer og procedurer, der er nødvendige for systemet til sammenkobling af selskabsregistre.
I december 2024 vedtog Parlamentet og Rådet direktivet om yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (direktiv (EU) 2025/25). Det ændrer dele af direktiv (EU) 2017/1132 og har til formål at forbedre gennemsigtigheden og tilliden til erhvervsklimaet på det indre marked ved at gøre flere oplysninger offentligt tilgængelige i selskabsregistre, samtidig med at det sikres, at sådanne oplysninger er pålidelige og ajourførte. Direktiv (EU) 2025/25 indfører også et EU-selskabscertifikat for at gøre det lettere for eksisterende selskaber at etablere datterselskaber eller filialer i andre medlemsstater. Direktivet trådte i kraft den 30. januar 2025 med en gennemførelsesfrist for medlemsstaterne den 31. juli 2027. De gennemførte nationale foranstaltninger vil finde anvendelse fra den 31. juli 2028 eller den 1. august 2029 afhængigt af bestemmelsen.
3. Omstrukturering af selskaber (fusioner og spaltninger, flytning af hjemsted)
Flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab med begrænset ansvar fra en medlemsstat til en anden samt fusion eller spaltning af selskabet er uløseligt forbundet med etableringsfriheden, som er sikret i artikel 49 og 54 i TEUF (jf. Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-210/06, Cartesio, præmis 111-113). Princippet om etableringsfriheden sikrer imidlertid ikke, at et selskab, der flytter fra sit hjemland til en anden medlemsstat, kan bevare sin status som selskab, der henhører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet er stiftet.
Aktionærer og tredjeparter har den samme sikkerhed under omstruktureringen af et selskab (fusioner og spaltninger). Reglerne om fusioner mellem selskaber med begrænset ansvar og aktieselskabersamt spaltning heraf er blevet ændret ved direktiv (EU) 2017/1132, som også sikrer beskyttelse af aktionærer, kreditorer og arbejdstagere.
Muligheden for at operere på tværs af nationale grænser er en vigtig del af et selskabs aktiviteter og kan omfatte gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, der giver mulighed for at overleve og vokse ved f.eks. at udnytte nye forretningsmuligheder i andre medlemsstater eller tilpasse sig ændrede markedsvilkår. For så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger vedtog Parlamentet og Rådet i november 2019 direktivet om grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (direktiv (EU) 2019/2121 (mobilitetsdirektivet). Direktivet har til formål at fjerne uberettigede hindringer for EU-selskabers etableringsfrihed på det indre marked ved at lette grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger og indfører omfattende procedurer for disse transaktioner og yderligere regler for grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, der er etableret i en EU-medlemsstat. Desuden fastsættes der i direktivet bestemmelser om tilsvarende regler om arbejdstagernes medbestemmelsesret, og det søger at sikre, at de ansatte bliver tilstrækkeligt informeret og hørt om den forventede indvirkning af sådanne transaktioner. Mindretals- og ikkestemmeberettigede aktionærers rettigheder nyder godt af en højere grad af beskyttelse, mens de pågældende virksomheders kreditorer får klarere og mere pålidelige garantier.
Selv om grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger nu er omfattet af mobilitetsdirektivet, er spørgsmålet om, hvorvidt et selskab kan flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted på tværs af grænserne uden at omdanne det til et selskab, der henhører under værtsmedlemsstatens lovgivning, endnu ikke blevet løst på lovgivningsplan. Allerede i Polbud-sagen (C-106/16) blev det fastslået, at etableringsfriheden omfatter grænseoverskridende flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted med henblik på omdannelse til et selskab, der henhører under værtsmedlemsstatens ret, hvilket banede vejen for mobilitetsdirektivet.
4. Garantier for selskabernes finansielle forhold
For at sikre, at oplysningerne i regnskabsdokumenter er ensartede i alle medlemsstater, blev direktivet om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (direktiv 2006/43/EF) og direktivet om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet)) vedtaget. De kræver, at selskabers regnskaber, såsom årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultat, og de fastsætter regler for godkendelse af personer, der skal udføre lovpligtig revision. Direktiv 2006/43/EF tager sigte på at øge troværdigheden i selskabernes regnskaber ved at opstille mindstekrav til den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Regnskabsdirektivet forenkler kravene om finansiel indberetning til mikrovirksomhederne for at styrke deres konkurrencedygtighed, og det indførte desuden en forpligtelse for børsnoterede selskaber i EU til at medtage en redegørelse for virksomhedsledelse i deres årsberetning.
Forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (forordning (EF) nr. 1606/2002) harmoniserer de finansielle oplysninger, som fremlægges af børsnoterede selskaber, for at sikre investorbeskyttelse. Forordningen om insolvensbehandling (forordning (EU) 2015/848), som er støttet på artikel 81 i TEUF om civilretligt samarbejde, bidrager til at løse konflikter om domstolskompetence og lovvalgsreglerne og sikrer anerkendelse af retsafgørelser i hele EU. Denne forordning harmoniserer ikke medlemsstaternes materielle insolvenslovgivning, men fastsætter blot fælles regler om domstolskompetence til at indlede insolvensbehandling, lovvalg, og anerkendelse af retsafgørelser. Hovedformålet er at forhindre overførsler af aktiver eller tvister fra én medlemsstat til en anden. Direktivet om rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering (direktiv (EU) 2019/1023) har til formål at give "iværksættere en ny chance". Direktivet tager hånd om de bekymringer, som et stort antal investorer har givet udtryk for med hensyn til risikoen for langvarige eller komplekse insolvensprocedurer i udlandet, som de nævner som den væsentligste årsag til ikke at investere uden for deres eget land.
5. Grænseoverskridende udøvelse af aktionærrettigheder
Direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (direktiv 2007/36/EF), som ændret ved direktivet om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og direktivet om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab fjerner de største hindringer for grænseoverskridende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, ved at indføre specifikke krav til udøvelsen af visse aktionærrettigheder på generalforsamlinger. Det fastlægger desuden visse rettigheder for aktionærer i børsnoterede selskaber, bl.a. rettidig adgang til relevante oplysninger om generalforsamlingen og lettere stemmeafgivning ved stedfortræder. Direktiv (EU) 2017/828 fremmer aktionærengagement og indfører krav vedrørende identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger, lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder, gennemsigtighed for institutionelle investorer, kapitalforvaltere og rådgivende stedfortrædere, aflønning af ledelsesmedlemmer og identifikation, godkendelse og offentliggørelse af transaktioner med nærtstående parter med henblik på at beskytte mindretalsaktionærer og forhindre misbrug.
6. Selskabsrapportering
EU fastsætter regler om de finansielle oplysninger, som selskaber skal offentliggøre, og om revision med henblik på at forbedre regnskabernes troværdighed.
a. Regnskabsaflæggelse
Alle selskaber med begrænset ansvar skal udarbejde regnskaber for at overvåge deres virksomheds sundhed og give et retvisende billede af deres finansielle stilling. Med regnskabsdirektivet indførte EU regler for at sikre konsekvent og sammenlignelig regnskabsaflæggelse i hele EU.
b. Bæredygtighedsrapportering for virksomheder
EU-reglerne kræver også, at visse virksomheder hvert år aflægger rapport om de sociale og miljømæssige virkninger og risici i forbindelse med deres aktiviteter. Dette hjælper investorer, civilsamfundsorganisationer, forbrugere, politiske beslutningstagere og andre interessenter med at evaluere store virksomheders ikkefinansielle resultater og tilskynder virksomhederne til at udvikle en ansvarlig tilgang til erhvervslivet.
Direktivet om ikkefinansiel rapportering (direktiv 2014/95/EU) fastsætter reglerne for offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber. Disse omfatter områder som miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og behandling af ansatte, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse samt mangfoldighed i virksomhedsbestyrelser (f.eks. alder, køn, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund). Direktivet finder anvendelse på store virksomheder af interesse for offentligheden med mere end 500 ansatte.
Den 5. januar 2023 trådte direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (direktiv (EU) 2022/2464) i kraft. Direktivet moderniserer reglerne om de sociale og miljømæssige oplysninger, som virksomhederne er forpligtet til at indberette. En bredere vifte af store virksomheder samt børsnoterede SMV'er skal nu rapportere om bæredygtighed. Det sikrer også adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere investeringsrisici som følge af klimaændringer og andre bæredygtighedsrelaterede spørgsmål, hvilket skaber en gennemsigtighedskultur med hensyn til virksomhedernes indvirkning på mennesker og miljø.
Som led i bestræbelserne på at mindske byrden ved rapporteringsforpligtelser ændrede det nyligt vedtagne "stop-the-clock"-direktiv (direktiv (EU) 2025/794) direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (direktiv (EU) 2024/1760 (CSDD-direktivet)) for så vidt angår datoerne for, hvornår medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence. Samtidig iværksatte Kommissionen en revision med henblik på at lette bæredygtighedsrapportering og due diligence inden for rammerne af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSDD-direktivet og klassificeringsforordningen.
B. Retlige EU-enheder
EU-retsformerne gælder i hele EU og eksisterer side om side med nationale retsformer. EU har anvendt en række forskellige lovgivningsteknikker, herunder selvstændige paneuropæiske virksomhedsformer, der er fastlagt ved forordninger (det europæiske selskab, det europæiske andelsselskab og den europæiske økonomiske firmagruppe) og teknikken med den 28. ordning, hvorved harmoniserede EU-regler eksisterer side om side med nationale regler, hvilket giver virksomhederne mulighed for frivilligt at vælge at deltage i EU-rammen.
1. Det europæiske selskab
Efter en lang forhandlingsperiode på 30 år vedtog Rådet de to retsakter, som var nødvendige for etablering af et europæisk selskab, nemlig forordningen om statut for det europæiske selskab (forordning (EF) nr. 2157/2001) og direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske selskab for så vidt angår medarbejderindflydelse (direktiv 2001/86/EF). Det giver mulighed for, at der på EU's område kan stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber, der er kendt under det latinske navn "Societas Europaea" (SE).Virksomheder i mindst to medlemsstater, der ønsker at etablere sig som et SE-selskab, har flere muligheder: fusion, etablering af et holdingselskab, stiftelse af et datterselskab eller omdannelse til SE-selskab. SE-selskabet skal være et aktieselskab. For at sikre, at sådanne selskaber har en fornuftig størrelse, er der fastsat et minimumskapitalkrav på 120 000 EUR i forordningens artikel 4.
Direktiv 2001/86/EF har til formål at sikre, at stiftelsen af et SE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, fortabes eller indskrænkes.
2. Det europæiske andelsselskab (SCE)
Forordningen om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (forordning (EF) nr. 1435/2003) skaber et reelt fælles retsgrundlag for det europæiske andelsselskab. Den gør det muligt for personer, som har bopæl i forskellige medlemsstater, eller juridiske enheder, som er etableret under forskellige medlemsstaters lovgivning, at etablere et SCE-selskab. Med et minimumskapitalkrav på 30 000 EUR kan disse nye SCE-selskaber agere på hele det indre marked som én enkelt juridisk person og med ét regelsæt og én struktur.
Direktiv 2003/72/EF supplerer denne statut for så vidt angår medarbejderindflydelse i SCE-selskabet for at sikre, at etablering af et SCE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, fortabes eller indskrænkes.
3. Europæisk økonomisk firmagruppe
Forordningen om europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) (forordning (EØF) nr. 2137/85) fastlagde statutten for EØFG. EØFG'er, der har rets- og handleevne, gør det muligt for et selskab i en medlemsstat at samarbejde i et joint venture med selskaber eller fysiske personer i andre medlemsstater for at lette eller udvikle medlemmernes økonomiske aktiviteter i stedet for at generere overskud til sig selv. Eventuelle overskud deles mellem medlemmerne. En EØFG må ikke acceptere investeringer fra offentligheden.
4. Den 28. ordning: på vej mod en retlig ramme for innovative virksomheder
Den 28. maj 2025 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en EU-strategi for opstart og opskalering, hvori den anførte, at den ville foreslå en europæisk 28. ordning, der ville tilvejebringe et fælles regelsæt for virksomheder, herunder en EU-selskabsretlig ramme, baseret på digitale løsninger som standard. Formålet er at hjælpe virksomheder med at overvinde hindringer for etablering, opskalering og drift af selskaber på hele det indre marked. Med henblik herpå vil ordningen forenkle de gældende regler og reducere omkostningerne ved at mislykkes ved at behandle specifikke aspekter inden for relevante retsområder, herunder insolvens-, arbejds- og skattelovgivning. Den vil også undersøge muligheden for at gøre det muligt for virksomheder at etablere sig hurtigere i Europa, ideelt set inden for 48 timer.
Tidligere initiativer, som Kommissionen havde foreslået vedrørende Societas Privata Europaea (SPE-selskabet) og Societas Unius Personae, mislykkedes.
Parlamentets rolle
Parlamentet har altid haft held med at ændre lovgivningen, f.eks. ved at forsvare arbejdstagernes deltagelse i selskaber og slå til lyd for oprettelsen af de forskellige former for europæiske selskaber for at lette virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter. Kommissionens forslag til direktiv om europæiske grænseoverskridende foreninger har til formål at forbedre det indre markeds funktion ved at fjerne retlige og administrative hindringer og skabe lige vilkår for almennyttige foreninger i EU, der ønsker at operere i mere end én medlemsstat. Den 13. marts 2024 vedtog Parlamentet sin førstebehandlingsholdning med en række ændringsforslag, der krævede bedre beskyttelse af kreditorernes interesser og klarere regler for fusioner af eksisterende nonprofitorganisationer.
Parlamentet opfordrede ligeledes til fastlæggelse af en passende retlig ramme for fonde. Den 8. februar 2012 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om statut for den europæiske almennyttige fond, "Fundatio Europaea", der har til formål at gøre det lettere for denne slags organisationer at udføre arbejde med almennyttige formål overalt i EU.
Parlamentet gav i sin beslutning fra 2012 om fremtiden for europæisk selskabsret udtryk for den holdning, at EU-selskabsformer, der supplerer de eksisterende selskabsformer i henhold til national ret, har et betydeligt potentiale og bør udvikles yderligere. For at imødekomme SMV'ernes særlige behov opfordrede Parlamentet indtrængende Kommissionen til at gøre en yderligere indsats med henblik på at vedtage statutten for det europæiske private selskab (SPE). Som svar på Kommissionens meddelelse om emnet vedtog Parlamentet en beslutning om en ny EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar i februar 2013. Dets beslutning af marts 2013 om statutten for det europæiske gensidige selskab indeholdt henstillinger til Kommissionen om en sådan statut. Endelig har Parlamentet ved adskillige lejligheder opfordret til et direktiv om grænseoverskridende flytning af selskabers hjemsted gennem forskellige beslutninger og mundtlige forespørgsler, hvori det beklager den nuværende mangel på fælles regler, der underminerer virksomhedernes mobilitet og dermed etableringsfriheden.
I Parlamentets beslutning fra 2017 om grænseoverskridende fusioner og spaltninger henledte det opmærksomheden på mindretalsaktionærers rettigheder, regler om kreditorbeskyttelse og de langsommelige og komplicerede procedurer, der kræves i forbindelse med grænseoverskridende spaltninger. Det har også gentagne gange krævet, at der udarbejdes et forslag om flytning af hjemstedet til en anden medlemsstat (14. selskabsdirektiv – der er endnu ikke vedtaget noget forslag).
Der er indgivet en række andragender til Parlamentet vedrørende digitalisering af EU’s selskabsret og grænseoverskridende operationer. Udvalget for Andragender anmoder som regel Kommissionen om at fremsende relevante oplysninger eller tage stilling til de spørgsmål, som andrageren har rejst (se4.1.4).
I maj 2017 vedtog Parlamentet en beslutning om EU-handlingsplanen for e-forvaltning, hvori det opfordrede Kommissionen til at overveje yderligere muligheder for at fremme digitale løsninger i forbindelse med formaliteter i hele livscyklussen for en virksomhed og understregede betydningen af sammenkobling af selskabsregistre. Parlamentet råder også over en række forskningsresultater, der opfordrer til digital lettelse på dette område.
I november 2019 blev direktivet om grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger vedtaget, hvorved der blev indført yderligere regler om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Parlamentet havde foretaget væsentlige ændringer af forslaget under lovgivningsprocessen.
I juli 2019 vedtog Parlamentet et direktiv om anvendelse af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, som har til formål at lette etableringen af virksomheder ved hjælp af elektroniske midler og fremme onlineaktiviteter i hele virksomhedens livscyklus. Alle medlemsstater har endnu ikke indført komplette onlineregistreringsprocedurer for virksomheder, selv om onlineregistrering i gennemsnit er dobbelt så hurtig og kan være op til tre gange billigere end traditionelle papirbaserede formater. Den 10. januar 2025 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret.
Efter Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for opstart og opskalering offentliggjorde Parlamentets Retsudvalg den 30. juni 2025 et udkast til betænkning, hvori det anbefalede et direktiv baseret på artikel 50 og artikel 114, stk. 1, i TEUF for at oprette en 28. ordning med en frivillig betegnelse som "europæisk opstarts- og vækstvirksomhed" (European Start-Up and Scale-Up, ESSU) for unoterede selskaber med begrænset ansvar. I henhold til dette udkast til betænkning vil ESSU have en national selskabsform, der harmoniserer visse væsentlige elementer. Virksomheder, der opfylder specifikke krav, vil tilføje "ESSU" til deres nationale betegnelse (f.eks. "[virksomhedsnavn] GmbH ESSU") med automatisk anerkendelse i alle medlemsstater. Medlemsstaterne vil fortsat frit kunne tillade, at nationale selskabsformer omdannes til en ESSU, eller at der oprettes nye nationale selskabsformer til dette formål. I modsætning til de traditionelle selskabsretlige krav vil ESSU gøre det muligt, at det vedtægtsmæssige hjemsted og det faktiske hjemsted er i forskellige medlemsstater.
De vigtigste foreslåede elementer omfatter 48-timers registrering via et digitalt register på EU-plan, harmoniserede egenkapitallignende gældsinstrumenter (f.eks. ret til andel i overskud og passive kapitalindskud) med standardiserede modeldokumenter og valgfrie mekanismer for "steward ownership" (f.eks. "asset locks" og aktier i to klasser) ledsaget af et "steward owned"-mærke. Udkastet til betænkning indeholder også restriktioner for grænseoverskridende omdannelser gennem ændringer af direktiv (EU) 2017/1132 og specialiserede tvistbilæggelsesmekanismer.
Med hensyn til arbejdsretten vil individuelle ansættelseskontrakter være omfattet af Rom I-forordningen, mens medarbejdernes medbestemmelse på bestyrelsesniveau vil blive bestemt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det faktiske hjemsted er beliggende, hvilket er en afvigelse fra den traditionelle forståelse af, at medbestemmelse følger selskabsretten. Beskyttelsesforanstaltninger vil forhindre omgåelse af nationale beskyttelsesregler i overensstemmelse med SE-direktivet.
Parlamentet blev under forberedelsen af sin beslutning støttet af workshoppen om den 28. retlige ordning og en række undersøgelser om:
Den 5. juli 2024 vedtog Parlamentet og Rådet direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed: Denne lovgivning forpligter virksomheder til at udpege og om nødvendigt forebygge, standse eller afbøde de negative virkninger af deres aktiviteter, herunder deres forretningspartneres aktiviteter, for menneskerettighederne og miljøet. Dette omfatter børnearbejde, slaveri, udnyttelse af arbejdskraft, forurening, miljøforringelse og tab af biodiversitet. For nylig ændrede "stop-the-clock"-direktivet CSDD-direktivet for så vidt angår datoerne for, hvornår medlemsstaterne bør anvende dets forskellige krav.
Desuden blev der med Omnibus I-direktivet (direktiv (EU) 2026/470), som trådte i kraft den 18. marts 2026, indført væsentlige ændringer af både direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og CSDD-direktivet, herunder et snævrere anvendelsesområde, en strømlinet due diligence-ramme og en revideret tidsplan for anvendelsen af CSDD-direktivet. I henhold til den reviderede tidsplan skal medlemsstaterne gennemføre CSDD-direktivet senest den 26. juli 2028, og direktivet finder fuld anvendelse fra den 26. juli 2029. Der vil også være krav om årlig due diligence-rapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2030 eller derefter.
Efter Kommissionens offentlige høring, der blev afsluttet den 30. september 2025, vedtog Parlamentet den 20. januar 2026 en beslutning om den 28. ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder, hvori det anmodede Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag i første kvartal af 2026. I overensstemmelse med Parlamentets henstillinger blev den foreslåede EU-retlige selskabsform benævnt "Societas Europaea Unificata" (fælles europæisk selskab (S.EU)).
I denne beslutning vedtog MEP'erne en række henstillinger med henblik på at bidrage til Kommissionens forslag til en ny retlig ramme til støtte for selskaber i EU. Inden for denne planlagte ramme vil medlemsstaterne enten kunne skabe en ny selskabsform eller indarbejde EU-regler i en eksisterende selskabsform. MEP'erne insisterede på et fælles harmoniseret regelsæt, kendt som den "28. ordning", for at sikre lige vilkår for virksomheder i hele EU. MEP'erne blev i deres arbejde støttet af den europæiske akademiske ekspertise, der blev ydet under workshoppen om den 28. ordning, og af en række ekspertundersøgelser, der er nævnt ovenfor.
Den 18. marts 2026 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til forordning om den 28. ordning for selskabsretlige rammer – "EU Inc." sammen med en meddelelse med titlen "I retning af den 28. ordning". I modsætning til Parlamentets udkast til betænkning, hvori der blev anbefalet et direktiv om indførelse af et mærke, der føjes til de eksisterende nationale selskabsformer, valgte Kommissionen en forordning om indførelse af en fuldstændig selvstændig paneuropæisk selskabsform. De vigtigste funktioner omfatter:
Dagen efter, den 19. marts 2026, godkendte Det Europæiske Råd EU Inc. som en prioriteret foranstaltning under dagsordenen "Et Europa, ét marked" og opfordrede medlovgiverne (Parlamentet og Rådet) til at vedtage teksten inden udgangen af 2026.
Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender. Yderligere oplysninger kan tilgås på webstedet for Retsudvalget.
Christophe BEAUDOUIN / Jagoda Karolina MACIEJEWSKA / Mariusz MACIEJEWSKI